Hvad i himlens navn er meningen?

Hvad i himlens navn er meningen?

 Der er i denne tid gang i så mange begivenheder på Jorden, at det både kan forekomme uvirkeligt og uoverskueligt. Jeg vil her forsøge at gøre rede for nogle universelle sammenhænge, sådan som jeg ser dem, samt gøre rede for, at livet er langt mere enkelt, end man umiddelbart skulle tro. Vi bombarderes konstant med nye informationer, der gør det mere kompliceret end det egentlig er, og beskriver livet som en evig trædemølle, der er svær at bringe til standsning. Specielt når så mange mennesker kæmper mod at anerkende de universelle love. Men det er selvfølgelig heller ikke sikkert, at der er penge i dét.

Af Karl Aage Jensen

Kriser er en forudsætning for udvikling, sådan er det heldigvis, og det skal nok gå alt sammen, især hvis vi tager tyren ved hornene og samarbejder med universet. Det er ikke nok i længden kun at samarbejde med nærmiljøet, men det er en afgørende begyndelse. På længere sigt er det også fjernmiljøet – ja, hele universet, der skal inddrages. Vi må i inkarnationsforløbet lære, at alle vore handlinger i yderste konsekvens har en indvirkning på hele kosmos. Delen er med andre ord lig med helheden. Man kan eksempelvis se et atom som et helt solsystem med en kerne og derom kredsende elektroner (planeter). Og vores klode er et levende væsen, hvor regnskovene udgør klodens lunger, og vi mennesker udgør klodens hjerneceller, selv om man ikke altid skulle tro det…

Hjernehalvdele eller hemisfærer                                                                                                                   

Når vi nu er udstyret med to hjernehalvdele, er det ikke nok at bruge den ene!

Polarisering af yderligheder ses mere og mere i samfundet, og det afspejler sig naturligvis i det politiske system. Også i det enkelte menneske, som tænker udelukkende med én hjernehalvdel, højre eller venstre. Principielt er det det samme som at være højre-eller venstreorienteret – det er den samme polarisering.

Bruger vi kun den venstre som f.eks. i videnskaben, så vil det blive kompliceret og fragmentarisk. Man står med en enorm og uoverskuelig mængde data, som det kan tage årtier blot at bearbejde. Og helt umuligt at få fuldt overblik over. Vi ser da også ofte, at store videnskabelige opdagelser sker ved tilfældigheder under søgning efter noget helt andet. Videnskabsmænd og andre vil over tid udvikle sig derhen, så begge hjernehalvdele bruges i lige høj grad. Selv om vi satser så enøjet på den ene hjernehalvdel, kan vi ikke engang udnytte denne fuldt, og man regner med, at vi kun bruger ca. 10 % af vores totale hjernekapacitet. Det siger sig selv, at det langt fra er optimalt, og at det derfor vil give mange fejldispositioner. Fejldispositioner vil blive færre eller slet ikke forekomme ved fuld brug af begge hjernehalvdele. Noget, vi alle vil komme til at kunne engang i fremtiden.

Større ansvarlighed

Det nytter ikke at skyde på politikere, som vi selv har valgt. De er blot et uskyldigt spejl på den kollektive bevidsthed. Hvis vi giver politikerne eneansvaret, bliver det en sovepude, som på den ene side fritager den enkelte for selv at handle, og på den anden side får mennesker til at føle sig magtesløse.

Et billede på større ansvarlighed ser vi i dagens virkelighed, hvor kommuner i stigende grad gør brug af frivillig arbejdskraft for at få budgetterne til at hænge lidt bedre sammen. Mange frivillige mener, at det er dejligt, hvis man kan være med til at tage et ansvar for at få samfundets hjul til at dreje bedre rundt. Nogle har dog også et lidt mere jeg-orienteret argument, nemlig at kommunen undgår at sende skattestigninger ud til borgerne, men overordnet set har de fat i det rigtige. En anden gruppe kunne ikke drømme om at lave frivilligt arbejde ud fra argumenterne om, at de betaler skat nok i forvejen (på en måde samme argument som den anden gruppe, men noget mere egoistisk) eller at de har nok at se til, og det kan man jo heller ikke fortænke dem i. Bundlinjen er altså, at dem, der har personlige overskudsressourcer, de hjælper til, og det er en meget fin begyndelse.

(Far)velfærd – den nuværende krise

Mange private har været gennem gældsfælden, og den rammer nu hele lande. Senest har vi set Grækenland bevæge sig mod afgrunden, og både Portugal og Irland bevæger sig i samme retning, og der vil komme flere lande til, medmindre der sættes ind med en hestekur, som givetvis vil være upopulær, sådan som sådanne kure har det for vane at være. Men verden vil senere opdage, at det ikke var så værst endda – snarere tværtimod – når man ser det i globalt regi. 

Det er virkelig økonomiske og værdimæssige ulvetider nu, og det kræver en jætteindsats fra verdens ledere at få skuden på ret køl igen. Men de tøver, og det er ikke smukt at se på. Vi har lige set et ”græsk eksempel” på denne tøven, der med al ønskelig tydelighed viser, at politikere vanen tro tænker i stemmer!

Se blot på situationen i Grækenland, hvor der først blev handlet, da situationen var så alvorlig, at et kollaps var nært forestående. Lederne er handlingslammede, og det giver afsmitning hele vejen ned gennem det politiske system. Nu har Grækenland fået bevilget 800 milliarder kroner som resultat af det ”bedst mulige” politiske resultat. Varen blev leveret kort før ”lukketid” i Grækenland.

Dette eksempel gælder EU, men det samme er i realiteten gældende i USA, og flere eksempler vil komme til med de lappeløsninger, der diskes op med. I USA er det meget kritisabelt, at Republikanerne disker op med valgtaktik midt i den meget alvorlige gældskrisen, landet befinder sig i.

Det hele afspejles i Plutos gang gennem Stenbukken, som også viser den verdensomspændende krise, der egentlig er en nødvendig værdikrise. Krisen skal få os til at gøre op med og indse, om det liv, vi hver i sær har, er tilfredsstillende. Læs det senere afsnit om Pluto.

Krisen er så dybtgående, at den ikke kan spares væk gennem borgernes sparsommelighed. Ved borgernes sparsommelighed kommer forretningerne til at gå dårligt, og dermed kommer der mindre ind i skat osv. – altså en negativ spiral, som ikke giver vækst, men recession. Da det heller ikke er en holdbar løsning bare at skrue op for forbruget, som stort set alle politikere i realiteten mener, så må der nødvendigvis en eller anden form for kollaps til for at få tingene til at ændre sig. Stenbukken står for ansvarlighed og vil sætte tæring efter næring. Den er nøjsom og kan leve på en sten. Det bliver der brug for på både kort og langt sigt, hvis tingene skal ordne sig. VIL vi ikke spare – eller vil politikerne ikke have os til det – så vil vi blive NØDT til at gøre det. Vi har altså indtil videre kun set toppen af isbjerget. Og selv om vi måske godt kunne slippe af sted med et par lappeløsninger mere, så vil det blot være skønne, spildte kræfter.

Man nægter at se i øjnene, at der er strukturelle fejl i det økonomiske system. Hvis man ikke ændrer disse fejl, vil det blive ved med at give kriser. Fejlene, der er indbygget i systemet, er ikke rigtige fejl, for de er et produkt af den til enhver tid eksisterende kollektive bevidsthed. Men vores samfundssystem er, set meduniversets briller, ikke optimalt endnu. Og sætter man sig op mod universet, får man nok at se til. 

Det er intet mindre end en mega sprængfarlig situation – det er ganske utroligt, at ingen tager dette alvorligt. Man kan kun konkludere, at der er grunde til, at ingen VIL gøre noget ved det, før faren er overhængende – og så er det måske for sent. Det er i dette perspektiv, man bør se de aktuelle udfordringer. Mangel på realitetssans er en af de ting, universet vil vide at ”straffe”, og det kan ske f.eks. gennem naturkatastrofer og kriser. Én af de universelle loves grundsætninger er, at lige tiltrækker lige. Den har videnskaben tilsyneladende heller ikke har opdaget. Og mange overser totalt disse væsentlige love; derfor bliver hele systemet efterhånden sovset ind i bl.a. kompromiser og ”fodnotepolitik” – og mangel på vilje til at ændre på den praksis. Der er jo også et økonomisk motiv for mange. På kort sigt er det naturligvis også det letteste at lade stå til og håbe, at markedskræfterne vil klare paragrafferne for os. Men sådan er det ikke, og undladelsessynder straffes hårdt af planeten Pluto.

Hvad kan vi stille op?

Med Pluto gennem Stenbukkens tegn er der ikke andet at gøre end at sige farvel til den måde, vi har indrettet os på indtil nu og sige goddag til en ny verdensorden. Vi står derfor forhåbentlig over for et paradigmeskifte af dimensioner. Der skal gøres noget fundamentalt ved problemerne, og det kan kun gå for langsomt, hvis vi altså vil undgå de helt store katastrofer, for vi har indtil videre kun set begyndelsen. Eksempelvis klimaændringerne og det stigende antal naturkatastrofer. Imens kan man endda opleve, at vi fortsætter regnskovenes fældning og mange andre brud på naturens lovmæssigheder. Der er ganske vist behjertede sjæle, der kæmper en indædt kamp for at redde stumperne, og tak for det, for man viser her, at der skal gøres noget og foregår med et godt eksempel. Men man må desværre sige, at udfordringerne er blevet så store, at det ikke batter nok, når modstanderen er grådigheden selv. Dette er prisen for en liberalistisk udvikling, som har vist sig bliver udnyttet på det groveste. Og som vores system kun har skuldertræk tilovers for. Der er alt for lidt pondus i kampen for, at vi kan komme til at leve i harmoni med naturens love. Et stigende antal mennesker ser det nærmest som en demokratisk ret at bo i en storby, som notorisk forurener voldsomt – igen et udslag af overbefolkningens svøbe – eller befolkningsfordelingens svøbe i det mindste, for der er jo lige præcis det antal mennesker, der til enhver tid SKAL være. Men jeg vil godt med sikker skrift forudsige, at der inden længe (de næste 100 år maksimalt) vil komme en strøm, der går den anden vej, fordi det både bliver umoderne eller tætpakket at leve i en storby, som er meget sårbar overfor eksempelvis naturkatastrofer. Og et stigende antal mennesker vil også efterhånden blive fristet til at leve i pagt med naturen. Og hvad vil de arme politikere SÅ stille op. Her er det også let at forudsige, at der ikke sker noget effektivt, før katastrofen er overhængende. Her skal man huske på, at det er katastrofalt med vores mangel på indsigt i naturens lovmæssigheder. Denne mangel bevirker, at vi konstant kommer til at sætte os op imod den måde, de universelle kræfter nu engang fungerer på. Vi vil med andre ord blive nødt til at bevæge os fra uvidenhedens tidsalder ind i indsigtens tidsalder. Og kun indsigt kan give den rigtige udsigt. Hvis ikke vi indser dette, vil Jordens (og de møjsommeligt opbyggede demokratier på kloden) sårbarhed komme til at virke som en boomerang af dimensioner. Vi sidder på en tikkende bombe, hvor ingen kender tidspunkter for detonationen.

Ægte udsigt må nødvendigvis være baseret på åndelig indsigt. Når denne er tilvejebragt, så vil udviklingen ændre sig automatisk og tilsyneladende helt af sig selv. Blot er der intet, der sker af sig selv – alt har en årsags- og virkningssammenhæng, den såkaldte kausalitet, som hænger uløseligt sammen med karma-filosofien, som er en anden af de universelle love, vi ikke kan komme uden om. Vi må i stedet samarbejde med den. Her kan vi bruge et billede fra den astrologiske verden, hvor vi ser, at planeterne ikke er til for at genere os, men at de gør os opmærksom på det, der skal ændres, hvis vi vil leve på betingelserne af de lovmæssigheder, vores verden hviler på. Pluto gør f.eks. opmærksom på, hvad der er rigtigt og forkert, og ved at lære at tolke de signaler rigtigt, opstår et meget givtigt samarbejde med planeten. Så er der ravage i ens liv, er det klogt først at tolke, hvad vi kan lære af den situation, vi står i, og som oftest kan se ud til at være skabt af udefra kommende forhold. Men dette er aldrig den fulde sandhed, og der ligger signaler til os i alle de omstændigheder, vi støder på i livet, både positive og negative. Det handler næsten altid om, at vi skal ændre på et eller andet livsområde.

Pluto og forandringer – transformation

Planeten Pluto står for transformation eller forvandling. Den er særdeles mærkbar i sin virkning, både når den rammer ind i ens eget horoskop og i et lands horoskop. Den ramte for eksempel ind i Sovjets horoskop i 1989-91, hvor nogle astrologer havde set det på forhånd og vurderede, at Berlinmuren ville falde i slutningen af 1980´erne, hvad der præcist kom til at ske.

Og det kan ses på verdenssituationen, hver gang Pluto skifter tegn. Den var for det første på banen i i 1929, hvor det store krak skete på børsen i New York, men skal vi blive lidt mere up to date, kan det nævnes, at Pluto gik igennem Skorpionens tegn i 1983-1995. Det er dens eget tegn, og her fandt et andet børskrak sted, nemlig i 1987 i USA, hvor det dog viste sig at være computerne, der var ”løbet løbsk”, så det var mere et teknisk problem, som dog viste svagheder i systemet. Disse KUNNE have betydet et ”teknisk knock out” og have haft betydning i virkelighedens verden. Men generelt er det ikke uden grund, at vi kalder årtiet for fattigfirserne. Fra 1995-2008 gik Pluto gennem Skyttens tegn, og dette tegn forstørrer alting og vil skabe vækst, no matter what. Det var i den periode, det hele bare kørte derudad – tilsyneladende strygende. Boligpriserne steg, indtil de kollapsede med et brag i 2008. Dette var forudsagt af astrologer allerede i 1995, hvor Pluto skiftede tegn og gik ind i Skytten. Ingen andre prognosemagere havde forudset krisen, som dog ikke var svær at spå om på grund af Plutos styrke og Stenbukkens tendens til kriser. Pluto fordrer ægthed, og den bliver ved med at gøre os opmærksom på, at noget skal ændres. Og den helmer ikke, før vi makker ret og samarbejder med den – transformationens planet.

Skal man nævne en person, der har haft Pluto inde i billedet, er det Lene Espersen, som dog for nylig er sluppet ud af Plutos klør, efter at den har øvet indflydelse i hendes liv i ca. to år. Alle, der er født den 26. september som hun, har i 2009-2011 haft besøg af Pluto. For øjeblikket er det dem, der er født i de sidste dage af september og den 1. oktober, der står med udfordringerne. Folkerepublikken Kina er grundlagt den 1. oktober og har Pluto inde i billedet i 2011-13. Vi kan derfor vente, at styret vil stramme grebet om befolkningen i endnu højere grad, men at dét vil blive mødt med protester. Også økonomien (Pluto står for storkapitalen og store pengesummer generelt) kan der blive problemer med. USA har Pluto inde i landets horoskop i disse år, så både Kina og USA er i økonomisk krise. Dog på hver sin måde, da den kinesiske krise mere går i inflatorisk retning. Dette eksempel er blot for at vise, at kriser kan ses i horoskoper, og det er altid godt at vide, hvornår problemerne kan dukke op, så man bedre kan imødegå dem – præcis ligesom en vejrudsigt.

Selvindsigt

Det gælder om at få indsigt i os selv, og gør vi det på den rigtige måde og følger universets principper, vil det hele komme til at gå mest muligt smertefrit. Vi må som beboere på denne klode tage et medansvar og gøre det mest effektive her og nu. Og svært er det ikke, det kræver blot vilje og åbenhed til at konfrontere os selv med konsekvensen af den enorme række af ”fejl”, vi kollektivt set har begået indtil nu. Summen af disse fejl sidder vi nu og i den kommende tid/generation og skal betale prisen for.

Nuvel, jeg skrev ”fejl”, og det er naturligvis ikke fejl, for når vi ER uvidende – eller rettere uoplyste – så bliver vi nødt til at lære det på den hårde måde. Sådan vil det ikke blive i fremtiden – udviklingen går heldigvis i den helt rigtige retning, selv om det ikke altid ser sådan ud. Det er efter min bedste overbevisning meningen med det hele, at alle skal blive lykkelige til slut – som jo ikke er slut alligevel, men begyndelsen på en ny cyklus. Udviklingen er evig og de universelle love og mekanismer er meget, meget enkle, men det er afgørende, at vi som tidligere nævnt lærer at bruge begge hjernehalvdele. Dette kan være noget af en udfordring, fordi vores vestlige uddannelsessystem hovedsagelig er baseret på brug af den venstre hjernehalvdel (hemisfære). Både hjernens og jordklodens halvdele kaldes hemisfærer, som betyder halvdele af en kugle/klode/cirkel. Ligesom der er stor forskel på de to hjernehalvdeles måde at tænke på, er der globalt set også stor forskel på både østlig/vestlig og nordlig/sydlig handle- og tænkemåde. Dette er igen et eksempel på, at delen er lig med helheden. HENVISNING EVT!!!!  

Fra ydre til indre overbevisning

Når vi følger vores indre overbevisning og handler i overensstemmelse med denne, så kan der ikke ske fejl – højst tilsyneladende fejl. Men manglen består i, at vi generelt har fulgt vores ydre overbevisning og handler efter forholdene i den fysisk/materielle verden. Det er her, der skal sættes ind. Det kan sandsynligvis komme til at gå ud over vores høje levestandard, men det er et lille problem i forhold til den katastrofe, vi ellers er på vej mod. Vælger vi at få erfaring gennem katastrofer, så er det sådan, det er – det er bare ikke nødvendigt, at det absolut skal være sådan. Det er blot et logisk resultat, hvis man udelukkende bevæger sig på de ydre planer – i uvidenhedens tidsalder. Vi må bevæge os mod oplysningens tidsalder, vel at mærke den indre oplysning, og ikke det, vi oplevede under det, man kaldte for oplysningstiden, og som kun handler om ydre, intellektuel oplysning.

I øvrigt, hvad skal vi med velfærd, når det mest er på det materielle plan? Jo, den højere mening er helt sikkert, at ydre velfærd skal give os overskud til at bevæge os mod den indre velfærd, som er i overensstemmelse med universets love og som derfor hverken forårsager forurening eller har andre negative bivirkninger. Så man kan faktisk sagtens sige, at alt er såre godt. Men sådan vil det ikke blive ved med at være, hvis vi stædigt holder fast i, at vi vil have materiel vækst.

Vi har i bedste ”Catch-22 stil” malet os selv op i et hjørne, hvor vi er handlingslammede. Der står vi så og ”venter på Godot”. Ingen politikere har visionære løsninger, og så er der ikke andet at gøre end at vente på det logiske og nødvendige sammenbrud. SÅ kan vi i bedste Pluto-stil begynde at bygge noget nyt op af asken lige som Fugl Fønix.

Regulering

Verden er i stigende grad af lave, derfor er reguleringer et must i en overgangsperiode, mens vi får orden på tingene. Når vi har gået et stykke af vejen kommer der en fase, hvor vi kan bruge udtrykket om at lade falde, hvad ikke selv kan stå – præcis, som det sker i naturens verden. Vi må efterligne naturen for at få styr på vores verden. På den måde fremelsker vi stærke individer og minimerer derved negative tilstand som f.eks. sygdomme. Disse opstår i særlig grad, når vi kommer for langt væk fra os selv. I naturen opstår sygdomme faktisk som et led i at skabe mere styrke og sundhed på længere sigt – man får så at sige en sundere bestand. Derfor er det en fejl, hvis vi bruger medicin i for stor udstrækning, for så giver det en svagere bestand – eller en ikke så sund bestand, som SÅ skal medicineres, og så er man inde i en negativ spiral. Sygdom i naturen opstår altså ud fra en nødvendighed og følger naturens love.

Vi har gjort os til herrer over naturen i en grad, som VIL give vanvittige udslag på mange livsområder. Det naturlige flow ser udefra hårdt ud: Den stærkeste overlever osv. Men det gør, at tingene kan flyde af sig selv. 

Når vi har øvet så voldsom en indflydelse på naturen, som tilfældet er, så vil det være af afgørende betydning at regulere mange mekanismer. Nemlig alle de steder, hvor vi har forbrudt os mod de universelle love. Og så der, hvor der er opstået nærmest surrealistiske forhold på grund af vores adfærd. Jeg har lige nævnt økonomien, men det gælder stort set alle væsentlige forhold på nationalt plan, f.eks. uddannelse og beskæftigelse.

Selv om det mest effektive i vores krise ville være en ”kold tyrker”, hvor vi fra den ene dag til den anden ændrer fundamentalt på situationen, er dette ikke realistisk i virkeligheden. Og universets love vil også sørge for, at det, der skal ske, det også KOMMER til at ske hen ad vejen. En kold tyrker ville nok også være for meget af det gode og give os for store abstinenser, når vi har bragt os så lang væk fra os selv, som tilfældet er. Abstinenserne vil blive så store, at de vil udgøre en sygdom i sig selv. Men en gradvis ændring bliver ganske enkelt helt nødvendig, og jo før vi begynder på den proces, jo bedre. Kun ved at søge tilbage til os selv, pagten med naturen og moder jord, kan vi give slip på f.eks. græsrodsbevægelser som Greenpeace og WWF, hvis fornemste formål må være at gøre sig selv overflødige. Demonstrationer vil så også blive unødvendige, for hvad skulle man dog demonstrere imod. Det er den verden, vi er på vej hen imod, selv om det unægteligt kan være svært at få øje på, da det lige nu ser meget anderledes ud nu – ganske surrealistisk. Lige nu lader de fleste stå til og trækker på skulderen med bemærkning om, at man jo som enkeltindivid hverken kan gøre fra eller til. Men jo, det kan vi i høj grad. Hvis hver enkelt af os besluttede at foregå med et godt eksempel, ville udviklingen hurtigt begynde at gå den rigtige vej, endda helt af sig selv. Vi ville ikke få mere stress og ikke jage efter en masse status. Beretningen om de mexicanske fiskere vil ikke slippe mig, og selv om jeg har skrevet om den før, kan jeg umuligt forbigå muligheden for en gentagelse her, selv om det naturligvis aldrig vil blive på helt samme måde. Historien hører ”gamle dage” til, men noget af den samme ånd vil komme til at præge fremtiden.

En turist roste de lokale fiskere for kvaliteten af deres fisk og spurgte dem, hvor lang tid det havde taget at fange dem.

-          Ikke ret længe, svarede de i kor

-          Hvorfor holder I ikke ud lidt længere og fanger mere, spurgte turisten

-          Fangsterne er tilstrækkeligt til at dække vore familiers behov

-          Hvad gør I resten af tiden, spurgte turisten

-          Vi sover længe, fisker lidt, leger med vores børn og holder siesta med vores koner. Om aftenen besøger vi vore venner i landsbyen, får et par drinks og spiller guitar. Vi har et skønt liv.

-          Jeg har en MBA fra Harvard, og jeg kan hjælpe Jer, siger turisten. I skulle begynde at fiske længere hver dag. Så kan I sælge de ekstra fisk, I fanger. Med de ekstra indtægter kan I købe en større båd.

-          Og derefter? spørger fiskerne

-          Med de ekstra penge fra den større båd kan I købe en anden og en tredje båd, indtil I har en hel flåde af trawlere! I stedet for at sælge fisk til en mellemmand, kan I åbne jeres egen fiskefabrik. Derefter kan i forlade den lille landsby og flytte til Mexico City eller Los Angeles og drive virksomhed derfra

-          Hvor lang tid vil det tage?

-          20. måske 25 år, svarede turisten

-          Og derefter? spørger fiskerne

-          Bagefter? Okay først da bliver det rigtig interessant, svarede turisten leende. Når virksomheden bliver rigtig stor, kan I sælge aktier og tjene millioner

-          Millioner, virkelig? spørger fiskerne. Og efter det?

-          Efter det vil I kunne gå på pension, bo i en lille hyggelig landsby ved kysten, sove længe, lege med jeres børn, fange lidt fisk, holde siesta med konerne og tilbringe aftnerne med at drikke og nyde tiden sammen med vennerne

-          Så hvad skulle pointen være med at spilde 25 år? spørger fiskerne.

De mange liv

Mange tror ikke på, at vi lever flere gange. Men man kan jo spørge, hvilket større mirakel er det at blive født flere gange, i forhold til at blive født én gang. Faktisk vil det ikke være et større mirakel, når vi tænker på, at det at blive født én gang i forvejen er et så kæmpestort mirakel, at den samlede naturvidenskab aldrig har været så meget som i nærheden af at løse livets gåde. Bevares, man har haft nogle fine teorier i tidens løb, og den nu om dage fremherskende tanke er, at livet er opstået i forbindelse med ”The Big Bang”. Spørgsmålet er bare, hvor denne enorme eksplosion kom fra, når de samme videnskabsmænd mener, at der før eksplosionen intet var! Noget af en teori, må man sige. Der er virkelig plads til forbedring – hvad der også kommer en dag. I den åndelige verden er man ikke i tvivl om, at der står en intelligens bag det store skaberværk. Det er den intelligens, man normalt kalder Gud, og som måske også kunne kaldes for summen af de samlede naturkræfter – og det skal man jo kalde et eller andet, og det blev til Gud. Her må man ikke glemme, at Gud er en levende organisme ligesom som mennesker og jordkloden. Det er på en måde den proces, vi alle skal igennem i løbet af de mange liv: Individuel bevidsthed, klodebevidst og gudsbevidsthed, som også kan kaldes universel bevidsthed. Og så er vi ovre i det religiøse univers, hvad der også er grundlaget for at kunne forstå livet, og for at vi kan udvikle os til de uendelige højder. Faktisk kan denne proces sammenlignes med den materielle, tekniske udvikling. Tænk blot på, hvor meget og hvor hurtigt, computeren er blevet udviklet på så kort tid. Dette er universets måde at gøre OS opmærksomme på, at vi kan udvikle os personligt efter samme skabelon, som er uendelig. Udviklingen vil altså først stoppe på det fysiske plan, når en computer kan alt, og her mener jeg virkelig alt - men ganske vist på det fysiske plan. Når dette plan er fuldbyrdet, går udviklingen over på det åndelige plan, hvor den fortsætter i det uendelige, indtil vi er fuldkomne som mennesker eller åndelige væsener. Forstår og accepterer man denne tankegang og lever efter den, bliver livet lettere og enklere og derfor meget mere overskueligt, og det er noget, vi mangler i vor tid. Det vil give SÅ meget mening at leve, at vi bliver nødt til at gøre os stor umage i forhold til os selv og andre. Og så er vi på rette vej. Alene det at føle os på rette vej, er meget meningsfuldt, for det giver os mål og retning i livet.

Tror man ikke på reinkarnation – og det står alle frit for – så bliver det straks mere kompliceret, for så er det meste baseret på tilfældigheder. Det er f.eks. også tilfældigt, at gener kan mutere og fremavle helt nye dyrearter/variationer. Det burde ikke kunne finde sted, men det sker bare. Her ser det noget anderledes ud fra det åndelige plan, for her anses alt for at ske i pagt med naturens lovmæssigheder. I stedet for at se en mutation som en tilfældighed – eller bare noget, der sker, for det kan man jo se, at det gør – så ser man det åndeligt som Guds eller universets skaberkraft. På samme måde kan mennesket mutere, og det er noget sådant, der foregår lige nu i den teknologiske tidsalder (vi tager i udviklingsprocessen nogle af de samme kvantespring, som når vi oplever livets overgange, f.eks. fra barn til voksen eller fra voksen til gammel). I disse overgange kan man opleve livet som kaos, men det er blot overgange til en ny, nødvendigt realitet. Det føles kompliceret, fordi vi ikke forstår hele årsags- og virkningssammenhængen.  Men vi kan regne med, at på sigt vil det hele ende lykkeligt og rigtigt – derfor ender det med den ægte lykke, og ikke en lykkeerstatning – et såkaldt surrogat – som vi ellers oplever i stigende grad, efterhånden som den materielle udvikling skrider frem. Jo mere materiel overflod – jo mere lykke. Tror vi. Se slutningen af artiklen.

For at gøre tanken om den manglende tro på reinkarnation færdig, så har jeg hørt flere argumentere med især den teori, at vi naturligvis kun lever en gang, for alle kan jo se, at når man dør, er alt liv forsvundet. Men her glemmer man den væsentlige faktor, at mennesker ikke kun er den fysiske krop. Vi består også af ånd, og den ånd har forskere faktisk kunnet veje til ca. 200 gram, hvilket er den vægt, vi taber os lige omkring dødsøjeblikket. Og hvad er det, der forsvinder? Det er sjælen, som dermed bliver væsentligere end den fysiske krop, fordi den overlever denne. Det er faktisk mere rigtigt at sige, at det er sjælen, der har en krop, og ikke kroppen, der har en sjæl. Men sammen bliver det naturligvis til en helhed.

Flere mener også i fuldt alvor, at reinkarnation er en både vanvittig og forfærdelig tanke, for så skal man alle genvordighederne igennem igen. Dette er også forkert, for man kommer til at opleve udfordringer på et højere og højere plan, efterhånden som man lever gennem inkarnationerne, hvilket igen er et nødvendigt element i udviklingen. Men nogle mener altså, at når ét liv kan indeholde så meget lidelse med sygdom og død, så betakker de sig for at leve flere gange og glemmer at se det som en positiv udviklingsproces, hvor vi gradvist kæmper os ud af alle udfordringerne.

Hvor ender vi?

Det nuværende bureaukratiske skindemokrati med alle dets mangler vil blive en saga blot. Ikke mere papirarbejde, administration og så mange love og paragraffer, at det halve kunne være nok. Det hele stemmer dog til enhver tid præcis overens med den kollektive bevidsthed.  Vi er f.eks. nødt til at oprette en masse råd og nævn på grund af den komplicerede lovgivning, som endda ændres i rivende hast, så man f.eks. i skolerne ikke kan følge med i tempoet med alle de nye love, der sprøjter ud fra ministeriet. En lov når ofte slet ikke at blive ordentligt indarbejdet, før der vedtages en ny, og det hæmmer kontinuiteten ganske unødvendigt.

Udfordringer kan kun løses ved at bevæge sig ned på et plan, der ligger dybere end problemerne selv. Og de løses ikke ved hjælp af den gamle medicin, der skal nye dråber på flasken, og løsningen kan kun findes i os selv og vore handlinger. Under alle omstændigheder vil det ende godt, ganske ligesom de fleste film.

Vi vil eksempelvis også komme til at bestemme så meget over vore egne liv, at vi vil få lov til at dø, når vi ønsker det, hvad der næsten altid vil falde sammen med den universelle udløbsdato. Den kan vi mærke indeni. Som det er nu, bestemmer vi ikke engang, om vi vil have slukket for respiratoren. Vi er med andre ord på vej mod fuldt demokrati – en gennemgribende forandring af vores samfund i retning mod et liv baseret på naturens lovmæssigheder. Kun på den måde kan vi opnå ægte lykke – og lykke er blevet skabt for at blive opnået. Der er ganske god mening i det hele. Alt andet ville også være helt uforståeligt – så mange anstrengelser til ingen verdens nytte…

Verdens børser vil blive nedlagt, reduceret eller få nye funktioner. Børsmæglere vil ikke få de kronede dage, de ellers har haft i en årrække. I det hele taget vil der ikke kunne spekuleres i markederne som i dag, hvor en vare som mad er et spekulationsemne på børserne. Markedskræfterne vil blive fuldstændig omlagt, så de tjener det enkelte menneske og dermed helheden. Spekulation er ikke kendt i den åndelige verden. Denne status deler den med en masse andre emner, som også vil gå en hård fremtid i møde. Politik vil gå samme vej og blive afløst af åndelig ledelse. Først falder blokpolitikken, dernæst partipolitikken og til slut det hele. Mennesket bliver selv politikeren i sit eget liv.

Livet er såre enkelt

Udvikling er - ligesom universet – uendelig. Uendelighed er næsten ufattelig, men kun indtil vi bruger hele hjernen og dermed alle vore muligheder. Når vi ifølge teorien om reinkarnation har gennemlevet det antal liv, der skal til for at komme gennem hele registeret i vores udvikling, får vi et virkeligt demokrati. Og det vil blive så naturligt, at ingen vil tænke over det. Det er jo også blot et naturligt resultat af den kollektive udvikling gennem generationer og inkarnationer. Alle kommer vi hele møllen igennem - fra den primitive begyndelse til det endegyldige paradis.

Livet er ekstremt enkelt, så hvis man vil have mest muligt ud af livet, handler det om at leve så enkelt som muligt – at gå fra enkeltheder til enkelhed og helhed. Man kan udtrykke det sådan:

Sagt med andre ord: Alt er såre enkelt – faktisk så enkelt, at vi ikke begriber det med vore indviklede hjerner i vore mere og mere komplicerede liv.

Udvikling er - ligesom universet – uendelig. Uendelighed er næsten ufattelig, men kun indtil vi bruger hele hjernen og dermed alle vore muligheder. Når vi ifølge teorien om reinkarnation har gennemlevet det antal liv, der skal til for at komme gennem hele registeret i vores udvikling, får vi et virkeligt demokrati. Og det vil blive så naturligt, at ingen vil tænke over det. Det er jo også blot et naturligt resultat af den kollektive udvikling gennem generationer og inkarnationer. Alle kommer vi hele møllen igennem - fra den primitive begyndelse til det endegyldige paradis.

-          Der er en mening med alt!

-          Det vil jeg sørme også håbe – for ellers ville det bare være for meget…