mandag den 19. december 2011

Kommentarer 51

Kommentarer 51

Dette blev sendt ud søndag til alle abonnenter, men på grund af stor travlhed nåede jeg ikke at få det lagt på bloggen. Husk, at du kan undgå denne situation ved at tilmelde dig som abonnent, så får du det prompte: Send en e-mail til astrologi@astrologihuset.dk eller tilmeld dog på forsiden: www.astrologihuset.dk

Nu er det nye nummer af HOROSKOPET sendt ud til alle abonnenter, men har konstateret, at det er forsinket, så det skal være hos jer senest tirsdag, ellers mail. Jeg hører også gerne, hvis du mod forventning skulle mangle det gratis årshoroskoper, du får som gave for at abonnere.

Nummeret indeholder mange spændende artikler, her er eksempler:

-          Rigets tilstand med en prognose for Danmark for 2012

-          Stor artikel af Holger Stavnsbjerg om 2012 esoterisk set

-          Om serien Borgen med en forudsigelse af næste afsnit, hvor optagelserne begynder i januar

-          Stor artikel om Steve Jobs liv og horoskop – vreden som drivkraft

-          Dyb artikel om Pluto

-          Aktuelt miniportræt: Bordtenniskometen Mie Skov

-          Claus Houlberg om situationen i Middelhavslandene

-          At overleve med en alkoholiker – Ilse Wilmot og Jacob Haugaard

-          AstrologiHusets 20-års jubilæum

-          Dataskoper

-          Årshoroskoper for alle tegn

-          Vinter- og kærlighedshoroskoper for alle tegn

-          Om konkurrence til bogklubberne

-          Et specielt kursushoroskop

-          Konkurrence: Vind bl.a. et nummer (5 førstepræmier i alt) af Magasinet PSYKOLOGI med astrologisk, clairvoyant og tarotforudsigelser om 2012.



Udsalg med konkurrence til bogklubberne

Vi sælger til og med den 31. januar 2012 alle alternative/spirituelle bøger fra bogklubberne 12 Bøger og Psyke & Sjæl med 25% rabat på normalprisen for forlagsudgaverne af bogklubbøgerne. Se www.astrologihuset.dk

Prinsesse Märtha Louises bog Mød din skytsengel kan bestille portofrit i hele december på www.astroshop.dk – bestilles normalt, vi undlader blot at trække porto. Det sparer for bøvl.



Ugehoroskoper er forsinket og lægges direkte på bloggen i morgen tidlig: http://astrologihuset.blogspot.com/

-           

Gratis håndlæsning til prøvekaniner

Eva er under uddannelse til håndlæser hos Sigridur og har brug for prøvekaniner. Ring til hende på 2217 3368 eller mail på evaedelsteen@gmail.com



Ugen, der kommer (se også dag til dag-horoskoperne i Astrologimagasinet HOROSKOPET

Ugens tema er igen Venusspændingen til Saturn og Jupiter, selv om den aftager i ugens løb. Den vil kunne mærkes, især i ugens første dage, og så er den næsten væk i slutningen af ugen. Ved 6-tiden om morgen den 22. december går Solen ind i Stenbukken, så julefreden kan begynde at sænke sig.

Mandag skal man stadig udvise økonomisk ansvarlighed.

Tirsdag morgen og formiddage blander Månen sig i den nævnte spænding, og det betoner, at man skal være forsigtig både økonomisk og i almindelighed. Det går ret trægt først på dagen, måske også for DSB…

Onsdag kan være urolig og præget af utålmodighed, og hastværk vil være lastværk. Meget skal nås, men skynd dig langsomt, især hvis det rammet noget i dit eget horoskop.

Torsdag: Samme tendenser som onsdag: Sikken voldsom trængsel og alarm

Fredag: Det samme igen, måske endda stærkere, fordi Månen er i spænding til Mars og giver temperamentsudbrud.

Lørdag har vi nymånen, som virker det meste af dagen, selv om den er stærkest, når den er eksakt omkring kl. 20.00. De andre spændinger er til gengæld blevet svagere.

Søndag vender Jupiter og går direkte, og det er godt for optimismen og livsglæden. Omkring kl. 02.00 står Månen lige på Pluto, så her skal man agte sig for, hvad man siger og gør i en periode på plus/minus ca. 3. timer.



”Ny” republikansk kandidat

Vi er af en læser blevet spurgt, hvordan kandidaten Ron Pauls horoskop ser ud, og det må jeg sige: Her bør republikanerne satse hele butikken, så flot ser hans horoskop ud i det næste år, blot er Saturn lige inde i en spænding, men det er naturligt, hvis han skulle gå hen og blive nomineret på trods af, at han er blevet grundigt ignoreret i alle toneangivende medier. En valgkampagne ER hård kost. Han burde dog med sin flotte horoskop kunne nå det, selv om han er kommet lidt sent op af starthullet. Vi mangler ganske vist fødselstiden, men det gør vi også med de andre, så alt andet lige, jeg tror vi har manden her.

Spørgsmålet melder sig så: Hvordan ser horoskopet ud i en eventuel præsidentperiode? Her kastes der lige en skygge ind over ham i perioden april 2014 til januar 2016. Alt afhængig af fødselstid kan det være enten sygdom eller en syg sag, der kan vælte ham eller gøre livet meget surt for ham. Noget er sygt eller ude af kontrol her. Han kan blive dolket eller kørt ud på et sidespor. Måske kan han bliver nødt til at lade sin næstkommanderende komme op på broen.

Hvorom alting er, har han endnu bedre muligheder end Romney for at slå Obama. Han er født den 20. august 1935 i Pittsburgh, Pennsynvania, og har derfor Løve-format. Det, der universelt set kan tale ham imod, er at han er ”The intellectual godfather” af Tea Party-bevægelsen, som jo er ret rabiate og dermed nok ikke universets spidskanditater til de store poster. Måske kan det være det, der fælder ham midt i en eventuel præsidentperiode. Men han er nok den mest anstændige af Tea Party-folkene.

Ron Paul kommer i uføre om et par år, hvad enten han bliver præsident eller ej. Måske ligger der en mulighed i Obamas ekstra svaghed i forår og forsommer 2012, hvor denne også løber ind i Neptun-udfordringer med en spænding til Månen, der belaster følelseslivet og nationen. Tidsmæssigt falder dette aspekt belejligt for republikanerne, men aspektet ikke i sit optimum i resten af 2012. Det vil sige, at der ER der, men er teknisk set sat på ”hold”, så jeg tror lige akkurat, at Obama vil køre sejren hjem, men aspektet kører så på igen allerede fra begyndelse af 2013, så han får det sandelig heller ikke let. Romney er den sandsynlige modkandidat.

Vi har i HOROSKOPET og på bloggen skrevet meget om USA´s horoskop, og det ser ikke lyst ud, bl.a. fordi nationen holder så fast på gamle normer, at man nogle gange spiller sig nye muligheder af hænde. USA har i flere år haft nogle af de samme aspekter, som EU og Euroen har nu og i de kommende år, og hvor det ser ud til, at det hele kommer til at bliver styret med meget fastere hænder, hvad der på en måde også trænger til. Det må bare ikke kamme over og blive mere diktatur end demokrati, hvad der er en mangelvare i forvejen. Det må ikke begynde at give mindelser om et vist diktatur fra 1930´erne og lidt til, selv om mange vil skrige på en stærk mand til at ordne det hele hurtigst muligt.

Mastodonternes fald

Magtkoncentrationer og mastodonter står med andre ord for fald i den kommende tid, så vi bliver nødt til at være tilpasningsduelige i den kommende tid. Det er måske ikke så underligt, at fitness er blevet så populært – i hvert fald skriger verden snart på ”cosmic fitness” – at man tilpasser sig de love, der nu engang gælder i universet, og som vi mennesker fortsætter ufortrødent med at forbryde os imod – ihukommende det forstemmende resultat af klimatopmødet i Durban. Ikke underligt astrologisk set, men særdeles bizart i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Kommende generationer vil med rette kunne klandre os for at sove i timen – se også vittigheden til slut.

Vi står altså, som vi spåede allerede i 1995, fra 2008 ikke alene over for diktatorernes fald, men alle mastodonter vil vise sig sårbare – en sårbarhed, der efterhånden vil vokse sig så stor, at man vil blive nødt til at ændre på de faste strukturer som f.eks. de vestlige økonomier, der bliver nødt til at ændre sig meget hurtigt, hvis de vil have en chance mod overmagten, de universelle love. Vi MÅ bringe os i harmoni med disse, hvis vi skal overleve på en anstændig og bæredygtig måde. Det giver ikke mening at have en økonomi, der er forudbestemt til at komme i krise, og som vil blive ved med det, indtil vi giver os og begynder på en frisk.



Jungleloven

Vi kommer virkelig til at opleve jungleloven i de næste år frem til 2016, hvor Pluto er i spænding til Uranus og går i lag med netop de fastgroede strukturer, da Pluto står i Stenbukken, hvad den gør helt frem til 2023.

Der vil blive renset ud i alt fra politisk spin til store opgør om magt og indflydelse på verdensplan. Lobbyister vil også blive et trængt folkefærd efter en oprydning. Kun det, der er nyttigt, meningsfuldt og brugbart, vil komme til at stå tilbage. Det giver f.eks. ikke mening, at nogle mennesker tjener så mange penge, at de umuligt kan nå at bruge dem på sig selv – og samtidig vil undgå at dele dem med andre ud fra den ”ædle” devise om, at de jo skal bruge dem til at skabe arbejdspladser, hvad der naturligvis ER et ædelt motiv, men ægtheden vil nu blive afprøvet, og så er det ikke sikkert, at motivet holder. Det vil blive sørget for, at den slags grådighed vil bliver formindsket og til slut helt uddø.

På langt sigt vil det vise sig, at en smuldringsproces giver den store fordel, at man så kan bygge nye strukturer op. Hvad angår junglelovens ”Survival of the Fittest” betyder netop ikke, at den stærkeste overlever, som det er alment oversat, men at den mest tilpasningsduelige overlever. Men det er naturligvis også den stærkeste på én måde.

Det går ikke ret meget længere med det enorme svælg mellem det, de fleste ved, der er brug for, og så det, politikerne formår at gennemføre i deres jagt på at kapre stemmer til den næste valgperiode. Her skal de jo endelig ikke lægge sig ud med vælgerne, og så har vi balladen med bl.a. handlingslammelse blandt levebrødspolitikerne.

Men vi kan være rolige for, at Pluto vil ændre på dette, men det kan tage noget tid. En ting er dig sikkert, nemlig at fundamentet til en ny verdensorden støbes i det næste årti. Specielt det næste årfem.



Lars Kolind

Den ellers så succesfulde erhvervsguru Lars Kolind er blevet fyret som formand for Grundfos´ bestyrelse, angiveligt på grund af kritik af lederen, Niels Due Jensen. Der er ikke de store spændinger planeterne imellem, men han tager det også ganske roligt og mener ikke han har videregivet fortrolige oplysninger som Due Jensen påstår. Kolind har sikkert ret her, når horoskopet ser så fornuftigt ud. Kolind er født den 5. maj 1947 i Jylland og har måske AC i slutningen af Løven. I så fald står Neptun på DC, og det kan få beskyldningerne til at flyve. Neptun siger ikke noget, om det er en selv der udbreder rygter eller usandheder, eller man bliver udsat for samme. Nu kan han så bruge tid på at analysere situationen, men han er helt sikkert meget hurtigt videre med sit liv – videre til næste punkt på dagsordenen.

Niels Due Jensen er født den 8. marts 1943 i Jylland, og han har i 2011 været inde i en tredobbelt Saturn-spænding, og den planet har med mål og lederskab at gøre, så her han har følt sig truet, sikkert helt uden grund. En storm i et gals vand, der løste Kolind fra en post, der sikkert alligevel var holdt op med at give ham de udfordringer, som en mand af hans kaliber har brug for.

Håndbold

Så havnede Danmark i VM i den bronzekamp, vi havde spået. Vi skrev, at det ville ende med en fjerdeplads, hvad jeg stadig tror, men vi må prøve at sende holde et ordentlig spand lys og håbe, at det kan hjælpe. Det vil være en stor overraskelse, hvis det lykkes at få medalje med hjem. Men Pytlick har lige en Plutospænding – har dog ikke haft tid til at se efter, hvordan den spanske træner står astrologisk.

Ole Sohn

Vi skrev lige efter valget, at Ole Sohn har det mest uharmoniske horoskop lige nu af ministrene, skarpt forfulgt af Manu Sareen, som nok skal få sine udfordringer i 2012.

”Oleg Sohnowitsch” er nu blevet udpeget som værende den, der i sidste ende modtog penge fra KGB. Det er den daværende leder af netop disse udbetalinger, der har udtalt sig, så det er ikke hvem som helst. Vi får se, om Sohn vil sohne sine handlinger – eller måske sendes til af-sohning…det var bare en vits – en sohnovits.

Christian Wulff

Tysklands præsident er født den 19. juni 1959 i Osnabrück og har derfor i de seneste par år haft Pluto hen over sin Saturn. Samtidig har Uranus været spænding til Saturn i 2011 (sluttet af i januar 2012). Der er tale om spændinger både fra og til Saturn, for i 2012 laver Saturn en spænding til Mars, så også næste år giver ham udfordringer i ledelsen af landet, noget i stil med Due Jensens. Her er der dog tale om selve ledelsesstilen. Præsidenten har nogle særdeles dyre bekendtskaber. I sidste uge måtte han stå skoleret for Angela Merkel og indrømme, at omgangskredsen kunne være en belastning, fordi det kan give et forkert indtryk. Noget, som den ellers så pæne og respektable mand ikke vil have hængende over hovedet – så han krøb til korset. Og mon ikke den ene spænding til næste år ikke vil betyde hans afgang, som ellers var overhængende.

Wulffs store udfordring ligger tilbage i den tid, hvor Pluto var i spænding til hans Sol, og hvor han blev skilt: perioden 2006-08. Han blev skilt i 2007 og fandt relativt hurtigt en yngre model, som han er gift med i dag. Parret skulle have et sted at bo, og i Niedersachsen, hvor han kommer fra, er vennetjenester hverdag. Nogle venner fiksede et meget billigt boliglån (Pluto) til Wulff. Beløbet blev overført via en tredjeperson til Wullfs konto – en halv million euro, helt uden kvittering.

Lånet blev i 2010 byttet ud med et regulært banklån i en landsbank, og det var en brøler af dimensioner, så rullede sagen, som bl.a. meget andet indeholder det faktum, at præsidenten løj om sagen overfor parlamentet.  I 2012 er spændingerne ikke mange, så hvis han skulle blive tvunget til at gå af, skyldes det hans Pluto-periode for nogle år siden.

En episode dukkede op fra erindringen: En af mine klienten udbrød, efter at have fået sine aktuelle Pluto-spændinger udlagt: ”De sku´ fanme aldrig ha´ opdaget den planet”.

Søren sover godt

I et vågent øjeblik udtaler Søren Gade, at han sover godt om natten, men det gjorde han måske desværre også om dagen. I hvert fald sov han måske i timen, dengang med lækket i jægerbogssagen.

Problemer var bare at han blev interviewet under bordet, og måske var det der, han også sov…

Jo, der er nok at tage sig af i denne tid for den tidligere (selv)forsvarsminister

-          Og så er det endda kun et spørgsmål om en (s)oversættelse…hvis Gade har lækket, er det ikke lækkert, men her op til jul foretrækker vi at tro, at det er Winther!

-          Intet nyt fra DSB

-          Det hedder Nyt fra DSB, men bør rettelig hedde INTET nyt fra DSB. De strejker i realiteten hele tiden, så hav himles der op over? Der er stadig mange aflysninger, selv om de er gået i gang med arbejdet på værkstederne igen. Der er intet nyt - IC 4-togene holder stille, som de plejer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar