fredag den 30. september 2011


Henrik Sass Larsen

Thornings nr. 1 er født 29.5.66 i Virum. Vi har ikke fødselstidspunktet, men han kunne godt have AC i Stenbukken, så Pluto kører over den lige nu, hvor Pluto bare MÅ være inde i billedet. Den står både for afkald, finanser, rockere, andres penge og meget mere, der relatere til den nuværende situation, hvor han ikke kunne cleares af PET (også Pluto) på grund af et kort møde med en rocker i Køge i sommer. PET må gemme på nogle informationer, da det ellers er alt for hård en ”dom”. Sass blev trods alt frikendt for sagen med Tommy kamp om de gratis ydelser på Cafe Vanilla.

Pluto er under alle omstændigheder i spænding til Jupiter (jura) lige nu og har været det i de seneste par år, hvor tingene til sidst kom ud af kontrol for Sass. Han bliver ikke Finansminister og ej heller ordfører, her har han selv sagt fra. En god beslutning, som også gør det lettere for Thorning at få ministerkabalen til at gå bedre op. Og så ligger han heller ikke Thorning til last på andre måder. Tænk, hvis han var blevet minister og så måtte gå fra DEN stilling!

Neptun er under alle omstændigheder i spænding til Mars i denne tid, og det er aldrig godt for karrieren, medmindre det er i de kreative fag. Så kan man hævde, at han har været for ”kreativ” i sin omgang med rockere. Det er i alle fald en lumpen kombination, astrologisk set. Han skulle have været mere forsigtig med sådanne aspekter.

Måske er der mere i denne sag end som så, men Sass er ikke sådan at vælte omkuld med sin barske opvækst med en voldelig stedfar i Taastrupgaard-bebyggelsen på vestegnen. Han har reageret med at blive overordentlig loyal, hvad der er meget sympatisk. Men i denne sag har han skudt sig selv i foden. I stedet for at tage afstand fra Tommy Kamp er han nu havnet i et morads (Neptun), der vil kræve al hans disciplin at komme ud af. Kommer han ikke op igen i politik, så kommer han det på anden vis. Men jeg tror og håber, at han redder sig ud af moradset, når Neptunspændingen er slut om et års tid. Neptun står ud over løgn og manipulation i øvrigt og for øl, og en fadøl på torvet med en rocker er ikke nok til at bringe en clearing i fare. Hvis det skulle forholde sig således, er han jo hurtigt tilbage. Vi må se, om der er flere Rocking Ghosts. Det MÅ der næsten være, og hvis der er, så må han søge nyt job uden for Christiansborg. Neptun er en fordrejelsernes planet, som skjuler sandheden, og den skal man omgås med varsomhed, når den optræder i ens horoskop. Det glemte jeg selv, da jeg underskrev den famøse leasingkontrakt på en kopimaskine, som beskrevet i artiklen i det nyeste nummer af HOROSKOPET: Røveri ved højlys dag. Det var ved at koste mig en lille million kroner. Den sag skal via den nye Folketing, som bliver nødt til at få lukket et hul i leasingloven, der betyder, at leasingfirmaerne kan snyde virksomhederne.
Nå, men sagen om Sass passer smukt ind i såvel landets som Thornings horoskoper, og for den sags skyld også i valgresultatets horoskop, hvor vi forudså meget vanskelige forhandlinger efter valget og sikkert en kort valgperiode.

Rygende Vestager med mere

Røgen fra den vestlige ager er nu slukket, idet Margrethe har fået information om, at røgen kom fra KB-Hallen. Vestager har twittet om sort og hvid røg fra hotellet som en anden pave…

I øvrigt har den største knast i regeringsdannelsen været økonomi, kroner og øre, hvilket symboliseres perfekt gennem hotellet Crowne Plaza i Ørestaden!

Der skal findes et nyt ord for Indian Summer, der alligevel ikke passer ind i danske forhold. Bladene er alligevel ikke gyldne endnu, derfor kan det nok heller ikke hedde gyldensommer, selv om det ligge snublende nær. Men det kan konstateres, at sommeren indtil nu har været en gyllesommer. Det ender mok med, at de tre dage i træk med mindst 20 graders varme simpelthen er det, der i fremtiden skal betegnes som sommer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar