søndag den 30. september 2012


Hej
Besøg os i dag på messen i Øksnehallen, Halmtorvet 11, hvor det skulle være muligt at få en fribillet (VIP) ved indgangen. Det var der mange, der fik i går.
Abonnenter får prøvebehandlinger til halv pris, bare husk abonnementsnummer. Bøger, cd, dvd og englekort sælges med 20% rabat.
Ugen, der kommer, lægges direkte på bloggen mandag.
 
 
UGEHOROSKOP uge 40 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk

 

VÆDDER
Det gælder om, at du ser fremad og planlægger, frem for at lade tankerne kredse om tidligere fejltagelser. Du har mulighed for at komme langt, men det kræver også, at du bliver ved og ikke giver op. Du vil føle dig stresset og nervøs over visse ting, men det går over, hvis du bare holder ud. Undlad at skabe dramaer i dit parforhold.   
PS: Grib de chancer, du får/har fået.
TYR
Undlad at spise for meget af det søde og det usunde, for det vil få dig til at føle dig ude af balance. Sørg for at spise sundt og få noget motion. Du vil have en travl hverdag, og der kan være svært, at følge med. Du vil have det bedst, hvis du har selskab, det får rutineopgaverne til at gå meget hurtigere, teamwork er sagen.   
PS: Lad ikke andre bestemme for dig.
TVILLING
Selvom det bliver en virkelig travl uge, hvor alle omkring dug kræver din opmærksomhed, så vil du føle dig fuld af energi og overskud. Jo mere der sker omkring dig, jo hurtigere vil tiden løbe, og inden du ser dig om, er det weekend. Kast dig ud i de mere kreative opgaver, du er i stand til at komme langt, og dine ideer er geniale.
PS: Slap af ind i mellem.
KREBS
Du vil opleve, at tingene ikke sker helt som du har planlagt, og det kan irritere dig noget. Du vil være tilbøjelig til at arbejde endnu hårde for at få det til at lykkes, men det hjælper ikke meget. I stedet bør du sætte tempoet lidt ned, så når du nemlig meget mere. Det gælder om, at bevare overblikket og tage tingene, som de kommer.
PS: Optimistiske tanker får dig længere.
LØVE
Du vil opleve forandring på hjemmefronten, ikke nødvendigvis af den store skelsættende slags men dog noget, du vil mærke. Da du og din partner er gode til at tale om tingene, behøver du ikke at stå alene. Du får en mere seriøs tilgang til tingene, men du vil blive respekteret og det samme vil dine værdier.
PS: Pas på med, hvad du smider ud.
JOMFRU
Tag det med ro først på ugen, her bliver ikke så travlt, og du kan derfor få nogle af dine gamle projekter afsluttet. Gør du det, vil der blive plads til noget at det spændende nye, der viser sig senere på ugen. En hemmelig flirt vil give dig noget spænding i hverdagen.
PS: Du må skelne imellem andres og egne meninger.
VÆGT
Selvom du ikke helt kan se igennem det slør, du har foran dine øjne, så fortvivl ikke. Der er forandringer på vej, hvad enten du kan se det eller ej. Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad du arbejder på, og hvor hård du arbejder! Foretag en lille status, så du ikke går galt og bruger tid på noget, der i virkeligheden ikke er vigtigt for dig.
PS: Tiden arbejder for dig.
SKORPION
Forsinkelser vil forekomme, og der er ikke meget, du kan gøre ved det. Du må væbne dig med tålmodighed, for det hele skal nok gå. En af grundene til, at det er lidt trægt i øjeblikket er, at der sker et skift, hvor du er på vej i en helt ny retning. Se fremad, selvom det kan være svært, når man føler sig fastlåst.
PS: Alt ændrer sig.
SKYTTE
Nye eventyr venter, og det er lige noget for dig der elsker, når der sker noget. Du vil føle et skift i energierne omkring dig, men for at få ideer til, hvad du skal gøre fremover, bør du sætte tempoet lidt ned, så du kan tænke dig om. Der er ingen tvivl om, at du kan tage store skridt i den retning, du sætter dig for at gå.  
PS: Du kan næsten, hvad du vil.
STENBUK
Du har lettere end ellers ved at blive stresset i denne uge, derfor bør du tage det lidt med ro. Også på hjemmefronten vil du opleve, at tingene går lidt hurtigere, end du kan følge med. Du og din partner kan dog sagtens finde ud af det sammen især, hvis du bruger din gode form for humor og tager tingene som de kommer.
PS: Dine kollegaer er en god støtte.
I
VANDBÆRER
Du kommer til at holde mange bolde i luften på en gang, da du hele tiden finder nye og spændende projekter at kaste dig over. Det bliver svært for dig at sige nej til andre, hvis de selv er entusiastiske og tror på det, de laver. Hvis du skal nå i mål med nogle af dine projekter, så må du prioritere, ellers bliver det svært.
PS: Det er lysten, der driver værket..
FISK
Forbered dig på en periode, hvor du vil få virkelig travlt. Heldigvis er det med spændende projekter, som du vil nyde. Overblik og struktur er nødvendig, ellers kan du risikere at komme ud på et sidespor. Mangler du viden, så meld dig til diverse kurser eller læs en bog. Du skal udvide din horisont for at blive tilfreds.
PS: Kærligheden venter på dig.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar