lørdag den 11. juli 2015

Kinas krise


Så kom den økonomiske krise i Kina, som vi skrev om for længe siden, og som jeg havde troet vil indfinde sig tidligere, fordi Pluto i 2011-13 var i spænding til Solen. O.k., her var det negativ vækst i landet, og det er astrologisk set i den periode, den nuværende aktiekrise (hvor børsen er lukket), er grundlagt.

Nu står Pluto i spænding til Merkur/Neptun-konjunktionen, og så kommer følgerne af tidligere tiders synder. Dette har med ført til panik på børsen og et forbud mod at sælge aktier. Aktierne er nu begyndt at stige, men frygten for landets økonomi lurer i baggrunden. Og det er set med astrologiske briller med god grund, når Pluto raserer. De skal dog nok få ”styr” på det i første omgang, da konjunktionen står harmonisk, men der rokkes ved koncepterne lige nu, og det giver usikkerhed.

Folkets tillid til regeringen er faldet, og det er sket på et tidspunkt, hvor regeringen står over for at iværksætte et omfattende privatiseringsprogram. Nu er der lagt en kraftig dæmper på interessen. Folk vil holde på pengene i usikre tider. Man forventer fx en halvering af bilsalget i 2015, hvor man havde ventet en stigning på 7%.  

Den nævnte Pluto-spænding slutter ved årsskiftet, og så vil problemerne stoppe. Måske med lidt efterdønninger i nogle få måneder. Men tilbage står Kina buldren derudad uden tilstrækkelig hensyntagen til natur og miljø. Det vil på et tidspunkt give et kollaps i økonomien, det vil universet sørge for, og det vil ske senest omkring 2030, hvor Pluto tager fat i spændingen til både Venus, Mars og Pluto. 

Her vil konsekvenserne af den totale ansvarsløshed over for miljøet senest vise sig fra sin værste – eller bedste – side. Det vil sige om kun halvandet årti. Sker der ikke en kursændring meget hurtigt, vil skaderne vise sig at være uafvendelige. Det er slet ikke nok, det der sker nu. Og privatiseringer gør altid forholdene endnu værre for naturen, det ligger i grådighedens DNA. Læs meget mere derom under Tænketanken Mikro på www.astrologihuset.dk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar