mandag den 27. september 2010

Uge 38

Borgen


Søndag den 26. september kl. 20.00 blændede DR op for den nye serie, der afløser Livvagterne, Forbrydelsen og alle de andre DR Drama produktioner, hvoraf nogle har fået en Emmy – den højeste udmærkelse for tv-serier.

Der var ikke tale om nogen større fornyelse, hvis vi skal dømme efter første afsnit, som var spændende nok, og den beskrev spindoktorers, journalisters og politikeres arbejde fint og godt. Men der kom ikke noget frem, man ikke vidste i forvejen, hvad der ellers godt kunne forventes, når man har sin kunstneriske frihed til at dramatisere. Ambitionen er at underholde, ikke at gøre nogen klogere. Og hvis ambitionen har været noget andet, så er det bare ikke lykkedes. Men forholdene er taget lige på kornet, hvad der jo er fint i sig selv. Men en større succes på linje med de andre serier skal vi ikke forvente her, dertil er horoskopet for spændingsbetonet.

Astrologisk set står fornyelsens planet Uranus da også på en måde (den går baglæns set fra Jorden), så der enten ikke er tale om fornyelse, eller at der er tale om så meget fornyelse, at det bliver – ja, for meget af det gode. Traditionernes og fastholdelsernes planet Saturn er også i spænding, hvilket også indikerer, at der ikke kommer de stoire fornyelser, heller ikke i de næste afsnit. Højst et par enkelte overraskende episoder. Derfor bliver denne heller ikke den store succes, som man kunne forvente efter de fantastiske serier som Rejseholdet og Krøniken eksempelvis. Og den kan ikke konkurrere med fx ”Yes, Minister”, som både var hylende morsom og beskriver bureaukratiet og magtkampene i politik.

Horoskopet viser dog, at serien forbedres, efterhånden. Kommunikationsplaneten Merkur står meget flot og er i harmonisk aspekt til begge hovedakser, hvad der er meget sjældent statistisk set.

3. hus er også kommunikation, og den står i Krebsen, som beherskes af Månen. Denne står i 12. hus i spænding til både Mars og Venus i Skorpionen, så der vil være meget rænkespil, manipulation og gåen bag om ryggen på hinanden i løbet af serien. Skorpionen står for sex og lidenskaber så det kan vi forvente en del af. Tegnet står også for død og transformation, så mon ikke vi får mindst et dødsfald også? Det kunne naturligvis også være et karakter- eller justitsmord, da Skorpionen også står for jalousi. Pluto er også i stærk spænding, så økonomi kan komme ind i billedet i forbindelse med andres penge (skatteborgernes). Herskerne over hovedakserne er begge i spænding, så det er astrologisk set ikke noget optimalt tidspunkt at lade en serie løbe af stabelen.

Konklusionen må blive, at som tv-drama fungere serien upåklageligt, der er gode skuespil-præstationer og det visuelle fungerer fint. Seerne kan føle sig ret trygge, og politikerne på Christiansborg vil kunne nikke genkendende til forholdene i politik. Men nogen Emmy bliver det ikke til denne gang.

Den bedste serie om politik er nok West Wing om livet i Det Hvide Hus. En anden amerikansk serie er Spin City om en smådum borgmester med en stab af skøre kugler. Den handler om den kommunale administration i New York. Så er der jo de to svenske produktioner baseret på Hanne-Vibeke Holsts Kronprinsessen og Kongemordet.

søndag den 19. september 2010

uge 37

Meddelelse
Af tekniske årsager var det ikke muligt at sende mails ud til vore abonnenter i dag.

Slutplaceringerne i superligaen - få nyhederne, før de sker

I næste uge kommer slutplaceringer i foråret i Superligaen – ud fra trænernes horoskoper. Her vil vi kunne se, om en træner og dermed holdet er i krise, hvorimod man ikke kan sige med sikkerhed, om han fyres – hvad der dog er ret sandsynligt nu om dage, hvor der ikke gives særlig lang snor. Egentlig burde man have klubbernes horoskoper også, men her står vi over for et meget stort detektivarbejde, så det må komme senere.

Bombemandens horoskop
Lors Dukaiev er født den 12. januar 1986 i Tjetjenien. Han har alle planeter stående i 4 tegn og kan derfor være en fanatiker. Da Månen står sammen med Jupiter kan der være tale om fanatisk religiøsitet. Men kan har stærke Mars-spændinger, og Mars står i Skorpionen, hvor mange spioner har deres Mars stående. Han kan derfor også holde på en hemmelighed, og det passer fint til både en bokser og en bombemand. Mars-spændingerne henviser også til en hård barndom, som han har været nødt til at fortrænge. Det har gjort ham til en Dr. Jekyll-Mr. Hyde type, som lever et dobbeltliv. Det ene over, det andet under overfladen.

Han har to planeter i det religiøse Skyttens tegn. I Stenbukken er der hele 4 og i Vandbæreren 2. Han er derfor både udholdende og utølmodig på én og samme tid. Han har sandsynligvis Ascendanten i Vædderen og kan derfor have Pluto i spænding til den. Det vil i så fald gøre, at han nu skal til at føre en helt ny tilværelse.

Efter færdiggørelsen af det nye blad får jeg bedre tid vil prioritere aktuelle sager højere, så vi kan udsende gode prognoser for, hvem f.eks. en mulig terrorbombemand er, og hvad motivet kan være.

Det har der ikke været nok fokus på grundet sygdom og alt for meget andet arbejde. Men glæd dig til det nye nummer med spændende artikler om 2012 (maya-kalenderens ophør), Leonardo diCaprios horoskop, Rigets Tilstand og meget mere. Alle abonnenter får et gratis årshoroskop, hvorved abonnementet bliver næsten gratis.

En anden mulighed for AC er i Skorpionen, ca. 25 grader. Det vil dels kunne forklare hans hemmelighedsfulde færden de seneste par år, dels hans mislykkede mission. Neptun vil nemlig så være i spænding til AC.

Horoskopet for hans tjek-in på Hotel Jørgensen den 7. september kl. 10.22 er også et kritisk horoskop med Pluto i 3. hus i spænding til hele tre planeter. Både Pluto og hovedakserne afspændes dog, derfor gik det ikke galt.

Pensams horoskop
Vi har fået oplysninger, der muligvis ændrer på dette, men herom vender jeg tilbage.

lørdag den 11. september 2010

Uge 36

Astrologisk set er der ikke tale om terror, men om en kaotisk situation. Merkur går baglæns i denne tid (en uges tid endnu), og det er ikke godt for kommunikationen. Neptun (kaos, stimulanser, hospitaler, institutioner) stod kl. 13.29 i spænding til Ascendanten. Dette betyder, at der er stor sandsynlighed for at det bare er en gal mands værk, eller også at det hele løber ud i sandet. Mars står for eksplosioner og Pluto står for død, og de får begge gode aspekter, især Mars, så der kommer ikke noget ud af det, og bombemanden blev kl. 20.13 kørt til Rigshospitalet. Pluto får lige mange harmoniske og uharmoniske aspekter, så det er ikke underligt, at der er alvor forbundet med sagen. Herfra vil vi i fremtiden forsøger at udsende vurderinger af sådanne sager, så snart vi får nys om dem. Men her var jeg denne gang prisgivet, da jeg var dybt involveret i at få det næste nummer af HOROSKOPET færdigt til layout og trykning (hvad der i øvrigt nok ikke lykkes på grund af den retrograde Merkur, der også står for magasiner).

Den retrograde Merkur sørger også for, at det er en besværlig identifikation. Men da Merkur gik direkte igen, og det gjorde den lidt tidligere, end jeg skrev før. Men da den efter en retrograd bevægelse såtr stationær i en ugen tid, så lugter det alligevel lidt afretrograditet. Her afslørede BT (Merkur) mandens identitet ved at ringe (Merkur) til belgiske bokseklubber. Hans næse lignede grangiveligt en boksers. AC står i aspekt til teknikplaneten Uranus, derfor var der en computer indblandet, og i hans taske var en mp3-adspiller. Udlænding er han helt sikkert, eller har i det mindste tætte udenlandske forbindelser på grund af Jupiter centrale position i horoskopet for i går. Den retrograde Merkur er også skyld i, at politiet var næsten hermetisk lukket, hvad angår oplysninger i sagen. Det har efterfølgende afstedkommet en del kritik. Og det skabte nogen unødig angst, men generelt tog københavnerne det hele med ophøjet ro.

Den 11. september, som det hele har været sat i forbindelse med, står Månen sammen med Mars og Venus i Vægtens tegn, så der kommer sikkert mere information fra politiet, selv om Merkur ikke er gået direkte endnu.





Fiskens dag ligger i Jomfruen

Den 11. september er en kendt dato, som samtid er Fiskens officielle dag. Dagen ligger dog ikke i Fiskenes tegn, men i Jomfruens tegn. Fisk er sundt, hold derfor øje med de mange arrangementer landet rundt. Mange restauranter skulle have fisk i alle afskygninger på menuen i dag.



Amagerbanken ikke reddet?

Det lykkedes den stormomsuste bank at redde mere end de 750 millioner i land, som var krævet. Nu vil det så være påkrævet at luge ud i direktionen og måske også bestyrelsen. Dette kan måske redde bankens fremtid, men det mest sandsynlige er stadig, set med astrologiske briller, at det sidste ord ikke er sagt i sagen. Enten kommer en ny livstruende krise, som ikke bliver til at overleve, eller også fusionerer banken med fx Jyske Bank, der ikke har noget stærkt fodfæste på Amager.

Som tidligere skrevet er de værste aspekter dog drevet over, selv om der stadig er et par stykker af slagsen. Derfor kan det ikke totalt udelukkes, at banken kan bestå som selvstændig bank i fremtiden, men en fusion med en anden bank er meget sandsynlig.

søndag den 5. september 2010

Pensam


Dette pensionsselskab er blevet voldsomt kritiseret på det seneste, bl.a. er brandmændene er oprørte over, at de får markedets dårligste afkast på deres opsparede pensionsmidler. FOAs Dennis Kristensen er brandmændenes formand, og han ser ud til at ville gå i brechen for, at brandmændenes pensioner kan overflyttes til et andet sted, vi får se.

I hvert fald lød det på forhånd som om både Kristensen og Pensam havde Neptun eller Pluto inde i deres horoskoper, og det viste sig fuldkommen korrekt - og så skal det jo nærmest gå galt. Hvad det dog ikke havde været nødvendigt, vis de i god tid havde skelet lidt til deres horoskoper.

Pensam er stiftet den 1. januar 1986, juridisk set til midnat, så Pluto er i spænding til begge hovedakser. Det samme gælder kriseplaneten Saturn. Da Pluto samtidig er på vej hen over Pensams Venus/Neptun-konjunktion, så nærmer det sig horoskoperne på de anker, der er gået så grueligt meget igennem i de seneste par rår. Her står Saturn i spænding til bøde Solen, Venus og Neptun i dette efterår. Vi kan derfor ku anbefale selskabet at fortage væsentlige ændringer, dels i organisationen, dels i deres investeringspolitik. derefter vil der gå nogen tid, så vil selskabet komme på benene igen efter en kraftig trimning. Gør man ikke dette, kan det være forbi med Pensam.

Kristensen er født den 13. februar 1953. Han har derfor, i lighed med alle født den dag, Pluto i spænding til Mars og Saturn i spænding til bade Mars og Venus, så han må ud at beklage situationen, som det vilo vise sig, at MANGE flere er havnet i - ikke kun brandmændene og vandmændene!



Dansk rumraket forsøges opsendt 5. september på det værst tænkelige tidspunkt

To danskes vilde projekt skulle være realiseret den 5. september kl. 14.15. Dette tidspunkt vil enhver amatørastrolog kunne se ville være kritisk og umuligt kunne lade sig gøre, i hvert fald ikke uden forsinkelse eller andre strabadser, alt sammen symboliseret af Saturn, som står lige på MC i spænding til hele tre planeter, herunder Pluto. I første omgang blev opsendelsen udsat til kl. 14.44. Men udover de allerede nævnte aspekter er der i den mellemliggende tid kommet et par spændinger fra AC til, nemlig til Merkur og Solen. Det er virkelig anbefalelsesværdigt at få gennemgået teknikken meget grundigt, for det kan vise sig, at selv om man får den sendt op en af de nærmeste dage, så ville der ske dårlige ting efter opsendelsen.

lørdag den 4. september 2010

Uge 35

Chelsea Clinton gift


Hillary og Bills datter blev gift i dybeste hemmelighed i New York den 31.7.10. Tiden er ukendt, men kl.16.00 kunne passe rimeligt til et giftermål, selv om der godt nok er nogle krasse spændinger den dag. Mars/Saturn-konjunktionen er i opposition til Jupiter/Uranus-konjunktionen, og alle planeterne står i spænding til transformations- og skilsmisseplaneten Pluto. Mars og Saturn indikerer at hun falder for en mand, der er noget ældre end hende selv, men jeg kender ikke hans alder. Hun er tiltrukket af jordtegnstypen, så det må vi håbe han er. Ellers holder det nok ikke i mål, i hvert fald ikke på den fine måde.

I det progressive horoskop for hende selv er der dog flere faktorer, der tyder på et giftermål i denne tid. Progressive Venus står på hendes Sol/Måne-midtpunkt i 7. hus (parforhold). MC står på hendes Saturn (fast forhold med ældre person). Her står transit Venus også. Progr. Venus er i 7. hus i opposition til Uranus og i trigon til Saturn. Hun er født 27.2.80 kl. 23.24 i Little Rock, Arkansas.

Neptun (hemmeligheder) får hele 5 stærke aspekter i giftermålshoroskopet. Da Pluto også har svært ved at komme ud med sproget, så er det ikke underligt, at der var tale om en overraskelse for offentligheden.



Flyulykke i Dubai – flyafgange på sådanne tider burde forbydes

Et fly tilhørende fragtfirmaet UPS styrtede ned 3.9. kl. 13.40, kort efter take off. Flyet blev dirigeret tilbage til lufthavnen, men der opstod brand og det styrtede ned på en motorvej. Flyet skulle have været til Køln, og mindst to mennesker blev dræbt, siger de sparsomme oplysninger.

Et take off på nok det allermest kritiske tidspunkt på dagen astrologisk set. Skæbneplaneten Saturn står tæt på MC. Saturn er med i et storkvadrat, et MEGET stærkt aspektmønster, der ofte giver problemer. Den står i kvadrat til Månen, til dødsplaneten Pluto og i opposition til udlands- og rejseplaneten Jupiter og teknikplaneten Uranus. Derfor skal årsagen nok findes i det tekniske system, altså ikke noget menneskelig fejl. Det burde forbydes med flyafgange på sådanne kritiske tidspunkter.



Kongehusets hemmeligheder

De mange måneders stærke spændinger fra Pluto har medført lukkethed. Det har vi f.eks. oplevet i forbindelse med kongehusets hemmelige arkiv i Rigsarkivet, hvor kun ganske få har haft adgang, men i fremtiden bliver det så vidt vides endnu færre, i hvert fald sker der ikke nogen lempelse som ellers ønsket af forskere mv. Nu må offentligheden undvære flere oplysninger som dem der kom frem i sidste måned, nemlig dem fra 1864, hvor vores daværende konge var ved at give vores selvstændighed væk til preusserne, som dog nægtede at overtage Danmark!! Vi vil altså aldrig få detaljer at vide om dengang Svend Tveskæg mistede sin barbermaskine, under et togt til en klippe-ø…hvilket måske også kunne være gået ud over både Harald Hårfager og Erik Klipping….