søndag den 15. januar 2012

Kommentarer 3

Interessante artikler om 2012
HOROSKOPET har for et års tid siden bragt den måske vigtigste artikel i bladet nogensinde. Det var et interview med Gregg Braden, oversat fra New York Times, som omhandlede året 2012 i henhold til Maya-kalenderen. Der var også et interview med psykolog Helene Flendt om den bevidsthedsoverskridelse, som 2012 symboliserer. Send en mail, hvis du er interesseret i de to numre til i alt 40 kr. plus porto.



Indhold

- Ugen, der kommer – med lottotallene…
- Det specielle horoskop fra i fredags

- Vi "rocker husene"
- Slankekure og Pluto i Stenbukken

- Mars-sonde styrtet i Stillehavet
- Uran i Iran

- Håndbold-EM (mere på bloggen i ugens løb)
- Messias vinder med Kristus på andenpladsen

- Sæddonorer frem i lyset
- Københavns horoskop

- Det Kongelige Teater

- Ugehoroskoper for alle tegn




Ugen, der kommer – se lottotallene onsdag (forslag)

Det store tema hedder T-kvadratet mellem Solen, Saturn og Jupiter, som allerede mandag får følgeskab af Månen. Derfor skal der kæmpes bravt for at opnå de ønskede resultater.

Mandag stiller store krav til tålmodigheden. Mange vil lide af metaltræthed. Man skal ikke regne med, at tingene kommer let, der skal kæmpes for resultaterne, og så er det endda svært, især eftermiddag og aften.

Tirsdag formildes dette lidt af Månen, der står godt til både Pluto og Merkur, så viljen kan sættes ind sammen med en god snak om tingene, så skal det nok gå.

Onsdag står Månen om muligt endnu bedre, så her har vi nok ugens bedste dag. Hvem ved – måske udløses rekord-lottopuljen i dag. Se forslaget til lottotallene på videoen på forsiden af hjemmesiden (Go´ Morgen Danmark). Pengeplaneterne Venus og Pluto står forrygende til hinanden i dag og i resten af ugen, især lørdag.

Torsdag er Solen næsten i eksakt spænding til Saturn, og da Månen spænder Venus op, så er der virkelig krav til tålmodigheden.

Det samme gælder i dag fredag, hvor Månen spænder Mars op, så temperamenterne kan komme i kog.

Lørdag er aspektet mellem Venus og Pluto eksakt, så økonomien er heldig for den del af befolkningen, hvor det rammer positivt ind i deres horoskoper.

Søndag begynder Solen at bevæge sig væk fra spændingerne til Saturn og Jupiter, og da Månen står sammen med Merkur er det tid til at tage en god snak om tingene. Der er sikkert nok at tage fat på efter den udfordrende uge.


FREDAGENS specielle horoskop
Sidste uges MEGET usædvanlige kombination med to helt eksakte konjunktioner på samme dag (fredag, men også andre dage bar præg af det, selv aspektet ikke var helt eksakt her) resulterede i mange ting. Jeg hæftede mig specielt ved, at Frankrig gik ned i rating i kreditværdighed hos amerikanske Standard & Poors. Det kan få indflydelse på euroen og europæisk økonomi i det hele taget. Det var to personlige planeter, der aspekterede to kollektive planeter, så der var virkelig effekt i det. Et meget stort krydstogtskib gik på grund på Toscanas kyst. Flere mistede livet, selv om det kunne have gået endnu værre. Kaptajnen forlod skibet, før alle var reddet i land, hvilket er stærkt kritisabelt. Han er nu anholdt, også fordi han sandsynligvis har sejlet alt for tæt på land.

Nye projekter, der er blevet startet op fredag, vil dig få rigtig gode vilkår, hvis bare man har været lidt !forsigtige med at begynde på nogle gode tidspunkter, hvor hovedakserne ikke laver spændinger.




Når det virkelig kører med tydning eller foredrag
Når en tydning eller en forestilling bare kører derudaf, er jeg begyndt at kalde det at ”rocke husene”. Det hedder normalt at rocke husET, men i astrologien har vi jo hele 12 af dem!


Pluto i Stenbukken: Slankekure i fokus
Der vil i det næste årti blive ryddet godt op i antallet af slankekure, som har været næsten ”uendeligt” indtil nu. Pluto vil sortere de falske fra i det næste årti.

Det har bl.a. vist sig, at det ikke er ligegyldigt, HVOR man skal tabe sig i den optimale slankekur. Vi ved nu, at det vigtigste er mavefedtet. Vil vi leve længere, skal vi vide, at bevare en god del af fedtet på hofterne og bagen. Det skulle nu være ”endegyldigt”…
Hele 26.625 mænd og kvinder har deltaget i undersøgelse, så det er virkelig tale om et repræsentativt materiale i aldersgruppen 50-64 år.

Man vi i stigende omfang (Pluto i Stenbukken) se bedre undersøgelser, så der vil blive ryddet op og blive færre af den mere flygtige slags, som kun tjener til at fylde dubiøse personers pengepung op.
Nu ved man altså, at det er en sandhed med modifikationer, at man bare skal tabe sig for at leve længere, det kommer i høj grad an på HVOR. Jo, Pluto i Stenbukken vil vide at præcisere tingene.




Mars-sonde styrtet i Stillehavet
En russisk Mars-sonde blev opsendt den 9. november 2011 og nåede aldrig ud af Jordens atmosfære. Den styrter ned i Stillehavet i denne weekend, og astrologisk set skyldes dette to faktorer. For det første skal !man aldrig starte større projekter på en uaspekteret Sol, som det er tilfældet her. Og for det andet må man vel se på planeten Mars, når der nu er tale om en Mars-raket. Og den planet er i spænding til intet !mindre ens havets planet, Neptun!!!
Sonden skule have landet på en af Mars´ måner, nemlig Phobos, der betyder noget i retning af rædsel, så måske var projektet fra begyndelse fyldt med dårlige energier – energi er også Mars…

Størstedelen af sonden vil dog brænde op, inden den når Jorden, og brand er også symboliseret af Mars. Desuden er der tale om endnu mere Neptun-forvirring, for det russiske rumagentur meddelte først, at resterne ville styrte ned i Det Indiske Ocean. Det blev senere korrigeret til Atlanterhavet. Men nu skulle det minsandten blive i Stillehavet, måske som symbol på, at projektet gik lidt for stille af – og dog…
Det er imellem 20 og 30 dele, der vil ramme Jorden, og det vil ske ud for Chiles kyst – i hvert fald indtil videre.


Uran i Iran
Der er ikke meget tvivl om, at Iran snart kan kalde sig atommagt, og at det vil afføde en konflikt, i første omgang med USA, som i så fald vil vide at slå hårdt ned på landet. Om det bliver til en decideret krig, kan være svært at sige, men potentialet ligger der klart på grund af en spænding fra Pluto (atomkraft og –bomber) i landets horoskop.





Håndbold-EM – vi er med i toppen
EM i herrehåndbold begynder i denne weekend, og Danmark er som vanligt med. Jeg ville have vurderet Danmark til at vinde, men på grund af Wilbeks ene Saturn-spænding må vi nok nøjes med en sølv- eller bronzemedalje. Saturn er knæ og knogler, og dermed alle led. Jeg vil tro, at når Wilbek har Saturn inde over, så vil det være her, hans spillere har problemer. I hvert fald har der været mange afbud på grund af skader, og det forringer naturligvis Danmarks muligheder for at nå helt til tops. Jeg har ikke kunnet finde de andre træneres fødselsdata, så jeg har ikke kunnet få fastslået, hvem der har de dårligste – eller bedste – muligheder i denne turnering.

Men ud fra Wilbeks horoskop skulle der være meget gode muligheder for at komme blandt de fire bedste sammen med Frankrig, Kroatien og Spanien. Og vi får sikkert en medalje, selv om den ikke bliver af guld.
Jeg vil lige gennemgå de enkelte danske spilleres horoskoper for at se, om det giver ændringer i denne vurdering. Wilbek har ladet en plads stå åben til enten Bo Spellerberg, Lasse Boesen eller Morten Olsen, og af disse ser Spellerberg mest sandsynlig ud, skarpt forfulgt af Boesen.

Kampen mod Slovakiet i aften kl. 20.15 bør ikke volde os de helt store problemer, selv om vi mangler at få holdet helt sammenspillet. Det har især været udfordrende i træningskampene at få forsvaret til at fungere optimalt. Vi har dog tradition for at spille os i form i løbet af en turnering.
Med blot en sejr i de to næste kampe er vi videre til mellemrunden. Men det vil være bedst, hvis vi vinder alle vore kampe og kommer i mellemrunden med maksimumpoints. Det er der også gode muligheder for, selv om det kan blive lidt vanskeligt mod værtsnationen, hvor vi kan vente meget stor entusiasme fra hjemmepublikummet.

Mikkel Hansen er en af verdens bedste håndboldspillere, men han går nok lige lidt ned i kadence ved dette EM på grund af både Saturn og Pluto-spændinger. Det er hård kost, og i 2012 vil han have udsving i sine præstationer, men forhåbentlig først efter EM. Træk ikke alt for store veksler på ham.

Mads Christiansen har et rimeligt horoskop og vil spiller nogenlunde på sit normale niveau.

Lars Christiansen: Han har både Saturn og Pluto inde, så han skal ikke spille så meget, mere være visdommens mand. Alderen begynder at trykke. 

Nicklas Landin har nogle udfordrende Pluto-aspekter, der gør ham mere usikker end ellers - også med større mulighed for skader. Forhåbentlig holder han lige disse mesterskaber med, inden han får en skade.

Marcus Cleverly er reservemålmand, og han ser fin ud – uden at være prangende, astrologisk set. Som ny !på holdet kan han dog være mere svingende end normalt. ---------

Anders Eggert: Eneste spænding i januar er Uranus transit opposition Mars, så han vil spille på vanlig standard, men skal passe på ikke at stresse (Uranus).

Rene Toft Hansen har ikke nævneværdige spændinger, så han vil spille op til vanlig standard, mindst.

Thomas Mogensen har både Saturn (knæ, knogler) og Neptun (sygdom) inde i billedet, så han må for alt i !verden passe på skader igen. Han skal holde sig fra tacklinger så meget han kan. Ved VM spåede vi, at han ville blive skadet, og han fik kun en enkelt kamp. Det kan blive noget af det samme her, hvis han ikke tager sig i agt.

Kasper Nielsen har Saturn i spænding til Uranus og Venus, så også han må glæde sig over sin store rutine, da han ellers let kan forløbe sig eller blive skadet. Udgangspunktet er heldigvis, at han er særdeles robust, men Saturn er også dommerne, og nogle af dem kan godt være efter ham, når han viser tænder. Her må han lodde stemningen godt i starten af alle kampe. Under vanlig standard.

Hans Lindberg: Denne fantastiske spiller har besøg af både Pluto og Saturn, ligesom Mikkel Hansen, så her gælder det samme. Under vanlig standard.

Rasmus Lauge: Ung, fremstormende spiller, som kun har gode aspekter nu.

Henrik Toft Hansen: Kun gode aspekter, men han er endnu lidt urutineret i international sammenhæng.

Nikolaj Markussen: Pluto udløser han Mars/Neptun-spænding, så han er inde i en risikabel periode, hvor skader kan forekomme sammen med svingende præstationer.

Kasper Søndergaard har stærke Uranus-spændinger og går lidt nedad i niveau. Han har dog al den rutine, der skal til, så nedgangen er begrænset. Han skal passe på for hurtige eller uoverlagte bevægelser og handlnger.

Michael V. Knudsen har været skadet under flere slutrunder, herunder OL i Beijing. Ved VM spåede vi at han kom ind i turneringen til slut, og det skete. Det samme kan gøre sig gældende her, men han vil ikke udgøre den helt store forstærkning.

Lasse Svan Hansen har Jupiter og Uranus-spændinger, så han vil være svingende i sine præstationer. Der er risiko, især ved kontraspil, hvor det går specielt hurtigt. En skade er ikke umulig.

Konklusion
Der er godt nok en del spillere, der har spændinger, så vi må sende holdet en masse lys, så ikke der skades flere end dem, der allerede ER skadet og derfor ikke kom med, herunder fx Michael V. Knudsen, Kasper Irming og Jesper Nøddesbo, som landstræneren har måttet se bort fra. Vi skal nok være glade, hvis vi får en bronzemedalje. Det er nok det mest realistiske, selv om vi har potentialet til at gå hele vejen på trods af de mange skader.

Jeg ser mere på det i næste uge, herunder modstandernes horoskoper. De kan teoretisk have lige så mange !spændinger som danskerne, for ikke at sige flere. Så lige på den franske målmand, Omeyer, som har et fantastisk horoskop lige nu, hvor Karabatic – verdens bedste håndboldspiller - er næsten færdig med sin Neptun-spænding, så de bliver virkelig vanskelige at slå og må anses for favoritter til guldet. Det eneste, vi kan håbe på, er, at de tager for givet at de vinder og derfor tager for let på opgaven.
Vi skal også møde Polen, hvis fantastiske målmand er blevet skadet på grund af en meget stærk Pluto-spænding (til Solen). Han får det ikke let i resten af sin aktive karriere, da Pluto tager den ene spænding efter den anden i de næste 5-6 år. Han er født den 2. oktober 1978, og alle med fødselsdag den 1. og 2. oktober har besøg af Pluto i de næste par år, hvor Pluto spænder Solen op. Det gælder også, hvis man er født omkring 1. januar som fx EU og Euroen, 1. april og 1. juli.

Kroatiske Balic  - har været kåret som verdens bedste håndboldspiler, men er stadig meget vigtig for sit hold - er født 1. april 1979 i Split og får især i 2013 Pluto på besøg. Her kan hans aktive karriere slutte. Under EM står Saturn i spænding til Jupiter og kan give problemer med knogler, knæ og led. Aspektet er dog ikke helt eksakt lige, når der spiler EM. Men han når ikke tidligere tiders højder og kan blive skadet.
Kroaterne har også en anden meget værdifuld spiller, nemlig Drago Vukovic, der er født den 3. august 1983, også i Split. Han ser astrologisk set heller ikke godt ud, da han er plaget af BÅDE Saturn og Neptun. Med to så vigtige spillere, der har spændinger, vil Kroatiens muligheder for at nå finalen, svækkes betydeligt, selv om de stadig har mange meget dygtige spillere. Men de ligger dog stadig til at nå semifinalen.


Messias vinder med Kristus på andenpladsen
Omkring nytår kåres de bedste sportsfolk, både nationalt og internationalt. Ude i den store verden blev Lionel Messi kåret til verdens bedste, mens Christiano Ronaldo blev nummer to. Messi(as) vandt titlen for tredje gang i træk på nogle meget fine astrologiske aspekter. Ronaldo har derimod haft nogle udfordrende aspekter i sit horoskop, så han ikke har kunnet true Messi på førstepladsen. Ronaldo er blevet modnet af disse aspekter og er nu meget mere stabil i sine præstationer og meget mere voksen. Hans umodenhed resulterede tidligere i bl.a. færdselsuheld, hvor et af dem var ret alvorligt. Dog slap han mirakuløst fra det med nogle knubs. Også på kærlighedsfronten har han været noget ustabil. Nu blomstrer han i Real Madrid, så måske vipper han Messi af pinden næste år, hvor Messi får et par spændinger ind over horoskopet.

Se, det må da være et tegn fra himlen!




Sæddonorer frem i lyset
Nu ”går” den ikke længere! Der vil - stik imod SÆDvane - i fremtiden ikke blive mulighed for sæddonorers ”onanymitet” . Dette vil uundgåeligt føre til mange over- eller sidespringshandlinger – eller måske endda en onanymus interruptus - for at slippe for at ”stå” frem … det må virkelig have givet et ”ryk” i donorerne sådan at blive præsenteret for de barske nyheder, at donorbørn nu skal vide, hvem deres fædre er. Der er simpelthen for lidt anonymitet i den affære. Nu må de for god ordens og samvittigheds skyld til at stikke alle børn, de møder på gader og stræder, en lille skilling, det KUNNE jo være deres egne.

Det er en meget stor uretfærdighed, der her er begået mod det samlede donorkorps. Især når man tager i betragtning, at de ikke selv må vide, hvem deres børn er. Hvad kan dette ikke føre til, når korpsmedLEMmerne hjemsøges af resultaterne af den langstrakte og omfattende sædspredningsproces? Det gode ved det er imidlertid, at det kun er børn, der skal kende deres ”fader”. Så må donorerne bare vente og håbe på, at de vokser hurtigt op, så de pludselig ikke mere har ret til at kende deres ”far” – en farlig og morderlig spændende sag. Jo, det er ikke kedeligt at være donor nu om dage!
Men det rører ikke ved, at fædrene ikke skal vide, hvem deres børn er, og det er ikke det rene sjov. De kan risikere, at blive hjemsøgt af et utal af unger, og det kan medføre store afbræk i deres dagligdag. De kan bare folde deres hænder og vente – og så håbe på, at ungerne hurtigt vokser op og derved mister deres rettigheder. Det ville være uudholdeligt hele tiden at skulle være på vagt overfor børn, der opsøgte en på alle tidspunker af døgnet, bare fordi de vil kende deres far. Hvad er meningen? Verden er da gået helt af lave.

Det forlyder nu, at ”fædrene” – eller skulle man ikke hellere kalde dem ”sædre” - nu vil ”gå” på barrikaderne og kræve deres ret til at kende deres børn på forhånd. Ret må være ret – nok er nok. Bare de er vokset op, så har de ikke krav på at få indsigt i faderskabet. Donorernes fagforening vil derfor sidde med foldede hænder i en årrække fog vente på, at børnene vokser op, så de undgår denne eklatante mangel på ikke-anonymitet.
Jo, der er nok at ”rive” i for de kære donorer! Men bliver der meget mere bøvl i denne sag, så meddeler flere, at de vil melde sig ud af donorkorpset. Det vil sige, at de vil gå fra at være doNOR til at være doNOT – ikke at forveksle med den runde kage af næsten samme navn.

Jo, Pluto (sex) i StenBUKKEN gør sandelig sine ting!.




Fra astrolog Holger Stavnsbjerg har vi modtaget de næste to indlæg:

Københavns Horoskop 
Københavns horoskop lyder på den 31.12.1839 kl. 13:30, hvor hovedstaden fik sin egen borgerepræsentation, som var den enevældige kongens forsøg på at dæmme op for de demokratiske frihedsbevægelser i Europa på den tid.
Med København som vært for EU formandsskabet i 1. del af 2012 er det interessant at 11.hus esoteriske hersker og 6. hus hersker Pluto er i konjunktion med Solen i 8. hus, så sikkerhedsapparatet må være vel forberedt på denne store opgave for byen og for Danmark, som i det væsentligste kommer til at handle om EU's gældskrise. Samtidig er 3. hus hersker Månen gået ind i Fiskene i 11. hus, hvor Neptun også går !ind i i februar, hvorfor man må håbe dette møde ikke går i Fisk. Progressive Sol er på vej ind i Krebsen fra 2013.

Flere udgifter til arbejdsløse og sociale overførselsudgifter kan være et dræn på byens økonomi i 2012-13 med 6. hus hersker Pluto i konjunktion med Solen i 8. hus. 
Med progressive Saturn i konjunktion med 2. hus hersker i Merkur i Skytten og progressive Chiron i konjunktion med progressive Merkur i er betalingsringen i fare for at blive en fiasko for Socialdemokraterne og SF, ligesom alle udgravningerne og vejarbejdet i forbindelse med etableringen af metroen hæmmer trafikken, hvis gennemførelse med meget stor sandsynlighed vil komme til at tage længere tid end beregnet og komme til at koste det dobbelte.


Det Kongelige Teater 
I sommeren 2011 var der en sag fremme i medierne hvor Det Kongelige Teaters balletdansere måtte tage stoffer for at kunne klare det hårde job, det er at være danser på nationalscenen, hvor progressive Måne var i konjunktion med Neptun i teatrets horoskop fra den 18. december 1748 kl. 17:30.

Her i januar blev der fyret omkring 14 % af de fastansatte, kongelige operasangere på grund af sparerunder, hvor progressive Måne (som også er teatrets medarbejdere) lige var gået ind i Løven i konjunktion med Sydlige Måneknude mens 8. hus hersker, Saturn, var i konjunktion med Mars i Vægten, hvor den er i eksil.



UGEHOROSKOP uge 3 
af astrolog Lykke Larsen
www.kvindetid.dk




Ingen kommentarer:

Send en kommentar