torsdag den 19. september 2013


En livsfarlig weekend m.m.

Vi skrev på bloggen, at Merkur var i spænding i slutningen af sidste uge og i begyndelsen af denne. Den var i storkvadrat med Jupiter, Uranus og Pluto, og det kan være en dødelig cocktail. Der var da også tale om mange trafikulykker (Merkur er trafik). Fra torsdag begynder spændinger at fortage sig.

Mandag hoppe en herboende italiensk mand ud fra et højhus i Avedøre og begik selvmord. Der var flere ildspåsættelser på Vestegnen. Den 16.9. i Brøndby ca. kl. 20.10.

Den 16.9. blev en mand dræbt kl. 1.35 i Hundige med Merkur som 3. hushersker og Mars i 1. hus i T-kvadrat. Merkur stod i 4. hus og var med i storkvadratet.

Dern 16.9. døde en kvinde efter påkørsel af en lastbil med Merkur i 1.hus. Pluto stod i 4. hus og var hersker over 3. hus (trafik). AC var i spænding til Pluto.

Den 17.9. blev en norsk kvinde livsfarligt kvæstet kl. 9.55 i Lundtofte. Merkur i 12. hus med i storkvadrat. Pluto i 3. hus med i storkvadrat.

Den 18.9. til skade kom 1 person alvorligt med Pluto i 1. hus i storkvadrat.

Sådan var der flere tilfælde i en meget trafikalt urolig weekend og dagene deromkring.

 

mandag den 16. september 2013


Anders Eldrup har vundet over DONG

Det gik som vi forudsagde, at Eldrup med sit fine horoskop fik ret i, at han ikke har gjort noget forkert i at ansætte folk med høje lønninger. Schur havde en meget mere belastet horoskop sidste år, hvad vi også skrev. Han tilbageholdt Eldrups løn, hvad der altså nu er blevet kendt ugyldigt.

Thomas F. Borgen ny direktør

Det gik hurtigt med at få udpeget en ny direktør for Danske Bank efter Kolding. Det blev norske Thomas F. Borgen, født 27. marts 1964. Han har haft besøg af Pluto 2011-12, så spændingen er overstået. Vi har ikke fødselstiden, men han må have været igennem større udfordringer jobmæssigt eller privat i den periode. Det er en periode, hvor man betaler en høj pris for sine resultater.

Eivind Kolding fyret fra Danske Bank

Kolding har ikke de store spændinger i denne tid og får derfor hurtigt nyt job. Han er født 16. november 1959. Han er født i Skorpionen, hvor Pluto hører hjemme. Det er straks værre med Danske Bank, som har besøg af Pluto mindst et års tid endnu. I lighed med alle andre forløb, der er startet den 1. januar, uanset årstal, har den Pluto i konjunktion med Solen.

Først blev en masse kunder hjemløse – deller bankløse – og nu er direktøren, som kun har været ved roret i kort tid, fyret den 16. september 2013. Banken og Kolding har været meget upopulær i det seneste års tid, og sådan er det med Pluto. Den skærer ind til benet og tør godt gøre sig upopulær. Det koster altså på popularitetskontoen, mens aktiekurserne tromler i vejret. Så det var en fyring, der er populær blandt aktionærerne.

Nu kommer der så en ny direktør, mens Pluto regerer, så vi må forvente endnu en strammer. I hvert fald vil han ikke heller ikke blive populær. Det vil naturligvis hjælpe, hvis man vælger en mand af folket, men det er ikke det, der vil ske i en Pluto-perioder. Så skulle det da være en, der han magt over ”masserne” – og appellerer til dem. Vi må vente og se, hvad der sker. Næste gang må de vælge en, der har bankkendskab, og ikke en fra shipping-branchen, som fik det hele til at sejre i stedet for til at køre.

 

Bjergning Costa Concordia – verdens største nogensinde
En bjergning til 4,5 milliarder kroner er sat i gang her til morgen, formentlig omkring kl. 8.45. Har du det korrekte tidspunkt, sig gerne til.
Skivet kæntrede i januar 2012 og havde 4.229 passagerer, hvoraf 32 mistede livet. Ulykken skete ved sammenstød med et klipperev på øen Giglio lidt nord for Rom.
Det er et umanerligt problematisk tidspunkt at sætte aktionen i gang på, selv om det kunne have været endnu værre, hvis aktionen ikke var blevet forsinket i et par timer. Nu stod MC kl. 8.45 i nærheden af Jupiter, som er med i et storkvadrat, den stærkeste spænding i noget horoskop.
Kaptajn Scettino er født 14. november 1960 og havde i januar 2012 sin progressive Sol (ham selv) i konjunktion med sin fødsels-Saturn (klipper, skæbne) i STENbukkens tegn.  Solen står i Skorpionen (vandtegn) sammen med to andre planeter. Han har i alt fire planeter i vandtegn, herunder energi planeten Mars samt en konjunktion mellem Merkur og Neptun. Ingen tvivl om, at han skulle ”være noget med vandet”.
Det bliver meget spændende at følge bjergningen, som kunne være starter på et noget mere harmonisk (eller mindre uharmonisk) tidspunkt. Læs om ulykken under januar 2012 her på bloggen.

søndag den 15. september 2013


Kommentarer 38

 
Information og tilbud

Nu er Astrologimagasinet HOROSKOPET på banen med et temanummer om genialitet i alle afskygninger. Desuden er der artikler om:

-          Erhvervsastrologi: Vægthealing – en ny, dansk healingsteknik

-          Kronprinsen som jernmand

-          Horoskoper på whistleblowers - helte eller landsforræddere?

-          Spies & Glistrup

-          Prins George – reinkarnation af Diana

-          Fødsels- og dødshoroskoper ligner hinanden - af Derek Seagrief

-          Udvælgelse af harmoniske tidspunkter

-          Big Astro om tendenser på lande, og verdensplan

-          Og den vigtigste nye: Astrologisk udkigspost om astrologien i verden – et rigtigt spændende nummer.

Det nye nummer skulle gerne være hos de fleste abonnenter nu, og hvis du ikke har fået det senest mandag, så lad mig det gerne vide.


Kæmpe fordele ved at abonnere på HOROSKOPET
Som ny abonnent får du tre gratis horoskoper til en værdi af ca. 7 - 800 kr., alt efter, hvilke slags horoskoper, du vælger som gave til dig selv eller andre: par-, børne-, fødsels- eller årshoroskoper. Derudover får du 20% rabat på stort set alle varer i Astroshoppen, når du bruger dit personlige password.


Kritik af ugekommentarerne
Et stigende antal abonnenter klager over, at kommentarerne ofte er alt for omfangsrige, og at der derfor skal scrolles virkelig meget. Jeg vil derfor finde en model, hvor de lange indslag pilles ud og så lægge dem et sted på hjemmesiden, hvor særligt interesserede kan klikke sig ind. Jeg vender tilbage med dette. Det er også blevet meget omsiggribende at fabrikere al den tekst, ca. en arbejdsdag om ugen, så jeg skulle til at tænke nyt under alle omstændigheder. 

Et eksempel på en lidt længere artikel er den om En ny verdensorden, som du finder længere nede i dette nyhedsbrev.

Godt nyt om ugekommentarerne
Nu bliver kommentarerne mere aktuelle på den måde, at jeg sender visse vigtige informationer (breaking news) ud straks. Jeg kører et forsøg i en måned, hvor du så ikke skal vente til om søndagen, før du får informationerne. Der er grøde på kommentarfronten, og jeg vil finde en helhedsløsning.
 

Ugens syner af Kirsten Brun

Ugen er den første rigtige efterårsuge. Efteråret bliver vådt i år, men også med mange fantastiske og flotte dage. Det bliver et gult efterår, hvor bladene blive gule længe, og det bliver knapt så koldt. Så både september og oktober bliver relativt varme. Vinteren må vente lidt. Der er mange fine træk i dette efterår, det bliver som foråret - rigtig nordisk.

Ugens energier er rolige, og meget indadsøgende med fordybelse og selvindsigt. Men også viljestyrke. Der er mange seje kampe at kæmpe denne uge. Men alt sammen indeni. Det er en uge med forandring og accept. Det giver mange tanker. Ikke bare om det daglige, men også på det større plan.  Tanker om, hvordan livet og sammenhængene er, om hvor man er på vej hen.

Først på ugen handler det om at være ærlig. Ikke bare over for hinanden, men mest af alt ærlig over for sig selv. Erkendelse er kodeordet. Det handler om at se sig selv i øjnene og erkende det, man har skubbet ud og ikke set, eller ikke villet se. Det kan jo selvfølgelig være svært, men det er altid godt at få rykket rundt på tingene og få foretaget nogle ændringer i ens liv. Det er ikke altid de store erkendelser, der umiddelbart rykker mest. Det kan ofte være de små erkendelser.

Fra midt på ugen handler det om tillid og ro. De to energier, erkendelse og tillid, hænger ofte sammen. Det handler om at havde tillid til at det, man er, også er det, man lever. Det er en energi, som altid giver mange udslag. Både af diskussioner om tillid og tillidsbrud, men også om tillid til sig selv. Om at opbygge et fundament, så man er rolig i sin verden – og ser på sig selv som værende god nok.

I verden kommer det også til at handle om ærlighed og tillid - eller rettere sagt: mest om mangel på samme. Det bliver en uge, hvor verdens ledere kommer under lup mere end sædvanligt. Men også en uge, hvor der er mange interne konflikter, både i partierne og i regeringerne – en uge med selverkendelse, også på det store, politiske plan.

I Danmark vil det handle om tillid til systemerne og til regeringen – de systemer, vi har bygget vores tillid på. Det, som i mange generationer har været sikkert. Det vil i det næste stykke tid blive sat på spidsen.

 

Kirsten Brun

 
Ugen, der kommer 38

Der kan forekomme trafikale og kommunikationsmæssige udfordringer, især i begyndelsen af ugen. Mest mandag, hvorefter spændingerne så småt begynder at aftage. Storkvadratet, som er en meget stærk spænding mellem Merkur, Jupiter, Uranus og Pluto, virker også i denne uge, især mandag, hvor Merkurs spænding til Uranus er eksakt.
 

MANDAG
Merkur er i dag i spænding til Uranus, og det maner til forsigtighed i trafik og kommunikation, hvor man ikke skal være for impulsiv og køre for stærkt på. Fra morgenstunden står Månen flot til Uranus og giver livlighed, nytænkning og i det hele taget det at gøre tingene på nye, originale måder. Samtidig står Månen godt til Merkur og harmoniserer spændingen mellem Merkur og Uranus. Midt på dagen står Månen i spænding til Mars, og det medfører også, at man skal være forsigtig, så trafik- og kommunikationsspændingerne er altså hovedsageligt noget, der findes i slutningen af døgnet.

TIRSDAG
Merkur er dag eksakt til Mars med et meget harmonisk aspekt, som giver en god og meget livlig kommunikation og argumentation. Dog er det ikke givet, at resultatet bliver til noget i den form, man er blevet enige om, men man kommer vidt omkring. God dag for brainstorming.

Kl. 15.58 går Månen ind i Fiskene, og så begynder freden at sænke sig over en travl dag. Hen ved midnat står Månen på Neptun og bevirke en rig drømmeaktivitet og dyb søvn.

ONSDAG
Tidligt om morgenen står Månen flot til Venus og maner til morgenhygge, måske med morgenkaffe på sengen. En romantisk nat og morgen. Samtidig står Månen godt til Saturn, som øger udholdenheden, så det ender med en lang, romantisk nat, hvis man har mulighed derfor. Ydermere står Månen godt til Pluto og øger lidenskab og intensitet – og til Jupiter, som giver glæde og optimisme. Så der er virkelig mange flotte aspekter, som påvirker følelserne i positiv retning, og som er virksomme fra midnat og et godt stykke ud på formiddagen. Faktisk begynder det hele allerede tirsdag aften, så hvis du/I har muligheden kan det blive en særdeles spændende nat mellem tirsdag og onsdag.

 TORSDAG
I dag er det fuldmåne kl. 13.14 (eksakt). Kl. 18.58 går Månen ind i Vædderen og giver et par dage med stor følelsesmæssig aktivitet. Måske allerstørst i dag, hvor der er fuldmåne.


FREDAG
I dag står Pluto stille og begynder at gå direkte igen efter i næsten et halvt år at have gået baglæns. Nu kan transformationer ske hurtigere og mere harmonisk. Dog ikke sidst på formiddagen i dag. Især kl. ca. 10.00-12.00 er uroen og stressen på sit højeste, og her skal man virkelig passe på ikke at provokere andre, især følelsesmæssigt. Man får igen af samme skuffe – mindst. Om aftenen er der mere harmoni - og meget mindre konfrontation. Det glider bedre og er meget mere direkte, hvor man siger tingene. som de er, uden at stikke noget ind under gulvtæppet, som der er en udtalt tendens til tidligere på dagen, især sidst på formiddagen.


LØRDAG
Saturn er harmonisk til Pluto, og så er der god kontrol, struktur og orden over tingene. Der arbejdes sikkert, koncentreret, disciplineret og ansvarsfuldt, og man når sikkert i mål.

SØNDAG
Kl. 00.33 går Månen ind i Tyren, og der kommer et par dage med nydelse og kvalitet. Ca. kl. 8.00 står Månen fint til Neptun, så det er fristende at sove længe og drømme sødt. Hvis man har muligheden, så gør det. Ellers må man tage hovedtelefonerne på og høre noget roligt og godt på vej til arbejde. Omkring kl. 16.00 står Månen fint til Pluto og øger dermed den følelsesmæssige intensitet samt lidenskaberne. Der er også en god vilje til stede. Sidst på aftenen står Månen i spænding til Saturn, og det kan give udmattelse, så gå tidligt i seng i dag -  også selv om du så ikke oplever, at Solen præcis kl. 22.44 går ind i Vægtens tegn og medfører en måned med fokus på relationerne.
 

Rusland og USA i Syrien-aftale
Putin og Obama har lavet en aftale om de kemiske våben i Syrien, og det er et skridt i den rigtige retning, hvor de to lande kommer til at nærme sig hinanden en del mere i fremtiden.

Men aftalen er indgået på nogle kraftige astrologiske spændinger. Merkur (aftaler) er med i et storkvadrat til Jupiter, Uranus og Pluto. Derfor er der noget der ikke holder, og det kan let være, at man enten ikke finder nogle kemiske våben, eller at man kun finder en lille del af dem, fordi Assad har været smart og har skjult hovedparten af disse våben i et naboland.


Uvejr i Colorado
Staten Colorado blev grundlagt i 100-året for USAs grundlæggelse. Helt nøjagtigt den 1.august 1876 kl. 9.26 i Denver. MC er nu i spænding til Uranus og udløser derved det T-kvadrat, som Uranus er med i til Jupiter og Pluto, så de kommende oversvømmelser bliver dyre for staten. Især, fordi den progressive Uranus nu er eksakt i spænding til Pluto. Stormplaneten Merkur står på IC og i spænding til AC, og så rammer den samtidig Månen, der står tæt på IC. Så ud over oversvømmelserne kan storme også ramme staten. Saturn udløser i øjeblikket spændingen mellem Solen, Merkur og Neptun, og i de næste måneder udløses også det nævnte T-kvadrat af skæbneplaneten Saturn. Så staten får hænderne fulde, og man må påREGNE en del ekstra udgifter.

Den tavse dansker
Martin Buch udgør den ene halvdel af duoen Rytteriet, og kun få vil tro, at han i Politiken lørdag betegnes som ”den tavse dansker”. Ikke desto mindre er det fuldt ud korrekt, og astrologisk set er det ikke det fjerneste underligt. Han er født i Skorpionens tegn, og Den tavse dansker er en betegnelse, jeg har brugt flere gange om netop Skorpionen. Modsat er Tvillingernes tegn ”Det talende vandfald”. Hvis man så er Skorpion med Tvilling-AC, så er man pludselig en kombination af de to yderpoler. Måske har Buch begge dele i sig astrologisk set, men det kan ikke opklares uden fødselstid.

Regeringens udfordringer stiger under besøget fra de ydre planeter

Nu har Margrethe Vestager sat lus i skindpelsen internt i regeringen – ikke just, hvad den havde behov for dagen efter deres to dages teambuilding-kursus. Regeringen blev præsenteret for dronningen den 3. oktober 2011. Den har derfor i lighed med alle andre forløb, der er startet den 3. oktober, uanset sted, Pluto i spænding til Solen. Det er en kombination, der kan give konfrontationer, turbulens og splittelse.

Når så Vestager har både Pluto og Uranus i spænding til kommunikationsplaneten Merkur i denne tid, og Thorning har Neptun i spænding til den, så skal det nærmest gå galt. Aspekterne varer flere måneder endnu, så der er virkelig lagt i kakkelovnen astrologisk set. Det bliver en udfordring at få klinket skårene, og der kan komme yderligere splittelse i regeringen, også hvis SF forlader regeringen før næste valg. Eller De Radikale…

I parentes bemærket svarer splittelsen til alle andre, der har besøg af de tre ydre planeter, som er inde i billedet i både regeringens og de to førstedamers horoskoper. Senest har vi læst om de kendte sportsfolk Allan Simonsen og Jeanette Ottesen, som begge har eller har haft besøg af disse planeter. Allan Simonsen er lige blevet skilt på en Neptun-spænding til Merkur og Månen (følelser), og Ottesen har lige overstået en Pluto-spænding til Solen. Hun floppede totalt ved OL i London sidste år og røg ned i et stort, sort hul. Nu er aspektet væk, så nu er hun på toppen igen.

I øjeblikket har alle, der er født i dagen omkring den 1.1., 1.4., 1.7. og 1.-3.10 – igen uanset årstal og sted besøg af Pluto. Og alle, der er født i begyndelsen af Fiskene, Tvillingerne, Jomfruen og Skytten, har besøg fra Neptun. Og så skal man passe på ikke at ryge ud i ”regeringssymptomer”.

I øvrigt har de to damer aspekter indbyrdes i deres horoskoper – de såkaldte interaspekter – hvilket medfører, at det ikke er så mærkeligt, at de kan ryge i totterne på hinanden. Der er ganske vist også MEGET fine aspekter. Men kender man lidt til sammenligning af horoskoper, siger det meget, at disse aspekter OGSÅ er til stede - Vestager nævnt først:

Solen i spænding til Månen, Månen til Månen, Venus til Mars, Jupiter til Neptun og den stærkeste: Pluto til Solen!

 

 

Ny verdensorden

Vi har flere gange skrevet, at USA vil frasige sig rollen som verdens politimand i den form, der er i dag. Det sker nu i forbindelse med Syrien-krisen. Men hvad får det af betydning for Europa?

Vi skal naturligvis hanke op i os selv og være dem, der fra nu går forrest, imens USA og Rusland kommer tættere og tættere på hinanden. Nu skal EU for det første finde sammen og i første omgang have en ny kommissionsformand, men om ca. 10 år vil jeg som tidligere regne med, at der kommer en præsident for EU. Og hvad med Tyskland, kan de blive ved med at holde sig næsten neutrale sikkerhedsmæssigt? Nej, her vil vi se en øget militær aktivitet. Og når tyskerne går forrest, er vejen banet for en EU-hær. Så vil EU have markeret sig udenrigspolitisk (måske kommer der en fælles udenrigsminister før præsidenten) og sikkerhedsmæssigt.

USA vil koncentrere sig om de hjemlige reformer samt Mellemøsten, og måske har de en skjult dagsorden her. Vi ved jo, hvor vigtig olien er for dem, og måske vil de forsøge at spolere olieproduktionen og derved skabe kaos i hele regionen og der igennem gavne Israel. Men i første omgang vil de koncentrere sig om Stillehavsregionen, hvor de skal forsøge at holde Kina i skak, hvilket vil lykkes. Kina holder sig til sin egen region og vil aldrig gå ind militært i større stil uden for Asien.

England hægter sig selv endegyldigt af og mister næsten helt sin strategiske betydning. Frankrig vil derimod kæmpe sig ind i ”varmen”. Frankrig og Tyskland har indtil nu haft en politisk alliance, men den bliver der ikke brug for på samme måde i fremtiden. Kort sagt er EU ved at samle sig.

Syrien vil dog fortsat være en krudttønde i Mellemøsten, ligesom Egypten også ligner en gordisk knude, og USA har sikkert en skjult dagsorden også her. For én ting er, at de vil have EU på banen som politimænd, men noget andet er, om det stigende kaos i den arabiske verden ikke behager dem særdeles vel, så de nu gør en dyd af nødvendigheden. Hvis de går til en eller anden form for aktion i Syrien, bliver det den sidste af slagsen i en rum tid fremover. Ved ikke at gribe ind, øges den kaotiske situation, men nu skal EU lige vise flaget i nogen tid, og det gør de/vi så.

Alt i alt er det nu en meget afgørende tid på vejen mod verdensfreden. Der kan sagtens opstå totalt kaos, før det bliver godt. Tiden frem til 2023/24 er med Pluto gennem Stenbukken den afgørende periode, hvor GRUNDLAGET for en kommende verdensfred skabes – ganske vist ved hjælpe af krig og kaos, men sådan VIL det være, når så meget had har hobet sig op.

Afrika kommer i det næste årti økonomisk på fode og begynder som det sidste kontinent at få betydning for verdensøkonomien, og det kan komme til at koste dyrt for klima og miljø på kloden. Også selv om man øger klima- og miljøforanstaltningerne. Kloden er ved at lide så meget, at den også vil reagere i stigende grad. Og den er stærkere end nogen jordisk hær – men det er der kun et forsvindende mindretal, der vil gøre noget ved, så kloden kommer i første omgang til at ligne den helt store taber. Men kun lige til den begynder virkelig at slå tilbage og reagere med sine store kræfter. Derfor har verden heller ikke set den sidste alvorlige atomulykke – uanset, hvor meget man sikrer kraftværkerne.

Hvis man vidste, hvad man er i gang med, ville det måske se helt anderledes ud, men det VIL man af økonomiske/grådighedsmæssige grunde ikke vide. Eller rettere: man lukker øjnene indtil den sidste rest af naturressourcer er hentet op af undergrunden, så der opstår så mange tomrum, at der vil ske sammenstyrtninger. Bare for at tage et eksempel på, hvad vi har gang i. En af naturens love hedder respekt for naturen, og det findes ikke i dag der, hvor den burde findes, og så fortsætter uhyrlighederne.

Seneste eksempel er skifergassen i USA, hvor man naturligvis ikke renser det spildevand, der pumpes med op fra undergrunden. Det leder man bare tilbage igen, for det er jo ikke noget værd, og så er det ydermere en belastning – så væk med det efter devisen: Ude af øje, ude af sind. Naturen kan få lov selv at rense det op igen. Men man bliver klogere i det øjeblik, hvor overgrebene har nået et vist omgang, for så bliver det rigtig slemt. Men igen kan man konstatere, at markedskræfter og økonomien styrer verden, ikke politikerne rundt omkring i verdens parlamenter. De er marionetter, og situationen kan flot sammenlignes med H.C. Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder”, hvor alle er enige om, at kejserens tøj er guddommeligt, uanset hvad. En lille dreng afslører skræddernes bedrag og siger højt: ”Han har jo ikke noget tøj på!” Der tiskes og hviskes i forsamlingen, men de holder stand. Det er jo én gang vedtaget, at kejseren tøj er det ypperste, der findes, så alt fortsætter som det altid har gjort. Markedsøkonomien er nu blevet ”det guddommelige”, og politikerne er dem, vi tror har magten, men nu vil jeg spille den lille dreng, som jeg engang har været, og udbryde: De er jo slet ikke klædt på til deres opgave! Men de tror det selv, og det store flertal tror på det. Men det er ligesom med pengesedler. De er kun noget værd, så længe man TROR på, at de er noget værd. Det er alt det kunstigt menneskeskabte, H.C. Andersen beskriver. Tøjer er jo egentlig en ganske ligegyldig ting. Det er kun modefolk, der kan tro på tøj. Og så naturligvis dem, der skal have det på for at holde varmen. Men tøj behøver ikke at være moderigtigt for at kunne holde på varmen. Men nu har vi vænnet os til, at det skal være smart, og de fleste børn klædes moderigtigt på – man skal gå i det rigtige tøj for at være noget.  Forældrene hopper med på vognen, så børnene ikke bliver mobbet på grund af dårlig tøjstil. Det er ren staffage, men sådan er det altså gået hen og blevet her i overfladens tidsalder.

Det er al den staffage, der synger sin svanesang i disse tider. Og tro mig, det vil alt sammen blive erstattet af noget med virkeligt indhold. Det er kun et spørgsmål om tid, og fundamentet til transformations skabes i denne tid.  

Se, DET var en historie fra det virkelig liv – de ”virkelige” virkelige kejserklæder…

 

Hvad har USA i sinde?

Det er nu, vi går ind i den afgørende Pluto/Uranus-spænding. Det skaber altid kollektiv uro på det økonomiske område, når den er aktiveret på himlen i form af en 90 graders vinkel, som udgør en spænding astrologisk set. Når Pluto kører gennem Stenbukken, er det gamle faste strukturer, der er ved at gå i opløsning, herunder det gamle, økonomiske, som i virkeligheder ER udtjent, men som mange krampagtigt holder fast i, da der endnu er mange penge at tjene derved. Det er den slags indstillinger, Pluto vil tage et opgør med. Den vil have en ægte og ærlig holdning, som også er konsekvent – og efterhånden ultimativ. I denne overgangsfase kan tingene blive ekstra surrealistiske. Et eksempel på dette er, at selv om majoriteten er imod bankernes store, gyldne håndtryk, så bliver det ved som folks holdning til kejserens nye klæder. Og her er det ikke bare små børn, der kan se, at den er gal, det er også stort set alle voksne -  undtagen lige dem, der sidder på flæsket. De holder fast i de gamle systemer, og da det er dem, der tilsyneladende har magten, så er det svært at ændre tingene afgørende. Men det er her Pluto kommer ind i billedet og på et tidspunkt vil gøre sin indflydelse gældende – og så ryger det gamle system på en dårlig måde. Vi holdt fast i det langt ud over den tid, vi burde.

Så USA vil i højere grad vende det blinde øje til begivenhederne i den arabiske verden og overlade det til EU at være politibetjente. Og så vil der formentlig opstå kaos, fordi EU ikke er parat til opgaven endnu. Derfor må FN træde til, og det er lige præcis også den mest optimale løsning på sigt. FN er det naturlige organ til opretholdelse af verdensfreden. Hvis ikke det internationale samfund kan stå sammen om at kæmpe for verdensfreden, så hører alting op.

 

Iran og uran

Men hvad med Iran? De har fået en ny præsident med et nogenlunde skikkeligt og harmonisk horoskop. Men til gengæld ser man store udfordringer i landets horoskop, hvor de ydre planeter spænder op, herunder Pluto, som står for atombomber. Så selv om landet har fået en bedre leder, bliver det meget svært for ham at manøvrere i en slags fortidigt landskab, hvor mullaher har stor indflydelse sammen med andre folk fra det gamle system. Der skal nok komme forhandlinger i gang.

Iran er i koalition med Assad i Syrien, og det kan være her, der opstår konfrontationer i den kommende tid. Iran er sammen med Rusland og Europa en del af løsningen i Syrien. Alle skal inddrages for at skabe varig fred i Syrien. Enes man ikke hurtigt om dette, stikkes Mellemøsten i brand og det sammen med Nordafrika. Situationen i Iran er astrologisk set ustabil i det næste par år, men de vil komme under så stort et pres, at de bliver nødt til at rette ind og lade sig kontrollere, og det vil øge den interne ustabilitet i landet.

 

-          Hvad lavede Assad, før han blev præsident?

-          Han var øjenlæge!

-          Hvorfor hulen kan han så ikke SE, at han er helt galt på den?

-          Han har nok sortsyn!

 


 


UGEHOROSKOP uge 38 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Hvis du ikke sætter tid af til at gøre en lille status ind imellem, så mister du hurtigt overblikket. Du er god til at tale med andre, og du bliver betroet ting, du ikke må gå videre med. Det skal du huske, ellers skaber det problemer. Du holder af at være sammen med gode venner.
PS: Ikke alle opgaver vil være lige sjove.
TYR
Et tilfældigt møde kan udvikle sig i en meget uventet, men positiv retning. Dette gælder især, hvis du er single. Du vil nyde at komme lidt væk fra dine vante omgivelser. Er det ikke muligt at rejse eller arrangere en udflugt, så find på noget andet aktivt og spændende.
PS: En social uge venter forude.
TVILLING
Du er virkelig god til at arbejde hen i mod det, du ønsker at opnå. Samtidig tager du ansvar og er god til at bevare overblikket. Du kan godt drømme store drømme og lægge ambitiøse planer, du skal nemlig nok nå dem. Beder du om hjælp, vil du ikke få nej.
PS: Er du på rette kurs?
KREBS
Hvis du giver udtryk for, hvad du har behov for, så undgår du skuffelser. Dette gælder især overfor din partner, som ikke har let ved at gætte sig til, hvad der gør dig glad. Du er kreativ, men du kan være lidt for selvkritisk, hvilket du ikke har grund til at være.
PS: Fokuser på det store billede.
LØVE
Du får lyst til at foretage store ændringer, til at vende alt på hovedet. Det er dog ikke en god ide, du vil nemlig komme til at fortryde en ting eller to. Tænk dig om og tal med din partner, så du ikke skal til at lave om på tingene igen. Du kan nogle gange føle dig meget alene.
PS: Pas på pengene.
JOMFRU
Det er vigtigt, at du får sagt fra i god tid. Hvis du holder tingene inde, så kan det ende med et brag, og du får så sagt langt mere, end du burde. Du kan føle dig lidt alene med dine synspunkter, men det vigtigste er, at du er tro mod dig selv frem for andre.
PS: Alt, hvad der er nyt, finder du spændende.
VÆGT
En virkelig dejlig uge venter dig. Du er god til at kommunikere med andre, og du bør derfor også øve dig i at få sagt til og fra. Du kan med held gennemgå din økonomi, der er penge at spare. Det kan være på forsikringer eller på lån og bankforretninger.
PS: Tag dig først af dine egne ting.
SKORPION
Du har en særdeles god intuition, og det hjælper dig, når du skal træffe vigtige beslutninger. Spirituelle emner vil tiltrække dig, og du kan udvide din horisont. Du kan også opleve sider af dig selv, som du ikke har tænkt over før. Meditation vil skabe klarhed.
PS: Svarene kommer af sig selv.
SKYTTE
Hvis du er fokuseret og struktureret, kan du komme langt med dine drømme og mål. Det er dog vigtigt, at du ikke sætter for meget i gang samtidig, så får du nemlig ikke noget færdigt. Du har en meget fin sans for at løse konflikter og problemer.
PS: Brug tid med gode venner.
STENBUK
Fremgang er nøgleordet for denne uge. Tingene lysner og bliver lettere for dig. Du må gerne drømme store drømme, du vil nemlig være i stand til at føre dem ud i livet, hvis du tager ansvar og bruger tid på dem. Der er ikke meget, du ikke kan, hvis du virkelig vil.
PS: Gode ændringer er på vej.
I
VANDBÆRER
Arbejde og karriere er i fokus i denne uge, og der kan opstå spændende muligheder, som du bestemt bør sige ja til. Ønsker du et nyt job, så begynd og søg nu. Familien er også vigtig for dig, men der sker så meget omkring dig, at du nærmest helt kan glemme partner og børn.
PS: Du og familien bør lægge fælles mål.
FISK
Selvom tingene ikke kommer let til dig, eller måske netop derfor, er du glad og taknemmelig for det, du opnår. Du forstår at se det positive i tingene, og derfor lader du heller ikke småting gå dig på. Du er god til at træffe de helt rigtige beslutninger.
PS: Du kan være meget følsom.

 

 

 

 

onsdag den 11. september 2013

Vits om Assad

-          Hvad lavede Assad, før han blev præsident?
-          Han var øjenlæge!
-          Hvorfor hulen kan han så ikke SE, at han er helt galt på den?
-      Han har nok sortsyn!

søndag den 8. september 2013

Kommentar 37

Kommentarer 37

Information og tilbud
Det blev til et meget kort indslag om astrologi på DR2 Temalørdag i går, men det lægges på YouTube i begyndelsen af næste uge.

Sikken historie med tv-optagelser til 7-9-13
Nu er det næste blad snart klar til tryk med mange spændende artikler, bl.a. temanummer om genier og genialitet, relationshoroskop mellem Spies og Glistrup, Jim Lyngvilds horoskop tydet både almindeligt og med de nordiske guder. Desuden om det nye koncept Vægthealing (erhvervsastrologi), udvælgelsesastrologi som i det med de mange bryllupper på Københavns Rådhus, der gav ønsker fra mange blade og tv-stationer, herunder BBC News. Men det ramte jo lige min deadline på HOROSKOPET klokkeklart, så det blev et nej tak, selv om BBC News har millioner af seere. Men vigtigst af alt er jo vores eget elskede magasin.
Jeg havde på fornemmelsen, at der ville blive noget bøvl med deltagelsen i Temalørdag. Ud over at falde sammen med egen deadline, så var det umuligt at finde en p-plads i nærheden af rådhuset, så jeg måtte parkere langt væk og tage en taxa til og fra rådhuset. Et forsøg i P-kælderen i Industriens Hus lige ved rådhuset var ved at få den konsekvens, at jeg slet ikke kunne være med, for vi var flere biler, der strandede ved enden af den stejle nedkørsel til p-kælderen. Det røde lys lige før nedkørslen var i udu, og lige før mig var en udlænding, vistnok franskmand, ved at gå i panik, fordi der i kælderen stod, at der var optaget! Og vi kunne ikke køre ind og vende, for barren var bare låst. Han forsøgte at vende sin bil på den beskedne plads, men det var naturligvis halsløs gerning. Så begyndte han at bakke op, hvilket jeg så også måtte. Og i mellemtiden var flere biler kørt derned, og det endte med, at vi bakke stejlt opad i kortege. Og her skulle alle så bakke ud på H.C. Andersens Boulevard, som er stærkt befærdet på alle tider af dagen. Det tog sin tid, men lykkedes til slut. Jeg var  fuldstændig udmattet af p-plads dramaet, men nåede dog at komme præcis til aftalt tid, den 27. august kl. 13.00, hvor horoskopet for trafik og kommunikation, herunder tv, heller ikke stod specielt godt. Nå, jeg nåde frem, men var fuldstændig gennemblødt af sved. Der kom ikke en taxa, så jeg hhv. gik og løb helt ind til Hovedbanen, hvor jeg ikke kunne længere, men endelig fandt en taxa.  Minsandten om det ikke viste sig, at taxaen ikke måtte dreje ned til rådhuset, men var nødt til at køre hele vejen uden om. Sveden har sikkert været så udtalt, at det ikke kunne retoucheres væk, og så var de måske nødt til at ”retouchere” næsten hele interviewet væk. Det vil i hvert fald passe fint med de stærke spændinger for optagelserne Sikken dag.

Ugens syner af Kirsten Brun
Ugen er præget af valg på alle mulige måder. Valg, som kan ændre både de store og de små temaer i livet. Det er næsten alt, som bliver taget op til overvejelse. Det gør ikke ugen nem, men det gør den spændene og anderledes. Der er rig mulighed for at tage store beslutninger i livet, men også mulighed for at se på de små dagligdags valg. Det er ugen, hvor alle energier vil hjælpe til med, at du kan ændrer de ting, du længe har ønsket.
Fra midt på ugen kommer der en spændende og udfordrende kommunikations-energi. Som på mange måder gør det nemmere at få tingene sagt. Det er altid godt når hovedenergierne handler om valg. Men det betyder også altid, at der vil blive sagt mere end godt er. Så det er en god ide at tænke, før man taler.
Det er også valg, der præger den politiske scene - både egentlige parlamentariske valg, men også mange seriøse valg i den daglige politik. Især udenrigs- og socialpolitik vil blive store emner. Obama ser ud til at være præget af sin modstand mod krig. Det er et stort, vigtigt og sjældent valg for en amerikansk præsident at vente på FN.
Verden er i omvæltning, og derfor er valgene i livet vigtige. Både i den store verden men også på det stille personlige plan. Så det er en vigtig uge!

MANDAG
Kl. 3.44 går Månen ind i Skorpionen og giver et par dage med dybde og intensitet – og knap så megen smalltalk. Kl.9.07 går Merkur ind i Vægten, og så kommer en periode med selskabelighed og åbenhed – meget kommunikation, dog ikke de første par dage i ugen. Det skulle da lige handle om vejret, der nu slår om, og vi går væk fra det fine sommervejr.
Mars er i dag i eksakt spænding til Saturn. Det vil sige, at hvis vi sammenligner med at køre bil, så jokker man både speeder (Mars) og bremse (Saturn) i bund på samme tid. Og så kommer man ikke ret langt. Dagen maner til stor tålmodighed, og den sættes virkelig på prøve, ikke alene af Mars, men Månen står på Mars ved 19-tiden, så der er lagt op til en aften, hvor man sættes på prøve, måske på grund af træthed eller decideret udmattelse. Heldigvis står Månen flot til både Neptun og Pluto, så det psykiske og åndelige område er godt kørende. Det er den fysiske verden, kroppen og jobbet, der er mest udfordret. Og så lige følelserne sidst på eftermiddagen og først på aftenen.

TIRSDAG
Månen står fantastisk til både Solen og Jupiter, og det giver en rigtig god dag, selv om Mars stadig er lidt gal i knolden. En dag med glæde og humor, så det kunne godt give en lille festlig komsammen. Humøret er i hvert fald bedre end i går.

ONSDAG
Kl. 8.16 går Venus ind i Skorpionen og giver stor lidenskab. Lidt senere, kl. 8.36, går Månen ind i Skytten, hvor der sker det modsatte: glæde og humor, som også vil være inde i billedet i et par dage. Midt på eftermiddagen står Månen i spænding til Neptun, hvilket kan give følelsesmæssigt kaos. Først på eftermiddagen står Månen flot til Merkur, og det hjælper godt på tingene, for det giver klar kommunikation. Man skal dog stadig lige sørge for ikke at tiltrække kaotiske følelser på grund af Neptun. Altså en lidt blandet eftermiddag, men sådan er livet jo ofte.

TORSDAG
Ved 20-tiden står Månen i spænding til Solen og kan give følelsesmæssige udfordringer. Skytten giver flyvskhed og flagren, og Solen i Jomfruen er stringent og har styr på tingene. Men altså ikke helt denne aften.

FREDAG
Kl. 11.56 går Månen ind i Stenbukken, og så følger et par stabile, ansvarlige og disciplinerede dage. Omkring kl. 18.00 står Månen rigtig godt til både Venus (penge, komfort) og Neptun (drømme, intuition), så det kan faktisk blive en ganske eventyrlig dag, specielt den sidste del af døgnet.

LØRDAG
Lidt over midnat står Månen på Pluto, og det kan give en urolig nat. Nogle vil måske få mareridt eller sove uroligt, så gå tidligt i seng. Ca. kl. 6.00 er Månen i spænding til Uranus, som giver uro og stress, så det er en urolig optakt til lørdagen. Ca. kl. 17.00 står Månen i spænding til Jupiter, og det kan give overdrivelser og flyvskhed.  Desuden står Merkur i eksakt spænding til Pluto, så det kan komme en meget urolig og konfronterende dag ud af det. Man bliver klynget op på det man siger og gør. Man må være glad for de virkelig fine aspekter fra Venus til Neptun og fra Mars til Uranus. Kærligheden har gode kår, hvis man blot ikke er alt for konfronterende, medmindre der er ting, men ikke kan vente med at få talt igennem. Så er det en god dag til det, men det kræver, at man afsætter den nødvendige tid til processen. Gør man det, kan der komme fine og ganske overraskende løsninger ud af det – og de kan være meget opfindsomme og være skabt ud af intuitionen.

SØNDAG
Månen går ind i Vandbæreren kl. 14.05, og så får vi et par dage med behov for frihed og afveksling. En stille søndag.



Erna Solberg vinder valget i Norge
Den kommende statsminister i Norge hedder med stor sandsynlighed Erna Solberg fra partiet Høyre. Hun er født den 24. februar 1961 og er derfor i gang med en transit Neptun hen over sin Sol, hvilket giver behov for tilbagetrækning, hvad der jo ikke lige er aktuelt nu, hvor hun ser ud til at blive statsminister. Og jeg må sige, at lige præcis i september står hendes stjerner rigtig godt, og Neptun er ikke eksakt til Solen lige nu. Det har den været fra foråret i år, og den bliver ved til oktober 2014. Astrologisk ligner hun derfor en vinder, men der begynder hurtigt at falde brænde ned. Allerede fra begyndelsen af 2014 er Neptun eksakt igen, især i februar marts, og når det er Neptun slipper hun nok ikke for at skulle føre rød politik, selv om hun er fra blå blok. Det giver ridser i lakken. Til gengæld er det den eneste spænding, hun har, så hun kan nok redde sig igennem til næste valg igen. Men Neptun gør ofte, at man ikke har decideret lyst til at føle sig bundet i alt for faste jobs. Solberg får en forsmag på Neptun allerede i oktober, hvor Saturn passerer hendes fødsels-Neptun.
Jeg har på bloggen tidligere skrevet om en undersøgelse at fodboldspillere, der er født i begyndelsen af Fiskenes tegn som Solberg, og som har svært ved at holde kadencen. Enten bliver de skadet, ellers også er de bare nede rent formmæssigt. Kvist begyndte at spille dårligere og mistede sin rolle på sit hold. Dam fra FCK blev solgt, men spillede ikke op til sit bedste i den sidste tid i FCK. Cesar Santin det samme, og så skulle han sælges, men salget gik i vasken – typisk Neptun. Bare for at nævne nogle få eksempler fra sporten. Andre områder kan også nævnes, for Neptun bevirker næsten altid, at man sidder på et yderligt mandat jobmæssigt. Enten bliver man træt af sit job, eller også bliver jobbet træt af én.

UGEHOROSKOP uge 37 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
Udfordringer i parforholdet kræver din opmærksomhed. I kan komme op at diskutere over fælles arrangementer, og du vil føle dig kritiseret. Det hjælper, hvis du sætter tempoet lidt ned. Er du single, kan du med held flirte lidt. På dit arbejde går tingene derimod virkelig godt, du når dine mål.
PS: Ryd op hjemme, det skaber plads.

TYR
Du kan være noget af en stædig rad i det daglige, både på jobbet og hjemme. Prøv i stedet at liste de døre op, du gerne vil åben, det virker bedre end den direkte måde. Der er god mulighed for flirt og romantik, det gælder blot om, at du selv tager initiativet og gør noget aktivt.
PS: Fleksibilitet og diplomati.

TVILLING
At samarbejde med andre giver dig ny energi. Du kommer godt i gang med dine opgaver og projekter, men tingene går meget hurtigere, når du har selskab. Dette gælder også i det daglige, lad børn og partner deltage i de opgaver, der er. Du har overblik og er ikke bange for at tage ansvar.
PS: Du har mange kreative ideer.

KREBS
Selvom du mest har lyst til at hygge dig hjemme, bliver det dog ikke kedeligt. Du har mulighed for at arrangere nogle aktive og hyggelige stunder i godt selvskab. Det er ikke jobbet, der optager dig mest, selvom der er travlt, det glider nemlig let for dig. Din økonomi er god.
PS: Forkæl dig selv.

LØVE
Igennem hele ugen bør du fokusere på det store billede. Du vil nemlig have en tendens til at diskutere med andre. Du holder fast i dit, og det du tror på. Du får større succes, hvis du vælger dine kampe med omhu. Dette gælder både på jobbet og hjemme. Slap af, egentlig går det jo udmærket.
PS: Tæl til ti.

JOMFRU
Det bliver en ganske udmærket uge, selvom du ikke når alt det, du gerne vil. Sæt dine forventninger lidt ned og slæk på dine mål. Der skal også være plads og mulighed for, at du kan slappe lidt af og hygge dig. Tænk over, hvad du kan gøre for dig selv og, hvad der gør dig glad.
PS: Tænk dig grundigt om, inden du siger ja til noget.

VÆGT
Da du er god til at gennemskue tingene, kan du også sætte ind, hvor det behøves. Du arbejder struktureret, og du får løst de problemer, der dukker op. Andre vil komme til dig for at få hjælp. Du er god til at tale din sag, og få andre på dit ”hold”. I det hele taget en uge med stor succes.
PS: Brug tid sammen med gode venner.

SKORPION
Selvom du har et højt energiniveau, så prøv at arbejde smart i stedet for hårdt. Hvis noget ikke ser ud til at virke, så er det ikke fordi, at du ikke prøver nok, men fordi du skal gøre noget andet. Du har en meget charmerende udstråling, men du kan virke lidt lukket - prøv med et smil.
PS: Du tager ikke let på kærligheden.

SKYTTE
Det er desværre ikke den mest gunstige uge at føre dine gode ideer og store planer ud i livet i. Tag dig i stedet af detaljerne, godt begyndt er nemlig halvt fuldendt. Hvis du bruger lidt mindre tid på dit arbejde, så kan du forkæle familien, og det vil I alle nyde.
PS: Er der løse ender?

STENBUK
Når det er muligt, så undgå møder og samarbejde med andre. Du arbejder bedst alene. Misforståelser og modstand er nærmere reglen end undtagelsen. Derfor bør du være sikker på, at du er klar, når du udtaler sig. Venner kan have brug for hjælp, men ikke alle dine råd er lige gode.
PS: Overblik er nødvendigt.

VANDBÆRER
Hvis du ikke skal bukke under af for stort arbejdspres, så må du sige fra. Det samme gælder privat, andre vil bede om hjælp, men du kan ikke nå det hele. Dit standardsvar burde faktisk være ”nej” lige i denne uge. Du og din partner er ikke helt på bølgelængde og det kræver også opmærksomhed.
PS: Pas på dig selv.

FISK
En travl uge venter, i lighed med den forrige, du kommer til at arbejde hårdt for at nå alle dine opgaver. Heldigvis har du energien til det, men pas også lidt på dig, ellers ender det med, at du løber ind i en forkølelse. Der er mulighed for romantiske øjeblikke, og du kan selv skabe dem.
PS: Husk at tage en pause ind i mellem.

onsdag den 4. september 2013

Spændinger i trafikken denne uge
I denne uge er der et tidsrum, der er særlig risikabelt, og det er kl. 14.30-15.15, hvor der bør udvises større agtpågivenhed.

I går skete det et trafikdrab ved Damhussøen kl. 17.50, hvor der er en lignende spænding, der udløses af hovedakserne. Perioden er kl. 17.20-18.00.

søndag den 1. september 2013

Kommentarer 36


Kommentarer 36

 

Information og tilbud

7-9-13 på DR2-tv

I temalørdag på DR2 den 7. september 2013 er temaet overtro, og i den forbindelse bringes et indslag om astrologi, som mange ser som overtro. Det gør astrologerne naturligvis ikke, og de er jo eksperterne. Andre må nøjes med at være overtroiske på deres måde ved at afvise astrologiske indflydelser på menneskers liv. DE har dog svært ved at bevise, at der ikke er nogen indflydelse…

Det astrologiske indslag handler om, at jeg – som tidligere beskrevet på disse sider – blev kontaktet af Københavns Kommune med henblik på at undersøge, om datoen også var speciel set med astrologiske briller. Og det er den på en ganske bestemt måde, hvis man vælger tidspunktet kl. 10.35. Normalt begynder bryllupsceremonierne altid kl. 10.00 på rådhuset, men man har lyttet til astrologien og flyttet starten til kl. 10.35. Det vil sige kl. 10.30, så ja´erne kan falde kl. 10.35 – der er altid ca. 20 sekunder tidsforskel på de to ja`er, men det må man leve med. Husk at se den forhåbentlig gode udsendelse.

 

Det bliver en lille omgang denne gang på grund af produktionen af det næste nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET, som er gået ind i slutfasen. Temaet er ”Genialitet på mange måder”. Der er også et portræt af den nye engelske prins, som ifølge clairvoyant Kirsten Brun er en reinkarnation af prinsesse Diana. Kronprinsen som Ironman, whistleblowers, parhoroskop på Spies og Glistrup og meget mere.

 

Ugen, der kommer 36

Både Merkur og Venus er stadig uaspekterede, hvad angår de klassiske aspekter, så meget kører i tomgang. Især på det økonomiske og det kommunikative område.

Der er ikke de store spændinger i denne uge, og ikke mange aspekter i det hele taget – derfor heller ikke større temaer. Der vil derfor mest ske ting, som reelt er besluttet tidligere. Nedgangen og svingningerne på aktiebørsen burde derfor generelt udjævnes noget, måske der endda kan blive tale om en mindre fremgang i indekset, set i forhold til sidste uge.

 

MANDAG

Kl. 2.01 går Månen ind i Løven, og så giver det et par dage med storsind og højt til loftet. Tidligt på morgenen går den i konjunktion med Mars, så temperamenterne kan komme i kog, eller man bliver meget let irritabel og vrængende. Sidst på eftermiddagen er det noget helt andet. Her går Månen i spænding til Saturn, og det giver træghed og tilbageholdenhed – grænsende til det sure og kedelige. En lidt hård afslutning på dagen, hvor man helst skal tage det så roligt, man nu kan.

 

TIRSDAG

En stille tirsdag, hvor Månen først på aftenen står meget flot til hyggeplanetren Venus, hvor stemningen oven på mandagens strabadser og træghed nu kan harmoniseres, fx med en rigtig god middag tilberedt efter alle kogekunstens regler. Det er en selskabelig aften med fine vibrationer

 

ONSDAG

Kl. 12.43 går Månen ind i Jomfruen og giver et pare dage med servicemindedhed og sans for detaljen. Ca. kl. 18.00 går Månen i spænding til Neptun, og så er det slut med detaljerne, som bare er SÅ kedelige. Gå tidligt i seng eller se en god film. Så undgår man bedst muligt følelsesmæssig uro.

 

TORSDAG

Kl. 13.37 er nymånen eksakt og nye tanker kommer frem – nye projekter besluttes eller påbegyndes. Men ca. kl. 8.00 går Månen meget harmonisk til Pluto, som giver dybde og intensitet samt en meget stærk vilje til at gennemføre sine planer. Omkring kl. 18.00 er festen begyndt, idet Månen står harmonisk til Jupiter og giver humør og optimisme. Mange kan ikke få nok nu.

 

FREDAG

Midt på dagen står Månen på Merkur og begunstiger trafik og kommunikation. Der stiller dog høje krav til præcisionen i kommunikation og formidling, men det vil gå fint tænknings-, kommunikations- og følelsesmæssigt. Aspekterne flader ud, efterhånden som dagen skrider frem. Kl. 21.12 går Månen ind i Vægten og giver et par dage i relationernes tegn.

 

LØRDAG

En blandet dag, der har det meget specielle, at AC står på Venus og MC på Mars kl. 10.35, hvad der giver et godt og specielt tidspunkt i minutterne deromkring. Desuden står Månen flot til Mars morgen og formiddag og til Jupiter om aftenen. Det, der giver lidt udfordring, er dens spænding til Uranus og Pluto om formiddagen. Der er dog stadig flere flotte aspekter til at råde bod på spændingerne, så det er alt i alt en flot dag, hvor harmonierne er i overskud. Det er vigtigt ikke at gøre, som man plejer, når Uranus er inde i billedet. Der skal nye boller på suppen.

 

SØNDAG

Om aftenen står Månen på Venus og giver mulighed for en rigtig hyggeaften. Folk er generelt meget flinke og søde og rare ved hinanden denne aften. Der er fokus på andre mennesker på denne harmoniske dag.

 

Ugens syner af Kirsten Brun

Ugen er præget af meget modsatrettede energier og dobbelthed. Der er på den ene side en stor ro og balance, som tyder på fordybelse og selvindsigt. Men der er også en uro og en forvirring, som tyder på splittelse. Det leder tanken hen på præsident Obama, der ikke vil i krig, men som alligevel skal træffe en stor beslutning. Alle ser konflikten i Syrien som uløselig uden militær indgriben. Men her er endnu et dilemma, for er den det?  Det er uges paradoks: på den ene side er der ingen umiddelbare løsninger, og på den anden side er der løsninger, der bare ikke ligger lige for.

Det bliver en spændende uge på det område. Hvis du skal træffe beslutninger om noget, så prøv at søge indad og vend det en gang mere. Måske er der en løsning, du ikke lige havde set.

Ugen byder også på debatter af alskens slags. Mange uden det store indhold, men også en del af mere ideologisk art. Det vil præge medie billedet og den politiske scene.

Energierne er meget tydelige på det kommunikative område fra midten af ugen. Det betyder mere klare linjer. Det er her, man kan sige det, der måske er svært at få sagt. Og det vil blive vel modtaget.

Sidst på ugen kommer der en fin og stille energi ind, der får denne uges forvirring til at mindskes. Der kommer en stille weekend med fine og kærlige energier.

Ugen byder også på en del energier, som omhandler en ny begyndelse. Nyt liv og nye muligheder, især på det undervisningsmæssige område.

Ugens højdepunkter bliver Syrien og Libanon, som heller ikke ser for sikkert ud. Herhjemme er det debatten om Skats nye it-system, som ikke ser ud til at være kommet til verden uden børnesygdomme.

En blandet uge, men der kommer bedre tider næste uge.

 

Dankortet 30 år i dag – Neptun er på spil

Dankortet blev taget i brug den 1. september 1983, og man vil forvente, at Pluto spiller en dominerende rolle i horoskopet, hvad der også er tilfældet. Den står sammen med Saturn i harmoniske aspekter til pengeplaneten Venus og til strømmenes planet, Neptun, som også står harmonisk til Venus. Hele grundlaget for succes er således til stede, men noget er i gære i denne tid og 2-3 år frem. Dankortets horoskop har besøg af kaos- og opløsningsplaneten Neptun, som er i spænding til både Jupiter, Uranus og Solen i perioden 2012-15. Kortet er måske derfor truet, i det mindste i den form, vi kender kortet i dag. Det kan være fordi man arbejder på kortets afløser, som indeholder mange flere ting end dem til pengeoverførsler. Der vil sikkert komme større gebyrer for brug af kortet inden for de næste ca. to år. Dankortene er indtil nu blevet brugt 11,5 milliarder gange.

Visa/dankortet blev introduceret den 1. september 1988 og har derfor også besøg af Neptun i de næste par år.

 

Helle´s Angels – regeringsrokaden

Så fik Helle sat sit hold, og de skulle angiveligt have ”deller”, da rokaden blev fejret efterfølgende. Ingen tvivl om, at Sass er Helles Angel, men Søvndal må næsten også være det. I hvert fald blev han ikke fyret, og det var det, der skulle til for af få kabalen til at gå op. Men før eller siden sker det, for Søvndal er faldet i søvn, måske i Løkkes hængekøje eller i Lene Espersens liggestol.

 

”Vinderadvokaten”

Tab og vind med samme sind, siger man. Men er Statsadvokaten en taber eller en vinder lige nu, hvor hans overpriser er til diskussion? Øjensynligt er han en taber, fordi han taber så mange sager, men reelt er han jo en vinder, fordi han skovler penge ind. Han vinder altså slet ikke alle sager, MEN han vinder PÅ alle sager, som det sig hør og bør med vinderadvokater.

 

UGEHOROSKOP uge 36 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Hvad andre mener og siger, går dig på. Du vil have en følelse af, at alle andre har mange flere ressourcer, end du har - og mange flere muligheder. Du er god til at give en hjælpende hånd, og du føler ikke, at du behøver at være i centrum. Alligevel bliver du ked af at blive overset. Lav noget, du synes er sjovt og dyrk noget sport, det hjælper.
PS: Med stolthed kommer du ikke langt.
TYR
Du har brug for ro omkring dig, for du kæmper lidt med overblikket, og du mister hurtigere end ellers koncentrationen. Du kan være meget selvkritisk, og det kan gå ud over humøret. Du kan med held diskutere dine udfordringer med din partner.
PS: Lad dig inspirere af andre.
TVILLING
Nu er tålmodighed ikke en af dine stærke sider, og derfor bliver du testet i denne uge. Tingene går ikke helt så hurtigt på jobbet, som du gerne vil, og det hjælper ikke at arbejde mere eller hurtigere. Kollegaer vil også irritere dig. På hjemmefronten henter du din energi.
PS: Brug tid med din partner.
KREBS
Aftaler og planer går ikke helt efter dit hoved i denne uge. Du må regne med forsinkelser. Pas også på med at indgå nye aftaler; du kan komme til at ”brænde” dig på dem. Hæng dig ikke i detaljer, du har masser af power til at få tingene til at ske. Du får succes med det, du laver.
PS: Det er godt at spare lidt.
LØVE
Det er småt med pengene, og tingene kan let bliver dyrere, end du regner med. Der er en del, du må tage dig af på hjemmefronten, og her er det en god ide, hvis du beder partner og børn om hjælp. Du bliver hurtig drænet for energi, hvis du skal gøre alt selv.
PS: Se tingene fra den positive side.
JOMFRU
Jo lettere, du tager på tingene, jo lettere går det faktisk. Du vil have en tendens til at hænge dig for meget i detaljer, og det skaber kun ærgrelser. Du har meget energi, og du er god til at kommunikere med andre, så fokuser på disse styrker. Find på noget sjovt, men pas på pengene.
PS: Lad ikke andre bestemme over dig.
VÆGT
Det er en heldig uge for dig. Det, du kaster dig ud i, vil lykkes. Der er ingen tvivl om, at du vil nå de mål, du sætter dig, hvis du først tager fat. Når det kommer til samarbejde, så er du god til at få det bedste ud af det. Udnyt de muligheder, der viser sig!
PS: Tag imod spændende invitationer.
SKORPION
Du trænger til, at der sker noget nyt. Det er derfor en god ide at se dig om efter nye projekter og arbejdsopgaver. Er du træt af dit nuværende job, så tag initiativ til forandring. Meget kommer af sig selv, men mere kommer af, at du handler og er aktiv.
PS: Du er ikke bange for at tage mere ansvar.
SKYTTE
I denne uge vil du have mange bolde i luften, og du er ikke bange for at kaste dig ud i diverse spændende projekter. Der sker noget, hvor du er, og det bliver bestemt ikke kedeligt. Du når hurtigt det, du skal, men derfor sætter du ikke tempoet ned. Du elsker også at lære nye ting.
PS: Få også slappet lidt af.
STENBUK
Der er ingen tvivl om, at du vil nyde at komme lidt væk fra dine vante omgivelser. Du trænger til ny inspiration, og længes efter at lære noget. Arrangementer, hvor du kan være sammen med familien er det, du holder allermest af. Sørg for at planlægge noget.
PS: Du holder af at være sammen med andre.
I
VANDBÆRER
Det giver dig mere energi, når du arbejder sammen med andre. Da du er meget hurtig og effektiv, får du dog mere fra hånden, hvis du arbejder alene. Find et kompromis. Du nyder, når der er tid til en hyggelig stund, hvor du kan snakke med spændende mennesker eller din partner.
PS: Tænk før du taler.
FISK
Du bruger gerne tid på at hjælpe andre med deres opgaver. Det gør dog, at du selv kan komme bagud eller ikke når det, du egentlig skulle. Du skal planlægge din tid, ellers glider den fra dig. Du møder nye, spændende mennesker, og det vil styrke dit netværk.
PS: Du har en særdeles god mavefornemmelse.