tirsdag den 14. juli 2015

Nye horisonter I DAG!

I dag sker det kl. 13.49.57

Nasa´s rumsonde New Horizons farer i dag forbi Pluto i rasende fart og tager fotos af den fjerne (dværg)planet. Sonden har været undervejs i 9,5 år. Pluto befinder sig 4,8 milliarder kilometer borte fra Jorden, og aldrig har en rumsonde brugt så lang tid for at komme frem til sit bestemmelsessted - og aldrig har en sonde været bare i nærheden af Pluto tidligere.

Opskydningen fandt sted fra Cape Canaveral i Florida den 19. januar 2006. Dengang var affyringshastigheden den størst, man nogensinde havde nået, nemlig 16 kilometer i sekundet, det vil, sige 57.600 km/t. Efter vare ca. 9 timer krydsende rumfartøjet ud af månebanen. 13 måneder senere nåede den Jupiter, hvor data indsamledes om kæmpeplaneten. Men der var et andet formål: Nemlig at kappe 3,7 år af rejsetiden til Pluto. Det lykkedes at passere Jupiter i en bue, så der opstod en slyngeffekt til reduktion af rejsetiden.

I dag vil den stille skarpt på nogle store, mørke pletter (hvad ellers, når det handler om Pluto?) langs Plutos ækvator, som den 3. juli blev observeret på billeder tager fra 12,5 millioner kilometers afstand fra Pluto. Der skal også tages billeder af Plutos Måner.

Succesen står også tydeligt i Nasas horoskop. Både Jupiter (lange rejser), Uranus (teknik) og Neptun (eventyr) står i harmoni med hhv. Jupiter, Saturn (ambitioner, mål) og Venus (værdier). Nasa har hovedsæde i Washington DC, hvor miraklet sker kl. 7.49.57 lokal tid. Her står Jupiter i konjunktion med Venus i 1. hus i Løven, så der er tale om en stor begivenhed. DE to planeter er i harmoni med Uranus, men i spænding til Saturn, så måske vil der være lidt, der driller, og som ikke er optimalt. Vi får se, hvad der sker af spændende ting i eftermiddag dansk tid.

Den 19. januar 2006 kl. 14.00 på Cape Canaveral stod Uranus (teknik) i 10. hus og Jupiter i 6. hus i Skorpionen i T-kvadrat til Neptun og Mars. Uranus er i spænding til AC, så måske når sonden ikke sine endegyldige mål, vi må se - spændende bliver det helt afgjort.


I denne tid er der en masse harmonier, både progressivt og hvad angår transitter. Især Jupiter og Saturn brillerer i opsendelseshoroskopet i juli måned. Det kniber mere med Uranus, som spænder Venus (værdier) op, og da Venus står i 8. hus må det briste eller bære i det næste års tid. Det er dog godt, at Venus ikke modtager nogen spændinger. Til gengæld skal Uranus forbi både Merkur, Solen og Chiron i de næste ca. to år – i HOROSKOPET, forstås, ikke i astronomisk forstand. Så der er nogle knaster på vejen, men vi håber meget, at teknologien sejrer.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar