søndag den 9. september 2012


 

Information

Der bliver en mindre omgang i denne uge på grund af færdiggørelse af næste nummer af HOROSKOPET, der er hos abonnenterne i slutningen af ugen og i kioskerne torsdagen efter. Der er en artikel om Lady Gaga, som lige har givet koncert i Danmark, om overgangsåret 2012, Rigets tilstand, stort tema om karmisk clairvoyance, Özlem Cekics horoskop, om besættelser og meget andet.

Abonnenter får kæmpefordele i HOROSKOPET PLUS

Som abonnent bliver du nu forkælet på det groveste. Du får hvert år et gratis årshoroskop, og du får 20% rabat på både ikke nedsatte og mange nedsatte varer.

Nye abonnenter kan abonnere for 2012 til halv pris og alligevel få horoskoper til en værdi af ca. 700 kr. som gave til sig selv eller andre.

Bestil en fortegnelse over alle fordele, som også indfatter 20% rabat på personlige konsultationer hos astrolog Karl Aage Jensen, blot for at nævne nogle eksempler.

 

Ugen, der kommer

Ugens temaer er en harmoni mellem kærligheds- og værdiplaneten Venus og friheds- og originalitets-planeten Uranus, så hvad angår kærlighed, værdier og nye impulser kan det blive en meget spændende uge, hvor man kan vinde den store gevinst, selv om der vil være enkelte dage, hvor aspektet ikke ”giver” så meget. Solen er i eksakt konjunktion med Merkur midt på dagen mandag, og det giver megen fokus på skrift, tale, aftaler og anden kommunikation. Effekten er der resten af ugen, men er svagere, når vi når weekenden. Det er månedens bedste uge til at tage beslutninger eller udføre dem. Køb, salg og kontrakter er også fint, men læs under de enkelte dage, hvornår du alligevel skal passe lidt på.

 

Mandag kan være noget lumpen, især hvis man er for hurtig eller generelt mangler tålmodighed. Dette gælder især i de tilfælde, hver der er følelser med i spillet, her kan lunten være kort. Pas på overdrivelser af enhver art. Og vær ikke alt for højtråbende.

Tirsdag er meget mere harmonisk, da Månen (følelser) står ovenud flot.

Onsdag slutter Månen sig til Venus, og både følelser og kærlighed er meget harmonisk. Især om eftermiddagen og om aftenen. Allerbedst er det lige omkring kl. 18.00. Hvis du skal noget specielt, så gør det der.

Torsdag er harmonien mellem Venus og Uranus helt eksakt, så dagen er god, især eftermiddagen, når Månen er kommet fri af spændingen til Mars.

Fredag er Månen i spænding til Neptun i dagtimerne, men det er værst om eftermiddagen, hvor der kan herske nogen forvirring omkring følelser.

Lørdag er en god dag. Slå til og skab en skøn dag. Undgå dog at blive alt for overstadig, da Månen har en spænding til Jupiter.

Søndag er ugens mest harmoniske dag, så her skal der hygges og aktiviseres. Ikke meget kan gå galt på en sådan dag. Tværtimod.

 

Villy Søvndal er gået

Søvndal er ikke længere formand for SF, og han udtaler, at det har været planlagt i årevis, at det skulle ske nu. Han efterlader et parti i krise, og den bliver svær at komme fri af, også astrologisk set, da de stærke spændinger, vi gennem tiden har skrevet så meget om, holder ved til begyndelsen af 2014.

At Villy gik var ikke den store overraskelse astrologisk set, men jeg havde troet, at SF først ville have forladt regeringen. Nu kan det være, at det ikke sker – vel at mærke sker det nok under alle omstændigheder senest ved næste valg. Men der er så tilpas mange spændinger i partiets horoskop, at det stadig ikke kan udelukkes, at de forlader regeringen. Læs gåden den lange artikel om Rigets tilstand i det nye nummer af HOROSKOPET, der udkommer i slutningen af ugen.

Hvem bliver efterfølger?

Ida Auken har det bedste horoskop i denne tid og er astrologisk favorit, hvad der dog ikke hjælper meget, hvis hun ikke stiller op. Sker dette ikke, må det blive Astrid Krag, selv om hendes personlige gennemslagskraft ikke er den allerstørste. Hun er født i Skorpionens tegn og har derfor en jernvilje, som der også bliver brug for. Det bliver meget spændende at følge slagets gang.

 

UGEHOROSKOP uge 37 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk

 

VÆDDER
Du har i den grad brud for, at der sker noget spændende, nyt og anderledes. Heldigvis har du selv mange ideer, så du behøver ikke at vente på, at andre tager initiativ. Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye ting, men du vil til tider føle dig lidt stresset, da tempoet er højt og, du har travlt. Det er dig selv der skaber de dramaer, der opstår.  
PS: Begynd ikke på for meget på en gang.
TYR
Dit vanlige lidt forsigtige jeg bliver kastet overbord, og du tager chancer, du normalt ikke vil. Det giver nye muligheder, som bliver meget spændende. Du er villig til at teste dine egne grænser, og du bliver belønnet for det. Du kommer ikke helt ud, hvor du ikke kan bunde, så du skal ikke være nervøs, og det bliver sjovt.
PS: Du kan være heldig med penge.
TVILLING
Andre mennesker tiltrækkes af din måde at tænke op og din optimistiske indstilling til tingene, samtidig kan du sagtens rumme andres særheder. Du hænger dig ikke i småting og ligegyldige detaljer, hvilket gør tingene meget lettere for dig selv. Når det kommer til familien, er det dog ikke helt så enkelt, de er ikke helt lette at være sammen med.
PS: Hold fast i din mening.
KREBS
Der er fokus på din bolig, og du vil virkelig nyde at gå på indkøb og købe lidt nyt til denne. Det kan også være dig selv personligt, du ønsker at forkæle. Pas dog på impulskøb. Til tider kan det stadig knibe med kommunikationen, og du skal passe på med, hvad du deler med andre, du kan komme til at høre det fra anden side, senere.
PS: Pas lidt på, når du færdes i trafikken.
LØVE
Får du nok ud af dine penge? Det er en god ide, hvis du gennemgår din økonomi og ser, om der kan spares lidt på budgettet. Det kan også være en god ide, at du sætter noget til salg, som du ikke længere bruger. Du har brug for at bruge tid hjemme, så du kan lade op og slappe af, sæt derfor tid af til det i kalenderen.
PS: Husk familien.
JOMFRU
Bered dig selv på overraskende forsinkelser således du sætter ekstra tid af til dine opgaver i kalenderen. Du er til tider også for optimistisk med, hvad du kan nå, men du er effektiv, så det går. Dit arbejde interesserer dig, og du bruger en del tid og tanker her, så du kan godt komme til at glemme familien lidt.
PS: Andre kommer for at få råd og vejledning.
VÆGT
Andre mennesker kan stresse dig unødigt, derfor er det en god ide, hvis du begrænser dig lidt og ikke siger ”ja” til alt for meget. Du kan være noget glemsom, og det gør, at du er længere om tingene i det daglige. På jobbet vil du heller ikke have helt let ved at se igennem problemer og få dem løse. Du får en spændende og god weekend.
PS: Du trænger virkelig til at forkæle dig selv.
SKORPION
Du må være meget fleksibel i den kommende uge. Planer vil blive ændret i sidste øjeblik og tingende bliver i det hele taget ikke, som du har tænkt dig. Det er især på jobbet, du vil opleve et omskifteligt miljø. Derfor har du brug for, at slappe af og lade på hjemme. Det vil du nyde at gøre sammen med din partner.
PS: Detaljer er vigtige.
SKYTTE
Ingen kommer til at kede sig i dit selskab. Du er meget kreativ og iderig, så du kan hurtig stable nogle spændende arrangementer på benene. Egentlig har du det bedst, hvis det er dig der bestemmer farten og sætter dagsordenen, men det passer heldigvis for det meste også familie, kollegaer og venner udmærket.
PS: Husk at kommunikere planerne ud.
STENBUK
Der er en del snak på jobbet, og det kan irritere dig, da I ikke rigtig kommer nogle vegne. Du er imidlertid selv med til at skabe den lidt hyggelige og afslappende stemning. Diskussioner kan opstå, og det dræner dig fra energi. Alt i alt når du meget mere, hvis du arbejde alene. På hjemmefronten får du meget travlt.
PS: Glem ikke din partner.
I
VANDBÆRER
Andre mennesker vil være generøse med råd og vejledning, men, du ved selv bedst Derfor bør du også følge din egen intuition og gå dine egne veje. Tør du tage en chance eller to, vil du opleve, at du får succes og nye døre vil åbne sig. Du er hurtig til at udtale dig, og du får ikke altid tænkt dig godt nok om, så pas lidt på.
PS: Stå ved dig selv.
FISK
Der skal ikke så meget til, før temperamentet løber af med dig. Du lader dig let provokere, og det kan komme til skænderier imellem dig og andre, du møder. Du kommer til at tælle til ti, for det kan ikke betale sig, du spilder bare din tid. Du skal have ro omkring dig, før du kan fordybe dig i dine opgaver.
PS: Ryd op omkring dig på din arbejdsplads.

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar