Kommentarer og ugehoroskop, uge 27
Få gratis årshoroskop – tjen på at abonnere
Abonner på HOROSKOPET til halv pris for hele 2011 og få hurtigt det nyeste nummer med tema om stærke kvinder, herunder en kæmpeartikel om Den Hellige Birgitta, som er den eneste skandinaviske kvinde, der nogensinde er blevet helgenkåret af paven. Læs også om Helle Thorning-Schmidts og Johanne Schmidt-Nielsens horoskoper, kærligheds- og sommerhoroskoper for alle tegn samt aspekter for hver eneste dag.
Husk at læse ugehoroskoper for alle tegn!
Danmark og utrygheden
Nu er Pluto i spænding til Saturn i Danmarkshoroskopet, og det viser, at angst og utryghed enten bliver forstærket – eller den angst, der altid har været der, i en eller anden grad bliver synliggjort.
Vi er helt klart et af de lande i den vestlige verden, der er mest berøringsangst over for fremmede. Dette ser man dels gennem den seneste lovgivning, som den blev ønsket af Dansk Folkeparti (DF). Dels viser en ny undersøgelse, at angsten for hjemmerøveri er ret udbredt, selv om det er et ganske forsvindende antal, der bliver begået af slagsen. Måske ligger ansvaret for dette ikke alene hos DF, men ikke mindst hos pressen, der pisker en stemning op. Vi skal jo sælge aviser og blade.
Det seneste hit i pressen handler om danskernes overraskende høje grad af utryghed, selv om vi er et af de lande i hele verden, der burde være mest trygge. I stedet ligger nogle af os med en økse under hovedpuden, andre med et baseballbat under sengen – nogle måske endda med begge dele. Bare sådan for en sikkerheds skyld. I Berlingske Tidende i dag kan man læse om en kvinde i Jylland, som aldrig har set skyggen af en tyv i hendes hjem, men som alligevel barrikaderer sig ved at sætte et børnegitter foran hoveddøren og sætte støvsugeren midt i gangen, så en eventuel tyveknægt i hvert fald ikke kan komme ind gennem den aflåste hoveddør uden at larme! Under sengen har hun sin økse, og under hovedpuden en meget stærk deodorant. Sådan er det ved sengetid i Gram hos Majbrit Pedersen og hendes hund, Futte. Hun er bange for hjemmerøverier, øst-bander og for at gå ud efter mørkets frembrud. Jo, vi er på vej mod amerikanske tilstande, og forklaringerne er mange. I Berlingeren er der endda nævnt et tilfælde, hvor man – ganske ulovligt – har våben i sit hjem, ganske som "over there".
Men faktisk behøver man ikke at gå længere end til Danmarkshoroskopet for at finde årsagen, som ligger i planetstillingen. Pluto står for angst og Saturn for frygt. Nå de er i spænding til hinanden, så kan fanden være løs. Men det kan udmærket blot være tale om et fantasifoster, som angst jo ofte er. Man er bange for at blive bange. Noget i stil med den gamle historie om manden, der går til psykiater, fordi han føler sig forfulgt af et eller andet. Uhyggeligt. Da psykiateren inden konsultationen kom til at spørge, hvad han kan hjælpe manden med, siger han, at han har det som om han bliver forfulgt af et palipanoster. Da den overraskede psykiater spørge manden om, hvad DET kan være for noget, svarer han blot: Det er jo det, jeg ikke ved, og det er det, der gør mig så frygtelig bange. Han mente, at psykiateren burde have en forklaring på, hvad det var – det var jo derfor han kom.
Nå, men det var lige et sidespring. I samme avis er der en historie, der går længere tilbage i tiden – til den kolde krig, hvor truslen nok var noget mere konkret, selv om vi herhjemme aldrig er blevet angrebet af et kommunistland.
Filip Nielsen kan fortælle om sin tid på Langelandsfortet, hvor han - bl.a. om natten - som frømand i jagten på fjenden måtte dykke ned i kulsort vand og her navigere gennem gamle bildæk og fiskesnører. Frømandskorpset fik dengang udleveret skarp ammunition, og kanonerne var bemandet døgnet rundt, og som han siger "for os var det meget virkeligt". At det så ikke var sådan i virkeligheden, er noget helt andet – men dog det samme princip som det at være bange for angsten. Der er dog meget mere hold i virkeligheden her, og Anden Verdenskrig var ikke så langt tilbage i tiden. Men sådanne ting kommer frem i lyset, når Pluto tager fat. Og vejen ud går som bekendt igennem, så det er vigtigt for helingsprocessen at tage tyren ved hornene – se realiteterne i øjnene. Kun på den måde kan man komme angsten til livs.
Historikeren Bent Jensen kommer snart i en rapport frem med en noget overraskende konklusion fra vores fortid. Danmark var langt tættere på – for nogle årtier siden – at blive smidt ud af NATO, end det hidtil har været kendt. Altså endnu et eksempel på, at Pluto virker kulegravende. Rapporten er udarbejdet for Center for Koldkrigsforskning. Til trods for landets geografiske og strategiske beliggenhed samt stigende integration i NATO, levede vi livet farligt som NATO-medlem. Vi betalte for lidt i kontingent til forsvaret og optrådte illoyalt med vores fodnotepolitik i 1980´erne.
Det skal dog pointeres, at flere af Bent Jensen historikerkolleger er uenige i hans konklusion.
Tour de France – mange spændinger på himlen lige nu
Touren 2011 startede den 2. juli kl. 11.20 i Passage de Gois i Frankrig. Her er der tale om en dag, der er meget spændingsbetonet, hvad der kom til udtryk allerede på førstedagen af løbet, hvor mange ryttere styrtede, herunder favoritten Contador, på grund af en kvindelig tilskuer, der stod ude på vejen. Og bare en rytter styrter, skaber det en dominoeffekt.
Det astrologiske problem eller udfordring ses i storkvadratet mellem Pluto, Saturn, Solen og Uranus. I de kommende dage kommer Venus med i storkvadratet, så vi kan vente en del dramatik i løbets første uge generelt. Når Uranus er i spænding vil det give en del overraskelser undervejs.
Contador og Andy Schleck har fine horoskoper, selv om vi ikke kender fødselstiderne; men alt andet lige står de fint og må også astrologisk betragtes som favoritter til de to første pladser. Dog står Schleck lige en tand bedre end Contador og må betragtes som svag favorit. Der er dog lige nogle få andre outsidere, der skal undersøges, men det er den første prognose for dette års Tour.
UGEHOROSKOP uge 27
af astrolog Lykke Larsen
www.kvindetid.dk
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar