mandag den 22. oktober 2012


UGEHOROSKOP uge 43 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk

 

VÆDDER
Du kan regne med en virkelig travl uge, hvor du ikke får meget tid til at slappe af. Der sker en masse på den sociale front, men også arbejdsmæssigt er der en masse, du skal have færdiggjort. Det kommer mere til at dreje sig om, hvad andre vil og kræver end om dig selv.
PS: Tænk dig om inden du forpligter dig.
TYR
Det er svært for dig at finde tid nok til alle dine gøremål, samtidig skal du forberede dig på irriterende forsinkelser. Det bliver ikke let for dig at ændre på tingene der sker omkring dig, så du kan lige så godt prøve at være fleksibel. Dit parforhold kræver opmærksomhed.   
PS: Skru dine forventninger lidt ned.
TVILLING
Du kommer til at stå med et større ansvar i denne uge, efter devisen, hvis ikke dig – hvem så... Heldigvis har du energi til at tage fat, og med mindre du falder hen i at tænke, at det hele er uretfærdigt, så er der faktisk ikke meget, der kan stoppe dig.
PS: Lyt og lær af andre.
KREBS
Ønsker du dig ro og stabilitet, samt en hyggelig uge på hjemmefronten, så kan du godt glæde dig. Der er god harmoni imellem dig og din partner, og I vil være enige om det meste. Der er mulighed for sjove og gode stunder sammen med børn.
PS: Lad dig ikke slå ud af lidt udfordringer.
LØVE
Tingene vil føles lidt træge i denne uge. Det er nemlig ikke helt let for dig at komme igennem med dine mål og ønsker lige nu. Familien vil kræve din opmærksomhed, og der er ingen vej udenom. Det kan dog være svært for dig helt at forstå andres behov.   
PS: Vær løsningsorienteret men lyt til andre.
JOMFRU
Du kan virke lidt skræmmende på andre, da du ikke er bange for at tage fat om eventuelle problemer og skære ind til kærnen. Det er ikke alle, der er som dig, og det må du ikke glemme. Du kan se frem til at din økonomi vil bedres, kig på budgettet, der kan være penge at spare.
PS: Ikke alle er lige ærlige overfor dig.
VÆGT
Det arbejde du har gjort tidligere vil nu vise sig at give afkast – du kan høste, hvad du har sået. Sørg for at lave en lille status, så du kan se dine fremskridt og giv dig selv ros for det, du har opnået. Du er ikke så udadvendt som ellers, men du vil nyde impulsive aftaler.
PS: Du kan være meget heldig.
SKORPION
Du vil have succes med at starte nye opgaver og projekter i denne periode. Der skal også noget nyt til, ellers kommer du til at kede dig og til at føle dig umotiveret i hverdagen. Du bør dog være tålmodig og gøre dit forarbejde grundigt, så kommer du nemlig længst.
PS: Det er nu, du skal være handlekraftig.
SKYTTE
Der er ingen let vej og hjørner du kan skære i denne uge, du må igennem og tage fat, hvor det behøves. Opgaver skal også afsluttes inden nye kan begyndes. Ikke lige dine favorit ting, men gør du det ”arbejde”, der skal gøres, kan du senere boltre dig i nye spændende opgaver.   
PS: Tag dig den tid, der skal til.
STENBUK
Der bliver en del samarbejde med andre mennesker i denne uge, og det bliver ikke altid lige let. Du må ikke forvente, at andre arbejder som dig, og ikke alle vil være interesseret i at tage deres tørn. Se på dig selv og din egen indsats, du kan komme langt med dine egne ting.
PS: Sig ikke ubetinget ”ja” til noget.
I
VANDBÆRER
En lille status over dine mål og din kurs vil være godt. Holder du ikke fokus og prioritere, kan du let bevæge dig ud på et sidespor og spilde din tid. Der er ingen tvivl om, at du har, hvad der skal til for at få tingene til at lykkes for dig, hvis du bare er tålmodig og arbejder for det.
PS: Tag føringen.
FISK
Tingene kan ind i mellem godt være noget kaotiske omkring dig. I det hele taget er denne uge ikke helt let for dig at navigere i, derfor er det også bedst, hvis du udskyder nye projekter lidt. Du er god til at se ind til kernen i problemerne, men det kan skabe konflikter med andre.
PS: Hold godt fast i overblikket.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar