Så er messen lykkeligt overstået, sådan da. Det var en hård
messe, men vi fik den bedste stand overhovedet, hvad vi er meget glade for.
Eneste minus var, at da spændingen i går var på sit højeste sidst på
eftermiddagen, skulle jeg hente min bil i P-kælderen, og bilen lige foran mig
sad fast i lang tid. Sammen med andre parkeringsudfordringer medførte det, at
det tog en lille time at få bilen op af kælderen – typisk Pluto. Og da jeg kom
tilbage på standen viste det sig, at den i god tid bestilte lastvogn var
udeblevet, så vi måtte bestille en ny. Her går det godt, fru kammerherreinde.
Det bedste var næsten, at vi solgt ret mange abonnementer på
HOROSKOPET på grund af de mange fordele, der følger med, især den med de tre
gratis horoskoper. Budskabet om, at man tjener rigtig gode penge på at abonnere,
gik direkte ind. Det gav et luksusproblem med, at vi på flere tidspunkter var
for få til at ekspedere, det må vi lære af til næste messe i februar.
Ugen, der kommer
De stærke spændinger toppede i går, men er stadig virksomme
i denne uge. Specielt i ugens første dage. Til gengæld får vi besøg af en anden
stærk spænding: Mars, Venus og Neptun. Der er grund til at passe på værdierne,
herunder kærligheden, der kan have trange kår i dele af den kommende uge. Ting
kan foregå i det skjulte, men det kan sagtens være ganske ubevidst. Pas også på
ikke at blive snydt økonomisk.
Mandag har mange spændinger og Månen står i spænding til kommunikationsplaneten
Merkur, der gør det svært at sætte ord på sine følelser, så mange vil nok helt
undlade det. Heldigvis står Saturn meget flot og sørger for, at der er lidt
mindre ubalance i tingene. Saturn det er
den eneste planet, der ikke får spændinger, så man skal tage sig i agt under
alle omstændigheder.
Tirsdag står Månen meget fint og sørger dermed for n oget
mere harmoni, hvad der stadig er godt på grund af de andre uharmoniske konstellationer.
Onsdag kører Månen gennem Tyren også giver behov for hygge
og nydelse over på de lidt hårde dage. Forkæl dig selv og dine nærmeste. Men
det skal være mindst lige så meget med hjertet som med pengepungen.
Torsdag er en virkelig hård dag, hvor man kun bør påbegynde
de projekter, der ikke KAN udskydes. Og i så fald bør man starte op på de
mindst uharmoniske tidspunkter på dagen, det er meget vigtigt, hvis projektet
skal lykkes bare nogenlunde.
Fredag er begunstiget af Månens konjunktion med Jupiter, som
er mest aktiv om aftenen og natten til lørdag. Det er nok ugens mest harmoniske
dag, selv om der er flere spændinger i gang andre steder i horoskopet.
Lørdag begynder Mars-spændingen til Neptun virkelig at art
gå med sit maksimum, så det er godt, det er weekend med mulighed for at slappe
af.
Søndag: Selv om det nævnte aspekt først er eksakt aspekt
mandag, så er det i dag i tiltagende, så man bør tage det stille og roligt og
ikke forhaste sig, så kan der gå kludder og kaos i mange ting, især hvad angår
følelser og hjemmet. Lav en tudse-rundt-weekend, hvor der er god tid til
tingene. Man bør kort sagt tillade sig at løbe rundt om sig selv – det vil være
stærkt restituerende forud for mandagens strabadser. Heldigvis står Solen
fantastisk til Jupiter søndag og et par dage frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar