Husk, at du kan abonnere på den store udsendelse af kommentarer og ugehoroskoper, som udsendes på varierende tidspunkter hver søndag. På den måde ved du altid opdateringstidspunktet og undgår at spilde tid ved at spejde efter opdateringen.
Mere om våbenindustrien og EU´s krise
Sex, schalburgtage og storbrand
Våbenindustrien
Geværer og dildoer astrologisk set i familie
Ikke så snart jeg havde lagt indslaget om den amerikanske
våbenindustri, før der indløb en nyhed om, at salget af Kalashnikoff-rifler og
–geværer svigter, selv om det er verdens mest solgte skydeisenkram.
Det russiske forsvar vil ikke købe flere rifler, men gamle
Kalashnikoff er indtil videre blevet skånet for de barske kendsgerninger. Man
mener, at han kan få et hjerteslag, hvis han får det fortalt – han er 91 år
gammel.
Geværer (ikke blot sexløbere fra KB-Hallen) og dildoer er
astrologisk set i familie med hinanden gennem sex- og driftplaneterne Mars og
Pluto, som jeg beskrev i indslagene i går om både våbenindustrien og KB-Hallen.
Humor og satire er vigtig, også i alvorlige spørgsmål.
Standupperen Carsten Bang er nu klar med et show med vittigheder om Utøya!
Her nøjes vi med dette: Som det synges i den chauvinistiske,
hørmende og dødsforagtende druksang:
Å hva ska vi så gøre med det rustne gevær?
Å hva ska vi så gøre med det rustne gevær?
Med det ska vi skyde
Med det ska vi skyde
Med det ska vi skyde alle pigerne
små!
…eller noget i den retning
Sex, schalburgtage og storbrand
Tak for indlæggene på bloggen, især om datoen den
17.7.-18.7. 1944, hvor schalburgtagen skulle have fundet sted, men som
heldigvis ikke gjorde det af med bygningen. Det skete så desværre her i 2011,
og det er vist i hallens fødselshoroskop, at de lever livet farligt. Månen er
nemlig i nøjagtig spænding til Pluto, som står for både sex og destruktion.
I 1944 blev schalburgtagen udført af danske nazister,
sexmesser kom til engang for et par årtier siden (lægger en tidslinje på i
morgen) og storbranden kom til i 2011. Månens (befolkningen) spænding til Pluto
var også medvirkende til folkets kærlighed og had. Folket elskede koncerterne
med Beatles, Stones, Kinks (MIN personlige koncertoplevelse sammen med Frank
Zappa i 70´erne), patinaen og kulturen, men lyden var bestemt ikke god. Men her
kompenserede atmosfæren for den elendige, meget kritiserede lydkvalitet.
EU´s horoskop
EU er inde i en dårlig tid, hvor nogle mener, at
fællesskabet kører mod afgrunden. Det kan ikke afvises astrologisk, men det
bliver nu nok ikke SÅ slemt i første omgang, da universet er stemt for
fællesskaber generelt. Det, der gør det meget udfordrende, er, at Pluto er på
vej hen over EU´s Sol – ligesom det er tilfældet med alle forløb, der er
startet lige omkring den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober (fx Kina).
Pluto står for fx banker, lån, gæld, skatter og storfinanser. Der SKAL store
reformer til, men gør man dette, vil det gå, da Solen står godt til Månen i
EU´s horoskop. Hvis dette havde været en spænding, havde det set rigtig slemt
ud. Det går det også set med mange menneskers briller, for livremmen skal
spændendes ind og der skal sættes tæring efter næring. Man skal spare sig ud af
krisen og ikke låne sig ud af den. Dette er et skråplan og en lappeløsning, som
kommende generationer i så fald vil komme til at undgælde for.
Men læg mærke til, at både Kina og EU har Pluto i spænding i
de kommende to år. Her har kineserne unægtelig den største fordel i
udgangspunktet og vil trække sig ud af dysten som vindere, selv om også de skal
betale en pris. Se blog-indslaget for nogle dage siden om USA, Kina og os. Kina
er grundlagt 1. oktober 1949. USA har haft Pluto i spænding til flere planeter
i de senere år, og nu mangler de kun spændingen til Jupiter. Men SÅ – og det
nævnte jeg ikke i den tidligere artikel – er USA jo født den 4. juli, hvad der
ikke er langt fra den 1. juli. Det vil sige, at USA´s frist for overlevelse
ligger senest i perioden 2013-15. Har man ikke løst skatte- og gældsproblemer
til den tid, er de helt færdige. Landet er født i Krebsen, så det er svært for
dem at tage tyren ved hornene, men så må de tage Krebsen ved skallen. En skalle
er i hvert fald helt nødvendig i den nuværende situation. Konservative kræfter
som Tea Party-bevægelsen må stækkes, hvis det skal lykkes, de spiller hasard
med deres eget land og må i fald af deres nærmest uundgåelige undladelsessynder
acceptere meget større ændringer, end de ønsker (de ønsker slet ingen –
undtagen stigninger i deres private pengestand). Ikke flere te-selskaber til
den bevægelse – som slet ikke ER nogen bevægelse, for de flytter sig ikke ud af
stedet, ligesom Tyren Ferdinand, så de tager hverken tyren ved hornene eller
krebsen ved skallen, og de siger som i det gamle Rom: Her står jeg, thi jeg kan
ikke andet – og jeg VIL ikke andet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar