lørdag den 31. august 2013


Syrien af Kirsten Brun

USA's indgreb i Syrien kommer inden for de næste tre døgn. Desværre kan det udvikle sig til et nyt Vietnam, Afghanistan eller Irak. Det bliver en mærkelig krig med mange guerillalignede angreb. Det kan blive en længerevarende operation, som der alligevel ikke kommer meget ud af. Dog kommer freden efterhånden. Der ligger også en enorm oprydning, både mellem de enkelte befolkningsgrupper og i landet i det hele taget. Der er flere våbenlagre, end man aner. Også dem med gift og andet. Jeg er dog ikke sikker på, at der er brugt giftvåben, men de findes.

 

 

fredag den 30. august 2013


Fodboldforsøget og Europa i går
Husk, det er indstillet i nogen tid. Jeg havde ikke tid til at samle data ind om kampe i Europa, som snød mig i sidste uge. Esbjerg og FCN tabte begge på grund af dette. Det bliver spændende at lære af, hvordan det går dem i den kommende weekend.
Men når det er sagt, så stod udeholdet absolut stærkest i Esbjergs kamp i Frankrig. Alligevel ville jeg have sat den til uafgjort. Men så kom et selvmål lige forbi og så var hjemmeholdet færdige og desillusionerede. Ville også have skudt på uafgjort i FCN´s kamp, men her vandt svensker i Farum. FCN er virkelig et bundhold lige nu. Nu kan de koncentrere sig om det hjemlige, og det er ikke så tosset for dem - faktisk det eneste rigtige.
Det samme vil jeg selv gøre i et par måneder. Koncentrere mig om det hjemlige. Der er nok at se til med HOROSKOPET, som der kommer en rigtig spændende nummer af over midten af september.

Christian Eriksen til England

Danmarks dygtige dreng Eriksen har skrevet under i går med Tottenham. Det var godt han ventede til torsdag, for kontrakter underskrevet mandag til onsdag vil for en stor dels vedkommende give dårlige resultater. Der var aspekter her, som tåler sammenligning med Elkjærs kontrakt med Vejle i 90´erne.

Eriksen har fine aspekter nu, det kniber lidt mere i februar-marts, men han skal nok komme igennem det. Progressive Mars står på Saturn, så hans største udfordring bliver at vænne sig til det højere tempo i engelsk fodbold.

torsdag den 29. august 2013


Vinderadvokaten

Tab og vind med samme sind, siger man. Men er Statsadvokaten en taber eller en vinder lige nu, hvor hans overpriser er til diskussion? Øjensynligt er han en taber, fordi han taber så mange sager, men reelt er han jo en vinder, fordi han skovler penge ind. Han vinder altså slet ikke alle sager, MEN han vinder PÅ alle sager, som det sig hør og bør være med vinderadvokater.

 

tirsdag den 27. august 2013

Dagens syner
Grundet sygdom laver Kirsten Brun for fremtiden kun ugens syner, som til gengæld bliver mere omfattende. Kirsten er dog heldigvis udskrevet og i gang, men for nedsat funktion, i det mindste lige i starten.

Fodboldforsøget

Så var der igen et lille tilbagefald i hitraten. Jeg bliver nødt til at få bedre tid til at researche fundamenterne for kampene. I denne uge havde jeg fuldstændig overset, at Esbjerg havde været ude i en halsbrækkende CL-kamp mod Saint Etienne, som de vandt 4-3, men det er ikke nok til at gå videre.

Jeg havde også glemt, at FCN har en vigtig returkamp foran sig og derfor stillede de med et reservespækket hold. Og der er stadig skadede spillere.

Jeg vil nu holde en længere pause med forsøget.  

mandag den 26. august 2013


Tilfældet FCK

Det er ikke for ingenting, at FCK har besøg af Pluto og Uranus i klubhoroskopet OG i trænerens horoskop. Se indslag fra sidste uge. Og faktisk også i den nye spiller, Fanendo Adis, horoskop. Han er født den 10. oktober 1990 og har de to planeter i spænding til Venus og delvis Merkur, da den er i konjunktion med Venus. Planeterne er ydermere i spænding til Uranus og Neptun, så Adi kan godt få problemer med sit job, og det fik han tilsyneladende allerede i går, hvor han debuterede med at score et hurtigt mål på hovedstød. Det viser sig, at han ikke har alle tilladelser i orden for at kunne spille!

Det er kun en klud med spændinger, der kan finde på at foretage sig noget sådant. Nu risikere de en pointsfratagelse eller en bøde – har ikke forstand på området, men det er virkelig dumt at risikere noget sådant, når horoskopet ser ud, som det gør – og det er dumt alligevel.

søndag den 25. august 2013

Kommentarer 35 med ugehoroskoper


Kommentarer 35 - ugehoroskoper for alle tegn
 
Information og tilbud
 
Epokegørende astrologibog
Bogen er en meget gammel klassiker, men er nu genudgivet af Astrologisk Museum - Paul Choisnard: ”Arvelighed i nyt astrologisk lys”. Den kan købes på astroshop.dk – og husk, at hvis du er abonnent får du 20 % rabat, hvis du opgiver dit password.
 
Claus Houlbergs klassiker genudgivet
Nu kan du også købe ”Horoskopets 12 tegn” igen på shoppen. De 12 små bøger er udsolgt for fem´s vedkommende, og resten sælges for 20 kr. stk. Også via shoppen, hvor du finder, hvilket 7 af 12, der stadig fås.
 
Billetter til Øksnehallen
Vi har stadig en del næsten-gratis billetter til denne messe (20 kr.) Husk, at gratisbilletterne er afskaffet helt, men 20 kr. er næsten også gratis.
 
 
Ugen, der kommer 35
I denne uge er der virkelig gang i energierne. Man skal være meget klar og velforberedt, hvis man skal starte nye, større projekter op. Der er et såkaldt storkvadrat, som mest er aktivt i begyndelsen af ugen, og som aftager i ugens løb.
I begyndelsen af ugen vil vi sandsynligvis se nogle pænt store udsving på et uroligt aktiemarked. Selv der, hvor der sker stigninger, skal man være forsigtig – de kan være kunstige eller meget kortvarige. Måske endda skabt på et fejlskøn eller direkte forkert grundlag. Faktisk begyndte denne tendens i fredags.  Det bliver meget spændende at følge slagets gang.
Der kan også komme flere konfrontationer i Mellemøsten. Det er i det hele taget en konfrontatorisk uge, især i begyndelsen, hvor man skal være mest mulig forsigtig og først skride til handling, når det er helt tydeligt, at nu skal der ske noget. Og selv der skal man være forsigtig. Hold helst det hele på et beslutningsplan. Hvad angår møder, så degrader dem til at være sonderende, hvor det er muligt. Er det ikke muligt, så tag dine forbehold. Ikke at det absolut VIL gå galt, men der er langt større risiko for det end ellers.
Man har brug for at være alene i noget af tiden, helst et par timer hver dag. Ellers suges energien ud af én. Man bør passe på ikke at gå for langt ud over sine grænser – så lidt overanstrengelse som muligt, men noget vil der altid være med så store spændinger.
Det er også vigtigt at køre forsigtigt i trafikken. Aspekterne begyndte i sidste uge, og der var igen en stigning i antallet af ulykker.
Start early, drive slowly – and reach safely!
 
MANDAG
Det i indledningen nævnte storkvadrat er aktivt i dag, men det afhjælpes lidt af, at Månen går ind og afspænder. Månen står flot til Pluto, og det øger viljen og gør følelserne intense og dybe. Det er vigtigt at tale også til følelserne i dag, ikke kun til fornuften eller pengepungen – hvor manges fornuft jo sidder. Især om eftermiddagen, hvor Månen står flot til humor- og glædeplaneten Jupiter, kan humøret stige nogle grader. Men ellers er det en dag for selvransagelse og i det hele taget fordybelse. Mange har brug for at være sammen med sig selv en del af tiden.  Vær meget forsigtig i penge- og kærlighedsanliggender. Venus er eksakt i spænding til Uranus, og så skal man især passe på impulskøb og impulser i det hele taget. Aspektet kan få det hele til at gå lidt for hurtigt. Nogle gange endda meget for hurtigt.
 
TIRSDAG
Merkur er i eksakt harmoni med Saturn, og det er rigtig godt for dømmekraften, men man skal alligevel lige se sig godt for på grund af de mange spændinger. Tanker og kommunikation skal have dybde og gerne lidenskabelighed.
 
ONSDAG
Spændingerne kører stadig for fuld udblæsning, og Månen er nu med i løjerne – så skal man passe endnu mere på ikke at såre nogen – eller skulle man sige: så få som muligt. Nu handler det ikke om alle tegn, men det kan du se lidt mere om i Lykkes ugehoroskoper. Månen går kl. 1.08 ind i Tvillingerne, og det giver livlighed og snakkesalighed i et par dage. Kl. 4.05 går Mars ind i Løven. Derfor vil mange bestemme, dominere og spille med muskler – og være i fokus. Men nu skal der i et par måneder være højt til loftet.  Specielt hos dem, der er født i begyndelsen af tegnene. Det er mest harmonisk for dem, der er født i begyndelsen af et ildtegn: Vædderen, Løven og Skytten, og til dels lufttegnene: Vandbæreren, Tvillingerne og Vægten. Andre vil mere eller mindre have Mars i spænding og skal passe på ikke at knokle for meget eller forløbe sig. Husk at det kun handler om dem, der er født i de første par dage af tegnene.
Sidst på formiddagen står Månen i spænding til Neptun, og det kan give decideret kaos, især følelsesmæssigt. Midt på dagen står Månen i spænding til Solen, og der gør ikke sagen bedre. Det er VIRKELIG en dag med mange stærke energier, mest de uharmoniske, så planlæg ikke for meget til at ske her – helst slet intet. Tag det i stedet med ro, mediter eller gå en lang tur i naturen. Det bygger den energi op, som man ellers let kan tabe i dag.
 
TORSDAG
Nu begynder tingene at tage lidt af i styrke, da Månen står meget harmonisk til Venus. Især perioden fra tidligt om morgenen til først på eftermiddagen kalder på harmonien. Dagen bliver god at stå op til, selv om man stadig bør udvise lidt forsigtighed på grund af spændingerne. Men som sagt tager de noget af i dag – og også i morgen. Der tales pænt om og til hinanden en sådan dag.
 
FREDAG
Nu sænker freden sig endnu mere, især om aften, hvor Månen står eminent til både Saturn (stabilitet, tålmodighed) og Neptun (fred, intuition og drømme). Solen står også godt til Saturn i dag. Så NU er stabiliteten virkelig ved at tage over efter en turbulent uge. Kl. 13.33 går Månen ind i Krebsen og kræver nærhed og tætte følelser. Familien er i højsædet i et par dage. Sidst på aftenen, eksakt omkring kl. 22.00, men aspektet virker hele aftenen, er Månen i harmoni med Neptun, så her har man mulighed for virkelig at få hvilet ud og være sammen med de nærmeste efter en ellers hård uge.
 
LØRDAG
Så er der lige en meget turbulent dag, hvor man skal passe på, hvad man siger og gør. Merkur står ganske vist flot til Jupiter, og så er der glæde og højt til loftet, og Månen står godt til Solen først på dagen. Månen står godt til Merkur omkring kl. 18.00 og giver god kommunikation. Men så er der tre aspekter, der kan vende op og ned på det hele. Månen udløser nemlig et aspekt, der har kørt gennem hele ugen, spændingen mellem Jupiter, Uranus og Pluto. Og så skal man passe på ikke at overdrive, være flyvsk, at have ingen eller alt for stærke følelser – og at være over-impulsiv. Det kræver en god balancegang, så her er der noget at øve sig på. Men på den anden side skal det nok gå nogenlunde på grund af de tre meget flotte aspekter. Bare man passer på ikke at starte de store projekter op uden grundig forberedelse. Her skal man være forsigtig, men så kan det også lykkes.
 
SØNDAG
Så oprandt ugens mest stille dag, hvor der kun er et eksakt aspekt, nemlig fra Solen til Pluto, som går i dybden med tingene på en lidenskabelig måde. Nu kan der endelig hviles ud efter en hård uge. 
 
Vestas
 
Vestas har fyret topchef Ditlev, som jeg troede ville blive fyret sidste år, hvor Neptun tog hans Sol. I år tager den hans Saturn, og SÅ indhenter skæbnen ham. Til næste år tager den Uranus, så det var på tide at tage affære.  Det egentlige grundlag for fyringen er skabt cirka inden for det seneste år. Så fyringen BURDE være sket sidste forår, som vi skrev. Men det bestemmer virksomheden jo desværre selv nogle gange…
 
TILLYKKE med de 100 år
Den lille Havfrue – halshugning og lemlæstelse
I Danmark er der tre ”personer”, der ligger næsten på (Lange)linie, hvad berømthed angår, nemlig dronningen, Laudrup og så Den Lille Havfrue. Men det er nok havfruen, der løber af med sejren, når det endelige regnskab skal gøres op.
Small is beautiful, siger man her til lands. Den lille Havfrue er indbegrebet af danskhed og symboliserer nationen ned i mindste detalje. Sådan bør det også være, når hun er ”født” i Jomfruens tegn – det vil sige: opstillet. Vi har ikke tidspunktet, men det kunne godt være kl. 13.00. Jeg ved heller ikke, om der var en ceremoni dengang, men ved nogen noget, så sig meget gerne til. For med en sådan berømmelse som havfruen, så BØR vi kende hendes horoskop.
Hvis det viser sig at være kl. 13.00, så står Ascendanten i Skorpionen (død). Hun er blevet myrdet – eller skal man kalde det udsat for attentatforsøg – flere gange. Hovedet er savet af to gange, og en arm er også røget af.
Jeg havde et perifert venskab med Jørgen Nash, som dog benævnte mig som sin gode ven. Hans maleri af Tycho Brahe var udstillet i Astrologisk Museum i en længere periode, vistnok i 1996-98. Det var i hvert fald med, da København var Kulturby i 1996, hvor AstrologiHuset over en hel uge arrangerede sin egen Kulturby 96, da vi ikke kunne være med i den officielle – vi var ikke kulturelle nok. Værket var udstillet i slutningen af 90´erne i Valby, og Nash indrømmede over for mig i den periode, at han var ”morderen”. Billedet blev hentet af sønnen Carsten, lige inden vi flyttede fra Valby til Nørrebro. Indrømmelsen skete, da jeg lavede hans horoskop i restauranten på Københavns Hovedbanegård i midten af 90´erne.
Så vidt jeg husker, var der en sammenhæng med, at han altid kaldte sin kone for Lis havfrue (Lis Zwick Nash).
Ascendanten står i harmoni med kærligheds- og skønhedsplaneten Venus i Krebsen. Og både Krebsen og Skorpionen er vandtegn, som det sig hør og bør for en havfrue.
Men ret skal være ret. Teknisk set er havfruen ikke født i Jomfruens tegn, men i Løvens. Ganske vist så tæt på Jomfruen, at horoskopet skal tolkes som half-and-half. Medmindre havfruen først er blevet indviet eller opstillet ca. kl. 19.00 eller derefter. Så er det ren Jomfru. Men vi må nok nøjes med det halve.
Venus er i konjunktion med Vandplaneten Neptun, der også står for drømme og eventyr, hvorfra hun jo også kommer. Og konjunktionen sker endda i et vandtegn, så det kan ikke være meget bedre.
Herskeren over Ascendanten er Pluto, og den står godt til Solen og gør hende langtidsholdbar. Udlandet kommer ind via Jupiter, som står flot til både Månen (følelser og fædreland) og MC (mål). Denne stortrigon sker i jordtregn, så både jord og vand er meget inde i billedet, hvad der også passer meget flot med virkeligheden. Luften er repræsenteret med fire planeter, og ilden med to. Hun er jo lavet af metal, vistnok kobber, og jern og metal hører til ildtegnet Vædderen.
Sagde nogen, at tidspunkt for opstilling var tilfældigt?
PS: Det skal med, at tidspunktet kunne passe fint med mordet i 1964. Så ville Pluto stå på MC og udløser spændingen til Mars (metal) og Saturn (skæbne) – DET er da godt nok spændende. Mars (hovedet) og Saturn (skæbne) står i Tvillingerne, som harmonerer med de to mordforsøg, hvor man gik efter hovedet.
 
Jernmænd og humor
I de seneste dage har der i København været gang i de hårde aktiviteter – både maratonløb og maratonopera. Søndag gennemførte kronprinsen under massivt presseopbud Copenhagen Ironman – eller hvad den nu hedder officielt -  og burde have Jernkorset af 1. grad overrakt af dronningemoderen.
Som kulisse til ironman´en – eller også var det omvendt – kunne man i Christianskirken overvære Wagners ”Ringen”. En kraftpræstation over flere dage, så enhver ironman godt kunne gå hjem og lægge sig. Antallet af sangere og musiker var skåret ned til et minimum, og alle sangere havde flere roller. Det skulle efter sigende have været ganske fantastisk at overvære. Og så har jeg slet ikke snakket om kirkegængernes udholdenhed i de mange timer på hårde kirkebænke. Man må i sandhed sige, at der var gang i jernet.
På væggen hang endnu en jernmand på sit kors.
Faktisk går der også ild i Ringen, som ender i Ragnarok. Ringen ligger i Rhinen og bringes op (på Jorden), og her har vi pludselig astrologien inde i billedet med elementerne Ild, vand og jord. Og når Ringen bringes op på Jorden, så er luften – det fjerde element – automatisk aktiveret.  Og med jernet har vi endda næsten det femte (kinesiske) element: metal. I kinesisk astrologi har man også træ som element, og det kan man kun forbinde med manden på trækorset – som måske også burde have overrakt jernkorset, men det er jo alt for sent nu.
 
Betalingsringen med humor
Nu har trafikminister Pia Olsen Dyhr klogeligt hamret det sidste som i Betalingsringens kiste, og de fleste er nu så kisteglade, som det nu engang sømmer sig bedst. Pluto gennem Stenbukken har igen øvet sin indflydelse. Nu bliver gamle sager lukket, så man kan lægge ny energi i nye og bedre sager. Betalingsringen er dumpet ned på det dybeste sted i Københavns Havn. Så kan det være, at kommende generationer finder den igen om tusinde år, ligesom det var tilfældet med Ringen i Wagners opera af samme navn. Den blev fundet på bunden af Rhinen, jfr. en anden af hans operaer om Rhinguldet.
Nu skal København altså finde en helt anden løsning – et andet Ring-guld! Nu kommer der sandsynligvis roadpricing.
-          Hvad kan man i øvrigt kalde det, når tilskuerne til Wagners opera i Christianskirken skal betale entré? Betalingsringen, naturligvis! Og præsten holdt naturligvis fri i den weekend, så kunne han passende få plejet sit alter ego, men stort tryk på alter…
 
Eksempler på spændingerne i denne tid
I Ugen, der kommer nævnte jeg, at der er meget stærke spændinger, og at de begyndte i sidste uge. Der har da også allerede været en del drama med uheld og ulykker. Måske er det bedste eksempel helikopterulykken ved olieboreplatformene ved Shetlandsøerne, som havde 3 dødsofre. Heldigvis overlevede de fleste, men det er nu på tide at udvise stor agtpågivenhed i trafikken i hvert fald frem til midten af næste uge, hvor Venus (biler og andre bekvemmeligheder) står i spænding til Jupiter (rejser, Uranus (pludselige begivenheder) og Pluto (død, transformation).
Forbudte afgangstider?
Ulykken skete den 23. august ca. kl. 19.00, og her udløser Ascendanten storkvadratet mellem de nævnte planeter. Men det der udløser faren er, at MC samtidig udløser spændingen mellem Solen, Merkur (trafik) og Neptun, (vand, mangel på kontrol). Det er en meget uheldig kombination, hvor man bør tjekke tingene (køretøjet, vejrliget osv.) godt igennem inden afgang. Men jeg er sikker på, at man i fremtiden vil tage astrologien i anvendelse i forsøget på at minimere antallet af ulykker. Det er naturligvis umuligt at eliminere alle ulykker, men hvis man blot kunne tage toppen af dem, ville meget være nået. Et tidspunkt som dette burde det direkte forbydes at lette uden ekstra tjek – og helst slet ikke.
Det er også sådanne perioder, man skal passe på terror og andre ødelæggelser, såsom skovbrande og naturkatastrofer.
 
Læserindlæg fra Synnøve Sørensen illustrerer trafikspændingerne
På to dage i august skete der hele tre ting med trafikken i Sverige, som alle påvirkede de Svenska Jernvägar i ret stor grad. Heldigvis uden at nogen blev skadet. Jeg var selv med toget den dag.  Vi kom på i Kiruna ca. kl. 16 med forventet ankomst til Stockholm næste morgen.
1. Den 10. august om eftermiddagen kørte toget af sporet i et øde område syd for Gällivare.
Busser fragtede os NÆSTE FORMIDDAG videre fra Gällivare til Umeå. Vi var 350 passagerer i toget.
Busserne har sikkert taget andre passagerer med retur.
For at yde godstoget hjælp, ville man de næste mange dage skulle arbejde med at lave en vej ud til ulykkesstedet.
 
2. Lørdag  d. 10/8-13 om aftenen faldt en køreledning ned et sted syd for Stockholm.
Der gik rygter om, at der på Stockholms banegård var kaos hele natten pga. strandede passagerer, og om at toiletterne satte ud af funktion.
 
3. Søndag d. 11/8-13. om eftermiddagen var der oversvømmelse med jordnedfald i en jernbanetunnel i et område ved Den Botniske Bugt. 180 mennesker har ventet i tog i tunnelen i 1½ time, inden toget kunne bakke ud.
Togene var herefter nødt til at dreje over til andre banestrækninger længere inde i landet for at komme uden om dette  område.
 
Norrbotten Kureren sendte et indslag på 24 Play Nyheter den 12/8. kl. 14.55, hvor de bl.a. interviewede min mand om situationen.
 
Mange hilsener fra Synnøve.
 
Den 10. august 2013 beskrev vi i ”Ugen, der kommer” som trafikalt risikabel, også hvad angår forsinkelser. Ud over T-kvadratet mellem Jupiter, Uranus og Pluto stod Merkur (trafik) i spænding til forsinkelsesplaneten Saturn, som også står for skæbne. Heldigvis skete kun forsinkelse for SS og hendes mand KS. Men de måtte ud på store strabadser på deres tur. Den 11. august faldt Månen ind i spændingerne, og så kom en tunneloversvømmelse til. Så vil man være mere sikker, så undgå sådanne stærke spændinger under rejser. I det mindste, når rejsen påbegyndes.
Flere og flere får deres rejser tjekket astrologisk i god tid, før de drager af sted. Der var en helt speciel oplevelse i forbindelse med tsunamien 26.12.04. Jeg anede ikke, at der var noget, der hed tsunami på det tidspunkt, så det var svært at advare specifikt imod det. Derimod kunne jeg mane til forsigtighed med vand, og det kom en mor og hendes datter til gode. Moderen havde fået lavet sit horoskop kort før afrejsen, og da de hørte havets rumlen 2. juledag, begav de sig sammen med nogle andre skyndsomt op i bjergene bag hotellet og slap uden en skramme.
 
Finansloven offentliggøres
Den 27. august kl. 10.00 offentliggøres finansloven. Don Corydone er dog først på kl. 11.00, men loven er offentlig fra kl. 10.00. Og det er et meget uheldigt tidspunkt. Fra ca. 9.30 til 10.15 udløser BEGGE hovedakser storkvadratet, og det er godt nok hård kost. Viser udfordringerne sig ikke straks, så vil de uundgåeligt vise sig på sigt. Det kan se ud, som om der vil blive ballade i forhandlingerne, eller at det medfører uholdbarheder på sigt – eller begge dele.
 
Vuelta a Espana
Sørme om ikke også Vuelta startede på en storspænding – AC/DC-aksen. Den 24. august 2013 kl. 18.48 gik starten i Vilanova de Arousa i Vestspanien. Rytterne skal passe på uheld. Der er mulighed for at en del udgår – flere end ellers – og at der kommer en overraskende vinder. Vi følger løbet direkte på bloggen, hvor du også finder alle de andre forudsigelser om sportsresultater.
 
Eksempel mere fra sporten
I sidste uge blev træner Jacobs fyret fra FCK og erstattet af Ståle Solbakken, hvad der nok skal hjælpe til en start. Om det er holdbart og nok til at sikre mesterskabet er dog meget mere tvivlsomt. Her skal man også se på de andre træneres horoskoper, men vi er snart klar med en slutstilling til foråret i Superligaen. Transfervinduet skal lige lukke først. Men for at gøre trænerskiftet færdigt, så er Ståle dels tiltrådt på nogle stærke spændinger, og dels er der store spændinger i hans eget horoskop. Det kan dog godt gå hen at blive forår, før det for alvor viser sig udfordringsmæssigt. Her går Neptun i spænding til hans Sol, som det sig hør og bør, når man hedder Solbakken...
 
Pave Frans
Selv Paven har besøg af Pluto (transformation, sex, korruption) og Uranus (nytænkning). Det er ikke så underligt, nu hvor han går til kamp mod pædofili i præstestanden samt evigt tilbagevendende skandaler i Vatikanets bank, der i det mindste tidligere havde forbindelser til mafiaen (også Pluto). Begge planeter er nu i spænding til Descendanten og Merkur, så hans aktion kan godt risikere at ”udløse” noget af et ramaskrig. Der er dog en del harmonien der hjælper ham. Good luck, may God be with you!
Frans er født den 17.12.36 kl. 21.00 i Flores, Buenos Aires.
 
 


UGEHOROSKOP uge 35 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Der kan opstå spændinger mellem dig og en kollega på jobbet, men lad det ikke afholde dig fra at kaste dig ud i nye, spændende projekter. Du vil se nogle fantastiske resultater, hvis du ikke lader dig stoppe. Der er spændende nyt på kærlighedsfronten, tag en chance.
PS: Fokuser på det vigtige.
TYR
Det eneste du nærmest kan regne med i denne uge er, at det hele bliver noget utilregneligt. Derfor er det vigtigt, at du er fleksibel og ikke lader dig slå ud af de uforudsete ting, der kommer din vej. Der sker ting og sager i din bolig, og det går stærkt, så tag endelig fat.
PS: Motion er virkelig godt for dig.
TVILLING
Der er en særlig intens spænding og tiltrækning mellem dig og din partner. I kommer langt ved at tale sammen, så sørg for, at I også bruger tid sammen. Når det kommer til penge, så hold lidt igen. Det er heller ikke den bedste uge til at indgå økonomiske aftaler.
PS: Lov ikke noget, du ikke kan holde.
KREBS
Du kan tillægge andre mennesker værdier og holdninger, som de slet ikke har. Du er egentlig god til at gennemskue tingene, så stol på det du mærker. Tempoet falder noget, og det passer dig godt, du kan nu følge op på tidligere projekter og lukke nogle igangværende opgaver.
PS: Vent med at gå i gang med nye opgaver.
LØVE
Da Mars flytter ind i dit tegn, vil du mærke en markant øget energi. Det er dog ikke hele tiden, for du vil også have behov for at ”dovne”. Find en balance, så det ikke bliver stop/start, hele tiden. Du er god til at forhandle, men når det kommer til penge, kan du faktisk blive snydt.
PS: Nyd de dejlige øjeblikke.
JOMFRU
Det tager tid for dig at skabe overblik. Det er et grundigt forarbejde, der i den kommende periode vil lægge grundlaget for succes. Det kan til tider være svært for dig at få handlet, og da du kan være meget selvkritisk, vil du hamre dig selv i hovedet med det - tålmodighed skal der til.
PS: Bed venner eller kollegaer om hjælp.
VÆGT
Nye og spændende muligheder viser sig for dig. Men det er ikke ufortjent, du er god til at ”netværke”, og samtidig drømmer du store drømme. Disse drømme kan du faktisk føre ud i livet, du skal bare tro på det. Du behøver ikke sige ja til alt, men du vil nyde diverse arrangementer.
PS: Revurder dine mål.
SKORPION
Arbejder du for det, så er der nærmest ingen grænser for, hvad du kan nå. Det gælder især på arbejdet. Du er god til at hjælpe andre, men det må ikke blive på bekostning af dit eget, da du kan nå meget langt. Du er mere heldig end ellers så udnyt de gode aspekter.
PS: Stol på dine egne ressourcer.
SKYTTE
Hvis du ikke får ryddet noget af det gamle ud, mister du overblikket. Tag derfor fat og sælg eller giv det væk, der bare fylder op. Afslut også gamle opgaver, hvor du kan, så du får plads til noget nyt og spændende. Pas på med ikke at indgå aftaler, før du har set grundigt på dem.
PS: Meld dit til et spændende kursus.
STENBUK
Du vil nyde at bruge tid sammen med din partner. Find på spændende arrangementer, så I kommer ud og oplever noget nyt sammen. Du har brug for at have kontrol, så du kommer til at arbejde hårdt. Mister du overblikket, så bliver du nemlig meget stresset.
PS: Det må også gerne være sjovt.
I
VANDBÆRER
Undlad at engagere dig i magtkampe eller deltage i andres kampe. Du har ikke så meget energi, så det er vigtigt, at du bruger tid på dine egne ting. Din omgang med overordnede eller autoriteter er anstrengt, så vær ekstra opmærksom på, hvad du siger. Lyt til din krop og få slappet af.
PS: Hæng dig ikke i detaljer.
FISK
Hvis du er på udkig efter et andet job eller ønsker mere ansvar, hvor du er nu, så er det en god uge til at ændre på tingene. Hold dig ikke tilbage, men tænk store tanker. Det er ok, at være lidt egoistisk i denne uge, for du har nogle spændende muligheder.
PS: Du ved bedst selv, hvad du skal.

 

fredag den 23. august 2013


TILLYKKE med de 100 år

Den lille Havfrue – halshugning og lemlæstelse

I Danmark er de tre mest ”personer”, der ligger næsten på (Lange)linie, hvad berømthed angår, nemlig dronningen, Laudrup og så Den Lille Havfrue. Men det er nok havfruen, der løber af sejren, når det endelige regnskab skal gøres op.

Small is beautiful, siger man her til lands. Den lille Havfrue er indbegrebet af danskhed og symboliserer nationen ned I mindste detalje. Sådan bør det også være, når hun er ”født” i Jomfruens tegn – det vil sige: opstillet. Vi har ikke tidspunktet, men det kunne godt være kl. 13.00. Jeg ved heller ikke, om der var en ceremoni dengang, men ved nogen noget, så sig meget gerne til. For med en sådan berømmelse som havfruen, så BØR vi kende hendes horoskop.

Hvis det viser sig at være kl. 13.00, så står Ascendanten i Skorpionen (død). Hun er blevet myrdet – eller skal man kalde det for attentatforsøg – flere gange. Hovedet er savet af to gange, og en arm er også røget af.

Jeg havde et perifert venskab med Jørgen Nash, som dog benævnte mig som sin gode ven. Hans maleri af Tycho Brahe var udstillet i Astrologisk Museum i en længere periode, vistnok i 1996-98. Det var i hvert fald med, da København var Kulturby i 1996, hvor AstrologiHuset over en hel uge arrangerede sin egen Kulturby 96, da vi ikke kunne være med – vi var ikke kulturelle nok. Værket var udstillet i slutningen af 90´erne i Valby, og Nash indrømmede over for mig i den periode, at han var ”morderen”. Billedet blev hentet af Sønnen Carsten, lige inden vi flyttede fra Valby til Nørrebro. Indrømmelsen skete, da jeg lavede hans horoskop i restauranten på Københavns Hovedbanegaard i midten af 90´erne.

Så vidt jeg husker, var der en sammenhæng med, at han altid kaldte sin kone for Lis havfrue (Lis Zwick Nash).

Ascendanten står i harmoni med kærligheds- og skønhedsplaneten Venus i Krebsen. Og både Krebsen og Skorpionen er vandtegn, som det sig hør og bør for en havfrue.

Men ret skal være ret. Teknisk set er havfruen ikke født i Jomfruen tegn, men i Løvens. Ganske vist så tæt på Jomfruen, at horoskopet skal tolkes som half-and-half. Medmindre havfruen først er blevet indviet eller opstillet kl. Ca. 19.00 eller derefter. Så er det ren Jomfru. Men vi må nok nøjes med det halve.

Venus er i konjunktion med Vandplaneten Neptun, der også står for drømme og eventyr, hvorfra hun jo også kommer. Og konjunktionen sket endda i et vandtegn, så det kan ikke være meget bedre.

Herskeren over Ascendanten er Pluto, og den står godt til Solen og gør hende langtidsholdbar. Udlandet kommer ind via Jupiter, som står flot til både Månen (følelser pog fædreland) og MC (mål). Denne stortrigon sker i jordtregn, så både jord og vand er meget inde i billedet, hvad der også passer meget flot med virkeligheden. Luften er repræsenteret med fire planeter, og ilden med to. Hun er jo lavet af metal, vistnok kobber, og jern og metal hører til ildtegnet Vædderen.

Sagde nogen, at tidspunkt for opstilling var tilfældigt?

PS: Det skal med, at tidspunktet kunne passe fint med mordet i 1964. Så ville Pluto stå på MC og udløser spændingen til Mars (metal) og Saturn (skæbne) – DET er da godt nok spændende. Mars (hovedet) og Saturn (skæbne) står i Tvillingerne, som harmonerer med de to mordforsøg, hvor man gik efter hovedet.

torsdag den 22. august 2013


Nogle døgn med højrisiko i trafikken og i klodens brændpunkter

Vi kender jo krigens gru i Syrien og Egypten, og den kan eskalere i denne uge og i begyndelsen af næste.

Trafikken og spændingerne

En 49-årig mand blev dræbt på stedet i Odense S den 22.8. kl. 7.40. Han bragede ind i en bybus. Fire andre personer kom til skade. MC er i spænding til Neptun, der symboliserer både åndsfraværelse og stimulanser.

En voldsom ulykke lidt syd for Vejen endte dog godt uden at chaufføren døde, selv om han kørte af vejen med vildsom fart. AC er i spænding til Venus (biler), som igen er med i et storkvadrat der er i de næste dage. Ulykken skete den 21. august kl. 18.20, og der ingen spændinger til hovedakserne, og det henviser til, at bilisten mirakuløst overlevede.

To kvinder blev dræbt af tog på Kolind Station den 22.8. med få timers mellemrum. Den første person påkørtes kl. 5.57, og den næste kl. 9.15. Der er ikke spændinger til hovedakserne i nogen af horoskoperne, og det kan være, fordi deres mission lykkedes.

 

 

 

Nye trænere og spillere

I går var det bundklubbernes vagtparade med indkøb før transfervinduet lukker.

FCK fik ny træner på en dag med stærke spændinger, som også findes i Solbakkens horoskop. Det er mest Uranus og Pluto lige nu, og så står den på nytænkning og oprydning. Solbakken må så at sige begynde fra ”bunden” – det vil sige fra grunden. Gør han det på den rigtige måde, så bliver det stort.

Vi havde forudsagt i 2011, at Solbakken gik ind i en problematisk periode, og at FCK burde finde en ny kapacitet, og han slog da heller ikke til det det tyske FCK, nemlig FCKöln. Ej heller i Wolves. Og spændingerne er han ikke færdi0g med endnu, først om et års tid, og til den tid går Neptun hen oven hans Sol(bakken). Det er dog det gode ved det, at hvis han får helt frie hænder til en virkelig tilbundsgående transformation, så kan det være godt. Det er i hvert fald det rigtige at gøre, at satse på en intelligent og klog måde gennem en kontrollerret offensiv, for nu at blive i fodboldsproget. Men der er ingen garantier. Når man ansætter en træner med mange og langvarige spændinger. Det er ikke en naturlov, at det går galt, men hvis der skal konsekvens til, og man skal kaste sig ud i ændringerne nærmest med dødsforagt, ellers går det ikke.

Jeg har skrevet i et tidligere indlæg, hvilke spiller, der ud over klubben (som er stiftet den 1.7.92 og derfor har udfordrende besøg af Pluto, se tidligere indlæg for 1-2 uger siden) har mange spændinger, så er det princippet ”højt at flyve, dybt at falde”, der hersker. Solbakken må foretage det nødvendige og rydde op ved at fyre næsten halvdelen af holdet og bygge noget nyt op omkring resterne af det gamle hold.
Konklusionen er, at Ståle har størst mulighed for fiasko over de næste to år. Det betyder ikke, at der ikke kommer gode perioder, men det vil blive svingende. Men naturligvis bliver det bedre end Jacobs, der lagde ud med nul sejre i dette efterår. Den første sejr kommer sandsynligvis i næste spillerunde, men så kommer CL puljen, og her kommer nok stop-skiltet frem. Ellers skulle det være en meget nem pulje. 
Men nu er det heldigvis sådan, at hvis man gør tingene rigtigt, det vil at sige, at han laver sit Plutoarbejde, og til den tid sit Neptun-arbejde, så kan han få succes. Ellers må man nøjes med et ikke tilfredsstillende resultat. Jeg ville godt påtage mig at coache Solbakken astrologisk til en medalje næste år. Guldet kan allerede være forpasset, men da Riddersholm i FCM også har problematikker i horoskoper og ikke holder i mål, så er der en mulighed, men så skal alt også flaske sig fra nu, og det ER nok for meget at forlange. Todd i Randers vil heller ikke kunne vinde, selv om aspekterne ikke er så voldsomme endda.
Så hvis FCK optimerer omgående kan det i sidste ende ikke udelukkes med guldmedaljer. Men lytter man ikke til planeterne, så er der ingen chancer for guld. Men en optimering sammenholdt med, at de andre hold kommer til at svinge lidt mere endnu, det kan give chancen. 
I et horoskop kan man se, hvilke muligheder, der er, men ikke hvad den enkelte gør for at udnytte mulighederne. Nogle gør noget, andre gør intet. Og rigtig mange tror naturligvis, at de gør det rigtige, hvad der i mange tilfælde også ER det rigtige. Det er her, astrologien kan komme ind i billedet for at optimere resultaterne.

Christian Nørgaard

Brøndby har købt denne unge spiller fra 10. marts 1994. Han har spændinger fra Neptun til Mars og Saturn. Han skal derfor passe på skader i knoglerne, ikke mindst knæene. Her er det godt, han er så ung, men det er en meget stærk spænding, han er løbet ind i. Han skal derfor skånes så meget, det er muligt.

 

Kahlenberg

Og så til et virkelig godt køb. Thomas Kahlenberg er begyndt på en periode, hvor han kan vende tilbage til fordums styrke – og lidt til endda. Her der det nærmest kun medspillerne, der kan begrænse ham. Hvis DE får gang i spillet igen, og det kan Kahlenberg udvirke gennem sit flotte horoskop – ja, så kan han blive intet mindre en frelseren. Hil dig, Kalle!

onsdag den 21. august 2013

FCK ser på Swansea-spiller/Zlatan

Roland Lamah og Zlatan
Denne belgiske spiller er i overskud i Swansea, og FCK har interesse i ham. Der er dog altid en grund til at spillere er i overskud, og den KAN være problematisk i tilfældet Lamah. Han har nemlig lige nu Pluto i spænding til Solen i lighed med alle, der er født den 31.12 som han. Og til næste år står Pluto i spænding til Merkur, så han er bestemt inde i en transformationsperiode, som kan være turbulent.
Zlatan Ibrahimovitch han noget lignede i denne tid. Hidtil har det dog "kun" bevirket, at han har haft konfrontation med sin træner. Det kan dog godt få betydning for ham i løbet af dette forår.

Thornings pressemøde i dag kl. 12.30

Pressemødet i dag burde få mere substabs end normalt på grund af Ascendantens møde med Saturn, som også står for ansvar og ambitioner.

Vestas

Vestas har fyret topchef Ditlev, som jeg troede ville blive fyret sidste år, hvor Neptun tog hans Sol. I år tager den hans Saturn, og SÅ indhenter skæbnen ham. Til næste år tager den Uranus, så det var på tide at tage affære.  Det egentlig grundklag for fyringen er skabt for inden for det seneste cirka et år. Så fryingen BURDE være sket sidste forår som vi skrev. Men det bestemmer virksomheden jo desværre selv nogle gange…

Jeg kan ikke finde den nye topchefs data.

Fodboldforsøget


Sidste uge gik det godt med halvdelen korrekt, vi prøver igen i denne uge.

 

AGF-SØN 23.8. kl. 18.30
Her står hjemmeholdet absolut bedst: 1
 
OB-FCN 25.8. kl. 13.00
Hjemmeholdet er svag favorit, men der skal garderes: X
 

VIB-ESB 28.8. kl. 15.00
Denne kamp bliver ret lige, men da Esbjerg er klare favoritter, må det blive: 2
 

FCK-FCV 25.8. kl. 17.00
Udeholder gør en god figur, men det må blive: 1


BRØ-RFC  25.8. kl. 19.00
Her er udeholdet favorit, men vil få mere kamp end som så, men: 2
 

AaB-FCM 26.8. kl. 19.00
Udeholdet er klar favorit, men hjemmeholdet er godt kørende astrologisk set. Bør halvgarderes for uafgjort, men: 2

tirsdag den 20. august 2013


Blev Diana myrdet?

Prinsesse Diana blev kaldt for Lady Di. Ikke Lady die, selv om det lige nu næsten føles som om hun bliver gravet op af sin grav – af døden. Astrologisk set er det lige efter bogen. Hun blev født den 1. juli 1961, og alle, der er født den dag, uanset årstal og fødested, har Pluto (død, genødsel) stående i spænding til deres Sol i denne tid. Så bliver der gravet i fortiden, for horoskoper virker også efter døden. Karmisk clairvoyant Kirsten Brun tunede ind på den nyfødte prins George i Englang og siger, at han er en reinkarnation af Diana, så der er mange ting, der dukker op nu, og Diana er måske blevet forløst gennem at blive reinkarneret.

Det vrimler med konspirationsteorier lige nu, og et brev synes at bevise, at Diana blev myrdet af et medlem af den britiske hær. Og ikke alene skulle Diana være blevet myrdet, det skulle også kæresten Dodi el-Fayed og chaufføren Henri Paul være blevet - i hvert fald ifølge en artikel i The Daily Telegraph. Oplysningerne kommer fra svigerforældrene til en tidligere soldat, og de er videregivet til Scotland Yard, som nu undersøger dem.

Der er 5-6 andre fremherskende konspirationsteorier. Herunder den, at Henri Paul blev betalt for at køre galt med vilje. Det blev påstået, at hun var gravid og snart skulle forloves med Dodi. Dette ville ære skandaløst for det engelske kongehus, og så...

Jernmænd og humor

I de seneste dage har der i København været gange i de hårde aktiviteter – både maratonløb og maratonopera. Søndag gennemførte kronprinsen under massivt presseopbud Copenhagen Ironman – eller hvad den nu hedder officielt -  og burde have Jernkorset af 1. grad overrakt af dronningemoderen.

Som kulisse til ironman´en – eller også var det omvendt – kunne man i Christianskirken overvære Wagners ”Ringen”. En kraftpræstation over flere dage, så enhver ironman godt kunne gå hjem og lægge sig. Antallet af sangere og musiker var skåret ned til et minimum, og alle sangere havde flere roller. Det skulle efter sigende have været ganske fantastisk at overvære. Og så har jeg slet ikke snakket om kirkegængernes udholdenhed i de mange timer på hårde kirkebænke. Man må i sandhed sige, at der var gang i jernet.

På væggen hang endnu en jernmand på sit kors.

Faktisk går der også ild i Ringen, som ender i Ragnarok. Ringen ligger i Rhinen og bringen op (på Jorden), og her har vi pludselig astrologien inde i billedet med elementerne Ild, luft og jord. Og når Ringen bringes op på Jorden, så er luften – det fjerde element – automatisk aktiveret.  Og med jernet har vi endda næsten det femte (kinesiske) element: metal. I kinesisk astrologi har man også træ som element, og det kan man kun forbinde med manden på trækorset – som måske også burde have overrakt jernkorset, men det er jo alt for sent nu.

 

mandag den 19. august 2013

FCK´s hold - hvad sker der lige nu?

Træner Jacobs har ingen spændinger i sit horoskop, men heller ikke aspekter i det hele taget, og det har vist sig at være skidt, så kører man i tomgang. Lars Jacobsen har noget af det samme i sit horoskop.
Jacobs får et fint aspekt i oktober, så skal der nok komme gang i tingene, hvis han ellers er træner til den tid.
Det er næsten kun Nikolaj Jørgensen, som har været skadet i de første par kampe, og så Amankwaa, som ikke er fast mand, der har fine horoskoper. Og det er ikke nok, hvis man skal genvinde mesterskabet. Der skal købes nye spillere, o0g så sker der noget i oktober.

søndag den 18. august 2013


Information

 

Horoskopets 12 tegn af Claus Houlberg

Claus Houlbergs bog om de 12 tegn har været udgået i mange år. Vi har lige fået den ind ad døren, og den kan købes fra mandag eftermiddag på astroshop.dk – prisen er 250 kr., som også kan overføres til regnr. 3679, konto 1057 8590.

 

Næsten fribilletter

Husk at vi har næsten-fribilletter til Sund Livsstil i Øksnehallen 28.-30. september. Der er ikke fulde fribillettere i år, men dem vi har, koster kun 20 kr., som betales ved indgangen. Se evt. information fra sidste søndags ugebrev, hvor der er mere uddybende oplysninger.

 

Ugens kommentarer af Kirsten Brun

De er udgået denne gang på grund af sygdom, men skulle komme efter planen i næste uge.

 

Kirsten Bruns foredrag tirsdag aflyst

Kirsten er sygemeldt, og det gælder også på tirsdag, desværre. Her skulle hun have holdt foredrag i AstrologiHuset.

 

 

Ugen, der kommer 34

 

Mars er uaspekteret hele ugen, så energi kan mangle retning – eller bare mangle. Især fordi den også kører gennem Krebsen, hvor Mars ikke har det særlig godt.

 

MANDAG

Månen går ind i Vandbæreren kl. 6.07. Så er friheden i højsædet i et par dage. Midt på dagen står Månen godt til Venus, og det giver hygge og harmoniske følelser. Sidst på eftermiddagen går Månen i spænding til Saturn, og så er hyggen forbi og afløses af pligter og ansvar. Også nogle af de mere sure pligter

 

TIRSDAG

Om aftenen står Månen i spænding til Merkur, og så kan der være disharmoni med følelser og fornuft/intellekt. Det går for stærkt. Det er dagens eneste eksakte aspekt, men der er en del ikke-eksakte, som er virksomme, herunder T-kvadratet fra sidste uge. Men Saturn, Pluto og Neptun danner en flot trekant.

 

ONSDAG

Kl. 3.46 er der eksakt fuldmåne, som kan sætte gang i følelseslivet. Husk at trække gardinerne for, fuldmånen kan nemlig forstyrre nattesøvnen med noget uro, som forstærkes, hvis Månen skinner direkte ind ad vinduet. Månen går ind i Fiskene kl. 6.43 og giver et par dage med indadvendt energi samt drømme og intuition. I dag er Jupiter harmonisk til Uranus, og det giver opfindsomhed og trang til at opleve verden. Det er dog en noget flyvsk og utålmodig kombination, der giver pludselige hændelser. Først på eftermiddagen står Månen på Neptun og øger drømmene og intuitionen. En meget følelsesbetonet dag og nat.

 

TORSDAG

Der er ingen eksakte aspekter i dag. Det skulle så blive en rimelig stille dag, selv om nogle af de andre aspekter virker, selv om de ikke er helt eksakte.

 

FREDAG

Kl. 1.02 går Solen ind i Jomfruen og bevirker en måned med meget arbejde, men også med fokus på sundhed og helbred. Kl. 09.13 går Månen ind i Vædderen og giver energi, handlekraft og temperament. Nu skal der knokles i et par dage.

 

LØRDAG

Kl. 00.36 går Merkur ind I Jomfruen, hvor Solen også er, så de næste to dage står ekstra meget i arbejdets tegn sammen med de daglige gøremål i det hele taget, herunder sund, kost og helbred. Døgnet starter med brask og bram, idet Månen udløser storkvadratet mellem Venus, Uranus, Jupiter og Pluto. Det er derfor ugens mest udfordrende dag. Om aftenen er der dog stille igen efter en megen turbulent nat og dag. Det gælder både økonomisk, indlæringsmæssigt og følelsesmæssigt, så det er en dag, hvor man ikke skal tage hurtige beslutninger, og slet ikke hurtige handlinger eller påbegyndelse af nye projekter.

Solen står eksakt på Merkur, som derfor er forbrændt, og det går ud over kommunikationen, som skal være klar og præcis, ellers er misforståelser en del af dagens orden. Tingene går virkelig stærkt, og det kan være et problem i sig selv. Så hvis du skal skynde dig i dag, så gør det langsomt, intuitivt og så velovervejet som muligt. Sørg for at få noget tid sammen med dig selv - det vil være meget velgørende.

 

SØNDAG

I dag får Månen kun en enkelt spænding, nemlig til Mars. Den er mest eksakt midt på dagen – men er virksom det meste af dagen. Månen afspænder oppositionen mellem Solen, Månen og Merkur, og det giver harmoni og forbedrer kommunikationen, som også i dag kan være et problem med uklar snak og beskeder. Først om et par dage et spændingen helt eksakt. Spændingen mindsker også indlæringen.

 

 

Økonomi og fødevarekrise

 

Nu er det Afrikas tur - og Danmarks?

I anledning af udviklingsminister Christian Friis Bachs offensiv mod Afrikas høvdinge, briunger vi dette indslag fra foråret igen.

Man kunne godt unde Afrika en stor økonomisk fremgang. Det bør etisk set være deres tur til at nyde godt af velstandstiderne, som det jo stadig er trods den såkaldte krise. Der er bare lige den hage ved det, at det i så fald med meget stor sandsynlighed vil få kloden til at kollapse på grund af det menneskelige overgreb, dette ville afstedkomme. Dog ikke mere end det, vi andre har udsat naturen for, men kommer et helt kontinent mere med på vognen, så vil læsset tippe, og vi vil kollektivt køre ud over afgrunden, når de sidste ressourcer er brugt op. Denne situation hænger uløseligt sammen med den økonomiske udvikling i resten af verden, og vi kommer ikke uden om erkendelsen af, at det er grundlæggende forkert at pumpe flere papirpenge i kredsløb for at sikre en stigende levestandard i befolkningen – vel at mærke en stigende befolkning. Det er og bliver en falsk måde at klare udfordringerne på. Læs om dette i en kommende artikel, der er færdig om få dage.

Verdensbanken foreslår, at Afrika med sine mange uudnyttede ressourcer skal være med til at brødføde resten af verden i fremtiden. Og majoriteten af afrikanere vil stensikkert også gerne væk fra den nuværende fattigdom – og så ligger det hele jo lige til højrebenet, skulle man tro. Men sagen er mere indviklet end som så. De folk, der sidder på flæsket i Afrika, er ikke sådan uden videre at formå til at afgive privilegier. Og de universelle love vil helt sikkert også stritte imod, at Afrika skal den samme mølle igennem som resten af verden og dermed sætte klimaet i spil. En intensivering af landbruget vil medføre, at naturen igen tvinges ud i taberrollen. Der vil blive overhængende risiko for, at store dele af Jorden vil kollapse, fordi vi hiver fødevarer og ressourcer op af jorden uden at levere noget tilbage igen. Og gør vi endelig det, så er det noget kunstigt, vi giver tilbage til jorden som fx kunstgødning, som på sigt skader jorden. Man håber så, at kunne tjene på dette, men det vil vise sig at være en kortsigtet gevinst, som endda er uden tanke for konsekvenserne af vore handlinger. Alene risikoen for en kollaps burde få os til at holde igen, men majoriteten lukker øjnene og håber, at det hele nok skal gå. Penge og velstand er det, så at sige alle angler efter – men ikke velfærd, vel af mærke, for det indebærer hensyntagen til naturen og ånden.

Afrika bugner af ressourcer, men mange konflikter og endnu flere traditioner forhindrer dyrkning af den afrikanske jord – hvad vi skal være meget glade for på langt sigt, da disse forhold så er med til at udskyde klodens kollaps. Intensivt landbrug og rydning af regnskov er naturens/naturåndernes største fjender. Kolde, bureaukratiske hjerner forstår ikke, at naturånderne, som er dem, der i virkeligheden sørger for frugtbar jord til alle, nu skal arbejde i døgndrift for at sørge for frugtbarhed til et stigende antal mennesker – ikke mindst i Afrika, hvis befolkning vil stige eksplosivt i resten af indeværende århundrede og dermed kommer befolkningstallet op på ca. 11 milliarder i år 2100. Man havde i farten ikke fået regnet Afrika med, ikke mindst fordi man antog, at aids og andre sygdomme vil holde befolkningstallet i ave. Det har nu vist sig ikke at være tilfældet, så befolkningsprognosen måtte justeres.

Nu foreslår Verdensbanken, at Afrika skal hjælpe med at brødføde resten af verden. Omstilling af landbruget kan bidrage væsentligt til at undgå fremtidige fødevarekriser i verden. Det, som der ikke bliver tænkt på overhovedet, er, hvad der så skal ske, når Afrikas ressourcer er blevet udnyttet om nogle årtier – og verdens befolkning er steget endnu mere? Dette er intet mindre end et kollektivt mega-tabu, som ingen bekymrer sig om i ræset mod højere velstand og mindre velfærd. Materiel vækst er et mantra, alle nynner med på - herunder politikerne, der jo skal have flere vælgere til det kommende valg. Dette gælder også virksomhedsejerne, der skal lokke kunder til. Og vi almindelige borgere har vænnet os til en høj levefod, og vaner er meget svære at ændre. De færreste er tilbøjelige til at afgive magt og privilegier. Disse forhold udskyder, at man vil se kendsgerningerne i øjnene. Vælgere og kunder/forbrugere antager mere og mere karakter af kvæg, som kan malkes efter behag. Det er et ræs uden lige, og hvem har i øvrigt nogensinde garanteret os en høj og en stadigt stigende levefod? Vi tager det bare for givet og spiser i stedet naturen med dens iboende åndelige kraft af med en omgang kunstgødning. Jo, man kan roligt fastslå, at vi lever i kunstighedens tidsalder, hvor mastodontismen hersker – the more the better.

Nu skal det også med, at ånderne har lidt i nogen tid på grund af korruption, hvor grådige embedsmænd hæmmer udviklingen af et helt kontinent – eller store dele deraf. Det kan godt ende med, at udenlandske investorer bremser korruptionen, for afrikanerne vil med meget stor sandsynlighed ikke selv være i stand til det på grund af indgroet vanetænkning hos både ledere og folket. Selv om det egentlig er godt, set ud fra et åndeligt synspunkt, at al jord er kollektivt ejet gennem traditionen og tiden, så er det også meget farligt med denne mangel på matrikulering/registrering. Så kan der opstå en meget giftig cocktail, hvis (eller rettere: når) korrupte regeringer går sammen med udenlandske investorer og på den måde tager jorden fra de folk, der bor på den. Dermed er der også dårlig energi til stede, og måske er de fleste ånder allerede forduftet på den konto? På den golde jord er de i hvert fald ikke, det siger sig selv. Nu opruster de sikkert i fred og ro i ørkenområderne, hvor forretningsfolk ikke er så ivrige efter at investere.

Det er så slemt flere steder, at dårlig moral standser strømmen af rent vand. I bunden af samfundet stjæler man vandrørene, så befolkningen er nødt til at drikke forurenet vand, og i toppen har vi korruptionen. I Uganda stjal embedsmændene forrige år 360 millioner kr. af de penge fra Danmark, der skulle være gået til at udvikle det nordlige Uganda. Udviklingsministeren standsede støtten, da det blev opdaget. Så nu har flere områder stadig ikke rent vand, bare for at nævne et eksempel.

Men bare vent, udviklingen skal nok komme til at skride ”frem”, hovedsagelig på den omgivende verdens præmisser. Nemlig de lande, der investerer, og som helt eller delvist efterlader naturen i den stensikre taberrolle. 

 

Ros til regeringen og EU

Jeg har flere gange udtrykt skepsis overfor at kickstarte økonomien. Mit standpunkt er, at man skal spare sig ud af en krise, ikke bare bevidstløst forbruge sig ud af den med merudslip af CO2 til følge, så klimaet og kloden betaler prisen. Og en kickstart vil ydermere vise, at politikerne er reaktive og blot håber på, at der snart må ske noget. Og måske ER det også sådan det hænger sammen, men så er det alligevel en klar fordel for kloden og fremtiden.

Det, jeg vil rose regeringen og EU for, er, at Thorning har sluppet foden fra speederen og tilsyneladende har is i maven, det er den helt rigtige holdning. Det skal hun blot blive ved med og så rette fokus på at få rettet de fejl i systemet, der fører til sådanne kriser. For gør hun ikke det, vil den næste krise bare komme det hurtigere. Jeg kan ikke se andet, end at hun snart må gøre noget revolutionerende, som til gengæld kan sætte hende og hendes land på verdenskortet. Det kan som beskrevet gøres gennem en progressiv bolig- og skattepolitik. Det er de to mest effektive områder at begynde på. De har direkte indflydelse på næsten alle borgeres liv.

Det samme kan siges om EU, der også sparer. De håber så også, at væksten kommer forbi på et tidspunkt, hvad den også vil gøre, men spørgsmålet er, om det er godt, når der kun er tale om vækst på det materielle plan. Man siger godt nok at man vil fortsætte med at ”spare sig til vækst”, men det skal helt sikkert forstås sådan, at sker der ikke noget af sig selv snart, så vil man føle sig nødsaget til at gribe ind. Især med den stigende ungdomsarbejdsløshed i sigte, specielt i Sydeuropa, som har taget alt for let på budgetunderskud m.m. og dermed selv været skyld i miseren. Nu koster det så hele EU, og det må vi tage med. Men der skal gås langt mere grundigt til værks end blot at spare. Man skal i det mindste eksperimentere med nye modeller for at se, om man ikke kan få lukket de huller, der gør, at kriserne bliver ved med at vende tilbage. Læs om Tænketanken Mikros forslag til dette på bloggen og på Mikro, som begge har links fra husets forside.

 

Irans nye regering udpeget

Den nyvalgte iranske præsident Hassan Rowhani (valgt 14. juni) har fået det meste af sin nye regering godkendt af parlamentet sent torsdag den 15. august. Det vides ikke, om det er lokal tid eller dansk tid. Han fik støtte fra pragmatikerne, de oppositionelle og de moderate, og han har prioriteret de erfarne folk. Det vil sige, at gennemsnitsalderen er høj, og det er et kritikpunkt i sig selv. Men det er ikke så underligt astrologisk set på grund af Saturns (alder, erfaring) stilling. Den modtager hele 4 aspekter, tre harmoniske og et uharmonisk, en spænding til Merkur, der dog er i aftagende og derfor ikke specielt stærk. Det er derfor et rigtigt sigte, han har haft. Men det kan godt blive en udfordring, hvis regeringsmedlemmerne ud over deres alder også er konservativt indstillet og dermed ikke indstillet på de nødvendige reformer. En kvindelig professor er blevet vicepræsident. Man opretholder retten til atomprogrammet. Men lad os se på Irans horoskop(er), for landet har to. Et fra grundlæggelse i 1906 og et for Khomeinis præstestyre fra 1. februar 1979.

Jeg vælger dog grundlæggelseshoroskopet fra 7. oktober 1906, selv om det andet horoskop er det mest harmoniske lige nu. Det stik modsatte gør sig gældende med 1906-horoskopet, så nu får vi snart det endelige bevis på, hvilket horoskop, der er det mest virksomme.

I dette horoskop er der en spænding mellem Solen, Neptun og Jupiter. Alle disse planeter bliver angrebet af den aktuelle Uranus/Pluto-spænding, som varsler store ændringer. Men da der er spændinger, som endda afløses af Neptun-spændinger om 2-3 år, så er der store udfordringer for den nye leder. Han skal lede Iran i en svære balancegang mellem den gamle og den nye tid, og det er skrøbeligt. Der skal ikke meget til for at vælte læsset. Der er dog ingen tvivl om, at han vil gøre sit til at ændre positivt på forholdene. Og hvis spændinger behandles rigtigt, så kan de vendes til harmonier. Det håber jeg virkelig han får udvirket.

Rowhanis horoskop

Rowhani er født den 12. november 1948 (tid og sted ukendt) og har derfor Solen i spænding til Pluto (atomkraft, plutonium) i fødselshoroskopet. Han har også et t-kvadrat (stærk spænding) mellem Månen, Jupiter og Uranus, som dog ikke er aktiveret nu. Det er derimod transit Plutos spænding til hans Venus/Neptun-konjunktion, som er eksakt 2014-15. Når så Uranus og Pluto laver spænding i grundlæggelseshoroskopet, lægger det yderligere pres på ham, specielt fra næste år. Han får derfor brug for støtte fra omverdenen, nok allermest fra EU, som må være proaktiv i denne sag, hvis Rowhani skal lykkes med at rette op på forholdet til den vestlige verden. Gør vi ikke det, vil projektet enten kuldsejle og helt stagnere, hvad der jo også er en slags kuldsejling. Der bliver derfor masser at se til for Rowhani, som vil blive presset i stigende grad efterhånden. Han har en stærk vilje, og man må håbe, at den rækker. Hvis den gør, går Iran bedre tider i møde, og omverdenens pres mindskes. Men det er som sagt en enorm opgave, der ikke bliver mindre med tiden.

Jeg vælger at tro på en bedre fremtid for det iranske folk. Men det kræver, at nationen vælger at lave sit Pluto-arbejde, der bl.a. har at gøre med oprydning og at gøre op med fortiden - hvad der jo altid er udfordrende.

God arbejdslyst.

 

Egypten – det arabiske efterår

Der er opstået problemer i kølvandet på det arabiske forår, som ikke blev den revolution, mange havde håbet, og det gælder flere lande. Mest Egypten, hvor den er rivende gal. Den demokratisk valgte regering blev efter store uroligheder afsat af militæret, som dog lover at udskrive nyvalg. Lige nu er det svært at se, hvad det skulle hjælpe, når en demokratisk valgt regering så hurtigt kan blive afsat. Landet var simpelthen ikke klar til demokrati på grund af den meget kraftige polarisering befolkningsgrupperne imellem. Lige nu er det Det Muslimske Broderskab, der er presset. Omverdenen har blandede erfaringer med at gribe ind og tøver. Nu har Danmark meddelt, at den økonomiske støtte bliver indstillet, og det er ikke godt for oprørerne, der ikke vil kunne klare sig uden støtte. Her kommer EU også ind i billedet, men man tøver ligesom USA. Resultatet af det hele er enorme blodsudgydelser, specielt i hovedstaden Kairo. Jeg mener, at der vil blive sat FN- eller NATO-styrker ind i Egypten for at stabilisere situationen.

Astrologisk set står Egypten nu med et fint horoskop, der TEKNISK SET viser, at en løsning burde være mulig og vil komme, forhåbentlig snart. Men da situationen har udviklet sig over tid til at blive så alvorlig, som tilfældet er, går der tid, før man så at sige kan bruge de positive aspekter. Det beror på ”fortidens synder”, og når disse er SÅ omfattende, er det svært. Men jeg tror og håber, at der kommer en international indsats med fredsbevarende styrker, som også er eneste konstruktive mulighed i Syrien. Men det er klart, at Vesten er blevet forsigtig oven på Afghanistan.  Det ER et meget stort dilemma, men man bør ikke risikere så mange menneskeliv uden at gribe ind.

 

”Bombebil” fundet

Den 6. august kl. 9.38 blev politiet alarmeret, fordi et vidne havde spottet en bil med mistænkelige ledninger, der svang sig ind og ud af bilens bund og lignende en bombebil. Bilens ejer viste sig at være en svensker, som eksperimenterede med at få sin bil til at køre længere på literen. Horoskopet tydede dog ikke på, at der var noget farligt på færde. Efter at have konstateret dette, kom jeg i tanker om den berømte sætning, sagt af en svensker i en reklame for bropas på Øresundsbroen. Han siger her, da fire mand stærk løfter en bil med en dansk familie over i en anden bane, hvor prisen kun er det halve: ”Din undervagn ser riktig fin ut”. I bombesagen skulle ”fin” blot udskiftes med ”grim”.

 

Helles deller

Jeg tror, at statsministeren må have fortrudt at hun lod frikadellen flugte over plankeværket - dels fik hun sig et nyt tilnavn, dels flyttede det fokus fra langt mere alvorlige sager.

 

-          Først fandt man hestekød i oksebøffer. Nu har man sørme fundet svinekød i frikadeller!

 

-          Helle, hvorfor kom du ind på det med dellerne?

Det var for at få regeringshalal´en til at gå op – undskyld, jeg mener regeringsrokaden. Eller er det karbonaden?

 

Helle Delle, mig fortælle

Nu kaldes statsminister ikke længere for Gucci Helle, men Delle Helle, og i ATS kan man læse dette digt:

 

Alle børnene spiser halal

Undtagen Helle

Hun vil hel´re ha´ en delle

 

-          Det er vigtigt at skelne mellem hel-al, hal-al og helle-al

 

Hørt på gaden i dag under ironman´en

Ej´ren (udtales eiron, i hvert fald på jysk) er en mand – en ironman

 

Hørt på gaden midt i ugen

Halal-uja – frikadellekrigen er slut

 


 


UGEHOROSKOP uge 34 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Er der noget, du ikke er helt tilfreds med i din bolig, så brug lidt tid på at tænke over, hvordan det så skal være. Ryd op og smid ud, så du får mere plads. Du er engageret på jobbet, og du skal nok nå dine mål, hvis du beslutter dig for det. Der sker en masse spændende ting omkring dig.
PS: Tro ikke på alt, hvad du hører.
TYR
Selvom du får en meget travl uge, gælder det om, at du sætter tempoet ned og ikke op. Når du bliver for stresset, så mister du overblikket, glemmer og laver fejl. Fokuser og hold opmærksomheden på det, du har gang i. Du hygger dig godt i det daglige sammen med din partner – nyd det!
PS: Du bliver positivt overrasket.
TVILLING
Der er flere ting, du skal tage stilling til, og her gælder det om, at du tænker dig godt om. Der er ikke meget, du ikke kan opnå, hvis du vil, og samtidig er heldet med dig. Udnyt de meget positive aspekter til din fordel. Det bliver en meget travl uge, men du har energien til det.
PS: Der skal forandringer til.
KREBS
Dit humør er lidt tungere end ellers, men det behøver ikke at være sådan. Du kan let løfte din sindstilstand ved at foretage dig noget, du synes er sjovt og anderledes. Lad dig derfor ikke forfalde til tunge tanker. Prøv at afsætte kedelige projekter eller luk dem ned.
PS: Slå dig lidt løs.
LØVE
Samarbejde er sagen, du bliver nemlig inspireret af at vende dine ideer med andre. Du kan samtidig nå meget mere sammen med andre, selvom der er noget spildtid, end du kan alene. Det er ikke altid let for dig, at bede om hjælp, eller indrømme, at du har brug for det, men det betaler sig faktisk.
PS: Tæl dine sejre, du har mange af dem!
JOMFRU
Godt selskab får arbejdet til at føles som en leg, og det hindrer dig faktisk heller ikke i at nå alt det, du gerne vil. Du har energi til at få de daglige opgaver hurtigt og elegant fra hånden. Du har en masse positive aspekter, så udnyt disse og kast dig ud i de ting, du føler for.
PS: Det må også gerne være sjovt.
VÆGT
Du har heldet med dig, når det kommer til job og karriere. Derfor er det også nu ,du skal foretage ændringer, hvis der er noget, du ikke er tilfreds med – nyt job eller nye opgaver venter. Tag også et kig på de fælles familie mål der er: er der noget, der lige skal justeres?
PS: En ven har brug for hjælp, men siger der ikke...
SKORPION
Nu, hvor der atter er travlhed og fokus på alle de daglige ting, så tag en lille timeout og se på, om der ikke er kurser eller noget uddannelse, der fanger din interesse. Du lærer hurtigt, og der skal helst ske noget interessant. Er du single, så bliver det en spændende uge, flirt!
PS: Pas lidt på dine penge.
SKYTTE
Du behøver ikke at gøre alt ting selv, du kan bede kollegaer om en hånd på jobbet og familien om at tage sin tørn hjemme. Det der er din største udfordring lige nu er, at du ikke får truffet de beslutninger, der skal træffes. Det vil nemlig gøre det lettere for dig.
PS: Afslut også gamle opgaver.
STENBUK
Du og din partner er på bølgelængde, og der er harmoni på hjemmefronten. Dette kan du bruge til at få en lille snak omkring jeres økonomi. Der er måske brugt lidt for mange penge over sommeren… find ud af, hvad I gerne vil bruge penge på fremover og læg en plan.
PS: Du har selv en masse gode ressourcer.
I
VANDBÆRER
Du har mange bolde i luften, men selvom du har masser af energi og elsker, at der sker noget, så kan du tabe nogle af dem på gulvet, hvis du ikke er opmærksom. Du kan systematisere og gøre din dagligdag lettere, hvilket giver dig mere tid til dig selv.
PS: Kom lidt væk hjemmefra.
FISK
Der er en masse ting, der falder på plads for dig i denne uge. De forhindringer, der før har været, vil nu nærmest løse sig af sig selv. Derfor får du mulighed for at slappe lidt af, og hygge dig sammen med gode venner og familie. Du vil også have en ekstra opmærksom partner.
PS: Vær lidt skeptisk engang imellem.