fredag den 17. juli 2015

Pluto - her, der og alle vegne: New Horizons!


I sidste uge skrev vi en del om Plutos kraftige indflydelse i denne tid på grund af de stærke spændinger, den modtager. Alt imens fløj New Horizons forbi transformationsplaneten og tog nogle unikke billeder, der kan komme til at betyde, at Pluto - som forudsagt her på bloggen – får sin status som planet tilbage – en status, som blev fejlagtigt frataget den i 2006 under den internationale astronomiske kongres i Prag. Der kommer dog til at gå en ”rum” tid, før dette vil ske. Der skal jo lige sluges et par kameler, hvis det kan gøre det.

Nu er vi som astrologer ret ligeglade med, hvad astronomerne finder på af narrestreger. Vi kan jo se med et halvt øje, at den VIRKER som planet – endda en meget stærk én af slagsen. Bare spørg dem, der har den lige nu, og som er født midt i Stenbukken, Vædderen, Krebsen og Vægten. Det vil sige omkring den 5.1., 5.4., 5.7. og 5.10. Der er et par dages forskydning her, fordi tegnene begynder på forskellige dage i måneden. Men hvis vi så korrigerer for dette ved at sige, at det er fra den 3. til den 7. i de fire tegn/måneder, så er vi dækket ind. Så er der ganske vist nogle af tegnene, der LIGE er blevet færdige med Pluto, og andre, der lige er begyndt, men det kan en astrolog hurtigt regne ud for dem, der bestiller et horoskop. 

Virkningen holder i ca. 2 år, og vi kan her nævne nogle Væddere, der er født omkring den 3. april, og som derfor har fuld gang i Pluto. Det er fx Bjarne Riis og speedwaykøreren Nicky Pedersen. Racerkørerne Jan Magnussen og hans søn Kevin er begge født i de pågældende dage i hhv. Krebsen og Vægten. Politikeren Lars Barfoed har lige været igennem en sådan periode, hvor han gik af som formand for De Konservative, blev skilt og fandt en ny kæreste – og nu blev han vraget ved sidste valg. I øvrigt var der også bøvl med den lejlighed, han overtog på Frederiksberg i forbindelse med skilsmissen. Den fik han måske fat i på et lidt alternativ måde. Venstre-politikeren Troels Lund Poulsen er født den 30. marts, så han havde den for 2-4 år siden, hvor han måtte tage orlov fra Folketinget på grund af mistanke om engagement i Thornings skattesag, som dog aldrig blev bevist. Men han har skadet sit image mærkbart, og mange har mistet tilliden til ham. Han blev valgt i Hedensted-kredsen kun ganske få stemmer foran Fatma Öktem, som havde fortjent en bedre skæbne. Hun blev offer for Venstres tilbagegang på grund af mistilliden til Løkke, så hun må stå forrest i køen, hvis der fx bliver brug for en ny ligestillingsminister – hun var ligestillingsordfører og har i øvrigt også en Plutospænding i denne tid, selv om hun ikke er født i en af de nævnte perioder. Det skyldes, at det kun er Solen, der er taget med i eksemplerne, og der er en del andre planeter, som Pluto OGSÅ kan spænde op.  Læs på bloggen om et væld af andre eksempler.

Iran, Grækenland og Pluto
Næsten samtidig med rumsondens passage forbi Pluto skete der to væsentlige, historiske hændelser på kloden, som begge har at gøre med Pluto (atomkraft, storkapital, andres penge, konkurser). Atomaftalen mellem USA og Iran faldt på plads – forhåbentlig da, det vil vise sig. I hvert fald er det ikke problemfrit, når aftalen er indgået på så stærke spændinger, men vi håber, det vil lykkes at håndhæve aftalen.

Hvad angår Grækenland blev der og for et par dage siden indgået en aftale, da det græske parlament stemte ja til ordningen, som EU har udarbejdet, og som udgør noget af en hestekur. Det er helt urealistisk, at Grækenland nogensinde bliver færdig med at tilbagebetale de enorme summer. Derfor må Tyskland – som vi tidligere har skrevet - på banen på et tidspunkt for at få ryddet op. Man kommer ikke uden om gældseftergivelse på et tidspunkt om ikke ret længe. Det er ikke anbefalelsesværdigt at indgå aftaler på stærke Pluto-spændinger, det kan meget let give grus i maskineriet på sigt.


PS. Det ER nu rørende, når en aftale indgås efter klang tids tovtrækkerier. Hvad angår Iran-aftalen er der gået hele 9 år. Man kan virkelig håbe, at New Horizons færd kan påvirke menneskehedens fremtidige forhold til de plutoniske kræfter, som i bund og grund vil os det godt. Det føles bare ikke altid sådan, fordi vi er vanedyr og hele tiden kræver materiel fremgang, som ikke er Plutos egentlige ærinde, i hvert fald ikke, hvis adfærden ikke er bæredygtig. Så bliver den på et tidspunkt splintret af Pluto, der vil være nødsaget til at skride ind – for vores alle sammens skyld. Men se, om vi forstår det… 

torsdag den 16. juli 2015

Touren med overraskelser


Det er ikke så overraskende, at Froome fører løbet på nuværende tidspunkt, og sikkert også gør det efter i dag. Men han skal passe på en enkelt ting, nemlig Saturnspændingen, som dog delvis pauserer i øjeblikket – og gøre det i ”stigende” grad resten af løbet. Men Saturn er i spænding til hans Sol, og så skal han passe gevaldigt på ikke at overvurdere sig selv. Han skal være meget påpasselig i resten af løbet og køre klogt og forsigtigt, og kun forcere, hvis han føler sig sikker i sin sag. Det må ikke være nogen slinger i valsen, heller ikke, når de kommer til Alperne.

Men det overraskende ligger i, at Nibali er degraderet på holdet efter en svag start. Herefter blev Fuglsang kaptajn og startede med er køre sig næste et kvarter bagud, hvilket også er overraskende – men jeg vil tro, at han gør skaden god igen ret hurtigt. Også Vinoukourov, direktøren, har et godt horoskoper, så det er meget mystisk, hvad der sker på holdet. Måske er de blevet slået ud af, at Lars Boom er dopingmistænkt. De tog chancen og tog ham med i Touren alligevel. Og selv om han nok er uskyldig, kan det have skabt så stor turbulens, at det er gået ud over motivation og sammenhængskraft. Noget, som Fuglsang heller ikke har kunnet råde bod på.

Det kunne være virkelig spændende, hvis en læser kunne finde holdets stiftelsesdato, som jeg ikke har kunnet opdrive på nettet, for her må forklaringen afgjort ligge. Den eneste astrologiske forklaring KUNNE måske være – men det er lidt langt ude - at det flotte horoskop er blevet brugt til at hvile lidt for meget på laurbærrene efter sidste års sejr. Harmonier i et horoskop, især når der ikke er andet, dog bort set fra en progressiv spænding: Mars til Saturn. Men transitterne står meget flot, især Saturn, som plejer at vokse stille og rolig med opgaven.

Men jeg tror, at fo0rklaringer ligger i, at der er en eller flere spændinger i holdets horoskop, og sikkert også i både Nibalis og Fuglsangs horoskoper. Når vi opererer helt uden fødselstider, SKAL der statistisk set opstå den slags situationen nogle gange.

Hvad angår Contador – vi skal måske til at kalde ham Contrador, så han kan køre lidt mere kontra) – lever han foreløbig ikke op til forventningerne om at være en af favoritterne til en af pladserne på podiet. Bjarne Riis er blevet tv-kommentator, og han kender om nogen Contador. Han siger, at Contadors allergi er særligt aggressiv i denne sommer, og at det må være forklaringen på hans svage indsats. Han har da også Saturn-spændinger, og det kan føre til en defensiv kørsel.


Hvad angår progressioner har han Merkur i spænding til Saturn, hvad der sagtens kan være forklaringen; og hvis det viser sig, at han er født midt på dagen, står transit Saturn i spænding til hans Måne i denne sommer. Igen: det er et handicap at mangle fødselstidspunkterne. 
Touren - doping og sygdom, skader og styrt
På hviledage den 13. juli kom der dramatik på trods af netop hviledagen. Tinkoff/Saxo holdt pressekonference og meddelte, at Basso havde fået konstateret testikelkræft.
Han har sandsynligvis Neptun (sygdom, doping) i spænding til Månen i denne tid, men grundlaget for sygdommen ligger som altid tidligere. Han er tidligere blevet knaldet for doping, og i 2010-13 havde han transit Neptun, der udløste hans spænding mellem Solen og Saturn. Det har formentlig været i den periode, han blev afsløret. Her har han sandsynligvis også skabt fundamentet for kræften, og sygdommen kan meget vel hænge sammen med doping, da begge områder er symboliseret gennem Neptun. Saturn står for myndigheder, som man meget let kan komme i karambolage med på sådanne aspekter. Han er født med en spænding mellem Månen og Neptun, og denne spænding gentager sig nu i et såkaldt repetitionsaspekt, der er særlig stærkt, netop, fordi man har det i sit fødselshoroskop (har man et harmonisk aspekt, der gentager sig, så er det yderst fordelagtigt).  

Lidt humor, der delvis kører på melodien sådan var det ikke i 90´erne – altså 1890´erne:
-          Først er man faldet – så bli´r man knaldet:

Så det KAN være farligt med vehiklerne
Så man får sygdom i testiklerne
Og man hører alle hyklerne:
I SKAL stille cyklerne
Men de skulle bare vide
Hvor svært det er at lide
På så mange strækninger
Uden nogen håndsrækninger
Til en hjælperytter
Med mange proselytter
Men det er fortid

Nu er det bare en hård tid!

tirsdag den 14. juli 2015

Nye horisonter I DAG!

I dag sker det kl. 13.49.57

Nasa´s rumsonde New Horizons farer i dag forbi Pluto i rasende fart og tager fotos af den fjerne (dværg)planet. Sonden har været undervejs i 9,5 år. Pluto befinder sig 4,8 milliarder kilometer borte fra Jorden, og aldrig har en rumsonde brugt så lang tid for at komme frem til sit bestemmelsessted - og aldrig har en sonde været bare i nærheden af Pluto tidligere.

Opskydningen fandt sted fra Cape Canaveral i Florida den 19. januar 2006. Dengang var affyringshastigheden den størst, man nogensinde havde nået, nemlig 16 kilometer i sekundet, det vil, sige 57.600 km/t. Efter vare ca. 9 timer krydsende rumfartøjet ud af månebanen. 13 måneder senere nåede den Jupiter, hvor data indsamledes om kæmpeplaneten. Men der var et andet formål: Nemlig at kappe 3,7 år af rejsetiden til Pluto. Det lykkedes at passere Jupiter i en bue, så der opstod en slyngeffekt til reduktion af rejsetiden.

I dag vil den stille skarpt på nogle store, mørke pletter (hvad ellers, når det handler om Pluto?) langs Plutos ækvator, som den 3. juli blev observeret på billeder tager fra 12,5 millioner kilometers afstand fra Pluto. Der skal også tages billeder af Plutos Måner.

Succesen står også tydeligt i Nasas horoskop. Både Jupiter (lange rejser), Uranus (teknik) og Neptun (eventyr) står i harmoni med hhv. Jupiter, Saturn (ambitioner, mål) og Venus (værdier). Nasa har hovedsæde i Washington DC, hvor miraklet sker kl. 7.49.57 lokal tid. Her står Jupiter i konjunktion med Venus i 1. hus i Løven, så der er tale om en stor begivenhed. DE to planeter er i harmoni med Uranus, men i spænding til Saturn, så måske vil der være lidt, der driller, og som ikke er optimalt. Vi får se, hvad der sker af spændende ting i eftermiddag dansk tid.

Den 19. januar 2006 kl. 14.00 på Cape Canaveral stod Uranus (teknik) i 10. hus og Jupiter i 6. hus i Skorpionen i T-kvadrat til Neptun og Mars. Uranus er i spænding til AC, så måske når sonden ikke sine endegyldige mål, vi må se - spændende bliver det helt afgjort.


I denne tid er der en masse harmonier, både progressivt og hvad angår transitter. Især Jupiter og Saturn brillerer i opsendelseshoroskopet i juli måned. Det kniber mere med Uranus, som spænder Venus (værdier) op, og da Venus står i 8. hus må det briste eller bære i det næste års tid. Det er dog godt, at Venus ikke modtager nogen spændinger. Til gengæld skal Uranus forbi både Merkur, Solen og Chiron i de næste ca. to år – i HOROSKOPET, forstås, ikke i astronomisk forstand. Så der er nogle knaster på vejen, men vi håber meget, at teknologien sejrer.   

mandag den 13. juli 2015

Igen en synsk politiker


Vi trænger til visionære politikere, der tænker ud af boksen. Nu har vi igen fået en clairvoyant politiker på tinge, nemlig Karina Due fra DF. Vi har tidligere været begavet med en anden clairvoyant politiker, nemlig Meta Fuglsang fra SF, som dog har forladt Folketinget for et års tid siden, hvor vi skrev om hende.

Karina Due er født den 23. november 1966 kl. 18.00 i Herning. Hun siger modigt til radio 24/7, at hun kan tale med dyrene (Due-navnet forpligter…), og at hun har været indianerdreng i et tidligere liv. Dyrevelfærd hører under hendes mærkesager. Hun har til Radio 24/7 udtalt, at hun bliver guidet til, hvilke mærkesager, hun vil fokusere på.
Astrologisk set er det ikke underligt, at hun har de synske evner. Merkur står i konjunktion med Neptun, og begge er i harmoni med hele tre andre planeter: Mars, Uranus og Pluto. Skønt med folk, der tør stå frem med deres evner, jeg glæder mig til at se, hvordan hun bliver guidet gennem det politiske landskab.

Karina Due er præget af vand- og jordtegn, så hun er på en gang meget sensitiv og indfølende – og så også en praktiker, der vil føre sine holdninger ud i livet. Samtidig har hun tre planeter i ildtegn, og det vidner om et stort engagement, som altså mest gælder glæden ved alt levende. Det bliver meget spændende at se, hvordan hun vil føre sine synspunkter ud i det politiske liv, hvor der helt sikkert vil være en del modstand mod de alternative holdninger.

Lige nu står den progressive Sol i harmoni med viljeplaneten Pluto, så det er nu, det skal være. Pluto hersker over 6. hus (arbejde), så Solens harmoni har givet jobmæssig mulighed for en anden dimension, hvor hun kommer ud til flere mennesker med sine synspunkter, hvad der jo også er meningen med politik.

Nu skal Saturn (ambitioner) i de kommende måneder hen over Solen og Venus, som står harmonisk i begyndelsen af Skyttens tegn. Saturn giver næsten altid udfordringer, som dog kan bekæmpes med tålmodighed og vedholdenhed. Jeg håber, at Karina Due vil gå med ind i den tilstundende kamp for at fremme alternativ behandling, så den kan komme ind som supplement til den traditionelle behandling i sundhedsvæsenet.


Touren - holdtidskørslen


Det var med spænding, at jeg modtog de nøjagtige tider for de enkelte hold starter i tidskørslen den 12. juli, hvor første hold startede kl. 15.00.03 og det sidste kl. 16.45.04.

Der var ikke tale om de helt store skuffelser, som starthoroskoper ellers lod ane kunne ske. Men jeg tror, at den slags løb med flere på et hold bliver præget af, at mange forskellige horoskoper blandes til et mix på op til 9 personer i cyklingens tilfælde. Nogle var udgået på forhånd, mens andre blev sat af under løbet. Løbets mest spændende periode var fra 16.15-16.45, mest det sidstnævnte, som jeg i går beskrev som det mest spændende tidspunkt, men jeg vidste ikke, at de startede med kun 5 minutters intervaller, så også kl. 16.35 var spændende – og endda hele ned til kl. 16.15. 

I hele den sidste halve time (16.15-16.45) var der udelukkende harmonier til begge hovedakser, bortset fra en spænding fra MC til Saturn, der dog ikke nåede at blive helt eksakt, men som alligevel prægede de tre sidste hold mest – og mest det allersidste hold, Sky, som også blev påvirket, det var tydeligt. Det var lige før, at de ikke havde fået Stephen Roche med i mål. Han hang meget i slutningen, specielt til allersidste. Det lykkedes dog lige akkurat at få ham slæbt med over målstregen, men det kostede sejren. Sky blev slået med ca. 1 sekund, og det kan man da kalde spænding. Roche var rytter nummer 5 på Sky, og det er altid denne rytters tid, der tæller i holdløbet, så han må påtage sig det fulde ansvar for det dramatiske nederlag, som dog ikke får den store betydning i helheden. Roche har både Uranus, Neptun og Pluto-spændinger i år, og det plejere at koste i indsatsen.

Hvad angår Tinkoff-Saxo skuffede de på den sidste del af etapen. De lagde meget flot ud, men også FOR hårdt, og de tabte terræn efterhånden. Det skyldtes specielt, at de kørte med lange føringer, og det var dårlig taktik. Der var i øvrigt en af tv-kommentatorerne, som havde fået oplysning om, at man havde iagttaget Sky´s hold træne på den sidste skrappe stigning, men man havde ikke set Tinkoff-Saxo hverken træne eller besigtige den lumske og meget hårde stigning i løbets slutning.

Movistar med Quintana på holdet gjorde det rigtig godt, og faktisk er der ret eksakte harmonier fra både AC og MC. Det bliver godt nok spændende at se, hvordan Quintana forvalter sine mange spændinger. Vi kan jo reelt ikke vide, om problemerne på den private eller del professionelle front, når vi ikke har fødselstiden. Men hvis der er private problemer, plejer de normalt også at påvirke den arbejdsmæssige indsats.


Van Garderen kører for BMC og var dermed på det ventede vinderhold. Han er født den 12. august 1988 i Tacoma, Washington. Jeg har undersøgt hans horoskop en gang mere, og jeg var lidt henholdende i min forhåndsvurdering af ham, derfor skal den korrigeres lidt. Vurderingen skyldtes, at han har Saturn i spænding til både Merkur og Jupiter, og det giver normalt en lidt langsom start. Men nu er det lige det ved det, at de to spændinger pauserer i juli måned, specielt i den sidste gode halvdel af måneden, hvor han ydermere bliver bestrålet af MEGET flotte harmonier fra både Jupiter, Uranus og Neptun, så han han sagtens gå hen og komme i top 5, måske endda komme på podiet.

PS: Tak til de to læsere, der havde noteret de fleste starttider. Jeg forventer, at erfaringerne fra holdtidskørslen kan bruges til enkeltstarter i fremtiden - ikke mindst i denne Tour. Ved enkeltstarter er det mand mos mand, og det vil alt andet lige være lettere at have med at gøre rent astrologisk. Som vi kan se i fod- og håndbold, opstår der ekstra udfordringer, når der er tale om et hele hold af enkeltpersoner. Jo flere spillere, jo større udfordring - især, når man mangler fødselstiderne. 

søndag den 12. juli 2015

Lille Storm fundet!


Dramaet endte lykkeligt: lille toårige Storm blev fundet den 9. juli efter at have været forsvundet i over 7 timer, fra dagen før kl. 19.00. Han blev sidst set kl. 19.20 i Gadevang ved Hillerød. Der er astrologisk set nogle særdeles ejendommelige og bemærkelsesværdige forhold i dette forløb.

Han blev væk på en spænding mellem konjunktionen mellem Solen og Mars, som begge er i opposition til Pluto, dette er det vigtigste aspekt sammen med AC´s spænding til Neptun – samme aspekt, som han blev væk på! Ikke underligt, da Neptun står i 3. hus i Fiskene og hersker over 3. hus. Han blev altså både væk og blev fundet på det samme aspekt, bare ”omvendt”. I mellemtiden havde AC nemlig bevæget sig fra Skyttens til Tvillingernes tegn – igennem alle de hurtige tegn i Dyrekredsen.

En anden meget væsentlig ting er, at Månen (hjemmet) står på IC (også hjemmet) i spænding til Pluto (forsvundet, men heldigvis i live). Månen hersker over 8. hus og Pluto over 12. hus, så det er VIRKELIG et tidspunkt, hvor man skal tage sig i agt for mange ting. Venus står også i konjunktion med Jupiter i harmoni med konjunktionen mellem Månen og Uranus.


Men nu kommer der noget, jeg aldrig har set før, så vidt jeg husker. MC danner hele to Guds Finger-aspekter. Det vil sige to gange to kvinkunser, som begge er kobler til to sekstiler. Det må man jo kunne kalde for en dobbelt Guds Finger, og det er sjældent, især når de er koblet sammen. Her har vi altså den astrologiske årsag til, at han blev fundet i nattens mulm og mørke, og på lykkeligste vis!  

Uge 29 astrologisk set



Indhold:

Nyt fra antikvariatet
Ugen, der kommer
HPV-vaccinen – en katastrofe
Grækenland
Kinas udfordringer
EU´s horoskop
Ugehoroskoper for alle tegn

Nyt fra antikvariatet – 50 kr. pr. bog
Gerhard Ritter, Succes med dit liv
J.K. Ellis, Mindcontrol 101
The Mind Gym
Napoleon Hill: The NEW think and grow rich
David Alexander: Fotoguide til Det Nye Testamente
Lobsang Rampa: Mit liv med Lamaen, Historien om Rampa og Det tredie øje
Lyall watson: Supernature II
Marciniak: Bringers og the dawn
Aleister Crowley: The book of Thoth
Aleister Crowley: For his own Magical order
Love is in The Earth
Jesse Cannone: The 7-day Back Pain
Mary Baker Eddy: Videnskab og Helse med Nøgle til Skriften
C.W.Leadbeater: Den Kristne Trosbekendelse
Robert M. Persig:  Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel Birgit Klein: Og jeg ser en ny Jord
Palle Wichmann: Kirkens Dilemma
Klaus Gormsen: Ekstasens nødvendighed
Therese Jacobs-Stewart: Vejen mod lykke og visdom
Byron Katie: Elsk det som er
Jerry og Esther Hicks: En ny begyndelse
Tal Ben-Shahsr: Lykkeligere
Lone Hertz: Krystalhealing Sibylles
Cyprianus: Store Drømmebog
Gustav Meyrink: Golem
Jette Holm: Krystal Visdom
Dr. Stephen T. Chang: Slanke Linie
Jette Holm, Krystallernes Univers
Edith Herand: Sai Baba og Mit indre univers
Ole Bidsted: Kend din Håndskrift
Utroligt men sandt no. 5
Chögyam Trungpa: Shambhala
Klaus Aarsleff: Mysterier fra det overnaturlige
Den ukendte virkelighed Videnskabens Univers, Hjernens Mysterier
Sohnen-Moe: Business Mastery


Ugen, der kommer
Merkur og Mars er i konjunktion i denne uge, og aspektet er helt eksakt onsdag, hvor Månen ydermere er med i konjunktionen. Derfor er ugen som helhed meget urolig, men det er især onsdag, at det kan mærkes, især på de projekter, der sættes i gang den dag – og de beslutninger, der i det hele taget føres ud i livet. Solens spænding til Uranus kan også stadig mærkes, især i ugens første dage. Der vil være uro på den økonomiske front flere steder i verden, og her til lands kan det være et svingende aktiemarked, der bliver tale om. Aspektet aftager i slutningen af ugen, men vil stadig have en vis effekt.
Det skal her tilføjes, at Venus i denne uge står i spænding til Saturn, og det kan lægge en dæmper på både økonomien og kærligheden, som kan vise sig at blive lidt af en mangelvare i forhold til forventningerne. Aspektet er eksakt tirsdag, læs under denne dag.
For dem, der er interesseret i Makemake, skifter den endegyldigt tegn den 15. juli. Den går fra Jomfruen til Vægten efter at være gået lidt frem og tilbage mellem de to tegn i perioden fra oktober 2013 til juli 2015. Det er blot en almen information, da jeg endnu ikke selv er begyndt at bruge Makemake, som skifter tegn hvert ca. 30. år.
Dagen inden, den 14. juli, ankommer rumsonden New Horizon til Pluto og tager nærbilleder i ca. et døgn, før den rejser videre mod nye horisonter og forlader Kuiperbæltet om ca. fem år.

MANDAG
Spændingen mellem Solen og Uranus er eksakt kl. 4.53 om morgenen, derfor kan mange stå op til en urolig og stresset mandag, hvor det gælder om at slappe lidt af og tage det så roligt, som man nu kan. Men man kan roligt sige, at denne uge skydes i gang med maner, selv om det ikke er udelukkende positivt ment. Friheds- og oprørstrang kan vise sig hos mange, ikke kun i Grækenland.
Heldigvis ligger det sådan, at der også dannes tre harmonier, heraf to fra Månen. Om eftermiddagen er Månen i harmoni med Uranus, hvilket gør oprørstrangen mere harmonisk og let. Om aftenen står den godt til Jupiter og betoner lykke, humør og glæde i betragtelig grad. Kl. 21.14 står Merkur i eksakt harmoni med Neptun og virker inspirerende og retter fokus indad mod drømmene og fantasierne. Dette virker også i resten af ugen, selv om harmonien aftager i løbet af ugen.

TIRSDAG
Dagen begynder med en harmoni mellem Månen og Venus, og det kan appellere til hygge tidligt på dagen, måske med kaffe på sengen. Kl. 8.14 går Månen ind i Krebsen og sætter yderligere fokus på familiehyggen i et par dage. Men så er det dagen, hvor Venus er i eksakt spænding til Saturn, og så kalder pligterne, også for nogle er jer, som er på ferie. Det er et krævende aspekt, som ikke levner megen tid til glæde og hygge. Man kræver meget af sig selv, og andre kan også kræve en del, så det giver en pligtbetonet uge, hvor tålmodighed er en borgmesterdyd. Aspektet aftager i ugens løb, men kan mærkes alligevel.

ONSDAG
Dagen begynder med Månens konjunktion til Merkur. Nærhed er derfor vigtigt lige fra morgenstunden, så husk at tage en lang og god snak med familien. Et par timer senere er der fut i fejemøget, for nu står Månen på Mars og sætter gang i energien og temperamenterne. Desuden er den i opposition til Pluto, som elsker at konfrontere de mere negative følelser, som kan præge denne dag, især døgnets første halvdel. Mars er nemlig også i spænding til Pluto, helt eksakt, endda. Gå med livrem og seler på alle områder og sats kun, hvis det føles helt i orden. Om aftenen er Månen i spænding til Uranus, og det kan også gøre aftenen urolig og stresset, så her har vi ugens ”lavdespringer”, hvor man ikke skal gøre noget, hvis man er det mindste i tvivl. Derfor er det klogt at udskyde opgaver til senere, medmindre det handler om selvransagelse, selvudvikling og alt andet, der sætter fokus på den indre verden. Terapi og kurser er også af det gode.

TORSDAG
I dag er Merkur i eksakt spænding til Pluto, så du kan læse under onsdagen også. Ikke mindst, fordi Merkur står eksakt på Mars kl. 6.14 og derfor også føltes meget stærk i går. Man skal passe på, hvad man siger og gør, det vil virke meget stærkt på andre mennesker. Lidt over middag står Månen i harmoni med Saturn, og det gør, at tingene går lidt mere stille for sig, men ikke ret meget på grund af de meget stærke energier, der er nævnt tidligere. Kl. 16.15 går Månen ind i Løven og giver et par dage med storsind og høj cigarføring.
Og så fik jeg slet ikke nymånen kl. 3.24 med. Mange vil sikkert gerne sætter nye skibe i søen i dag, men være meget varsom dermed, da ugen som helhed har mange stærke spændinger, som så kommer til at præge projekter, der sættes i gang i denne uge, specielt i midten af ugen.

FREDAG
I dag er der ikke et eneste eksakt aspekt, så nu begynder der at falde LIDT mere ro over tingene, men vi skal længere frem i tiden, før de foregående dages spændinger dæmpes afgørende.

LØRDAG
Her er nok ugens mest harmoniske dag, eller skulle man hellere kalde den for den mindst uharmoniske? Månen står fra morgenstunden harmonisk til Uranus, hvad der sætter skud i mange nye ting, fx ideer eller forslag til at gøre tingene anderledes og mere originalt. Det er vigtigt at føle frihed. Sidst på eftermiddagen står Månen på Jupiter og kræver fest og højt humør. Inviter til fest her og glæd andre mennesker i det hele taget. Det er tiden til begejstring nu.

SØNDAG
En blandet dag, hvor udfordringerne ligger i den eksakte spænding mellem Merkur og Uranus, som nok kan skabe uro og oprør. Der diskuteres og udveksles meninger og holdninger i stor stil, og talelysten fejler ikke noget, selv om en del vil drage forhastede konklusioner. Måske især om aftenen, hvor Månen står i spænding til kaosplaneten Neptun. På den anden side skabes der noget ro af Venus og Månen. Venus går ind i Jomfruen i nogle uger, og kl. 2.47 følges den af Månen, som går ind i samme tegn – og næsten samtidig står på Venus. Dette giver en meget hyggelig tid for natteravnene, da aspektet er eksakt kl. 2.49.   

HPV-vaccinen – en katastrofe
Vi har tidligere skrevet om, at unge piger og kvinder nærmest invalideres af denne vaccine, som anbefales på det varmeste af Sundhedsstyrelsen.
Naturlægen Christian Andersen er nu oppe på ca. 300 patienter, hvor årsagen til lidelserne muligvis kan tilskrives HPV-vaccinen. Der er tale om mange forskellige lidelser, og nogle af dem er virkelig kradsbørstige. Det går især ud over dem, der er meget fysisk aktive, fx sportsudøvere. De får ofte ødelagt milten og går derefter fysisk ned. Flere har fået kræft i underlivet, acne, hovedpine, og mange kan ikke passe deres skolegang. Mellem 70 og 90 % kan ikke tage sig sammen til at gå i skole og sover deres tid væk. 
Nogle kan ikke gå på grund af lammelse, og andre får følelsesforstyrrelser i armene og ud i fingerspidserne. Det er meget individuelt, og det er derfor svært at danne et klart billede af situationen.
Nogle får konstateret kræft, kort efter at de er blevet vaccineret. Man var ellers ved at have nedkæmpet stigningen af tilfælde med kræft i underlivet, men nu er der i stedet sket en stigning, og mange er blevet sterile. Det sker for ca. 30 % af kvinderne.

Amerikanske læger myrdet?
På Facebook kan man læse, at tre amerikanske, alternative læger er blevet myrdet, måske på grund af deres arbejde med skader efter HPV-vaccine. Mordene skulle være begået inden for de seneste uger, hvor de alternativt orienterede læger er blevet fundet døde under mystiske omstændigheder. Dr. Jeff Bradstreet MD blev fundet i en flod, men måske var det selvmord. Han døde af skud i brystet, og familien frygter, at han blev myrdet.
På den amerikanske Fars Dag, den 21. juni, blev Dr. Bruce Hedendal DC, Ph.d fra Miami fundet død i sin bil. Begge doktorerne havde haft besøg af myndighederne på grund af deres ukonventionelle behandlingsformer. Bradstreet havde fået sit kontor ransaget af FDA få uger før sin død.
Endnu en Florida-læge er død for nylig under mystiske omstændigheder. Hun havde specialiseret sig i holistisk behandling. Alle de tre døde doktorer levede sundt og var ikke akut syge, da de døde.
Er der nogen, der ved mere om disse sager, hører jeg meget gerne derom.

Sundhedsstyrelsens horoskop
Loven om Sundhedsstyrelsen blev vedtaget den 30. april 1909, formentlig om formiddagen. Sætter vi vedtagelsen til lidt over kl. 10.00, så er den progressive AC lige nu i spænding til kaosplaneten Neptun, hvilket synes at beskrive situationen meget godt. Styrelsen er øjensynligt i total vilderede og ude af trit med realiteterne. I de næste to år er transit Neptun i spænding til Månen. Lige nu er Uranus i spænding til sig selv, og Pluto spænder disharmonien mellem Saturn og Neptun op og medfører krise i systemet – som sikkert ret hurtigt vil vide sig at forværres af, at befolkningen øger fokus på den alternative behandling.
Jeg vil mene, at der bør ske en omstrukturering af styrelsen snarest, så den fx bliver mindre afhængig af den økonomiske støtte fra medicinalindustrien, hvis man vil undgå yderligere udfordringer i fremtiden. Det er indlysende, at medicinalindustrien derved får stor indflydelse på sundheden i Danmark – en af de mest markante indflydelser i noget sammenligneligt land på hele kloden. 

Grækenland – astrologiske råd til EU – ny udgave
Nu er klokken ved at falde i slag for grækerne, som er havnet i et økonomisk morads, som truer med kollaps. Faktisk er de allerede konkurs, men de lever i håbet om støtte fra EU. De har nu – på trods af det forudsagte nej ved folkeafstemningen – afleveret en rapport, som er i delvis modstrid med folkeafstemningsresultatet, og som derfor også er bluff-agtigt, men nu har Tsipras fået et klart mandat til forhandlinger med EU. Hvad siger horoskoperne?
Vi har tidligere skrevet om Grækenland flere gange, men det var ud fra horoskopet fra 1821. Faktisk står det hele også tydeligt skrevet i det moderne Grækenlands horoskop fra den 24. juli 1974 kl. 4.00, hvor man sagde farvel til diktaturet.
I 2008 gik Pluto ind i Stenbukkens tegn, og her begyndte den hurtigt at spænde Venus (egne penge) op. Kort efter gik den i gang med Pluto (andres penge, skat, pensioner), som står sammen med Månen (fædrelandet), så her eskalerer alle de tidligere fadæser vildt. I 2011-13 spænder den både Merkur (logik, tænkning, kommunikation) og Saturn (karma, skæbne) op. Og nu står den så på DC og øver enorm indflydelse på Grækenlands forhold til omverdenen. Det vil sige, at både hjemlandet og udlandet er i voldsomme spændinger så store, at der reelt ikke er nogen vej ud af moradset – og dog.
Derfor er de også – realistisk set – på vej ud af Euroen, men som vi skrev tidligere, er der en enkelt mulig løsning, nemlig Angela Merkels Tyskland. I Politiken den 11. juli var der en helsides artikel om den franske filosof Thomas Piketty. Han mener, at tyskerne stadig skylder enorme beløb væk til de besatte landet under de to verdenskrige, selv om de måske ikke juridisk set skylder nogen noget. Sådan er det muligvis også karmisk set, og heri ligger grækernes mulighed. Merkel er dog i en kattepine, for selv om hun sikkert gerne ville hjælpe endnu mere, så kan det blive en glidebane. Det er ikke nogen hemmelighed, at andre lande også er ude i problemer, herunder Portugal, Irland, Italien og Belgien.
Der er en del myter om Grækenlands økonomi, og det gennemgående træk er, at de ikke holder stik, fx er der generelt ikke tale ekstravagante velfærdsordninger, som udgør ca. 24 % af BNP. Dette er faktisk mindre end flere andre lande, heriblandt Danmark. Det er det korrupte bureaukrati, som har kanaliseret store summer ud til bestemte, privilegerede grupper og derved styret uden om den brede befolkning. Det samme er tilfældet med skatten, hvor de rigeste har fået alt for store fordele. Og de græske arbejdere er nogle af de mest aktive i Europa, men pensionerne har nok udgjort et økonomisk problem.
Det er ikke første gang, at Grækenland i så fald bliver smid ud af en møntunion. I 1908 blev de ekskluderet fra Dem Latinske Møntunion, fordi de blandede for lidt guld i deres mønter, som således var mindre værd. De snød også på vægten, da de i 1897 havde tabt krigen mod osmannerne. Alt sammen på grund af pengenød.  

Hvad kan Merkel gøre?
Merkel må derfor finde ud af at sætte proppen i ved at fortælle omverdenen, at det er sidste gang, noget sådant vil ske. På den måde får hun lettet lidt mere på Tysklands karmiske byrde. Måske har universet allerede tilgivet dem, det er svært at vide; men det ville klæde tyskerne at gribe fat i læderet og derved få sig nogle gode venner i stedet for at risikere splittelse af markant omfang. Tyskerne kunne gøre det ved så at sige at kautionere for den enorme gæld, og måske få EU til at tage en del af ansvaret også. En kombination af kaution og eftergivelse er den bedste løsning på sigt – set gennem en astrologs menigmandsbriller, som dog måske trænger lidt til at blive pudset, kan jeg ”se”.

EU´s horoskop
Man må ikke glemme, at EU også har været i alvorlige problemer astrologisk set, det har jeg skrevet om mange gange tidligere. Den progressive DC står på Månen (EU-familien) i Tyren (værdier) i 8. hus (andres penge). Månen er medhersker over 10. hus (mål). DC udløser Månens spænding til Uranus (frihed, oprør). Derfor risikerer man en alvorlig splittelse af EU, og DET kan blive en endnu dyrere end løsning af den græske gældskrise.
Dertil kommer de tidligere spændinger, herunder Plutos spænding til Solen for et par år siden, hvor der var krise i flere middelhavslande. Dette har stille og roligt udviklet sig til noget, der kan medføre en familiekrise i EU, og den vil blive forværret, hvis der ikke findes en god løsning på situationen i det hellenske rige. 
Jupiter (storhed, rundhåndethed) danner nogle fantastiske aspekter i Merkels horoskop i denne måned, så kære Angela Merkel: Bolden er hos dig, og den ligger lige til højrebenet!

Kinas krise
Så kom den økonomiske krise i Kina, som vi skrev om for længe siden, og som jeg havde troet vil indfinde sig tidligere, fordi Pluto i 2011-13 var i spænding til Solen. O.k., her var der negativ vækst i landet, og det er astrologisk set i den periode, den nuværende aktiekrise (hvor børsen er lukket) er grundlagt.
Nu står Pluto i spænding til Merkur/Neptun-konjunktionen, og så kommer følgerne af tidligere tiders synder. Dette har medført panik på børsen og et forbud mod at sælge aktier. Aktierne er nu begyndt at stige, men frygten for landets økonomi lurer i baggrunden. Og det er set med astrologiske briller med god grund, når Pluto raserer. De skal dog nok få ”styr” på det i første omgang, da konjunktionen står harmonisk, men der rokkes ved koncepterne lige nu, og det giver usikkerhed.
Folkets tillid til regeringen er faldet, og det er sket på et tidspunkt, hvor regeringen står over for at iværksætte et omfattende privatiseringsprogram. Nu er der lagt en kraftig dæmper på interessen. Folk vil holde på pengene i usikre tider. Man forventer fx en halvering af bilsalget i 2015, hvor man havde ventet en stigning på 7 %. 
Den nævnte Pluto-spænding slutter ved årsskiftet, og så vil problemerne stoppe. Måske med lidt efterdønninger i nogle få måneder. Men tilbage står Kinas buldren derudad uden tilstrækkelig hensyntagen til natur og miljø. Det vil på et tidspunkt give et kollaps i økonomien, det vil universet sørge for, og det vil ske senest omkring 2030, hvor Pluto tager fat i spændingen til både Venus, Mars og Pluto. Her vil konsekvenserne af den totale ansvarsløshed over for miljøet senest vise sig fra sin værste – eller bedste – side. Det vil sige om kun halvandet årti. Sker der ikke en kursændring meget hurtigt, vil skaderne vise sig at være uafvendelige. Det er slet ikke nok, det der sker nu. Og privatiseringer gør altid forholdene endnu værre for naturen, det ligger i grådighedens DNA. Læs meget mere derom under Tænketanken Mikro på www.astrologihuset.dk

UGEHOROSKOP uge 29 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
PS: Vent gerne med de vigtige beslutninger.
TYR
PS: Læn dig tilbage og nyd det.
TVILLING
PS: Du er heldig i pengesager.
KREBS
PS: Træf dine egne beslutninger.
LØVE
PS: Læg din energi der, hvor du får mest ud af det.
JOMFRU
PS: Du må tage ansvar for dine handlinger.
VÆGT
PS: Gør en lille status og læg nogle nye mål.
SKORPION
PS: Pas godt på dine ejendele.
SKYTTE
PS: Fordyb dig i en god bog.
STENBUK
PS: Du går snart ind i en meget lettere periode.
I
VANDBÆRER
PS: Hæng dig ikke i detaljer.
FISK
PS: Du har mange personlige ressourcer.