søndag den 29. august 2010

Kommentarer

Pengekarma




Amagerbankens bankkarma

Et nærmere kig på den kriseramte banks horoskop afslører, at de værste aspekter er overstået. Dette betyder, at der ikke kommer flere slags udfordringer frem - men der kan sagtens vælte et par skeletter mere ud af klædeskabet, som offentligheder ikke har haft kendskab til. De vil dog i så fald være af samme kaliber som de allerede fremkomne skeletter, som vi allerede skrev om nogle måneder før den daværende direktør døde. Dette dødsfald medvirkede til, at der kom yderligere skeletter frem dengang.

At de værste spændinger nu er overstået betyder dog ikke automatisk, at nu kan man så rejse 750 millioner kr. senest 15. september. Her stikker fortiden også kæppen i hjulet. At spændinger er næsten væk hjælper på situationen, men det er bankens karma, at nu skal der gøres rent bord. Her hjælper det bestemt ikke fremad, at direktionen har bevilget sig selv meget store lønforhøjelser, det får aktionærerne til at føle sig bondefanget for deres egne penge, og det giver ikke den store lyst til at hjælpe banken ud af den nuværende suppedas gennem køb af ellers meget billige (hvordan skulle de være andet?) aktier helt nede i kurs 3. Nogle aktionærer vil naturligvis købe aktier i håbet om, at de vil stige i fremtiden og derved begrænse deres tab. Muligvis vil det lykkes for banken at rejse pengene, og her ville det være godt at se på et par fødselsdage.

Det har dog vist sig umuligt at opspore direktør Brændstrups fødselsdag, men bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen er født den 14. marts 1948, samme dag og år som den tidligere leder af kunstmuseet Arken, Anna Castberg. I denne tid står Neptun (illusioner, bedrag, intuition) på hans Merkur, og det gør den frem til og med februar 2011. Da Merkur står godt i fødselshoroskopet, så er han nok den rette mand på posten til at styre igennem krisen. Men direktørens horoskop er i den henseende vigtigere, så vi må vente og se, vi mangler også fødselstiderne. Det mest sandsynlige er dog, at det ikke vil lykkes at rejse de mange penge.



Saxo Bank

Banken er stiftet den 15. september 1992 i København og har således fødselsdag den dag, der er Amagerbankens skæbnedag. Saxo Bank hat dog kun en væsentlig spænding i denne tid, og det er Saturn, der er på vej til at udløse bankens væsentligste spænding i stiftelseshoroskopet, nemlig Venus´ kvadrat til Uranus og Neptun. Om ca. 7 år går Pluto ind og udløser den samme spænding, og SÅ bliver der gang i den. Her skal man passe på økonomien i alvorlig grad. Det kan være udskiftning af direktionen eller en stor krise, hvor egenkapitalen vil være på spil.

Der har været tale om, at banken skulle sælges snart. Dette kan astrologisk set ikke udelukkes, men det sandsynligste er, at salget ikke kommer i de nærmeste måneder. Krisen er ikke mere alvorlig, end den kan komme under kontrol. For naturligvis er denne bank også under indflydelse af den generelle krise i samfundet, som nogle mener er ved at være overstået, men som astrologisk set vil toppe i 2011-12. Her skal vi dog også have set på direktørernes data.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar