søndag den 25. januar 2015

Uge 5 astrologisk set

Information og tilbud:

Gave til dig, der bestiller den nye, personlige eventyrbog
I resten af januar vil alle, der bestiller en personlig eventyrbog for børn MED horoskop, få en gratis børnebog – nemlig Liz Greenes Mit stjernetegn. Greene er en af verdens bedste astrologer, og hun har skrevet en bog om astrologi og alle stjernetegnene i børnehøjde. Den er oversat af Karl Aage Jensen, og normalprisen er 158 kr. Den er i øjeblikket nedsat til 50 kr., men den kan nu fås helt gratis, hvis du bestiller en dåbs- og navngivningsbog med horoskop inkluderet. Denne bog kan ikke alene gives til barnedåb eller navngivninger, men også til fødselsdags- eller julegaver til børn, der ikke i forvejen har en sådan bog. Der er i øvrigt tale om et helt nyt eventyr, så selv børn, der tidligere har fået en bog med det ”gamle” eventyr, vil have glæde af den nye bog. Barnet bliver her i en drøm tryllet om til en havprins eller en havprinsesse, så de kan besøge havfolkets og modtage deres visdom. 
Se mere på http://astroshop.dk/borneboger.html

Vilde tilbud på nye bøger i januar
Stephen Arroyo: Astrologi, karma og transformation. Oprindelig pris 399 kr., NU 99,00 kr.
Donna Cunningham: Bedre liv med Pluto. Oprindelig pris 258 kr., NU 99,00 kr.
Liz Greene: Os imellem, NU KUN 49,00 kr.
Da prisen ikke er rettet ned på shoppen skal beløbet overføres til regnr. 3679, konto 1057 8590 eller mobile pay 28110545 – husk porto 40 kr., hvis den skal sendes.

Ugen, der kommer – opium for folket
Tid for doping – højt spil
Europa og verden står nu ved en skillevej, og det vil vise sig ved jordskredsagtige valg. Årets første af slagsen finder sted i Grækenland i dag, og yderfløjene vil også her stå til en stor fremgang. Det samme vil ske i England og Frankrig, som vi tidligere har beskrevet det, og som opinionstallene nu viser. Grækerne vil i dag stemme for eller imod EU. Det er så at sige et valg i valget.
Beskrivelsen fra sidste uge har nogle store fælles træk med den næste uge. I sidste uge var det Mars, der blandede sig i Saturn/Neptun-spændingen, og i næste uge er det Venus. Mars står for krig, og konflikten i Ukraine tog en kedelig drejning i sidste uge. Det kan gå virkelig galt derovre, men Putin ser på og lader som om han vil freden. Han bluffer naturligvis på en måde, men sidder mellem to stole. Han kender den ukrainske fare, og udadtil støtter han ikke de prorussiske styrker. Det er en form for lurepasseri, for på den anden side ser han gerne Ukraine indlemmet i Rusland, i det mindste den østlige del. Han har som tidligere beskrevet Pluto i spænding til sin Sol, og det kan godt betyde, at han bliver kuppet i år. For ham er det vigtigst at agere på en måde, så Ukraine ikke spilles i hænderne på Vesten. 

Spændingerne
Mars erstattes i næste uge af Venus i den nævnte spænding. Da Venus symboliserer penge vil det ”bedrag”, der er sket i sidste uge, måske blive afsløret som værende bedragerisk i forhold til realiteterne. Vi skal huske, at Pluto vandrer gennem Stenbukkens tegn (realiteter, faktiske forhold). Og så er det faktisk fuldstændig vildt, som Mario Draghi gjorde i sidste uge, nemlig at pumpe milliarder af euro i omløb over nogle år til opkøb af statsobligationer og værdipapirer. Dette kan skabe hyperinflation, som vi oplevede det i 1923 i Tyskland, hvor de lod seddelpressen kører så hurtigt, at den gæl på 164 millioner Mark, som de skulle betale i krigsskadeerstatning til Frankrig og Belgien efter 1. Verdenskrig, blev reduceret til en værdi af 16,4 Pfennig. Dette medførte massearbejdsløshed og social nød, hvilket gav grobund for, at fascistiske kræfter kom til magten. Børskrakket i Wall Street den 24. oktober 1929, hvor man forsøgte at sætte gang i den økonomiske vækst ved opkøb af 12 millioner aktier med faldende kurser, blev starten på en global økonomisk krise – 30´vernes depression. Vi skal passe på, at dette ikke gentager i 30´erne i Europa og USA. Depressionen startede med krakket i Wall Street, og det åbnede desuden op for ekstremisme, og diktatorer kan komme til magten i sådanne perioder. Derfor kan vi ved flere valg i Europa i år opleve, at yderfløjene får ekstra meget fremgang. Det er nærmest en naturlov. 

Horoskopet
Draghi holdt pressemøde den 22. januar 2015 kl. 14.30 i Frankfurt, og det forlyder, at det store beløb blev meddelt kl. 14.43. Hele 1140 milliarder Euro skal pumpes ud i systemet fra marts 2015 til september 2016. Om et par måneder står den progressive Måne i eksakt spænding til Saturn, så der er krise på fra starten, selv om det måske ikke lige ser sådan ud, men det vil vise sig ikke længe efter, at der er noget galt – at det enten ikke virker, eller virker forkert, ikke efter hensigten. Månen, Neptun og Mars er alle i spænding til Saturn. Herskerne over 2. og 8. hus er netop Månen og Saturn, så det ser ikke godt ud på sigt.  Hverken Venus eller Pluto er til megen hjælp.
At det tilsyneladende kan se ud til at virke i første omgang, skyldes astrologisk set Solen placering i 8. hus i harmoni med Saturn, og begge er de med i en Yod (Guds Finger). Det styrker operationen, men med alle de spændinger, der er, vil jeg tro på, at projektet mere eller mindre kuldsejler.
”Udpumpningen” af så mange penge kan medføre, at nogle europæiske økonomier også skal sendes til udpumpning på grund af indtagelse af for store mængder doping. For det kan det kan sammenlignes med, når man bare sætter gang i seddelpressen og opkøber obligationer. Og doping er alle jo enige om, at det er snyd. Men når målet er vækst, så må alle midler gerne tages i anvendelse – ja, det er ligefrem et folkekrav. På samme måde er det i sporten, for hvem vil ikke gerne stå øverst på podiet, når fx Tour de France slutter i Paris?
Denne operation fra ECB vil eftertiden stille sig ganske måbende over for. Det vil blive set som fortidens grådighed, hvor den sidste værdi skulle drænes ud af systemet til skade for miljøet og kommende generationer. Det er med Plutos øjne bedragerisk eller i det mindste illusorisk, for stort set ingen ser bedraget, fordi alle stort set er enige om, at nu skal vi have vækst, koste hvad det vil. Og den skal være af materiel karakter. Alt sammen noget, Pluto ville anse for værende uægte, og derfor er det ikke holdbart.
Illusionen
Aktiekursernes himmelflugt er også et udslag af dette bedrag, hvor bedragets planet, Neptun, er i spænding til realitetsplaneten Saturn. Draghi og hans håndgangne mænd vil måske nok få noget ud af det, men når det, de vil have ud af det, ikke er ægte, så går det galt. Det er ikke sikkert, det vil vise sig lige med det samme for alle, men det vil om ikke så længe gå op for mange, at det er helt galt. Det svarer faktisk til, hvad Italien og et par andre sydeuropæiske lande gjorde for at komme med i euroen. Man lånte simpelthen penge hos Lehman Brothers i USA, så man kunne opfylde kravene for at komme med i euroen – nemlig præcis så mange penge, som der krævedes for at nå ned på det maksimale underskud på statsfinanserne: 3% af bruttonationalproduktet. Vupti, så var den klaret – og nu gør EU det samme via ECB (Den Europæiske Centralbank). Og nu står de sydeuropæiske lande med alvorlige økonomiske problemer. Der skal nok blive lindret noget ved penge-udpumpningen, men på sigt er der nærmest garanti for, at det vil ende med en økonomisk katastrofe. 

Hestekur skal der til
Det er naturligvis kun en hestekur, der vil hjælpe, men det skal vi ikke regne med sker, før faren er helt overhængende. For som sagt er alle forhippede på vækstspøgelset. Vel at mærke på den materielle vækst, ikke den åndelige. Det ville have været en ganske anden sag. Og det er i øvrigt den vej, det vil gå alligevel. Beslutningstagerne er på vej til at sætte sig selv fra bestillingen.  Vi lever sand for dyden i en afgørende brydningstid, som vil, tage en drejning i 2023-24, når Pluto skifter tegn og går ind i Vandbæreren. Alt skal nok ende godt, men vi skal åbenbart så grueligt meget igennem først.  Det ser med andre ord ud til, at flertallet vil foretrække et totalt sammenbrud fremfor at lave noget om. Vi er blevet afhængige af væksten, som en cykelrytter bliver det af doping.
Mange hopper altså på illusionen om det forjættede land, og det viser, at verden vil bedrages. Jeg vil tro, at Pluto – eller rettere: de samlede universelle kræfter, og det vil ikke sige så lidt - ret hurtigt vil træde i aktion for at få rettet op på forholdene, som er ved at løbe helt af sporet. Euroen er derfor på sigt truet på sin eksistens som bærende valuta. Det er ganske vist min egen vurdering af tingenes tilstand, men jeg vil alligevel mene, at den ikke kan undgå at holde vand.
Verden kæmper mod ulighed, og det, der sker nu, vil ikke hjælpe på langt sigt – tværtimod. Det skriger til stjernerne!
Retrograd Merkur
Meget af det, der vedtages eller gennemføres i perioden med spændingen mellem tre planeter vil enten stå i stampe i nogen tid eller vise sig uigennemførligt i praksis i sin oprindelige form. Mange ting skal laves om, fordi de er blevet jabbet igennem. Merkur går nu baglæns, og det bliver den ved med til den 11. februar.
Retrograde planeter kræver tålmodighed og introspektion – at se indad, at reflektere og at fordybe sig. Tanker og projekter må genovervejes. Det går ikke an at forhaste sig, når Merkur går baglæns. Især ikke, når der samtidig er så stærke spændinger, som tilfældet er.
PS. Læg mærke til fredag, som nok har det maksimale antal eksakte aspekter, der statistisk set er muligt, nemlig tre. Hvis vi regner Månens ene aspekt med, bliver det fire. 

MANDAG
Der er ro på aspekterne, men lidt er der da at tage fat på. Kl. 15.23 står Månen godt til Venus og tilbyder en særdeles hyggelig afslutning på dagen, og det holder sig til lidt ud på aftenen, hvor det vil være godt at give sig god tid til de nære ting i det tempo, der tilrettelægger sig selv, gerne i ”luntetrav” - maksimalt. Månen går ind i Tyren kl. 17.37, så der er ro på til onsdag aften, hvor Månen entrer Tvillingerne.

TIRSDAG 
I dag er der flere aspekter. Kl. 14,34 går Månen ind i en harmoni med Mars. Det giver energi og temperament denne eftermiddag. Men da det er det eneste udadrettede, er der kun tale om en mindre effekt.  Venus går i dag ind i Fiskene, så mange vil gerne opleve eventyret og svæve på en lyserød sky, fx i form af en forelskelse, som dog ikke må forhastes på nogen måde. Den flirt kan være løsningen i den næste gode måneds tid. Sidst på eftermiddagen er der kludder i kommunikationen, da Månen er i spænding til Merkur. Man må udtrykke sig ekstra klart, især fordi Merkur også går baglæns. Næsten samtidig står Månen godt til viljes- og lidenskabsplaneten Pluto, så brug tid på din passion nu.

ONSDAG
Merkur står harmonisk til Uranus, og det sætter gang i diskussionerne, som kan være præget af nye toner på grund af Uranus. Mange får nye, impulsive ideer på en sådan dag – og faktisk også i dagene heromkring. Men man bør ikke udføre ideerne i praksis, medmindre det nærmest giver sig selv eller ikke kan undgås. Kl. 23.36 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med behov for formidling og kommunikation. Mange vil gerne udtrykke deres mening her.

TORSDAG
En særdeles blandet dag. Dagen begynder trægt og tålmodighedskrævende med Månens spænding til Saturn. Mange vil have svært ved at komme ud af fjerene. Man dagdrømmer til et stykke ud på eftermiddagen, da Månen er i spænding til Neptun. Pas på ikke at blive snydt, også af dine egne fornemmelser. Det hele bliver meget bedre sidst på eftermiddagen, hvor Månen står godt til Solen – det afklarer mange ting og fremmer helheden og balancen. Denne energi fortsætter hele aftenen, hvor kommunikationsplaneten Merkur også får en harmoni fra Månen. Aftenen er derfor god til møder, beslutninger og aftaler. Noget, der ellers ikke kendetegner ugen, så det er nu, hvis det absolut skal være i denne uge. 

FREDAG
Det er en rekorddag. Hele tre eksakte aspekter, hvilket er særdeles sjældent – og nok det meste, der overhovedet kan forekomme rent statistisk.
Venus er i spænding til Saturn, og så gælder det om at tage den med ophøjet ro, hvad angår værdierne. Kærligheden og pengene. Invester ikke mere, end du kan tåle at tabe. Igen: Det gælder naturligvis mest dem, hvor denne spænding udløser aspekter i deres personlige horoskop.
Mars er i harmoni med Pluto, og det giver en virkelig stærk vilje, kombineret med stor passion. Man kan gennemføre det meste, men det er ikke sikkert, det er tiden til det alligevel, se den lange indledning. Solen står sammen med Merkur i Vandbæreren, så der bliver tænkt mange tanker, og de bliver diskuteret godt igennem, men skal ikke nødvendigvis gennemgøres. Dagen er velegnet til brainstorming.
Om formiddagen står Månen flot til Jupiter, og det giver humør, optimisme og jovialitet. Den er eksakt kl. 10.24, så timerne heromkring er velegnede til ugeafslutning og hvad deraf følger.
Alt i alt er der rigtig stærke energier i dag, og mange vil gerne udnytte dem, men gør det lempeligt og forsigtig, og uden ”kissejaw”.

LØRDAG
Her har vi nok ugens mest harmoniske dag - eller skulle vi kalde den for den ”mindst uharmoniske”? Kl 8.09 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed, følelser, omsorg og hjemlig aktivitet – familieliv. Mit hjem er min højborg. Sidst på eftermiddagen og det meste af aftenen er der meget harmoniske aspekter. Først står Månen godt til Venus, som står for harmoni og hygge, og derefter står Månen godt til Neptun, som styrer drømme og fantasier – det indre liv. Mange har derfor brug for ro og balance på en sådan dag.

SØNDAG
En temmelig urolig formiddag, især hvis man skal foretage sig noget vigtigt. Mange er uoplagte eller decideret indisponerede. Månen udløser spændingen mellem Uranus og Pluto, og det kan give stres og konfrontationer for dem, som får ting i deres eget horoskop udløse af den spænding, der er på himlen nu. Om eftermiddagen ændrer det sig meget og bliver meget mere afbalanceret. Og så er det dagen, hvor Venus er i eksakt konjunktion med Neptun, og det giver ekstra meget behov for ro og refleksion. Det går ikke an at forhaste sig. Husk at læse den lange indledning. De ting, der nævnes her, kan især være inde i billedet i dag, men er det stort set hele ugen.    

Fredericias borgmester – som forudsagt
Det ser nu ud til, at endnu en af vores forudsigelser om Fredericia kommer til at holde stik. Hvert år laver jeg en astrologisk prognose i lokalavisen Budstikken, og det har stort set holdt stik alt sammen. Det, tætteste, jeg har været på en mediestorm, er i forbindelse med dette projekt.
For to år siden forudsagde jeg, at der ville komme en korruptionsskandale i slutningen af året, og at det ville være i toppen af kommunen/rådhuset, man skulle finde årsagen. I december 2012 kom det frem, at byens unge borgmester, Thomas Banke, havde bedrevet korruption ved at bruge kommunens dankort til private formål. Da det var sket, blev jeg spurgt om, hvad der ville blive af den tidligere borgmester. Her skrev jeg, at han ”om et par år” ville forsøge at komme ind i landspolitik. Det er lige kommet frem, at det vil han nu. På grund af hans eskapader bliver det måske senere end næste valg, selv om han faktisk står rigtig godt, især i maj-juni måned, hvor valget sandsynligvis kommer. Han er dog inde i en Saturn-spænding, og det gør, at man hænger ham op på tidligere gerninger. Så det kan være, at han skal starte med en post i partiapparatet, før han kommer ind i Folketinget. Vi må se, hvad der sker. Det var dog ikke noget optimalt tidspunkt, han lancerede sine planer på, så det tyder på, at han lige i første omgang skal slå koldt vand i blodet. Han er født den 3.12.71 kl. 20.00, så vidt jeg husker i Fredericia. 

Leksigalt
De varme lande, se termostater

Endnu mere leksigalt
De varme landes ledere, se termostatholdere

UGEHOROSKOP uge 5 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk 

VÆDDER
Du kan forfalde til at dagdrømme en del i denne uge. Nogle gange vil dine fantasier være bedre end virkeligheden. Der bliver mulighed for flirt og romantik, hvis du er vågen. Du får travlt, faktisk så travlt, at du kan ende med at blive overvældet og ikke rigtig når noget.  
PS: Du er til tider alt for fokuseret på detaljer.

TYR
Det bliver ikke let, men du kan skabe en masse gode resultater. Det kræver dog, at du tager ansvar og går forrest, når der er noget, der skal laves. Du trænger til at slappe af indimellem; det kan du gøre ved at være til stede i nuet og bare nyde det, som er.
PS: Vær klar og tydelig, når du kommunikerer.

TVILLING
Du undgår ikke at løbe ind i forhindringer og misforståelser, desværre. Det kan du dog til dels afhjælpe ved at være meget fokuseret på, hvad du siger, og hvordan du taler til andre. Hvis du sænker tempoet lidt, vil du genfinde overblikket, og det er vigtigt for dig at bevare lige nu. 
PS: Tiden arbejder for dig.

KREBS
Du må forvente lidt udfordringer, når du er sammen med andre mennesker. Det bliver svært for jer at blive enige, da jeres værdier er meget forskellige lige nu. Derfor arbejder du også bedst alene. Du må sætte grænser, men vælge dine kampe med omhu; det gælder også over for familien.
PS: Det hjælper med et godt grin.

LØVE
Tidligere misforståelser og uenigheder kan nu afklares. Det kræver måske en undskyldning, også selv om det ikke kun skyldes dig – står din stolthed måske lidt i vejen her? Hvis du er single, kan du møde en spændende person, som du måske kan genkende noget af dig selv i.   
PS: Lyt til, hvad andre har at sige.

JOMFRU
Du bliver hurtigt frustreret og irritabel, når du skal vente eller føler dig afhængig af andre. Det er svært at slippe udenom i øjeblikket, da tingene mest foregår på andres principper. Derfor arbejder du også bedst alene. Slap af, når du kan, det giver dig ro og overblik.                                                                                                                                   
PS: Få ryddet lidt op i dine ting.

VÆGT
En ven vil have brug for din hjælp, men du må bruge takt, for det er ikke sikkert, at denne helt selv kan se det. Der sker en masse omkring dig, men du vil sikkert ikke have lyst til at deltage i det. Du bør dog sige ja tak til en invitation eller to, det bliver nemlig sjovt.
PS: Fokuser på det positive.

SKORPION
Der er vigtige beslutninger, som du skal træffe. Det gælder dine mål generelt, både med hensyn til karriere og til bolig og familie. Det er en god ide, hvis du gennemgår dit budget, der kan være penge at spare. Disse bør du så gemme til senere til noget, du virkelig ønsker dig.
PS: Begynd ikke på for mange nye ting.

SKYTTE
Nye muligheder dukker op; det kan være i form af spændende møder eller et kursus, der virkelig vil få dig videre. Du vil nyde at være sammen med din partner, og denne har brug for din opmærksomhed. Der er flirt i luften, hvad enten du er single eller i et forhold.
PS: Arranger en spændende udflugt eller date.

STENBUK
Der er stor fokus på kommunikation, især mellem dig og din partner. Sørg for, at I får talt sammen, så I følger den samme kurs. Du nyder i det hele taget at tale med andre. Du får mange nye ideer, og de er bestemt værd at forfølge. Du kan mere, end du selv tror lige nu.
PS: Du har tendens til at bekymre dig for meget.

VANDBÆRER
Du har mange gode, personlige ressourcer at trække på. Derfor skal du heller ikke træde til side eller give op, når der er noget, du tror på. Det er ikke sikkert, at du kan få andre med, men så må du gå vejen alene. En god debat vil inspirere dig - omgiv dig med spændende mennesker.
PS: Tro på dig selv.

FISK
En yderst dejlig uge venter dig. Der er masser af mulighed for kærlighed og romantik. Alt, du behøver, er bare at være til stede. Du har en virkelig dejlig udstråling. Til gengæld bør du afholde dig fra at træffe vigtige økonomiske beslutninger til senere, du har ikke helt overblikket her. 
PS: Vær udadvendt og slå dig lidt løs.

søndag den 18. januar 2015

Uge 4 astrologisk set

Uge 4 astrologisk set

Indhold:
Information og tilbud

Gratis lokaleleje i AstrologiHuset

Rabatbilletter til messen i Falconer Center 30.1.-1.2.

Turen går ad H til – efterlysning

Esoteriske bøger næsten gratis

Hvor gammel er din sjæl?

Ugen, der kommer

Charlie Ebdo

Dansk Sprognævn

Schweiz og Danmark

Kongehusets hemmeligheder

Kronprinsen – en rigtig brobizze

Stormløb mod kronprinsen

Horoskoperne for de to bropassager – ikke heldigt

Lidt humor

Ugehoroskoper for alle tegn


Gratis leje for nye lejere i AstrologiHuset
Da vi har ledig kapacitet – og er du ny lejer - tilbyder vi gratis leje én dag eller aften, så du kan prøve vores lyse og venlige lokaler. Se www.astrologihuset.dk – lejer du flere dage i træk, får du den første dag gratis. Reservationen skal ske inden den 1. februar 2015 og anvendes senest den 1. april 2015. Mailadresse: astrologi@astrologihuset.dk

Rabatbilletter til messe – kun 35,00 kr.

Spar over halvdelen (normalpris 85,00 kr.) af billetprisen til messen den 30.1.-1.2. i Falconer Center. Du printer selv ud efter billedet her:

http://astrologihuset.dk/billet.JPG

AstrologiHuset deltager igen i år med prøvebehandlinger tarot, clairvoyance, astrologi og håndlæsning. Abonnenter på HOROSKOPET får disse til halv prs – 100 kr. Blot oplys navn eller abonnementsnummer.

Desuden sælges bøger, cd, dvd og meget andet med 20% rabat.


Efterlysning
I sommernummeret af HOROSKOPET har vi om temaet ”Rejsen går ad H… til – hvor H´et kan betyde både Himmel og det, der er værre. Har du oplevet ture, der adskiller sig kraftigt fra normalen, hører vi gerne derom. Især, hvis du var i Thailand den 26.12 2004. Vi vil skrive ekstra meget om tsunamien for nu 10 år siden.

Vi skal bruge det tidspunkt, du tager hjemmefra og låser døren efter dig, for her begynder rejsen i realiteten. Men vi vil også gerne bede om sted og afgangstidspunkter for fx tog, fly eller bus samt det tidspunkt og sted, hvor det gode eller dårlige skete.

Næsten gratis esoteriske bøger
Vi har fået endnu flere esoteriske bøger af Alice Bailey i boghandelen, også på engelsk. Her er der et par titler, der er udgået på dansk. Der er også kommer ekstra af de teosofiske bøger, hvoraf flere er udgået af handelen. Alle koster de kun 20 kr. stk. Mail evt. til: astrologi@astrologihuset.dk

Hvor gammel er din sjæl?
Jeg sender lige et link, vi har modtaget fra en læser. Det er dog mest af underholdende karakter, men noget kan det godt sige: http://www.gotoquiz.com/how_old

Ugen, der kommer - ugens grundlæggende energi
Konjunktionen er normalt det stærkeste enkeltaspekt i et horoskop. To planeter på linje er som to heste, der trækker på samme hammel, og det giver flere (heste)kræfter til de involverede planeter. De hurtige planeter danner naturligvis de fleste konjunktioner og aspekter i det hele taget. Mars er i denne uge i konjunktion (sambestråling) med Neptun, og det er to VIDT forskellige planeter. Derfor kan de stærke kræfter være svære at harmonisere. Der kan optræde en negativ effekt, og når Neptun er involveret kan det negative have at gøre med bedrag, illusioner, hemmeligheder, løgn, rygter eller utroskab. Det handler om det, der sker bag kulisserne. Aspektet er eksakt mandag, men virker nogle dage efter – det vil sige det meste af ugen. Men altså stærkest mandag, og måske allerstærkest om formiddagen og midt på dagen, hvor en anden tumling, Pluto, er i konjunktion med Månen, og begge står i spænding til Uranus i 12. hus. Meget kan komme ud af kontrol på en sådan dag, både politisk og økonomisk. Det giver uro i og iblandt mennesker, og det er virkelig en dag, hvor man skal vare sig for, hvad man siger og gør. Man skal kort sagt være på vagt over for alt mistænkeligt og mærkeligt, herunder aggressioner, krig, trusler og terror. Det behøver ikke være dagen, det hele sker på, men der kan blive besluttet noget eller skabt et fundament, som viser sit ansigt på et senere tidspunkt. Læg i øvrigt mærke til, hvad der gennemføres i dag. Det vil have en stærk virkning, men ikke altid lige positiv, kan man sige. Man bør altså ikke investere, købe, aftale eller implementere andet end det, der ikke kan være anderledes. Man kan udmærket begynde visse ting, fx at kulegrave en sag, lave budgetter og besparelser, gå i terapi eller på terapikursus eller selvudviklingskursus. Det er virkelig muligt at komme i kontakt med de dybeste årsager til ens problemer på en sådan dag, som også er som skabt til selvransagelse. Det skal lige tilføjes, at både Mars og Neptun er i spænding til Saturn, så det kan nemt blive en kaotisk dag. Især naturligvis for dem, der har planeter eller akser stående i ”spænding til spændingerne”.  Og faktisk er det først lige over midnat, at aspektet er eksakt, men det er tiltagende mandag og derfor lidt stærkere end om tirsdagen. Men begge dage er stærkt involveret i det aspekt, der gør, at det er svært at være i kontrol. Man skal lytte til intuitionen og ellers tage det hele stille og roligt – så roligt, man nu er i stand til det.

Dem, der har Solen stående i spænding, er fx dem, der er født i de første dage af Tvillingerne, Skytten, Jomfruen og Fiskene og dem, der er født i midten af Stenbukken, Krebsen, Vædderen og Vægten. De første har besøg af Neptun (og Saturn), de sidste af Pluto. Men alle, der har planeter stående de spændingsfyldte steder, og der er en del planeter ud over Solen, kan mærke spændingerne. Man skal passe på sig selv i denne tid – og naturligvis hinanden. 

Aspekterne var under opsejling i sidste uge, som man også roligt kan kalde kaotisk på internationalt plan, og mange enkeltpersoner har mærket til det. Allerværst naturligvis fx de efterladte i Frankrig.

Der er altså næsten kun tale om spændinger i denne uge. Dog er Solen i godt aspekt til stabilitetsplaneten Saturn, og aspektet er eksakt midt på ugen. Dette er til gengæld positivt og stabiliserende.


MANDAG
I dag er der hele to eksakte konjunktioner, læs den lange indledning, der står det hele. Desuden er Merkur og Venus fortsat i parløb (konjunktion), men den er ikke helt eksakt. Den står i Vandbæreren, og begge er i spænding til Jupiter, så spændingerne florerer på det kraftigste. Venus er i eksakt opposition til Jupiter, hvilket kan forårsage flyvskhed og andre former for utålmodighed. 

TIRSDAG 
Der er virkelig mange astrologiske faktorer til stede på himlen i dag. Nymånen er eksakt kl. 14.14, hvor Solen og Månen er i konjunktion. Man siger, at de konjugerer – er i sambestråling/konjunktion. Det er tid til at tage nye beslutninger, men man skal være lidt varsom med at føre dem ud i livet, medmindre det handler om de eksempler, der er nævnt i indledningen. Kl. 13.59 går Månen ind i Vandbæreren og skænker os et par dage med behov for frihed og særlige oplevelser. Mange vil protestere over for overgreb på friheden. 

Allerede kl. 10.43 går Solen ind i Vandbæreren og slår det samme tema an i en måneds tid. Ved aftenstide står Månen harmonisk til Saturn, og det stabiliserer følelseslivet og gør mange fornuftige, hvad angår følelser og handling. Og det kan nok være tiltrængt i en uge med mange spændinger.

ONSDAG
Om formiddagen står Månen flot til Uranus og giver mulighed for at være sammen på nye måder og at eksperimentere. Følelsen af frihed skal være til stede. Kl. 16.54 står Merkur stille (stationær) og begynder så småt at gå baglæns (retrograd). Det vil sige, at kommunikation og trafik ikke glider så let som normalt, så man må køre mere forsigtigt og udtrykke sig klart og forståeligt. Sidst på eftermiddagen og om aftenen udløser Månen spændingen mellem Merkur og Jupiter, som kan gøre nogle overstadige, overdrivende og overoptimistiske. Men humøret skal nok komme op at ringe denne aften.

TORSDAG
En nogenlunde stille dag i forhold til de andre dage i ugen (fredagen er også rimelig rolig). Kl. 13.48 går Månen ind i Fiskene og giver et par sensitive dage med fokus på den indre verden med drømme og intuition. Sidst på eftermiddagen og om aftenen er Månen i spænding til Saturn, og så gælder det om at tage tingene helt roligt, så man ikke kommer galt af sted. Tålmodighed er en borgmesterdyd.

FREDAG
I dag er der som tidligere nævnt også nogenlunde ro på, selv om der er en del spændinger, som bare ikke er eksakte. I dag er harmonien mellem Solen og Saturn eksakt, og det virker som tidligere nævnt stabiliserende. Midten af dagen byder på stærke, intense følelser, som kan slå over i lidenskabelighed.

LØRDAG
Kl 14.31 går Månen ind i Vædderen og giver et par dage med mere gang i den – mere hurlumhej, åbenhed og direkte tale. Om aftenen står Månen godt til Saturn, som giver ro og fornuft, og det er godt for en lørdag, hvor mange slår til Søren. Månen står også godt til Solen, og det giver harmoni og helhed.  Fredag og lørdag bliver derfor ugens mest harmoniske dage. Søndag aften er også rolig, se under denne.

SØNDAG
Midt på dagen, og noget af formiddagen, byder på uro og spændinger. Månen udløser spændingen mellem Uranus og Pluto, hvilken kan udløse konfrontationer og negative følelser som jalousi og misundelse. 

Det er noget helt andet, når vi når ud på eftermiddagen, især sidst på dagen, hvor Månen står flot til Merkur og Jupiter. Det højner humøret og giver optimisme. Dagen slutter af med maner og god stemning.

Charlie Hebdo 
Det verdensberømte satiriske ugeblad er udkommet kl. 6 her til morgen i et millionoplag for første gang i bladets historie. Det udkommer på 16 sprog, men en del kiosker har nægtet at sælge det. 

Horoskopet for udgivelsen er meget blandet, dels med ret mange harmonier, der viser, at stort set alle nu kender ugebladet (ugeblad hedder Hebdo på fransk). Men præcis kl. 6, hvor der var kø flere steder i Frankrig for at købe det første blad efter massakren, er der også stærke spændinger til stede.  IC står på Uranus (oprør, frihed) og udløser denne spænding til Pluto (død, transformation, vilje). Viljen til frihed er til stede, om man så må dø for det, man har kært.

Saturn er også i spænding til Neptun, som står lige på 3. husspids (kommunikation, presse) i Fiskenes tegn. Dette viser, at der dels er ofre, der har lidt, og nogle er døde. Og dels, at nogle kan blive ofre i fremtiden. 

Det er et meget spændende horoskop, der viser en enorm spændvidde fra det tragiske til en forhåbentlig lys fremtid, hvor det er vigtigt at tage kampen op nu. Giver man op på halvvejen, er alt tabt.

Saturn står i 12. hus (det religiøse aspekt) i spænding til Mars (voldsomhed), så forsiden, der viser Muhammed, der holder et skilt med teksten: ”Je suis Charlie” skal nok vække vrede hos nogle, der straks vil tænke i nye aktioner. Vi må sende lys og håbe, at det ikke sker.

Dansk Sprognævn
Vi skrev i sidste uge om kommaet og Dansk Sprognævn, som er oprettet den 17. marts 1955 og har nu til huse på Frederiksberg. Vi rettede en kritik mod nævnet på grund af den markant valne holdning, de lægger for dagen, når de bare lader stå til, at fx en bjørnetjeneste også kan være en meget stor tjeneste, fordi bjørnen er så stort et dyr. Sprognævnet noterer sig blot, at sådan er det. De gør ikke det mindste for at minimere udvandingen og misforståelserne. Hvis ikke der sker noget, må det nødvendigvis resultere i, at der skabes et Dansk Sprognævn II – eller 2.0, som vil tage kampen op. Og den beslutning må tages meget snart. Om få måneder står den progressive Sol i spænding til Pluto, og så skal der ryddes op og transformeres/omskabes. I det mindste på beslutningsplaner som en indledning til en senere implementering. Sker der ikke rigtigt noget, og det er jo altid op til personerne/organisationerne selv, så går det rigtig galt, når transit Neptun om nogle år spænder Solen op – og senere Månen. Det sker i perioden 2020-2025. Vi må se, om nævnet tager handsken op. Og i mellemtiden vil jeg holde skarpt øje med, om dette udtryk efterhånden udvandes til også at betyde, at man tager handsken på. For det kunne der jo sagtens argumenteres for. Især, hvis der er tale om arbejdshandsker… så risikerer man ikke at blive kaldt for Dansk Sproglevn.




Schweiz – og Danmark
Den schweiziske franc var efterhånden blevet så stærk, at dens faste tilknytning til euroen måtte ophæves. Nu bliver det spændende at se, om noget tilsvarende sker i Danmark, hvor vi også har låst kronen i forhold til euroen. Men de to landes horoskoper er ret forskellige i denne tid, så jeg vil ikke tro, at Danmark gør det.

Schweiz har to grundhoroskoper. Det første (for det gamle oprindelige land) er fra den 1. august 1291 kl. 11.25 i Altdorf. Ligesom Danmark fik man en moderne grundlov, og det skete næsten samtidig i de to lande. I Schweiz kom den til verden den 12. september 1848. Begge horoskoper har AC i Skorpionen, hvad der passer meget fint til de mange lukkede forhold, man gennem tiden har haft i landet, ikke mindst, hvad angår bankhemmeligheden. Pluto og Skorpionen symboliserer bankerne.

Danmark har Pluto i spænding, og så kan det være meget risikabelt – om end nødvendig - at foretage ændringer. I horoskopet for det moderne Schweiz i de næste par år står Neptun på Månen og IC i Fiskene, og så kan opgøret med hemmelighederne tages op. Månen er uaspekteret i landets horoskop, hvilket svarer ganske fint til den lukkethed, landet er karakteriseret ved. De tre vandplaneter er meget lidt betonet i horoskopet, til dels også vandhusene. Her er undtagelsen dog 4. hus, hvor både Månen og Saturn befinder sig. Saturn er i spænding til Solen, hvilket svarer fint til landets konservative grundindstilling. Jeg vil vurdere, at den flydende franc vil være at finde, i hvert fald frem til Neptuns udløsning af Sol/Saturn-oppositionen, hvor landet vil komme i krise af pænt store dimensioner, hvilket finder sted i 2020-24. Her kan flygtninge og indvandrere komme til at udgøre et væsentligt problem nationaløkonomisk.  

Kongehusets hemmeligheder
Vi har helt overset kongehuset i vores horoskoper for 2015, både i Astrologimagasinet og på bloggen. Det beklages, især fordi der både i kronprinsens og i dronningens horoskoper er nogle interessante spændinger, som forklarer, at de kommer ud for lidt af hvert i det næste års tid. Frederik har Saturn (faderen) i spænding til Månen i 4. hus (hjemmet, moderen). På vej både til og fra Herning kørte Frederik over Storebæltsbroen, mens alle andre biler pænt måtte vente til færdslen blev givet fri. Det bragte ham i stormvejr i medierne, så kan kom ud for en storm på to ”fronter”. Han skulle partout hjem på højtryk – og et efterfølgende lavtryk. Man må håbe, at dæktrykket i det mindste var i orden. Han kom altså ikke over broen under dække af nattens mulm og mørke uden at blive opdaget. 

At kongehusets chauffører kan træde på sømmet oplevede jeg for nogle år siden, da jeg havde været på besøg i Birkerød. På hjemvejen blev jeg passeret med rimelig stor hastighed af Krone 30, en blå Mercedes. Jeg holdt den tilladte hastighed, men Krone-chaufføren trak godt fra i overhalingsbanen. Jeg gav ham et lille dyt, men han reagerede ikke, hørte det nok ikke – måske forstod han sig bedre på Kroner end på ører…

Nå, men det er jo længe siden, tilbage til nutiden. Kronprinsen har besøg af hemmeligheds-, rygte- og afsløringsplaneten Neptun i disse tider. Den står i spænding til hans Sol i lighed med alle, der er født den 26. maj, uanset årstal (nu er det dem, der er født den 28.-30. maj, der må stå for skud i de næste par år). Når dette aspekt er inde i billedet, skal man passe på forhold, der har med vand og sundhed at gøre. Interessant nok passerede han vandet på vej til og fra et besøg på et stort sportsarrangement i Herning – og det siges jo, at sport skulle være sundt. Det er klogt at blive tjekket af en alternativ behandler, for det er, når man er rask, man skal lade sig undersøge. Når man er blevet syg, kan det være for sent. Dronningen har sin Mars stående rimelig tæt på kronprinsens Mars, så hun er udfordret i de næste par år af en Neptunspænding. Man kan kun anbefale hende at holde op med at ryge og i det hele taget leve sundt.

Det er for nylig kommet frem – men det kan naturligvis være et rygte - som også symboliseres af Neptun - at hun på et tidspunkt har kæmpet for af får en større apanage-forhøjelse igennem til Alexandra, og det skulle angiveligt være lykkedes ifølge et af formiddagsbladene. Den progressive Merkur (trafik, kommunikation) står i spænding til skæbneplaneten Saturn, som står i 10. hus (mål). Nu går dronningen jo nok ikke af, for der er ikke tradition for abdikation i Danmark. Det er ca. 600 år siden, at en konge abdicerede. Men astrologisk set burde hun gøre det og overlade biksen til Frede, i hvert fald i løbet af de næste 3 år, hvor Neptun spænder både Mars og Venus op. Men nu skal kronprinsens bro-eskapade lige gå i glemmebogen først, så må vi se, hvad der sker.  Måske kommer der andre hemmelige ting på bordet, som har været forsøgt hemmeligholdt på bedste Neptun-maner. 

Kronprinsen måtte lægge sig fladt ned og undskylde kørslen på broen. Behøver jeg at sige, at Neptun også står for løgne, selv om det naturligvis også kan være af den hvide slags.


Stormløb mod kronprinsen
Danmarks kommende konge er født i det rastløse tegn - Tvillingerne. Han fik nærmest en kold skulder midt i stormens rasen. Til gengæld nåede han lige at tage Herning, Jyske Bankboxen og seerne med storm, inden mediestormen brød løs i noget, der nærmest lignede et jordskælv.

Frederik er noget af en frygtløs stuntman, der nærmest med dødsforagt kaster sig ud i ganske farefuld færd. Måske har han været træt og virkelig troet på, at hans bil lige præcis nåede at smutte med over broen, før den blev lukket – begge gange!

Mange synes, at Frede har en pære løs – ja, at han faktisk helt tabte fatningen. Og med en forklaring, som var helt Borte med blæsten.

Det kan godt være, at politiet har givet tilladelse, men det gør de kun, hvis der spørges, så moralsk set ER det kronprinsens ansvar. Men som altid er der en højere mening med alt, og i dette tilfælde kunne der være tale om, at vejen nu er banet for at opdele køretøjerne i 3 kategorier i stedet for kun to som nu, hvor de vindfølsomme køretøjer er de første, der sorteres fra. Resten kunne sikkert sagtens opdeles i to kategorier, hvor de tungeste får lov at passere i solid afstand fra hinanden. På den måde går landet ikke helt i stå på grund af vejret, som helt sikkert ikke vil blive mildere stemt i de næste årtier. Dertil har vi udfordret jordklodevæsenet for meget gennem vores ansvarsløse adfærd over for miljøet og naturen i det hele taget.


Horoskoperne for de to passager – ikke optimale
Kronprinsen kørte over broen første gang kl. 15.15 søndag den 11. januar, hvor DC stod på Pluto og udløste spændingen til Uranus. Desuden stod MC tæt på Neptun (vand) og udløste dennes spænding til Saturn (skæbne, forsinkelser). Mars (bøvl, temperament) var på vej ind i denne spænding. Altså et ret spændingsbetonet tidspunkt at passere på, selv om Månen dog stabiliserede tingene lidt. Hjemad var det ikke meget bedre. Her passerede han broen kl. 2.53 den 12. januar 2015 med MC i spænding til Saturn og Mars, og dermed også Neptun. AC stod i spænding til Merkur (trafik) og Venus (biler). 

PS. I sidste uge lagde jeg et imaginært interview med kronprins Frederik direkte på bloggen. Dette interview besluttede jeg dels at gøre endnu sjovere og endnu længere – og ikke mindst: Det skulle være sådan, at man kunne lære mere om Tvillingernes tegn ved at læse det. Det tilhører altså en helt ny kategori nemlig interview, der aldrig har fundet sted. Men som altså er både sjove og lærerige. Det gamle interview på bloggen er nu udskiftet med det nye. Man kunne tænke sig en hel serie af interviews i den kategori, hvis det falder i god jord. Det skal slås fast med syvtommersøm, at teksten er skrevet i en god mening og i respekt. Jeg er absolut ynder af kongehuset, ikke mindst kronprinsen. Og jeg ville aldrig skive noget sådant, hvis jeg ikke holdt af personen.

Frankrig og Danmark
Det var ellers noget af en kugleregn, der fandt sted i det franske!

Ja, det kan man roligt sige, og nogle kom fra en shot-gun.

Så var det meget mere stille og roligt her til lands – vi nøjedes med stormen: E-gon 

UGEHOROSKOP uge 4 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
Du har brug for frihed til at gøre tingene på din egen måde. Du kan nemlig have lidt svært ved at arbejde sammen med andre. Det betyder dog ikke, at du ikke tænker på andre. Din indfølingsevne er god, og det kan du bruge til at få det bedste ud af forhandlinger.  
PS: Du holder af at ”dovne”, men det kan blive for meget.

TYR
Du har fuld fart mod dine mål, og stor fokus på karrieren. Du er ikke bange for at tage chancer, og du vil få succes med det. Dit fundament kan dog halte lidt på grund af manglende fokus. Uden støtte fra familie og partner når du ikke langt, så sørg for at er lidt opmærksom.
PS: Stresset? det vi hjælpe dig at meditere.

TVILLING
Se på, om du nu også er der, hvor du gerne vil være. Uden du har lagt mærke til det, kan du nemlig have taget en anden vej, end planlagt. Se også på, hvad du reelt bruger din tid på, du har brug for at være effektiv, hvis du skal nå alt det, du gerne vil. 
PS: Der er måske et mål, der skal ændres lidt.

KREBS
At have balance i det daglige er vigtigt for dig, især i denne periode. Det betyder meget for dig, hvad andre mener og tænker, men du kan bruge for meget tid på at spekulere over dette. Din partner og en god ven kan være en stor støtte, men glem, hvad alle andre tænker – hvis du kan.
PS: Pas på pengene, vær lidt nærig.

LØVE
Hvis tingene ikke lige falder på plads for dig, så bliver du let frustreret. Du er samtidig meget kritisk overfor dig selv og dine egne projekter. Det har du ingen grund til, men det kan være svært for dig at lave om på lige nu. Fokuser på det, der går godt, og hæng dig ikke i detaljer.   
PS: Find på noget sjovt at foretage dig.

JOMFRU
Dit overskud er ikke så stort i denne uge, og du vil sikkert føle, at alle andre har meget mere at bidrage med end dig.  øjeblikket. Du kan med held bede om hjælp, du har selv hjulpet andre, så de vil være mere end villige til at være der for dig. Lad familien tage lidt over på hjemmefronten.                                                                                                                                   
PS: Slip kontrollen og lad andre tage sig af dig.

VÆGT
Når der er noget, som du finder interessant og spændende, kan du komme meget langt. I modsat fald er det svært for dig at komme i gang med rutineopgaverne og det, du ikke har lyst til. Dette kan stå i vejen for dig, men bed om hjælp. Der viser sig en masse spændende muligheder.
PS: Hold dig ikke tilbage.

SKORPION
Du vil føle dig presset fra mange sider, og forventningerne til dig er høje. Det stresser dig, og du kan få svært ved at slappe af. Det vil hjælpe dig at komme lidt ud, eventuelt bare at gå en tur, så du kan samle dine tanker. Du har brug for en timeout ind i mellem.
PS: Sig ikke ja til alle de opgaver, du bliver spurgt om.

SKYTTE
Det kniber med kommunikationen, især når du direkte skal samarbejde med andre. Du vil have svært ved at begynde på noget nyt, og samtidig har du også svært ved selv at lære nye ting. Det vil virkelig irritere og frustrere dig, men det er heldigvis midlertidigt.
PS: Arranger noget spændende i weekenden.

STENBUK
Der vil være udfordringer på det økonomiske område. Måske har du brugt lidt for mange penge under udsalget, eller du har nogle større regninger, som nu forfalder. Du må tage et kig på dit budget, så falder det på plads. Du har brug for tid til at tænke og lægge planer for den næste tid. 
PS: Det vigtigste for dig er at have et godt overblik.

VANDBÆRER
Der kan let opstå misforståelser mellem dig og dem, du omgiver dig med. Derfor arbejder du også bedst alene. Vent med at begynde på nye opgaver, de vil nemlig ikke komme så godt fra start lige nu. I det hele taget kan ugen blive lidt udfordrende, så sørg for, at du ikke fylder din kalender helt op.
PS: Det er o.k. at være lidt egoistisk.

FISK
Du kan ende med at løbe meget hurtigt, uden du faktisk når noget særligt derved. Det er derfor vigtigt, at du har et godt overblik, og når du mister det, så stop op, træd et skridt tilbage og sørg for, at du atter kommer på rette spor. Du må have kontrol over både dig selv og dine projekter. 
PS: Forbered dig på, at der opstår forsinkelser.

onsdag den 14. januar 2015

Breaking - interview med kronprinsen!


Et liv i overhalingsbanen – kongelig og lærerig humor
Dette interview kom til mig midt om natten. Jeg vågnede som vanligt ret tidligt og kunne tage de nødvendige notater og nedskive dem i endelig form på computeren på jobbet. En sådan er jeg ikke normeret med derhjemme, hvad der også ville være noget af et skråplan.
Dette imaginære interview besluttede jeg senere at gøre endnu sjovere og endnu længere – og ikke mindst: Det skulle være sådan, at man kunne lære mere om Tvillingernes tegn ved at læse det. Det tilhører altså en helt ny kategori, nemlig interviews, der aldrig har fundet sted. Men som altså er både sjove og lærerige. Det gamle interview bliver senest mandag udskiftet med det nye. Man kunne tænke sig en hel serie af interviews i den kategori, hvis det faldet i god jord. Det skal slås fast med syvtommersøm, at teksten er skrevet i en god mening og i respekt. Jeg er absolut ynder af kongehuset, ikke mindst kronprinsen. Og jeg ville aldrig skive noget sådant, hvis jeg ikke holdt af personen.


  • Frederik, hvorfor brød De forbuddet og kørte over broen hele to gange i søndags?
  • Jeg havde købt returbillet, og desuden gik der sport i det! Jeg har vel også en vis form for fri overkørselsret.
  • Er De ikke noget af en brobizze?
  • Nej, jeg skulle jo hjem for at køre børnene i skole næste morgen – og i øvrigt er det hele en storm i et glas vand! Jeg fortryder, at jeg ikke havde taget min våddragt med, så jeg kunne svømme over bæltestedet. Ikke under, bare rolig. 
  • Men er det ikke forkert sådan at blæse på reglerne?
  • Jeg er jo landets kommende konge, må De huske, og desuden havde jeg en aftale om speeddating efter showet!
  • Derfor behøver De jo ikke sådan at over-rule!
  • Nu må De også lige huske på, at det var første gang, jeg havde sådan et rigtigt blowjob!
  • Jeg forstår, men hvad har De sagt til børnene om det?
  • Jeg sang en sang for dem, og snip, snap snude, så var historien ude.
  • Må jeg spørge: Hvilken sang var det?
  • Bro, bro drille.
  • Nå, men hvad sagde du til konen så?
  • Jeg sang en sang!
  • Igen?
  • Ja, men denne gang var det ”Bridge Over Troubled Water”.
  • De tog ikke bare ansvaret på Dem?
  • Nej da!
  • Hvad mente hun om det?
  • Jeg sang bare en ny sang, nemlig ”The Answer is Blowing in the Wind”.
  • Nå, men håber De engang at få en bro opkaldt efter Dem?
  • Det er sandelig et vanskeligt spørgsmål. Jeg tror, at klappen er gået helt ned!
  • Det må så være broklappen?
  • Ha, De er sørme en vittig hund! Skulle De mon være bevidst om, hvad forskellen er på en hund?
  • Nej, nu er vi for langt ude. Der kan da ikke være forskel på en hund, for pokker!
  • Jo, for den g-ø-r med begge ender!
  • Nå, tilbage til virkeligheden. Kunne De ikke godt ønske at få en bro opkaldt efter Dem?
  • Jo, det ville da være skønt – og det SKAL jo være skønt at være konge engang - som Preben Kristensen nok ville udtrykke det.
  • Hvad skal broen så hedde?
  • Kronprins Frederiks Bro! 
  • Er det ikke lidt uoriginalt, når der allerede findes en bro med det navn?
  • Nå ja, til den tid er jeg jo nok konge, så kan den hedde Kong Frederiks Bro – eller bare Fredes Bro. Men hvis det bliver inden min mor gå af, så kan den passende hedde Kronprins Frederiks Bro 2.0 
  • Ja, DET ville jo godt nok være symbolsk!
  • Ja, i mere end én forstand, og det er godt, for jeg er jo Tvilling, og så er alting ligesom dobbelt, ik? To gange tog jeg broen med storm. Desuden har jeg selv tvillinger – og derudover 2 børn. Og for at det ikke skal være endnu mere løgn - også to forældre. Og to brødre. Min bror en sørme også Tvilling, og det er min far også – 2-tallet igen! Min mor adskiller sig ved at være Vædder, så det varer nok ikke længe, får hun også begynder at interessere sig for Vædde(r)løb.
  • Men De har trods alt ikke to koner endnu?
  • Nej, men det kan jeg jo blive nødt til, for ellers passer mit hor-oskop jo ikke. Men sig mig: Hentyder De måske til det med blowjobbet?
  • Næh nej, det ville jo være majestætsfornærmelse. Nu synes jeg, at vi stopper!
  • Ja, det skulle jeg selv have gjort i søndags!
  • Nå, men hav det nu rigtigt godt!
  • Selv tak!
  • Hov, jeg glemte for resten at spørge Dem om, hvad ytringsfrihed betyder for Dem?
  • At man må sige, hvad man mener!
  • O.k., men hvad mener De så?
  • Je suis Frederic´(ou Pingo), roi de Danemark – futurissement.
  • Er det virkelig alt, hvad ytringsfrihed betyder for Dem?
  • Nej, ikke helt. Det betyder også, at man selv kan bestemme, om man vil svare på flere spørgsmål!
  • Vil det sige, at det muntre interview er slut nu?
  • De er sandelig ikke til at holde noget skjult for!
  • Nå, men så tak for interviewet!
  • Selv tak og i lige måde - jeg er jo Tvilling: Tak-tak. Nu vil jeg tage til Qatar og se håndbold, hvor der jo også er to hold og to dommere. Håber vi løber stormen af og vinder – og undgår sand- og ørkenstorme. Til gengæld håber jeg at få serveret masser af gode sand-vitser.  
  • Der er jo en bro på vejen derned, hvordan vil De tackle denne udfordring?
  • Der er kun én, og det er herhjemme, for jeg vil naturligvis undgå Storebæltsbroen, hvor man efter hånden kender mig. Jeg tager helt klart Øresundsbroen, hvor jeg er ganske ukendt – i hvert fald på den kedelige, blæsende måde. Og man ved jo aldrig, om det blæser op igen, så vi får en slags triple-storm. Så ville man for det første risikere overskrifter som ”Broen over floden Kvaj” – og måske også give stormen navnet Frede, eller måske Pingo. På den måde når jeg sikkert frem, og for en sikkerheds skyld tanker jeg også lige reservetanken. Au reservoir!
  • Ja, ha, den var dobbelt på mindst to måder: Både tanker og tanker er Tvillingerne, som jo er Deres stjernetegn. Men har De virkelig både en almindelig tank og en reservetank i Deres auto? 
  • Ja, netop, fordi jeg er Tvilling, så er alting dobbelt. Både når jeg tanker og tænker, er alting dobbelt. Det er altid godt et have en reservetanke klar, hvis den første tanke ikke virker! Men det gør den nu næsten altid, for det kan godt være, at De er god, og for den sags skyld også alle andre. Men en Tvilling at altid dobbelt så god!
  • Nå, nu kommer vi vist for langt ud ad Tvillinge-tangenterne – begge to!
  • Nej, os Tvillinger kan man aldrig få for meget af, selv om vi taler og taler i ét væk. Som Tvilling er jeg jo en mand af få tusinde ord. Og mit tegn elsker også en god joke. Ved De forresten, hvem verdens første taler var?
  • Nej, det kan jeg ikke lige huske!
  • Det var Neandertaleren, ha-ha, var den ikke sød?
  • Jo, den var rigtig nuttet, men skulle vi ikke se sat få sluttet dette lange interview af, det er allerede nu klar til Guinness Book of Records?
  • Som De vil, men så er De selv ude om det! Som Tvilling kan man tale i timevis - samtidig med, at man både laver mad of ser tv – har jeg hørt.
  • Hvad mener De med, at jeg selv er ude om det?
  • De har jo fortalt, at De er født i Fiskenes tegn, og så vil jeg forudsige Dem, at De ikke kan undgå at få abstinenser, når jeg standser talestrømmen, ha! Roger! Og i øvrigt har jeg besluttet at undgå bøvlet med broer. Jeg tager i stedet luftskibet og dermed luftbroen, så jeg undgår at få Qatar af al det bøvl.
  • Hov, for resten, jeg har helt glemt at spørge Dem om det allervigtigste – nemlig, om De skulle ønske også at få en orkan opkaldt efter Dem?
  • Jo tak, bare det ikke giver mig et folkeligt tilnavn som fx Orkan Frede, det ville være uheldigt. Der var jo i øvrigt to storme to dage i træk, og det er aldrig sket før, at noget har givet så meget træk. Vi kan jo vente, til dette sker igen, og så kan vi kalde orkanerne for Orkanen Tvillingerne, så er de på en måde opkaldt efter mig. Jeg er jo Tvilling.    
  • Nu må vi vist hellere se at få afsluttet dette maraton-interview, for nu at blive i sportsjargonen. Faktisk har vi allerede sluttet af to gange!
  • Nej, det bliver til to gange to gange!
  • Ok da, så siger jeg dobbelt undskyld!
  • Tak og sov godt, skal De have en godnatsang?
  • Nej tak, for så ved jeg jo, hvad De vil synge!
  • Ja, det har De ret i, godnat!
  • Godnat!
Det var vel nok et sjovt interview. Vi kom vidt omkring på rejse- og verdenskortet. Og jeg må jo sande, at han er en mand af få tusinde ord, som det sig hør og bør for en Tvilling. Ja, han er jo endda også pseudotvilling med den korte afstand, der er aldersmæssigt til hans bror, kornprinsen – nå, så den forhenværende kornprins da. Nu bor han jo i København, så han kan komme hurtigere til motorløb. For ham er der jo også gået (motor)sport i den. Måske vi skulle kalde ham for kromprinsen nu - det ville da i hvert fald være helt forkromet, for nu at blive i bilsproget. Nå, men nu er den bil vist både parkeret og spoleret – ja, nærmest ophugget.
Det siges, at man efter dette påtænker nye navne til både Korsør og Storebæltsbroen: Port-au-Prince og Golden Gate Bridge.
Tak for turen – og husk at læse den lange humor om Skytten Helles Bebudelse i Bilka fra i søndags. 


Charlie Hebdo udkommet

Charlie Hebdo er nu udkommet

Det verdensrømte satiriske ugeblad er udkommet kl. 6 her til morgen i et millionoplag for første gang i bladets historie. Det udkommer på 16 sprog, men en del kiosker har nægtet at sælge det.

Horoskopet for udgivelsen er meget blandet, dels med ret mange harmonier, der viser at stort set alle nu kender ugebladet. Med præcis kl. 6, hvor der var kø flere steder i Frankrig for at købe det første blad efter massakren, er der også stærke spændinger til stede.  IC står på Uranus (oprør, frihed) og udløser denne spænding til Pluto (død, transformation, vilje). Viljen til frihed er til stede, om man så må dø for det, man har kært.

Saturn er også i spænding til Neptun, som står lige på 3. husspids (kommunikation, presse) i Fiskenes tegn. Dette viser, at der dels er ofre, der har lidt, og nogle er døde. Og dels, at nogle kan blive ofre i fremtiden.

Det er et meget spændende horoskop, der viser en enorm spændvidde fra det tragiske til et forhåbentlig lys fremtid, hvor det er vigtigt at tage kampen op nu. Giver man op på halvvejen, er alt tabt.


Saturn står i 12. hus (det religiøse aspekt) i spænding til Mars (voldsomhed), så forsiden, der viser Muhammed, der holder et skilt med teksten: ”Je suis Charlie” skal nok vække vrede hos nogle. Vi må sende lys og håbe, at det er slut med blodudgydelserne. Læs evt.også indlægget fra søndag.

mandag den 12. januar 2015

Frede - en rigtig brobizze

Dette er naturligvis den helt korrekte overskrift til indslaget om kongehuset!

GODT NYTÅR

Kongehusets hemmeligheder


Et liv i overhalingsbanen

Frederik - en rigtig brobizze

Vi har helt overset kongehuset i vores horoskoper for 2015, både i Astrologimagasinet og på bloggen. Det beklages, især fordi der både i kronprinsens og i dronningens horoskoper er nogle interessante spændinger, som forklarer, at de kommer ud for lidt af hvert i det næste års tid. Frederik har Saturn (faderen) i spænding til Månen i 4. hus (hjemmet, moderen). På vej både fra og til hjemmet kørte Frederik over Storebæltsbroen både ud og hjem, men alle andre biler pænt måtte vente, til færdslen blive giver fri. Det bragte ham i stormvejr i medierne, så kan kom udfor for storm på to ”fronter”. Han skulle partout hjem på højtryk – og et efterfølgende lavtryk. Man må håbe, at dæktrykket i det mindste var i orden. Han kom altså ikke over broen under dække af nattens mulm og mørke uden at blive opdaget, og det kan kun være Frederiks ansvar, selv om jeg af erfaring ved, at de kongelige chauffører godt kan træde på sømmen, når de bevæger sig rundt i trafikken, også selv om de er ganske alene i bilen. For nogle år siden han jeg været på besøg i Birkerød. På hjemvejen blev jeg passeret med rimelig stor hastighed af Krone 30, en mørkeblå Mercedes. Jeg holdt den tilladte hastighed, men Krone 30-chaufføren trak godt fra i overhalingsbanen. Jeg gav ham et lille dyt, men han reagerede ikke – måske forstod han sig bedre på Kroner end på ører…

Nå, men det er jo længe side, tilbage til nutiden. Kronprinsen har besøg af hemmeligheds-, rygte- og afsløringsplaneten Neptun i disse tider. Den står i spænding til hans Sol i lighed med alle, der er født den 26. maj, uanset årstal (nu er det dem, der er født den 28.-30. maj, der må stå for skud i de næste par år). Når dette aspekt er inde i billedet, skal man passe på forhold, der har men vand og sundhed at gøre. Interessant nok passerede han vandet på vej til og fra et besøg på et stort sportsarrangement i Herning – og det siges jo, at sport skulle være sundt. Det er klogt at blive tjekket af en alternativ behandler, for det er, når man er rask, man skal lade sig undersøge. Når man er blevet syg, kan det være for sent. Dronningen har sin Mars stående rimelig tæt på kronprinsens Mars, så hun er udfordret i de næste par år af en Neptunspænding. Men kan kun anbefale hende at holde op med at ryge og i det hele taget leve sundt.

Det er for nylig kommet frem – men det kan naturligvis være et rygte - som også symboliseres af Neptun - at hun på et tidspunkt har kæmpet hårdt for af får en større apanage-forhøjelse igennem til Alexandra, og det skulle angiveligt være lykkedes ifølge et af formiddagsbladene. Den progressive Merkur (trafik, kommunikation) står i spænding til skæbneplaneten Saturn, som står i 10. hus (mål). Nu går dronningen jo nok ikke af, for der er ikke tradition for abdikation i Danmark. Det er ca. 600 år siden, at en konge abdicerede. Men astrologisk set burde hun gøre det og overlade biksen til Frede, i hvert fald i løbet af de næste 3 år, hvor Neptun spænder både Mars og Venus op. Men nu skal kronprinsens bro-eskapade lige gå i glemmebogen først, så må vi se, hvad der sker.  Måske kommer der andre hemmelige ting på bordet, som har været forsøgt hemmeligholdt på bedste Neptun-maner.


Frede forsøgte sig med en bortforklaring om, at hans bil lige akkurat havde nået at slippe med over broen, før den lukkede, men det passede altså ikke, og han måtte lægge sig fladt ned og undskylde. Behøver jeg at sige, at Neptun også står for løgne, selv om det naturligvis også kan være af den hvide slags.

PS. Måske har Frede på sin stormtur gjort stormkur - nå nej, han er jo stadig stormende forelsket i sin Mary.