søndag den 17. juli 2011

Kommentarer 29

1. Forsøget med den mundane (landes horoskoper) astrologi fortsætter
2. Danmark og frygten: Leonora Christina Skov
3. Individualismens tidsalder
4. Eksempler på individualisme
5. Børns navne
6. Murdochs fødselstid
7. Neptun er opdaget for præcis et år siden!!!
8. Tourens ”slemme” horoskop, kun en helikopter mangler at styrte…


Information: Ugehoroskoperne udsendes ikke i uge 29 og 30 pga. ferie og sygdom


Få et gratis årshoroskop – nye abonnenter kan stadig nå det

Abonner på Astrologimagasinet HOROSKOPET til halv pris (130 kr.) og fået et gratis årshoroskop til en normalværdi af 200 kr. Du tjener altså på at abonnere for årgang 2011.


Ugen, der kommer
I den kommende uge løsner det godt op på alle de spændinger, der har været indtil nu. Dog er tre af de tunge planeter stadig i spænding til hinanden, dog er spændingerne ikke eksakte og derfor heller ikke så kraftige. Man skal dog stadig lige holde øje med dem, hvis man skal påbegynde større projekter. Dette gælder især den 21. juli, hvor Månen udløser den nævnte spænding det meste af dagen. Så undgå denne dag, hvis noget vigtigt skal finde sted - undtagen det, der har med personlig udvikling at gøre.


Landes horoskoper
Vi har gennem nogen tid arbejdet på at finde ud af, hvor langt astrologien rækker, hvad samfundsmæssige forhold angår. Det havde vi tænkt at fortsætte med. For selv om vi har haft nogle fejlskud, er der så meget godt at bygge videre på, at det vil være synd at stoppe forsøgsprojektet. Vi har naturligvis haft en hypotese om, at astrologien rakte videre end til at gælde for mennesker og begivenheder. Det har vist sig, at det gør den helt klart. Det kræver blot en anden arbejdsmetode, hvor forudsætninger er af afgørende betydning, hvad de også er for mennesker. Hvis en person f.eks. får lyst til at studere på universitetet, skal vedkommende have sine papirer i orden, ellers går den ikke - selv om vedkommende har aldrig så fine aspekter til sin planet for højere uddannelse. Aspekter skal derfor tolkes på en måde, som passer ind i personens virkelighed. Han eller hun kunne f.eks. begynde på voksenundervisning eller på anden måde udvide sin horisont.

For et lands vedkommende gælder det samme. Man må tage udgangspunkt i den faktuelle situation i landet. Hvis vi tage Afghanistan som eksempel er man nødt til at konstatere, at landet stort set har været i krig siden 1980, hvor russerne angreb, men måtte efter mange år konstatere, at det var halsløs gerning. Nu er vi selv involveret, men det nytter ikke at tolke landets horoskop på samme måde som i et fredeligt land. At krigen så vil fremgå af landets horoskop, er en anden sag.

Og så et hjemligt eksempel. Ud over den ikke helt korrekte slutstilling i Superligaen (se senere indslag med forklaring) skød vi på et valg allerede sidste år, men det blev som bekendt ikke til noget. Den kendsgerning, at Løkke ikke udskrev valg sidste år, afstedkom en for Løkke ubelejlig afskedsbegæring fra Søs Serup, som på uforlignelig vis har stået for Venstres valgkampagne ved de seneste to valg. Hendes hovedargument for at gå var netop forsinkelsen af udskrivelsen af valget. Selv om Løkke i slutningen af sidste år slap af med sine slemme aspekter, så dur det jo ikke, når han udskyder nødvendige handlinger. På den måde sakker han blot længere bagud i meningsmålingerne – eller forbedrer dem i hvert fald ikke – og da slet ikke markant, som der nu er hårdt brug for. Derfor bliver der kun en sidste udvej tilbage for ham, nemlig at tilbyde Vestager statsministerposten efter valget. Det vil hun i så fald sige ja tak til, og så begrænser Løkke sit nederlag ved at beholde regeringsmagten.

Men det rører ikke ved, at vi forudsigelsesmæssigt set har plads til forbedringer. Derfor fortsætter vi ufortrødent vores – synes vi selv – spændende projekt. Vi arbejder stadig på at servere nyhederne for læserne, før de sker. Det der med at vente på at få en nyhed til EFTER at begivenheden er sket – det er ved at være ret gammeldags.

Til slut lige lidt om det forestående valgresultat. Vi har skrevet en del om Helle Thorning-Schmidts stærke Pluto-spænding i hele det næste år. Dette betyder ikke nødvendigvis, at hun vil tabe et valg, men det betyder, at hun får et Herrens hus efterfølgende, hvis hun bliver statsminister. Her vil SF på grund af Søvndal spændinger lige nu vise sig at fremme uroen i en regering, EL vil presse på fra venstrefløjen og De Radikale fra "højrefløjen". Det vil blive umanerlig svært at manøvrere for hende. Ikke nødvendigvis lige de første 100 dage, men så bryder turbulensen også løs.

Valget vil nu med stor sandsynlighed finde sted i september, hvor Saturn (ønsket om at nå sine mål og skabe stabilitet) står harmonisk i Danmarkshoroskopet.

Plutoaspekter medfører oftest en betydelig konsekvens, der skal tages af personen. Nogle går konkurs, andre bliver skilt eller fyret. Men det BEHØVER ikke nødvendigvis at gå sådan. Hvis man i stedet samarbejder med Pluto ved at give slip og ændre sine holdninger, så kan der komme noget meget fint ud af det. Læs evt. indslaget "Har du besøg af Pluto?" på www.astrologihuset.dk (forsiden).

Vi fortsætter her med at beskrive konsekvenserne af Plutos gang gennem Stenbukkens tegn.



Her ses Danmarks horoskop med transitterne yderst. læg mærke til Pluto nederst: Den har en rød streg op til Saturn, og det aspekt varer længe. Derfor bruges det ofte her på siderne


Leonora Christina Skov
Astrologimagasinet HOROSKOPET bragte for et par år siden et portræt af forfatteren, feministen og debattøren med næsten samme fornavne som en dansk dronning fra 1600-tallet. I sidste uge skrev vi på bloggen om frygt i henhold til Saturns gennemløb af Stenbukkens tegn. Lørdag den 16. juli kunne man så i Politiken (i serien "Gnisten, der tændte mig") læse en helside om Leonora Christina Skovs syn på os danskere, som hun blandt meget andet finder kedelige og bange. Her glemmer hun dog den karmiske del af forklaringen og ser udelukkende på nationen ud fra egen synsvinkel. Derved går hun over i den modsatte grøft og bliver særdeles selvcentreret.

Skov har naturligvis ret et stykke hen ad vejen, for naturligvis er det ikke godt med en bange nation, man mange vil sikkert have godt af at turde noget mere og sætte lidt mere kolorit på tilværelsen. Men hun begår en fejl, når hun vil have andre til at agere som hende selv. Det er her, karmaen kommer ind i billedet. Denne filosofi mangler altid i debatten herhjemme og i den vestlige verden i det hele taget. Manglen medfører, at mange mennesker fra den alternative verden dropper ud af debatten, fordi den bliver mangelfuld og overfladisk – og dermed aldeles uinteressant. De finder debatter polemiske og endimensionelle – de er kun til for debattørernes egen skyld. Det er faktisk i al beskedenhed den rolle, der er tiltænkt disse ugekommentarer, og jeg vil gerne bede læserne give deres bidrag i debatten, som har astrologien som fundament. Karmaens tankegang vil illustrere, at mange netop har BRUG for at leve et almindeligt liv – at være normale. De har været noget andet i andre liv, som have været hektiske og turbulente. Ifølge Martinus´ sult- og mættelsesprincip er der efter en hektisk periode brug for at leve nogle liv, der er præget af stabilitet og kontinuitet, og hvor der ikke sker de helt store udsving. De vil derfor ikke blive fristet af f.eks. Leonoras forslag om at få sat mere kolorit på tingene og føre sig mere frem. Så kan de jo bare lade være, vi lever jo i et demokratisk samfund, vil visse debattørrer så indvende. Men så er vi igen inde i en overfladisk polemik, som ikke siger en stor del af befolkningen noget som helst. Selv kunne jeg aldrig finde på at deltage i en almindelig debat uden for den spirituelle verden. Det er totalt ørkesløst. Ironisk nok findes helsiden om Skov i Politiken-tillægget DEBAT, som jeg altid springer over, men en helside er svær at overse. Og en gang imellem har man vel lyst til at bryde hovedreglen… noget afveksling skal man have i den grå, men meget vigtige hverdag.

Nå, men tilbage til Leonora Christina Skov, der er opvokset i Helsinge, som hun kalder for Danmarks grimmeste by, og som derved kom til at være med til at antænde hendes holdningsmæssige gnist. Helsinge beskrives som en by med grillfester. Byen er beboet af folk, der er næsten ens, og hvor far arbejder i København og mor på det lokale plejehjem - og så er der nogle børn. Skov kan ikke opdrive et eneste menneske i den by, hun ville bytte med. Det finder hun er ret ærgerligt, når hun nu boede der i 19 år. I hendes Helsinge-tid var hendes største drøm en lejlighed på Amager, som hun fandt ret eksotisk. Set i bakspejlet er det begrænset, hvor ærgerligt det var, at hun aldrig fik sin Amager-lejlighed. Men hun følte sig anderledes og vidste i hvert fad, at hun ville noget helt andet end at bo i landets grimmeste by.

Som 20-årig sprang Leonora ud som lesbisk. De første tre år var det bare med at overleve, men som 23-årig skrev hun et debatindlæg om det at være lesbisk. Leonora vidste, at det var et hårdt miljø, hvor folk sloges og var kede af det. Det MÅTTE skrives om det, og det var her gnisten for alvor blev tændt. Siden har det kørt slag i slag. Leonora ligner på ingen måde "Birthe fra Vejle" – midtervælgeren, som trives med banko, line-dance og fredagsunderholdning på tv. Og hun kunne på ingen måde tænke sig at leve noget, der bare ligner et middelmådigt liv. Leonora mener, at kvinder i kærnefamilier får mand og børn, fordi andre har det, hvad der sikkert også er rigtigt et stykke hen ad vejen, men altså ikke HELE vejen, igen på grund af den karma, vi alle har med. Ifølge karmaloven er det ikke os alle der skal have et usædvanligt liv, ganske enkelt fordi vi er forskellige. Det ville være lige så "slemt", hvis alle var individualister, der kørte deres egen chance uden smålig skelen til andre mennesker, som det ville være, hvis alle var normale.

Individualismens tidsalder
Hvorom alting er, så er vi nu inde i individualismens tidsalder, hvor det gælder om at komme frem i livet. Gør man ikke det, er man næsten automatisk en taber, og så kan vi blive mindet om det indiske kastesystem, hvor der dog er den forskel, at i Indien FØDES man ind i kasterne. I vesten ser det langt mere tilfældigt ud, hvem der ender i bund eller top. I bund og grund er det dog karmisk set helt samme princip. Det er simpelthen nødvendigt at have nogle indbyggede mekanismer, der kan sørge for, at vi lærer det, vi skal, ud fra karmalæren, hvor man skal hele møllen igennem, og hvor det hele ender godt – vi bliver lykkelige til sidst - nøjagtigt som i de fleste biograffilm. Og hvad er egentlig værst: At fødes til fattigdom som i et uland, eller at synke til bunds i et vestligt land? Det vil altid være en niveauforskel mellem rige og fattige lande, men hvad føles værst i den specifikke situation? Jeg er ret sikker på, at det er nogenlunde det samme, for man er så at sige også bygget til at skulle leve det liv, man nu engang fødes ind i. Dette vil ikke sige, at man ikke skal gøre noget for at ændre på tingenes tilstand, men det vil sige, at hvis man bliver bedre til at acceptere den situation, man nu engang er født ind i, så vil det på sigt blive lettere at komme ud af situationen. Ved simpelthen at indse, hvad det er, man skal lære af sin situation, og så springe ud af den, når det føles rigtigt, for så er tiden moden. Nøjagtigt ligesom hvis man springer ud som homoseksuel. I Leonoras tilfælde sprang hun først ud, dernæst blev hun "genfødt" efter 3 års ørkenvandring.

Eksempler på individualisme
I sommerpressen vælter det frem med eksempler på danskernes adfærd. Vi er efter manges mening blevet mere uhøflige, selvoptagede og mindre hensynsfulde og servicemindede. Vi udviser også mangel på respekt over for andre, herunder indvandrere og turister. Kort sagt ligegyldighed, hvilket også ses på de bjerge af affald, som offentligt ansatte må klare for os, hvis vi f.eks. har holdt fest i hele København som i sidste måned, hvor der blev festet i flere dage i træk, men hvor festdeltagerne ikke gad rydde op efter sig. De påstod dog at have en aftale med kommunen om at gøre det. Men så var der jo også lige den med Roskilde Festival.

Et andet eksempel på individualister er professionelle topidrætsfolk som f.eks. dem, der nu kører Touren. Der er dog den forskel, at de kun kan vinde, hvis deres hold hjælper dem. Omvendt kan holdet ikke så let vinde, hvis der ikke er individualister med. Hvert hold skal derfor have en individualist og en leder (kaptajn), og det er ofte en og samme person.

Forældre har et stigende behov for, at deres børn skal skille sig ud fra mængden. Der er f.eks. på trods af krisen en stigning i salget af mærketøj, for ungerne skal jo se ordentlig ud. Men netop dette mærketøj får alle til at se ret ens ud. De følger nemlig moden. Her må forældre så lære sig nogle tricks, for det er jo ikke meningen, at de skal se ens ud, tværtimod. Derfor bliver detaljen afgørende, så man må jo sætte sig ind i moden, og derved afspores man og bliver til materialister, som lever i den fysiske verden. Det gør børnene afhængige af det materielle ræs, hvad der jo naturligvis skal til for at komme ud af krisen. Men så er det altså bedre at tackle det på en anden og mere fremadrettet måde. Men også her har vi bragt os selv i en tvangssituation ved f.eks. overbefolke verden. Det bliver trængsel, når verden udvikler sig derhen, at de fleste mennesker ikke længere gider bo i storbyer med meget lidt plads til den enkelte. Man kan derfor sige, at vore problemer også har at gøre med de abstinenser, der opstår, når vi på kort tid går fra en situation, hvor vi har god plads omkring os, til en situation, hvor vi har maget mindre plads. Så er universet f.eks. nødt til at opfinde klaustrofobien, som på et tidspunkt vil få os på den tanke, at man må have mere plads omkring sig – ikke alene i dette liv, men man vil kæmpe for, at kommende generationer vil få mere albuerum til dyrkning af egne grøntsager og meget andet – livet i det hele taget. Når andre skal dyrke alt, hvad vi spiser, vil det automatisk føre til fremmedgørelse, hvor børn ikke kommer i kontakt med det, de spiser, og derfor ikke kender navnene på nogle af de mest almindelige grøntsager, for bare at tage et eksempel. Man må håbe, det vil gå hurtigere med at få indført, at børnehaver får mulighed for at have egne køkkenhaver – de såkaldte børnehaver…


Børns navne
Når vi nu er gang med børneafdelingen så jeg en chokerende information om, at der bliver godkendt 9 nye fornavne hver dag, og det er sket helt tilbage fra 2006, hvor den nye navnelov trådte i kraft. Dette skyldes i høj grad, at indvandrernes navne er kommet med på listen, men der er en anden væsentlig årsag - nemlig forældres stigende ønske om at individualisere børns navne mere. Eksempelvis kan nævnes disse godkendte navne: Knirke, Fjolla, Jazz, Gin, Blær, Jaguar, Lenin, Mix, Barack og Fessor. Jo, nogle forældre har store ambitioner på deres børns vegne. De ønsker at brande deres børn ved hjælp af navnene – helt på linje med det med mærketøjet. Og så kan man jo også iscenesætte sig selv via barnet, når man nu er ved det. Der er ved at gå "dyrplageri" i det, for børnene skal jo leve med disse navne. Ud over stor mobningsrisiko skal de under alle omstændigheder stave deres navne næsten hver gang, de blive sagt. Børn har i øvrigt brug for IKKE at skille sig ud, de vil normalt hellere ligne de andre, så der skal vist lige ses på princippet om børns tarv her.



Rupert Murdochs nye horoskop



Rupert Murdochs nye fødselstid
Vi skrev tidligere, at han er født den 11. marts 1931 kl. 23.59 i Melbourne. På grund af de senest indtrufne begivenheder i hans liv vil jeg tro, at han hører til dem, hvor forældre på grund af fødselstidspunktet, som ligger på grænsen mellem to forskellige døgn, har fået lov til selv at vælge, hvilken af dagene, det skulle være. Hvis han reelt er født den 12. marts omkring kl. 00.10 står Pluto på hans Ascendant lige nu, hvor meget går galt for ham. Så stemmer det hele fuldstændigt.
I de seneste ca. 30 år har jeg som astrolog ændret folks fødselsdato 5-6 gange. Især, når fødslerne har fundet sted den 31. i en måned, så ER det fristende at flytte det til den 1. i den følgende måned. Det er især tilfældet, hvis en fødsel har fundet sted den 29. februar. Her får mange forældre tilbud fra hospitalet om at rykke det til døgnet efter. Nytårsaften er for resten heller ikke sjov at holde fødselsdag på.

Tourens mange spændinger
I ugens løb lægges mere på bloggen direkte om dette cykelløb med det dårlige starthoroskop. Det eneste uheld, der mangler er, at en helikopter styrter med midt i feltet. Indtil nu har vi set en motorcykel og en bil køre en rytter med, og faktisk også en ambulance. Og så er den første rytter smidt ud af løbet på grund af doping. Alt sammen i fin overensstemmelse med de mange spændinger, da løbet startede.

Neptun som den ser ud set fra dens egen største Måne Triton


Neptun blev opdaget for et år siden!
Der er ganske vist tale om en Neptun-år på 165 år, men alligevel. Den 12. juli (kl. 22.27 UT) var det præcis et år siden, Neptun blev opdaget, hvis man regner i Neptun-år i stedet for jord-år. Her på Jorden var det 165 år siden, nemlig i 1846. I år er et rigtigt Neptun-år, idet planeten også har skiftet tegn og er gået ind i sit eget tegn, Fiskene. Det skete for første gang i maj måned. Senere på året begynder den at bevæge sig baglæns ned i Vandbæreren igen. Næste år er det så alvor, for så BLIVER den inde i Fiskene helt frem til 2026.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar