lørdag den 27. oktober 2012


Agent 007 og PET

To nuller foran et tal betyder i James Binds univers, at man har ”license to kill”. Og det er lige, hvad den aktuelle diskussion om PET handler om. Anklagerne mod PET hober sig op i sagen om Morten Storm. Især den alvorlige anklage om at Storm og PET samarbejdede med CIA om drabsforsøget på al-Qaeda-lederen al-Awlaki i Yemen. Hvis dette viser sig at være korrekt, har PET så overhovedet lov til at lege 00-PET?

Eksperter er uenige om PET´s beføjelser. Professor Eva Smith mener, at der skal være et organ, der kigger dem over skuldrene, politikerne må som minimum forholde sig til, om PET må medvirke til drab. Men det ser id til, at de stikker hovedet i busken, undtagen DF, der går ind for tilladelse til drab i visse situationer.
I Norge har man et organ, der kan undersøge efterretningstjenesten, og det bør man have i et demokratisk samfund. Jeg vil tro, at det kommer i løbet af de næste ti år - inden Pluto forlader Stenbukkens tegn helt i 2023. Der skal være et organ, der træder til, hvis PET tager sagerne i egen hånd, som noget kan tyde på her.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar