mandag den 17. maj 2010

Mandag 17. maj:


Glæde ved livet og rigtig nyde tilværelsen ligger lige for, og der er som sådan ingen grænse for, hvad man har lyst til, men vær opmærksom på, at det også er en dag, hvor man kan gå direkte fra selskabelighed til ensomhed – eller fra forspisning til udsultning.



Tirsdag 18. maj:

Der kan være tendenser til en vis træghed, en groen fast i en bestemt rutine, men der skulle være mulighed for at finde vej ud af denne træghed, inspirationen kan pludselig indfinde sig, og med den humøret og overskuddet til at komme videre.



Onsdag 19. maj:

En dag der kan veksle fra kontante og skarpe meningsudvekslinger og stædig fastholden af sine synspunkter over i den modsatte skala, hvor drømme og skærpede sanser melder sig i det indre. Når der skal træffes beslutninger, vil det være en god ide at lytte til intuitionen.



Torsdag 20. maj:

Tryghed i familien spiller en stor rolle, og er der noget, der skal ændres her, kan der godt handles på følelserne, temperamentet ulmer lige under overfladen.



Fredag 21. maj:

Der skal være orden i tingene, de spontane følelser ligger ikke øverst, og det kan godt kollidere med de flygtige indskydelser, men overvejende ser det ud, som om det er stabiliteten og det grundige, der løber med sejren i dag.



Lørdag 22. maj:

Ingen eksakte aspekter.



Søndag 23. maj:

Der synes at være overskud og lyst til at gøre noget for andre, men der kan opstå tvivl om, hvad der vil være det rigtige at gøre i en given situation. Der ligger en del spændinger og lurer på forskellige områder, så der skal nok bruges flere kræfter end normalt.



Mandag 24. maj:

Hvis der er nogle ting, der skal ændres i samarbejde eller parforhold, burde det kunne ske uden den store dramatik, der ser ud til at være det fornødne overblik til stede.



Tirsdag 25. maj:

Dybe følelser, god balance og afrundethed burde være befordrende for samvær i almindelighed og parforhold i særdeleshed.



Onsdag 26. maj:

Ingen eksakte aspekter.



Torsdag 27. maj:

Humøret og det personlige overskud er stigende i dag, hvor der kan vise sig nye interesser eller et behov for frihed til at gøre noget uventet, men man kan på samme tid godt være mere sårbar eller komme ud for skuffelser, kort sagt: Følelserne kan sidde uden på skjorten, og derfor være mere synlige.



Fredag 28. maj:

Det er muligt, man skulle have lyst til at lufte sin frihedstrang i dag, men gør det i så fald i overensstemmelse med omgivelserne – det, der giver frihed for den ene, giver ofte begrænsning for andre.



Lørdag 29. maj:

Der ses på opgaverne med begejstring og optimisme, men det er alligevel en god ide at bevare begge ben på jorden, så man ikke mister jordforbindelsen. Ting kan også gå for hurtigt, så bevar tålmodigheden, det betaler sig.



Søndag 30. maj:

Det impulsive, der prægede gårsdagen, er nu afløst af mere ro og stabilitet. Det ser dog ud, som om der er nogle uafklarede spørgsmål i parforholdet eller samarbejdet, der skal bearbejdes, ligesom humøret kan svinge lidt.



Mandag 31. maj:

Ingen eksakte aspekter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar