Kommentarer 38
- Ugehoroskoper for alle tegn lægges på mandag, og der vil komme valg kommentarer et par gange i ugens løb, de lægges direkte på bloggen.
- Her er linket til bloggen, hvis du vil se, hvad der er lagt på i ugens løb eller tidligere:
- Nu ER Astrologimagasinet på gaden med spændende artikler, herunder et tema om konspirationsteorier – om 9/11. Du kan abonnere for halv pris for 2011 og få et gratis årshoroskop.
- Vi er på messe næste weekend, og du kan få fribilletter ved at sende en frankeret svarkuvert. Alle dem, du vil have.
- Husk, at det store udsalg stopper den 30. september!
Ugen, der kommer
Mandag er til sniksnak og at møde en del mennesker, men ikke til store beslutninger. Dagen er født i sludrechatollets tegn.
Tirsdag er god til fantasier og drømme og dermed kunstneriske og kreative oplevelser
Onsdag er formiddagen konfrontativ, så læg ikke op til store iværksættelser her
Torsdag er god, især til hjemlig hygge
Fredag er fin til de store armbevægelser og beslutninger. Det går meget hurtigt, og dagen er til nyskabelser og nytænkning
Lørdag er rigtig fin og stabil. Solen er gået i Vægten og samvær med mange mennesker er i top.
Søndag er god, men kan være noget stresset af en søndag at være. Der kan hurtigt ske ting og sager.
Hjertelig tak
Først tak for lykønskningerne for at have ramt valgresultatet ret præcist. Det skal dog siges, at jeg sidste år tippede Løkke som vinder på grund af hans horoskop – vel at mærke, hvis valget var blevet udskrevet sidste år eller senest i februar. Det skete ikke, og netop af den grund mistede han sin succesrige kampagneleder Søs Serup, og så var banen klar for et tab af statsministerposten.
Helle helvede – from Paradise to Scaradise
Der bør indføres en ny betegnelse for det modsatte af Paradis eller Paradise, nemlig Scaradise. Det kunne være betegnelsen for alle de film, der beskriver den rå underverden, fra spænding til splatter.
Men det kan i sandhed også bruges i den situation Helle Thorning er i lige nu, hvor hun har tabt valget, men vundet statsministerposten. Det er ikke for sarte sjæle. Det er mere Løkke, der er fravalgt, end Thorning, der er valgt til. Hun sidder nu som en thorn(ing) mellem to negle. Ingen røde roser uden torne. Hun betalte dyrt for betalingsringen – en (alliance)ring mellem S og SF, og nu skal andre betale for den også, men nu med hår kontanter. Dog ikke skatteyderne, dog bortset fra de store etableringsomkostninger, skatteborgerne må nøjes med at holde i kø – og nu skal de endda betale for det!
Thorning betalte med et kæmpe dyk i antallet af personlige stemmer, og det schmittede af på Johanne, som blev rød bloks dronning med næsten 40.000 personlige stemmer mod Helles ca. 33.000 stemmer. Thorning må nu til at løbe fra sine valgløfter, og hun vil måske blive kaldt den røde løber. Håber ikke, det bliver til den døde løber, selv om det er noget af et dødsridt, hun er ude i, og som måske kan ende med, at De Radikale løber fra hende. De vil i hvert fald sælge sig selv så dyrt som muligt, hvad der også gælder Enhedslisten. SF kan heller ikke tillade sig mere over for deres vælgere og må stille deres krav. Det er sandelig ikke nemt for Helle, der ellers med sin karisma vil kunne matche de store statsoverhoveder rundt omkring i Europa.
Helle vil gerne blive boende i komponistkvarteret på Østerbro, hvad der måske også er bedre end kommunistkvarteret på Christiansborg…
PET vil dog foretrække, at hun flytter til et sted, de nemmere kan overvåge, men her giver hun sig sikkert ikke, i hvert fald ikke i første omgang.
Nå, men der var taberne, der vandt magten i Danmark, men hvor længe holder det? Til dette er der kun at sige, at enten bliver store dele af regeringsperioden som at sejle med en plimsoller, eller også kommer der et hurtigt valg. En regeringsperiode, der harmoniks udfolder sig over fire år, er udelukket – også selv om man finder en løsning med regeringsdannelsen.
Dansk Folkeparti er forbandede over, at både Løkke og Barfoed svigtede under valgkampen, dog allermest Barfoed, som indgik en alliance med De Radikale og tabte stort ved det. Familiesammenføringen svigtede ham, og det ser ikke ud til, at de når forlovelsesstadiet og får (alliance)ring på. I stedet får de måske en betalingsring. Pia Kærsgaard vil nu have lukket dette hul i lovgivningen, så den slags ikke kan foregå i fremtiden uden retslige konsekvenser.
Efterdønninger på efterlønninger
Nu kom rød blok til fadet, og nu handler det om, at de modvirker, at folk hurtigt får nok af deres blok. Det er der faktisk mange, der allerede fik på førstedagen efter sejren, for nu går politikerne bodsgang og må sande, at der skal ske forringelser af efterlønnen. Lønnen skal også holdes i ro, måske endda forringes til foråret. Derudover er de 12 minutter tæt på at blive aflivet. Godt det ikke er det samme med de 12 stjernetegn. Tre uger er længe i politik!
Faneflugten – ganske vist den nødvendige af slagsen – fra at rulle efterlønsreformen til bage blev klar allerede dagen efter valget. Først måtte Kærsgaard sande, at det gav bagslag hvad angår vælgertilslutning, og der kommer den nye regering helt sikkert også til, uanset at de ikke kan gøre noget ved det. Det er ren psykologi: Når man fra den ene dag til den anden bare må erkende, at sådan er det bare. Faktisk er den nye regering allerede på slingrekurs, før den er dannet.
I disse dage er Venus i spænding til både Uranus og Pluto, og så skal der ikke træffes endegyldige beslutninger. Man bør tage sig tid til at få tingene på plads, hvad der også vil blive stræbt efter. Nu handler det så om, hvilket horoskop regeringen vælger at nedsætte sig selv på. Det vil fortælle meget om fremtiden, men alene valghoroskopet for 15. september lader ane, at der denne gang vil komme et ret hurtigt valg halvvejs henne i perioden, og så vil blå blok sikkert komme til ugen. Thorning har Pluto i spænding i hele 2012, så det vil ikke gå stille af. Det bliver sikkert forlig på forlig på forlig, og til slut forlis. Vi afventer regeringens horoskop.
Hele situationen tyder også på, at blokpolitikken er ved at undergå en transformation. I hvert fald vil den røde blok slå revner i den kommende valgperiode. Den vil ikke være at samme slags beton, som den blok, der i 1997 standsede Hans Engell på Helsingør-motorvejen.
Thorning har ikke mange valgmuligheder og sidder i en spændetrøje mellem fløjene i rød blok. De få valgmuligheder fører til mulighed for valg, ret hurtigt. Margrethe har tyre-Ascendant og ikke til at rokke. Johanne har Løve-AC og er ikke til at sTYRe…
Prognosemagere igen
Jeg skrev i den seneste udgave om prognosemageres enorme fejlskøn, og alle kan jo tage fejl. Men jeg glemte at skrive om en anden slags prognoser, nemlig budgetter. Det viser sig, at alverdens finansministerier systematisk lægger overoptimistiske budgetter i tillid til, at væksten bare ruller derudad. Grækenlands krise er et eksempel herpå. Det er blevet pyntet på bruttonationalproduktet og den offentligt sektors saldo. Det er af mange årsager fristende, når udsigterne er dystre, men når så korthuset begynder at ramle, så har det en enorm effekt. Så står, at det ikke nytter at sende hjælpepakker af sted, det er for sent, og det ved grækerne. Derfor gør de intet på trods af andre EU-landes opfordring til at spænde livremmen ind. Nu må det så gå, som det bedst kan. Og astrologisk ser det ikke godt ud, vi må regne med en bankerot.¨
Harvard-økonomen Jeffrey A. Frankel har undersøgt i alt 33 lande, og Grækenland er desværre langt fra enestående fra år 2000 og frem. 26 af landene er EU-medlemmer. Og de systematisk overdrevne prognoser forekommer især i perioder med økonomisk fremgang. Og jo længere en prognose ser fremad i tid, jo værre bliver det – jo mere overoptimistisk. Det lover ikke godt for vores 2020-plan, som vi tidligere har beskrevet. Overdrivelserne er værst i lande, der er underlagt specifikke budgetregler, f.eks. grænser for den offentlige sektors underskud eller for den samlede offentlige gæld. EU´s Stabilitets- og vækstpagt er derfor noget af et luftkastel. Politikere vil hellere justere på prognoserne and gøre noget ved det fundamentale problem. Det ER altså og meget nemmere, men så kører togt på et tidspunkt lige i afgrunden.
Finansministerierne hjælper gerne til med nogle luftige tal, og Danmark er ingen undtagelse. I prognoserne for 2005-08 er der - siger og skiver – kun tale om ét af mange punkter, der IKKE er overdrevet. Jo bedre, det går, jo mere blind er man, og så kunne en Thor Pedersen stå og sige, at snart kan vi købe hele verden.
Hvis man naivt bilder sig selv ind, at væksten forstsætter i det uendelige, så er der jo ingen grund til at indføre upopulære besparelse her og nu! Jeg kalder det tital uansvarlighed og populisme af værste skuffe, og det kommer fremtidige generationer til at mærke. Selv om 2020-planen ser holdbar ud lige nu, så går der ikke lang tid, får det viser sig at være en sandhed med store modifikationer – et fatamorgana, som i bagklogskabens ulidelige klarsyn vil vise sig at være bundnaivt. Men der er unægtelig ikke mange stemmer i lavvækst eller ingen vækst, og så sminker man tallene, og næsten alle er enige om det i hele systemet. Dem, der ikke er enige, de må alligevel finde sig i at blive trukket efter stemmefiskernes vandvogn. Derfor bliver ubegrundet optimisme ikke holdt ude af prognoserne. Det eneste lyspunkt er Chile, som hele vejen igennem ar ført en stram finanspolitik, selv om kobberpriserne steg voldsomt i perioden 2003-08. De har gjort prognoserne uafhængige af politikerne, og så kører det! Samme model burde anvendes overalt, så uskyldige mennesker ikke stikkes blår i øjnene og føres bag lyset. Dette er desværre kun en enkelt faktor i det system, som nu er i krise på grund af strukturelle fejl i opbygningen. Fejl, som Pluto bevægelse gennem Stenbukkens tegn i det næste årti vil vide at gå i rette med.
Lykke Friis
Venstre havde bebudet at ville bruge Lykke Friis i en fremskudt position i valgkampen, men det lagde jeg nu ikke meget mærke til. Og det var ærgerligt, for hun har et kanon horoskop lige nu, hvor Pluto står godt til kendes Saturn (ambitioner). Hun har ikke væsentlige spændinger, medmindre Neptun er i kvadrat til hendes Måne, men det afhænger af fødselstiden, som vi ikke har. Hun er født 27.10. 1969, vistnok i Lyngby.
Med hende mere i front kunne Løkke have hentet et endnu bedre resultat hjem.
Torvehallerne
København blev en attraktion rigere den 2. september kl. 10.30, hvor Torvehallerne åbnede på Israels Plads. Astrologisk set burde man have valgt et andet åbningstidspunkt. Nu fik man den voldsomme og krigeriske Mars i spænding til både Saturn og AC. Resten af horoskopet ser ellers flot ud. Bl.a. er Månen med i en drageformation, som er særlig gunstig. Arkitekten er blevet rost rigtig meget for sin bedrift, og det ses tydeligt i horoskoper, hvor Solen og Venus kunjugerer ( i konjunktion med) og er i trigon til Jupiter og i sekstil til Månen – konjunktionen er med i drageformationen.
Blodig fredag
Når vi referer til trafikulykker og andre hændelser, hvor der er gået menneskelig tabt, er det for at se, om der er fælles træk, som gør, at der bør advares mod at rejse visse dage på visse steder. Alt, hvad der kan spare menneskeliv, er væsentligt her. I de mange sager, vi er dykket ned i indtil videre, herunder også naturkatastrofer, er der nogle faktorer, der kan indikere fare for ulykker, mord og katastrofer.
Vi er dog stadig endog MEGET langt fra målet – den endelige konklusion. Det kan tage mange generationer – eller endda inkarnationer. Vi beder derfor læserne om at være behjælpelige med information (data) om ulykker og væsentlige begivenheder i det hele taget. Vi har også beskæftiget og indgående med at finde ud af, hvad den astrologiske forklaring på lykke og mirakler er.
Mindst tre blev dræbt i trafikken fredag aften den 16. september 2011 En 13-årig knallertkører blev dræbt ca. kl. 21.20 på landevejen syd for Frederikshavn og en motorcyklist fik samme skæbne på Slotsherrensvej i Rødovre ca. kl. 17.15. En anden motorcyklist blev dræbt ved Lemvig, da hen kørte op bag i en traktor med et læs halm på slæb. Tiden er ukendt, men det ud til at de to yderste planeter Neptun og Pluto ikke fremme lykken, tværtimod. Kl. 17.15 stod Neptun i spænding til MC og Pluto stod i 12. hus og var med i et stor-kvadrat, bl.a. til Venus i 8. hus. Venus hersker over 3. hus (trafik) og er medhersker over 8. hus (død, transformation).
Kl. ca. 21.15 er der 3 planeter i 12. hus og Pluto står i 8. hus og er med i t-kvadratet, herunder et kvadrat til Uranus i 12. hus. De to huse er meget ofte involveret i ulykker, Hvad der ikke er underligt, når 8. hus er død og 12. hus står det alt det, men ikke har kontrol over.
Det ser dog ud til, at en særdeles vigtig faktor (udløsende for den senere begivenhed) er rejsens/turens start og sted. I eksemplet fra Frederikshavn står AC i kvadrat til Neptun kl. 21.05. Det kunne være knallertturen, der havde taget sin start i minutterne omkring kl. 21.05.
Men som sagt, kom meget gerne med data og forløb på så mange konkrete begivenheder som muligt, så kaster vi endnu flere kræfter ind i arbejdet på at medvirke til at redde menneskeliv. Her må alle til rådighed stående midler tages i anvendelse. Alt andet vil jo være lige som at kræve, at alle advarselsskilte i trafikken skulle tages ned, fordi de måske kan sende negative signaler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar