fredag den 20. januar 2012

Håndbold

Håndbold EM

Så skete det: Danmark tabte til Polen og går i mellemrunden uden points, så nu bliver det mere end svært at nå til semifinalen. Jeg nåede i går at tilføje, at Polens landstræner har et ganske glimrende horoskop lige nu, og det er meget bedre end Wilbeks. Det ændrede på tingene.

Jeg håbede dog på, at vi kunne få begge points mod Polen, men det lykkedes ikke på trods af, at jeg sendte holdet lys. Man skal ikke tage følelserne med i vurderingen, har jeg lært af den efterfølgende selvransagelse. Jeg må indrømme, at det er meget overvældende med alle de danske spillere, der har Saturn-spændinger i begyndelsen af 2011. Flere af dem har endda samtidig Pluto-spændinger, og det ER en giftig cocktail. Wilbek har Saturn kraftigt inde og har også måttet lave selvransagelse. I dagens presse indrømmer han ikke at have slået til, selv om det naturligvis ikke er ham, der havde kollektiv gummiarm i slutningen af kampen. Danskjerne vil dog sandsynligvis få lidt oprejsning i de kommende kampe, men de skal ikke regne med seminalen nu. dertil er der for mange resultater, der skal flaske sig - hjvad der dog er muligt i teorien, men ikke med alle de spændinger hos så mange spillere.
Som man sagde i det gamle Kina: Som kejseren, så riget. Det gælder med alle ledere, at de smitter af på dem, der skal ledes. Det gælder også med trænere, derfor kan man se meget i dennes horoskop.
Frankrig er i samme situation som Danmark: I mellemrunden uden points. Så lige på den franske træners horoskop igen, og det viser sig, at Månen sandsynligvis tager fat i hans store spænding i FØDSELShoroskopet. Han har et storkvadrat her, som er den stærkeste udgangsspænding, man kan have. Det stpr på en måde, så Saturn tager fat i det hele nu og ca. frem til den 20.7 - lige omkrung OL i London. Han får derfor svært ved at vinde her, selv om han LIGE når at blive færdig med aspektet inden OL. Han har nemlig store spændinger i hele tiden op til verdensbegivenheden. Det bliver spændende at se, hvordan det arter sig. Men der er unægteligt bedre at fpå en sådan spænding i forberedelsestiden end under et mesterskab. Karabatic, verdens bedste håndboldspiller, havde astrologisk set er rædselsfuldt 2011, og det kan være det, der viser sig nu, hvor hans spændinger teknisk set er ved at være slut. Har man ikke ne nedtur under Neptun-spændinger, så kommer de som efterreaktion, og det er, hvad vi ser nu. har ikke kunnet finde noget om, hvordan han spillede sidste år. Ved du noget, så send det på astrologi@astrologihuset.dk
I øvrigt har forsvarsspilleren Dinart også kraftige spændinger i sit horoskop nu.

Tilbage til Danmark. Saturn står for defensiven, så den SKAL bare fungere, hvad der jo er vanskeligt med så mange spændinger. Så må man hente noget af energien i angrebet, og så bliver DET svagere. Jeg skrev, at der kunne komme nogle skader, eller der kunne opstå en slags metaltræthed. Det KAN også bare være kollektiv træthed og uinspirerethed på grund af den gennemgående Saturn. Man er ikke oplagt, og man må knokle ekstra for bare at spille som man plejer. Det er utroligt, at Wilbek ikke forsøgte at sætte Spellerberg ind, når han er tilkaldt og kunne give fornyede kræfter til holdet, men han sad på bænken i hele kampen! Han og Rasmus Lauge er de eneste uden Saturn-spændinger, og Lauge er yngste mand på banen, så han alene skulle astrologisk set levere inspirationen, og det er ikke nemt for så ung en spiller. Måske skulle de ældre også kunne levere varen, men med så mange Saturn-udfordringer er det heller ikke let. Saturn låser altså bare tingene fast, og jeg har lært nu, at man skal tælle alle spændingerne op samlet og ikke bare se på de enkelte spillere.

torsdag den 19. januar 2012

Den ungarske leder

Viktor Orban – den ungarske diktator

Han er født den 31. maj 1963 i provinsen og har derfor Mars/Uranus-konjunktion. Denne bliver i denne tid spændt op af Neptun og gør ham forvirret og kaotisk, i det mindste indvendigt. Dette kompenseres ved at virke ekstra bestemt udadtil, hvilket han ikke vil slippe særlig godt fra. Helle kan godt komme til at udgøre et helvede for ham, for hun bliver som EU-formand nødt til at gå i rettet med ham inden længe. Her må han give sig eller forlade EU – måske går han af inden for et år, vi har desværre ikke fødselstiden. Naturligvis vil hun forsøge med det gode først, men sådant vil sikkert ikke bide på den barske herre fra gullasch-landet.

Lottogevinst som forudsagt - næsten/Håndbold-EM

Lottotallene

Det gik som forudsagt, den store gevinst blev udtrukket den 18. januar til flere vindere fra udlandet. Jeg forudså også, at der var en dansker immelem, hvad der heller ikke kan udelukkes, selv om kuponerne er købt i Norge og Finland, men der er også lige en korrektion, der skal foretages. Jeg havde nemlig regnet med, at udtrækningen foregik omkring kl. 18.00 som i gamle dage, men den foregik først kl. ca. 20.35. dette gjorde, at Månen lige akkurat gik ind i udlandstegnet Skytten og rettede fokus mod andre lande. Samtidig kom Månen (hjemlandet) til at stå nederst i horoskopet i spænding til Neptun (over vand), så der var skuffelse her til lands over, at kæmpegevinsten røg mod nord og øst.

Lottotallene var til gengæld helt forkerte, men det havde jeg også regnet med og gjort opmærksom på.
Så gik det meget bedre med håndbold-EM, hvor de to første kampe blev rigtigt bedømt, bortset fra antallet af mål. Men en femmåls sejr og et tomåls nederlag er da meget godt "ramt" i de to kampe.
I aften er det knald eller fald, og vi har ikke dommerene som en modstander - forhåbentlig. Så mon ikke vi lige hiver en smal sejr hjem på et par mål? Ser nærmere på det og retter til i løbet af et par timer, hvis det ændrer sig derved: "Skyder" på 30-28 til os.
Den polske træner har faktisk et godt horoskop, så vi bliver nødt til at kæmpe til sidste borddråbe for at hive sejren hjem.

onsdag den 18. januar 2012

NY VERSION Krydstogtkatastrofe

Fredag den 13. – en ganske speciel dag

Af Leif Brammer og Karl Aage Jensen

Krydstogtskibet COSTA CONCORDIA, som vi skrev om tidligere, fik en flænge på 70 meter, lidt mindre end den flænge, Titanic fik i Atlanterhavet 1912. En pæn stor revne, selv om vi taler om et skib på ca. 300 meters længde. Skibet ville ret sikkert være sunket, hvis det havde befundet sig længere fra kysten.

TITANIC fik en revne i skroget, som strakte sig over ca. 1/3 af skroget, hvilket er omkring 90 meter i forhold til skibets totale længde på ca. 269 meter. Skaden blev formentlig kun så stor, fordi der var brugt for mange jernnitter på skibet. Forceringen af byggetempoet gik på flere måder udover kvaliteten, da underleverandørerne ikke kunne følge med. Derfor var der brugt alt for få stålnitter, som havde været meget stærkere. Dette kunne måske have reddet skibet fra at synke. Der var altså materialefejl i Titanics tilfælde, og havde revnen i skroget kun været omkring 70 meter, er det ikke sikkert, at skibet ville være gået ned. Alt andet lige synes det klart at tyde på, at der er tale om menneskelige fejl, da der formentlig ikke er materialefejl  i Costa-sagen.

Rederiet Costa Crociere giver skylden på kaptajnen, men hvad siger horoskopet? Er der tale om damage control fra rederiets side?  Ifølge pressen er der nu fremkommet et brev, hvoraf det fremgår at borgmesteren på øen Giglio har takket kaptajnen for tidligere at have sejlet meget tæt på øen, så skibet kan ses meget bedre fra land. Det bliver også nu fremstillet i pressen som om det er noget der foregår mere generelt med cruise skibe. Det er jo helt absurd at foretage sådanne handlinger, hvis det ellers er korrekt.  

COSTA CONCORDIA grundstødte ifølge logbogen kl. 21:58 fredag den 13. januar 2012. Skibets besætning kontaktede havnefogeden kl. 22:10, og først kl. 22:30 aktiveres alarmen.

Skibet blev bestilt den 19. januar 2004 ved et værft i Genoa og navngivet den 7. juli 2006 i Civitaveccia ved Rom. Jomfrurejsen gik fra Savona den 15. juli 2006. Vi har desværre ikke tidspunkterne. Den skæbnesvangre tur startede den 13. januar 2012 kl. 19.00, hvor skibet sejlede fra det værft i Rom, hvor det i sin tid blev bygget. Dette er ”fødselshoroskopet” for rejsen/sejladsen. Jeg ville have forventet, at det var en halv time før, hvor MC står på Jupiter (at imponere og glæde) og IC står på Saturn (skæbne, forhindring, forsinkelse). Enten skulle det have sejlet på det tidspunkt - eller det kan være her, kaptajnen har besluttet eller aftalt at imponere eller være ekstra letsindig. Eller simpelthen mødetiden for passagererne, som i realiteten begynder turen på det tidspunkt.

Bestillingen sker på en Merkur/Saturn-spænding – aftale- og skæbneplaneten. Solen er både uaspekteret og i tomgang, hvad der ikke er gunstigt. Jupiters spænding til Pluto ej heller. Og så er Månen i konjunktion med Pluto også. Ved navngivning var Jupiter i spænding til Saturn og Mars til søfartsplaneten Neptun, der også står for spiritus. Champagneflasken ville ikke lade sig smadre på skibssiden, hvad der måske er et dårligt tegn i sig selv. Jomfrurejsen havde Jupiter i spænding til Saturn og Månen til Venus og Pluto (T-kvadrat) - og Merkur var begyndt at gå baglæns! Det er måske ikke de mest katastrofale aspekter, men nok til en alvorlig hændelse, som dog ville være blevet endnu mere alvorlig, hvis kaptajnen ikke havde sat skibet på grund.

Man vil forvente spændinger til en hovedakse på selve tidspunktet for en så alvorlig grundstødning. Det er der sandelig også, idet Månen (vand) står i konjunktion med Mars (voldsomme hændelser og død, da den her hersker over 8. hus)lige på AC - og så i spænding til MC i Tvillingerne. Merkur (trafik) hersker over begge hovedakser. Den står sammen med dødsplaneten Pluto i Stenbukken (grundstødning) spænding til Uranus. Der ventes ca. 20 døde.

Da Både AC, Månen og Mars er i trigon til Solen, har der ret sikkert været tale om, at kaptajnen ville imponere og blære sig, og så har det givet fatale konsekvenser. Her handlede han så rigtigt ved at sætte skibet på grund, så han er både en helt og en skurk. De fatale konsekvenser af imponeringen ses også i spændingen mellem Solen (sejlads/kaptajn), Jupiter (at glæde og imponere) og Saturn (konsekvenser).






EM Håndbold

EM-Håndbold – Spellerberg indkaldt som forudsagt

Som vi skrev i går ville vi tabe med to mål – skulle naturligvis have ”skudt” på 25-23, da det var klart at det bleven målfattig kamp. 

Som skrevet har VIRKELIG mange på det danske hold spændinger fra Saturn, herunder træneren. Det giver en langsom start og en del ryst, der skal bankes af, og det har vi set. Kun den yngste spiller er Saturn-fri, og en så urutineret spiller i international sammenhæng kan nok ikke gøre en markant forskel. Vi må håbe at det bedres mod Polen, ellers kommer vi ikke langt, hvad der egentlig heller ikke vil være så underligt med Saturn – begrænsningernes planet. Håber vi i det mindste lige kan nå at vende skuden mod Polen (så det ikke bliver for stor en modpol…), men det vil kræve meget af spillerne. Saturn er slæbegear, de SKAL finde Mars (speederen) frem nu.

Nuvel, Saturn er også autoriteter, herunder dommeren og spillernes selvautoritet, som det har skortet LIDT på indtil nu. Men nogle af verdens bedste dommere snydt os direkte og dømme virkelig som hjemmebanedommere. Det kostede flere mål, og under retfærdige forhold havde vi  vundet!

Men med Saturn bliver man sat i defensiven og presset i bund, hvad vi også vil se i resten af turneringen. Der er stadig rust, der skal bankes af.

Nå, men foreløbig er Spellerberg som forudsagt indkaldt til truppen, det kan forhåbentlig hjælpe, for han er Saturn-fri…HURRA!!! Til gengæld har han lige været skadet, vi må håbe at han alligevel kan sætte holdet på i omdrejninger, for nu at blive i bilsproget med rusten osv.

tirsdag den 17. januar 2012

Costa krydstogtskibet

Læs en analyse af forlishoroskopet i morgen

VH Karl Aage Jensen

Danmark-Serbien

EM håndboldkamp i aften

Søndagskampen skød i mit stille sind på ville ende 30-25 til os, også sådan blev det, selv om vi normalt skulle kunne slå slovakkerne med ca. 10 mål. Men på grund af de mange Saturn-spændinger hos både trænere og spillere, skulle der lige bankes en del rust af holdet, som kom lidt for stille fra start, men det er typisk Saturn: man vokser med opgaverne hen ad vejen.

Men kampen i aften bliver helt anderledes, Serbien er hjemmehold, og vi har slået dem i alle vigtige kampe indtil nu. De vil brække knogler på både sig selv og os for at vinde. Derfor bliver det en gyser af en anden verden. Og på grund af den mange Saturn-spændinger skal vi passe virkelig på ikke at få for mange skader, der kan hæmme os fremadrettet. Og passe på ikke at ofre alle kræfter i den kamp.

Det vil blive en ret lige kamp, men på grund af hjemmebanefordelen vil jeg tro, at serberne vinder med et eller to mål: 30-28. Men hvis vi sender lys til danskerne, kan vi måske vinde med et enkelt eller få uafgjort.

søndag den 15. januar 2012

Kommentarer 3

Interessante artikler om 2012
HOROSKOPET har for et års tid siden bragt den måske vigtigste artikel i bladet nogensinde. Det var et interview med Gregg Braden, oversat fra New York Times, som omhandlede året 2012 i henhold til Maya-kalenderen. Der var også et interview med psykolog Helene Flendt om den bevidsthedsoverskridelse, som 2012 symboliserer. Send en mail, hvis du er interesseret i de to numre til i alt 40 kr. plus porto.



Indhold

- Ugen, der kommer – med lottotallene…
- Det specielle horoskop fra i fredags

- Vi "rocker husene"
- Slankekure og Pluto i Stenbukken

- Mars-sonde styrtet i Stillehavet
- Uran i Iran

- Håndbold-EM (mere på bloggen i ugens løb)
- Messias vinder med Kristus på andenpladsen

- Sæddonorer frem i lyset
- Københavns horoskop

- Det Kongelige Teater

- Ugehoroskoper for alle tegn




Ugen, der kommer – se lottotallene onsdag (forslag)

Det store tema hedder T-kvadratet mellem Solen, Saturn og Jupiter, som allerede mandag får følgeskab af Månen. Derfor skal der kæmpes bravt for at opnå de ønskede resultater.

Mandag stiller store krav til tålmodigheden. Mange vil lide af metaltræthed. Man skal ikke regne med, at tingene kommer let, der skal kæmpes for resultaterne, og så er det endda svært, især eftermiddag og aften.

Tirsdag formildes dette lidt af Månen, der står godt til både Pluto og Merkur, så viljen kan sættes ind sammen med en god snak om tingene, så skal det nok gå.

Onsdag står Månen om muligt endnu bedre, så her har vi nok ugens bedste dag. Hvem ved – måske udløses rekord-lottopuljen i dag. Se forslaget til lottotallene på videoen på forsiden af hjemmesiden (Go´ Morgen Danmark). Pengeplaneterne Venus og Pluto står forrygende til hinanden i dag og i resten af ugen, især lørdag.

Torsdag er Solen næsten i eksakt spænding til Saturn, og da Månen spænder Venus op, så er der virkelig krav til tålmodigheden.

Det samme gælder i dag fredag, hvor Månen spænder Mars op, så temperamenterne kan komme i kog.

Lørdag er aspektet mellem Venus og Pluto eksakt, så økonomien er heldig for den del af befolkningen, hvor det rammer positivt ind i deres horoskoper.

Søndag begynder Solen at bevæge sig væk fra spændingerne til Saturn og Jupiter, og da Månen står sammen med Merkur er det tid til at tage en god snak om tingene. Der er sikkert nok at tage fat på efter den udfordrende uge.


FREDAGENS specielle horoskop
Sidste uges MEGET usædvanlige kombination med to helt eksakte konjunktioner på samme dag (fredag, men også andre dage bar præg af det, selv aspektet ikke var helt eksakt her) resulterede i mange ting. Jeg hæftede mig specielt ved, at Frankrig gik ned i rating i kreditværdighed hos amerikanske Standard & Poors. Det kan få indflydelse på euroen og europæisk økonomi i det hele taget. Det var to personlige planeter, der aspekterede to kollektive planeter, så der var virkelig effekt i det. Et meget stort krydstogtskib gik på grund på Toscanas kyst. Flere mistede livet, selv om det kunne have gået endnu værre. Kaptajnen forlod skibet, før alle var reddet i land, hvilket er stærkt kritisabelt. Han er nu anholdt, også fordi han sandsynligvis har sejlet alt for tæt på land.

Nye projekter, der er blevet startet op fredag, vil dig få rigtig gode vilkår, hvis bare man har været lidt !forsigtige med at begynde på nogle gode tidspunkter, hvor hovedakserne ikke laver spændinger.




Når det virkelig kører med tydning eller foredrag
Når en tydning eller en forestilling bare kører derudaf, er jeg begyndt at kalde det at ”rocke husene”. Det hedder normalt at rocke husET, men i astrologien har vi jo hele 12 af dem!


Pluto i Stenbukken: Slankekure i fokus
Der vil i det næste årti blive ryddet godt op i antallet af slankekure, som har været næsten ”uendeligt” indtil nu. Pluto vil sortere de falske fra i det næste årti.

Det har bl.a. vist sig, at det ikke er ligegyldigt, HVOR man skal tabe sig i den optimale slankekur. Vi ved nu, at det vigtigste er mavefedtet. Vil vi leve længere, skal vi vide, at bevare en god del af fedtet på hofterne og bagen. Det skulle nu være ”endegyldigt”…
Hele 26.625 mænd og kvinder har deltaget i undersøgelse, så det er virkelig tale om et repræsentativt materiale i aldersgruppen 50-64 år.

Man vi i stigende omfang (Pluto i Stenbukken) se bedre undersøgelser, så der vil blive ryddet op og blive færre af den mere flygtige slags, som kun tjener til at fylde dubiøse personers pengepung op.
Nu ved man altså, at det er en sandhed med modifikationer, at man bare skal tabe sig for at leve længere, det kommer i høj grad an på HVOR. Jo, Pluto i Stenbukken vil vide at præcisere tingene.




Mars-sonde styrtet i Stillehavet
En russisk Mars-sonde blev opsendt den 9. november 2011 og nåede aldrig ud af Jordens atmosfære. Den styrter ned i Stillehavet i denne weekend, og astrologisk set skyldes dette to faktorer. For det første skal !man aldrig starte større projekter på en uaspekteret Sol, som det er tilfældet her. Og for det andet må man vel se på planeten Mars, når der nu er tale om en Mars-raket. Og den planet er i spænding til intet !mindre ens havets planet, Neptun!!!
Sonden skule have landet på en af Mars´ måner, nemlig Phobos, der betyder noget i retning af rædsel, så måske var projektet fra begyndelse fyldt med dårlige energier – energi er også Mars…

Størstedelen af sonden vil dog brænde op, inden den når Jorden, og brand er også symboliseret af Mars. Desuden er der tale om endnu mere Neptun-forvirring, for det russiske rumagentur meddelte først, at resterne ville styrte ned i Det Indiske Ocean. Det blev senere korrigeret til Atlanterhavet. Men nu skulle det minsandten blive i Stillehavet, måske som symbol på, at projektet gik lidt for stille af – og dog…
Det er imellem 20 og 30 dele, der vil ramme Jorden, og det vil ske ud for Chiles kyst – i hvert fald indtil videre.


Uran i Iran
Der er ikke meget tvivl om, at Iran snart kan kalde sig atommagt, og at det vil afføde en konflikt, i første omgang med USA, som i så fald vil vide at slå hårdt ned på landet. Om det bliver til en decideret krig, kan være svært at sige, men potentialet ligger der klart på grund af en spænding fra Pluto (atomkraft og –bomber) i landets horoskop.





Håndbold-EM – vi er med i toppen
EM i herrehåndbold begynder i denne weekend, og Danmark er som vanligt med. Jeg ville have vurderet Danmark til at vinde, men på grund af Wilbeks ene Saturn-spænding må vi nok nøjes med en sølv- eller bronzemedalje. Saturn er knæ og knogler, og dermed alle led. Jeg vil tro, at når Wilbek har Saturn inde over, så vil det være her, hans spillere har problemer. I hvert fald har der været mange afbud på grund af skader, og det forringer naturligvis Danmarks muligheder for at nå helt til tops. Jeg har ikke kunnet finde de andre træneres fødselsdata, så jeg har ikke kunnet få fastslået, hvem der har de dårligste – eller bedste – muligheder i denne turnering.

Men ud fra Wilbeks horoskop skulle der være meget gode muligheder for at komme blandt de fire bedste sammen med Frankrig, Kroatien og Spanien. Og vi får sikkert en medalje, selv om den ikke bliver af guld.
Jeg vil lige gennemgå de enkelte danske spilleres horoskoper for at se, om det giver ændringer i denne vurdering. Wilbek har ladet en plads stå åben til enten Bo Spellerberg, Lasse Boesen eller Morten Olsen, og af disse ser Spellerberg mest sandsynlig ud, skarpt forfulgt af Boesen.

Kampen mod Slovakiet i aften kl. 20.15 bør ikke volde os de helt store problemer, selv om vi mangler at få holdet helt sammenspillet. Det har især været udfordrende i træningskampene at få forsvaret til at fungere optimalt. Vi har dog tradition for at spille os i form i løbet af en turnering.
Med blot en sejr i de to næste kampe er vi videre til mellemrunden. Men det vil være bedst, hvis vi vinder alle vore kampe og kommer i mellemrunden med maksimumpoints. Det er der også gode muligheder for, selv om det kan blive lidt vanskeligt mod værtsnationen, hvor vi kan vente meget stor entusiasme fra hjemmepublikummet.

Mikkel Hansen er en af verdens bedste håndboldspillere, men han går nok lige lidt ned i kadence ved dette EM på grund af både Saturn og Pluto-spændinger. Det er hård kost, og i 2012 vil han have udsving i sine præstationer, men forhåbentlig først efter EM. Træk ikke alt for store veksler på ham.

Mads Christiansen har et rimeligt horoskop og vil spiller nogenlunde på sit normale niveau.

Lars Christiansen: Han har både Saturn og Pluto inde, så han skal ikke spille så meget, mere være visdommens mand. Alderen begynder at trykke. 

Nicklas Landin har nogle udfordrende Pluto-aspekter, der gør ham mere usikker end ellers - også med større mulighed for skader. Forhåbentlig holder han lige disse mesterskaber med, inden han får en skade.

Marcus Cleverly er reservemålmand, og han ser fin ud – uden at være prangende, astrologisk set. Som ny !på holdet kan han dog være mere svingende end normalt. ---------

Anders Eggert: Eneste spænding i januar er Uranus transit opposition Mars, så han vil spille på vanlig standard, men skal passe på ikke at stresse (Uranus).

Rene Toft Hansen har ikke nævneværdige spændinger, så han vil spille op til vanlig standard, mindst.

Thomas Mogensen har både Saturn (knæ, knogler) og Neptun (sygdom) inde i billedet, så han må for alt i !verden passe på skader igen. Han skal holde sig fra tacklinger så meget han kan. Ved VM spåede vi, at han ville blive skadet, og han fik kun en enkelt kamp. Det kan blive noget af det samme her, hvis han ikke tager sig i agt.

Kasper Nielsen har Saturn i spænding til Uranus og Venus, så også han må glæde sig over sin store rutine, da han ellers let kan forløbe sig eller blive skadet. Udgangspunktet er heldigvis, at han er særdeles robust, men Saturn er også dommerne, og nogle af dem kan godt være efter ham, når han viser tænder. Her må han lodde stemningen godt i starten af alle kampe. Under vanlig standard.

Hans Lindberg: Denne fantastiske spiller har besøg af både Pluto og Saturn, ligesom Mikkel Hansen, så her gælder det samme. Under vanlig standard.

Rasmus Lauge: Ung, fremstormende spiller, som kun har gode aspekter nu.

Henrik Toft Hansen: Kun gode aspekter, men han er endnu lidt urutineret i international sammenhæng.

Nikolaj Markussen: Pluto udløser han Mars/Neptun-spænding, så han er inde i en risikabel periode, hvor skader kan forekomme sammen med svingende præstationer.

Kasper Søndergaard har stærke Uranus-spændinger og går lidt nedad i niveau. Han har dog al den rutine, der skal til, så nedgangen er begrænset. Han skal passe på for hurtige eller uoverlagte bevægelser og handlnger.

Michael V. Knudsen har været skadet under flere slutrunder, herunder OL i Beijing. Ved VM spåede vi at han kom ind i turneringen til slut, og det skete. Det samme kan gøre sig gældende her, men han vil ikke udgøre den helt store forstærkning.

Lasse Svan Hansen har Jupiter og Uranus-spændinger, så han vil være svingende i sine præstationer. Der er risiko, især ved kontraspil, hvor det går specielt hurtigt. En skade er ikke umulig.

Konklusion
Der er godt nok en del spillere, der har spændinger, så vi må sende holdet en masse lys, så ikke der skades flere end dem, der allerede ER skadet og derfor ikke kom med, herunder fx Michael V. Knudsen, Kasper Irming og Jesper Nøddesbo, som landstræneren har måttet se bort fra. Vi skal nok være glade, hvis vi får en bronzemedalje. Det er nok det mest realistiske, selv om vi har potentialet til at gå hele vejen på trods af de mange skader.

Jeg ser mere på det i næste uge, herunder modstandernes horoskoper. De kan teoretisk have lige så mange !spændinger som danskerne, for ikke at sige flere. Så lige på den franske målmand, Omeyer, som har et fantastisk horoskop lige nu, hvor Karabatic – verdens bedste håndboldspiller - er næsten færdig med sin Neptun-spænding, så de bliver virkelig vanskelige at slå og må anses for favoritter til guldet. Det eneste, vi kan håbe på, er, at de tager for givet at de vinder og derfor tager for let på opgaven.
Vi skal også møde Polen, hvis fantastiske målmand er blevet skadet på grund af en meget stærk Pluto-spænding (til Solen). Han får det ikke let i resten af sin aktive karriere, da Pluto tager den ene spænding efter den anden i de næste 5-6 år. Han er født den 2. oktober 1978, og alle med fødselsdag den 1. og 2. oktober har besøg af Pluto i de næste par år, hvor Pluto spænder Solen op. Det gælder også, hvis man er født omkring 1. januar som fx EU og Euroen, 1. april og 1. juli.

Kroatiske Balic  - har været kåret som verdens bedste håndboldspiler, men er stadig meget vigtig for sit hold - er født 1. april 1979 i Split og får især i 2013 Pluto på besøg. Her kan hans aktive karriere slutte. Under EM står Saturn i spænding til Jupiter og kan give problemer med knogler, knæ og led. Aspektet er dog ikke helt eksakt lige, når der spiler EM. Men han når ikke tidligere tiders højder og kan blive skadet.
Kroaterne har også en anden meget værdifuld spiller, nemlig Drago Vukovic, der er født den 3. august 1983, også i Split. Han ser astrologisk set heller ikke godt ud, da han er plaget af BÅDE Saturn og Neptun. Med to så vigtige spillere, der har spændinger, vil Kroatiens muligheder for at nå finalen, svækkes betydeligt, selv om de stadig har mange meget dygtige spillere. Men de ligger dog stadig til at nå semifinalen.


Messias vinder med Kristus på andenpladsen
Omkring nytår kåres de bedste sportsfolk, både nationalt og internationalt. Ude i den store verden blev Lionel Messi kåret til verdens bedste, mens Christiano Ronaldo blev nummer to. Messi(as) vandt titlen for tredje gang i træk på nogle meget fine astrologiske aspekter. Ronaldo har derimod haft nogle udfordrende aspekter i sit horoskop, så han ikke har kunnet true Messi på førstepladsen. Ronaldo er blevet modnet af disse aspekter og er nu meget mere stabil i sine præstationer og meget mere voksen. Hans umodenhed resulterede tidligere i bl.a. færdselsuheld, hvor et af dem var ret alvorligt. Dog slap han mirakuløst fra det med nogle knubs. Også på kærlighedsfronten har han været noget ustabil. Nu blomstrer han i Real Madrid, så måske vipper han Messi af pinden næste år, hvor Messi får et par spændinger ind over horoskopet.

Se, det må da være et tegn fra himlen!




Sæddonorer frem i lyset
Nu ”går” den ikke længere! Der vil - stik imod SÆDvane - i fremtiden ikke blive mulighed for sæddonorers ”onanymitet” . Dette vil uundgåeligt føre til mange over- eller sidespringshandlinger – eller måske endda en onanymus interruptus - for at slippe for at ”stå” frem … det må virkelig have givet et ”ryk” i donorerne sådan at blive præsenteret for de barske nyheder, at donorbørn nu skal vide, hvem deres fædre er. Der er simpelthen for lidt anonymitet i den affære. Nu må de for god ordens og samvittigheds skyld til at stikke alle børn, de møder på gader og stræder, en lille skilling, det KUNNE jo være deres egne.

Det er en meget stor uretfærdighed, der her er begået mod det samlede donorkorps. Især når man tager i betragtning, at de ikke selv må vide, hvem deres børn er. Hvad kan dette ikke føre til, når korpsmedLEMmerne hjemsøges af resultaterne af den langstrakte og omfattende sædspredningsproces? Det gode ved det er imidlertid, at det kun er børn, der skal kende deres ”fader”. Så må donorerne bare vente og håbe på, at de vokser hurtigt op, så de pludselig ikke mere har ret til at kende deres ”far” – en farlig og morderlig spændende sag. Jo, det er ikke kedeligt at være donor nu om dage!
Men det rører ikke ved, at fædrene ikke skal vide, hvem deres børn er, og det er ikke det rene sjov. De kan risikere, at blive hjemsøgt af et utal af unger, og det kan medføre store afbræk i deres dagligdag. De kan bare folde deres hænder og vente – og så håbe på, at ungerne hurtigt vokser op og derved mister deres rettigheder. Det ville være uudholdeligt hele tiden at skulle være på vagt overfor børn, der opsøgte en på alle tidspunker af døgnet, bare fordi de vil kende deres far. Hvad er meningen? Verden er da gået helt af lave.

Det forlyder nu, at ”fædrene” – eller skulle man ikke hellere kalde dem ”sædre” - nu vil ”gå” på barrikaderne og kræve deres ret til at kende deres børn på forhånd. Ret må være ret – nok er nok. Bare de er vokset op, så har de ikke krav på at få indsigt i faderskabet. Donorernes fagforening vil derfor sidde med foldede hænder i en årrække fog vente på, at børnene vokser op, så de undgår denne eklatante mangel på ikke-anonymitet.
Jo, der er nok at ”rive” i for de kære donorer! Men bliver der meget mere bøvl i denne sag, så meddeler flere, at de vil melde sig ud af donorkorpset. Det vil sige, at de vil gå fra at være doNOR til at være doNOT – ikke at forveksle med den runde kage af næsten samme navn.

Jo, Pluto (sex) i StenBUKKEN gør sandelig sine ting!.




Fra astrolog Holger Stavnsbjerg har vi modtaget de næste to indlæg:

Københavns Horoskop 
Københavns horoskop lyder på den 31.12.1839 kl. 13:30, hvor hovedstaden fik sin egen borgerepræsentation, som var den enevældige kongens forsøg på at dæmme op for de demokratiske frihedsbevægelser i Europa på den tid.
Med København som vært for EU formandsskabet i 1. del af 2012 er det interessant at 11.hus esoteriske hersker og 6. hus hersker Pluto er i konjunktion med Solen i 8. hus, så sikkerhedsapparatet må være vel forberedt på denne store opgave for byen og for Danmark, som i det væsentligste kommer til at handle om EU's gældskrise. Samtidig er 3. hus hersker Månen gået ind i Fiskene i 11. hus, hvor Neptun også går !ind i i februar, hvorfor man må håbe dette møde ikke går i Fisk. Progressive Sol er på vej ind i Krebsen fra 2013.

Flere udgifter til arbejdsløse og sociale overførselsudgifter kan være et dræn på byens økonomi i 2012-13 med 6. hus hersker Pluto i konjunktion med Solen i 8. hus. 
Med progressive Saturn i konjunktion med 2. hus hersker i Merkur i Skytten og progressive Chiron i konjunktion med progressive Merkur i er betalingsringen i fare for at blive en fiasko for Socialdemokraterne og SF, ligesom alle udgravningerne og vejarbejdet i forbindelse med etableringen af metroen hæmmer trafikken, hvis gennemførelse med meget stor sandsynlighed vil komme til at tage længere tid end beregnet og komme til at koste det dobbelte.


Det Kongelige Teater 
I sommeren 2011 var der en sag fremme i medierne hvor Det Kongelige Teaters balletdansere måtte tage stoffer for at kunne klare det hårde job, det er at være danser på nationalscenen, hvor progressive Måne var i konjunktion med Neptun i teatrets horoskop fra den 18. december 1748 kl. 17:30.

Her i januar blev der fyret omkring 14 % af de fastansatte, kongelige operasangere på grund af sparerunder, hvor progressive Måne (som også er teatrets medarbejdere) lige var gået ind i Løven i konjunktion med Sydlige Måneknude mens 8. hus hersker, Saturn, var i konjunktion med Mars i Vægten, hvor den er i eksil.



UGEHOROSKOP uge 3 
af astrolog Lykke Larsen
www.kvindetid.dk




søndag den 8. januar 2012

Kommentarer og ugehoroskoper 02

Husk det omfattende udsalg i Astroshoppen. De fleste varer ligger på www.astroshop.dk – men ikke alle. Kig ind og besøg os.
Hent udsalgskataloget her: http://www.astrologihuset.dk/upload/Udslag-2.pdf




Fantastisk bog om Chiron

Vi har nu fået bogen om Chiron af Martin Lass (Healing Body & Soul) hjem igen, den har været udgået i nogen tid. Bestilles på www.astroshop.dk




Gratis årshoroskop

Alle der abonnenter på astrologimagasinet HOROSKOPET får et gratis årshoroskop til en værdi af 200 kr. Herved bliver abonnementet næsten gratis. Der er mange spændende artikler i årets første nummer, herunder en forudsigelse af næste afsnit af Borgen.




Dette er (bl.a.) lagt direkte på bloggen i ugens løb:

- Hvem bliver republikansk præsidentkandidat?

- Manchester United: Målmænd og træner

- Fodboldmål scores præcis, når de skal

- Monopoler under pres

- Pluto og moden



Linket til bloggen er her:
http://astrologihuset.blogspot.com/




Gæt en gåde

Hvad kan man kalde de to kvindelige danske ministres indsats i EU, medbringende deres respektive håndtasker?

Ja, rigtigt gættet: Task Force II




Ugen, der kommer

Mandag har vi eksakt fuldmåne omkring kl. 9.00. Månen står i Krebsen og Solen i Stenbukken. Det anslår et tema, hvor tankerne går mellem hjem og arbejde.

Tirsdag morgen går Månen ind i Løven, det giver større overblik samt mere udstråling og handlekraft.
Onsdag er der ikke stærke aspekter
Torsdag er Månen i trigon til Jupiter midt på dagen, det øger optimismen og glæden og giver overskud med humor iblandet. Dagen begynder dig mere indadvendt.
Fredag er konjunktionen mellem Venus og Neptun eksakt om eftermiddagen, og det samme gælder konjunktionen mellem Merkur og Pluto. Dette sker uhyre sjældent og giver en unik mulighed for indblik i sig selv og i den skjulte verden i det hele taget. At udforske den ukendte verden og få geniale indfald er dagens orden. Lyt til intuitionen.

Lørdag er noget af det samme, dog i lidt mindre grad, da aspekterne nu er i aftagende. Der er effekt til og med begyndelsen af næste uge.

Lørdag kl. ca. 15.00 går Månen ind i Vægten i giver mere social aktivitet. Dette kan dog om natten godt gå over stregen og bringe følelser og temperament i kog. Månespændingerne vare til søndag morgen.

Fra søndag midt på dagen ånder alt fred og ro igen, dog afhængig af de enkeltes horoskoper.




Finansloven

Den nye regering fik vedtaget den nye finanslov den 20. november 2011 (2011-2011)kl. 16.10, og det er efter omstændigheder ikke det værste tidspunkt. De fik det optimale ud af en negativ situation, da de har overtaget et stort underskud på statsfinanserne fra den tidligere regering.
Solen står fint i Skorpionen og Pluto står flot i 8. hus, da den er med i en stortrigon til Mars og Jupiter. Det kan ikke blive meget bedre ud fra de givne forudsætninger.



Folkekirken
Efter Reformationen i 1536 skulle der en ny lov til for kirken, hvis fundament var blevet ændret kraftigt. Klostrene havde mistet deres enorme jordbesiddelser, så mange af dem blev nedlagt i den efterfølgende tid.

Den 2. september 1537 kl. 9.09 (Kilde: H. Stavnsbjerg) underskrev kongen den nye lov om Folkekirken. Næsten samtidig blev syv bisper indviet i Vor Frue Kirke. Hvornår kan vi regne med, at stat og kirke ophæver deres registrerede partnerskab? Jo, det kan ventes i 2025-27, hvor Pluto går konjunktion med sig selv på IC i opposition til MC og Uranus i Løven. Her vil kirken rystes i sin grundvold.

Da Pluto gik hen over Venus i 1946-47 var der en voldsom diskussion om kvinders ret til at blive præster. Det resulterede i en lovvedtagelse i 1948.

I 2011 blev det tilladt præster at vie homoseksuelle i kirken, naturligvis i Skorpionens tegn, der står for seksualitet. Saturn stod eksakt på AC i Vægten (partnerskab). Venus hersker over 8. hus og var i trigon til AC i opposition til Månen og i sekstil til Chiron på DC.

Danmarks formandskab i EU
Den danske regering overtog formandskabet i EU på et tidspunkt, der var meget lumpent både astrologiske og i virkelighedens verden. Det bliver en periode med mange udfordringer i gældskrisen. Vi vil sikker efter omstændighederne klare det godt nok, men det kan godt være, at karakteren får en undertitel: Efter omstændighederne godt, men sikke omstændigheder. Det vil kræve nogen overbærenhed fra de andre landes side, men der vil sikkert her være en erkendelse af, at de ikke selv ville kunne have gjort det bedre.

Pluto står lige lukt på IC sammen med Solen, og begge er de i spænding til både Uranus og Månen. Da Venus er uaspekteret og der er to andre spændinger, er det KUN Neptun, der står godt, og den står lige på grænsen mellem Vandbæreren og Fiskene. Der kan altså i perioder godt blive tale om næsten total handlingslammelse, hvor man må tage fantasien og intuitionen til hjælp for at få klaret ærterne.

Da EU også er født den 1. januar – i 1958 – vil Pluto også være i konjunktion med EU´s Sol i 2012, så det bliver et heftigt år, men meget kan gå skævt. I værste fald styrter det hele i grus, men så galt går det nok alligevel ikke i første omgang. Det er der simpelthen for meget på spil til. Men det knager i fugerne og vil ende med en omstrukturering, som dog vil vise sig at være utilstrækkelig, så man må i gang igen.




Hvornår udløses Danmarks største lottogevinst? 
Og hvad bliver vindertallene?

Det må ske i år, og i Astrologisk Detektivbureau gik vi på jagt efter uligheder. Her fandt vi en allerede i januar, nærmere betegnet den 18. Her har vi et så tilstrækkeligt specielt horoskop, at det godt kan blive her. Muligvis den 18. januar. Her står Mars i 2. hus godt aspekteret til Solen og Månen. Jupiter er ophøjet og står i nærheden af MC i Vædderen. Og når Jupiter er inde i billedet, kan det blive en udlænding, der løber med puljen, hvis det bliver i januar - måske skarpt forfulgt af en dansker.

I Go´ Morgen Danmark ville de have et bud på lottotallene, og det fik de så, dog med besked på, at vi nu var ovre i den intuitive afdeling. Jeg skød på 1-2-8-9-10-18 og 19. De to sidste måske 28 og 29. Se udsendelsen på ovenstående link. Det skal dog kun ses som et forsøg, og Morten Resen glemte i farten at sige, at der var tale om et forsøg – og faktisk kun for sjov. Se linket herover.






Ugehoroskoper for uge 2
af astrolog Lykke Larsen
www.kvindetid.dk



fredag den 6. januar 2012

Mode og monopoler

Apotekernes – og andres - monopol under pres
Vi skrev sidste år om, at monopoler – som astrologisk set hører sammen med diktatorer, fundamentalisme, karteller, ortodoksi og meget mere af samme skuffe -  generelt er under pres og måske snart bliver degraderet til en diagnose.
Nu er der kommer rigtig gang i apotekernes monopol, som ikke giver sig frivilligt – måske ikke engang modvilligt. Jo, det vil Pluto nu alligevel sørge for. Især nu, hvor der tegner sig et ret surrealistisk billede af situationen. En apoteker i Uldum ved Horsens har undgået en aftale med levering til Matas, hvad der opfattes som et attentat på monopolet, og naturligvis også er det, men det er i disse Pluto-tider et nødvendigt attentat. Monopolerne må finde løsninger efter rimelighedsprincippet, hvis de ikke helt skal blive skubbet ud af markedet inden 2023, hvor Pluto går ind i et nyt tegn: Vandbæreren. Dette tegn er frihedens og originalitetens tegn, så hvis rimelighed og retfærdighed ikke er indført til den tid, så vil man vide at gå i krig for sagen. Måske bliver de heller ikke rangeret helt ud af markedet så hurtigt, men deres betydning vil blive reduceret betydeligt, medmindre de indgår mere fleksible aftaler med et omgivende samfund. Det vil ikke længere blive accepteret, at stærke grupper så at sige udgør et samfund i samfundet og skalter og valter med folk penge og valgfrihed. Pluto vil vide at gøre arbejdet færdigt, og jo større modstand, der gøres, jo flere kratere eller ruiner vil der komme ud af det.
Nu har apotekeren fra Uldum gjort et vigtigt stykke forarbejde, hvor hans kone – som arbejdede i medicinalindustrien – er blevet fyret fra sit job, og han selv har mistet betragtelige beløb på sin aktion (samlet har det foreløbig kostet familien et millionbeløb). Men nu vil Plutos mølle støt og roligt male videre i sit velkendte tempo – og slå hårdt ned ved uretfærdige forhold, der ikke er til gavn for almenheden, herunder brave folk som apotekeren fra Udkantsdanmark. Det er ikke for ingenting, at Pluto løber gennem Stenbukken, som også symboliserer det jævne menneske – ikke mindst udkantsdanskerne. En fraflytning fra storbyer vil så småt begynde i det næste årti. Her er man fri for betalingsringsringe og kødannelser og kan få den fulde frihed – sådan da. For der vil naturligvis hengå en rum tid, før alle skæve forhold er rettet op. Men det begynder med en vækkelse, der over det næste halve eller hele sekel vil få tilflytningen til storbyerne til at standse.
 Storbyerne bliver ikke tømt for mennesker i en ruf, men de vil begynde at slanke sig, og hvor skal man så gøre af alle de folk, der bor i dem? Ja, man kan roligt forvente noget af et ragnarok til den tid – som altså så småt at ved at tage sin begyndelse, i første omgang på det bevidsthedsmæssige plan.

Pluto og moden
Dette er også et emne, vi gennem tiden har taget op flere gange. Senest, da Pluto i 2008 gik ind i Stenbukkens tegn. Her spåede vi, at moden ville gå over fra den mere pang-agtige og prangende stil til den mere klassiske og ”kedelige” stil med blegere farver i mørkere nuancer. Dette er også sket, og da jeg deltog i nytårsudsendelsen på TV2 blev jeg efterfulgt af en person fra modeverdenen, der lige præcis fremviste eksempler af den nævnte observans. Herunder et par pelse, der var nedsat med 30-40.000 kr. - lige i Stenbukkens ånd. Stilen er ikke alene klassisk, men også minimalistisk og discountagtig. Stenbukken anslår krisetider, og Pluto anslår også de mørkere toner. Måske vil vi komme til at opleve, at moden i det næste årti glider mere ud af de europæiske hænder og mod afrikanske (Pluto angiver de mørke nuancer på alle måder).

Link til TV2´s udsendelse om 2012
Vanen tro var undertegnede i Go´ Morgen Danmark den første dag i det nye år. Hvis du vil se resultatet, er der her: