Kommentar 37B

Kommentarer 37B

De 12 minutter var en glødende emne, men det vil nu fortone sig som dug for solen, også for Thorning. Men det er stadig et minut for hvert stjernetegn, det vil vi altid huske.

Prognosemagere igen

Jeg skrev i den seneste udgave om prognosemageres enorme fejlskøn, og alle kan jo tage fejl. Men jeg glemt at skrive om en anden slags prognoser, nemlig budgetter. Det viser sig, at alverdens finansministerier systematisk lægger overoptimistiske budgetter i tillid til, at væksten bare ruller derudad. Grækenlands krise er et eksempel herpå. Det er blevet pyntet på bruttonationalproduktet og den offentligt sektors saldo. Det er af mange årsager fristende, når udsigterne er dystre, men når så korthuset begynder at ramle, så har det en enorm effekt. Så står, at det ikke nytter at sende hjælpepakker af sted, det er for sent, og det ved grækerne. Derfor gør de intet på trods af andre EU-landes opfordring til at spænde livremmen ind. Nu må det så gå, som det bedst kan. Og astrologisk ser det ikke godt ud, vi må regne med en bankerot.¨

Harvard-økonomen Jeffrey A. Frankel har undersøgt i alt 33 lande, og Grækenland er desværre langt fra enestående fra år 2000 og frem. 26 af landene er EU-medlemmer. Og de systematisk overdrevne prognoser forekommer især i perioder med økonomisk fremgang. Og jo længere en prognose ser fremad i tid, jo værre bliver det – jo mere overoptimistisk. Det lover ikke godt for vores 2020-plan, som vi tidligere har beskrevet. Overdrivelserne er værst i lande, der er underlagt specifikke budgetregler, f.eks. grænser for den offentlige sektors underskud eller for den samlede offentlige gæld. EU´s Stabilitets- og vækstpagt er derfor noget af et luftkastel. Politikere vil hellere justere på prognoserne and gøre noget ved det fundamentale problem. Det ER altså og meget nemmere, men så kører togt på et tidspunkt lige i afgrunden.

Finansministerierne hjælper gerne til med nogle luftige tal, og Danmark er ingen undtagelse. I prognoserne for 2005-08 er der - siger og skiver – kun tale om ét af mange punkter, der IKKE er overdrevet. Jo bedre, det går, jo mere blind er man, og så kunne en Thor Pedersen stå og sige, at snart kan vi købe hele verden.

Hvis man naivt bilder sig selv ind, at væksten forstsætter i det uendelige, så er der jo ingen grund til at indføre upopulære besparelse her og nu! Jeg kalder det tital uansvarlighed og populisme af værste skuffe, og det kommer fremtidige generationer til at mærke. Selv om 2020-planen ser holdbar ud lige nu, så går der ikke lang tid, får det viser sig at være en sandhed med store modifikationer – et fatamorgana, som i bagklogskabens ulidelige klarsyn vil vise sig at være bundnaivt. Men der er unægtelig ikke mange stemmer i lavvækst eller ingen vækst, og så sminker man tallene, og næsten alle er enige om det i hele systemet. Dem, der ikke er enige, de må alligevel finde sig i at blive trukket efter stemmefiskernes vandvogn. Derfor bliver ubegrundet optimisme ikke holdt ude af prognoserne. Det eneste lyspunkt er Chile, som hele vejen igennem ar ført en stram finanspolitik, selv om kobberpriserne steg voldsomt i perioden 2003-08. De har gjort prognoserne uafhængige af politikerne, og så kører det! Samme model burde anvendes overalt, så uskyldige mennesker ikke stikkes blår i øjnene og føres bag lyset. Dette er desværre kun en enkelt faktor i det system, som nu er i krise på grund af strukturelle fejl i opbygningen. Fejl, som Pluto bevægelse gennem Stenbukkens tegn i det næste årti vil vide at gå i rette med.