Hej igen
Dette blev den største udgivelse på bloggen nogensinde!
Husk at læse den nye udgave af ”Hvad i himlens navn er meningen?”
- Historisk aktienedtur. Finansfolk glemmer, at denne krise er anderledes, da den har med en omlægning af det finansielle systems indre struktur at gøre.
- Tivoli – tillykke med de 2 år!!!
- Massakren i Norge – horoskopet viser det hele
- Trier og Breivik igen pga. læserreaktioner
- USA – dollargrinet er stivnet
- Moden og messen
- Harald Blåtand
- Gabrielle Giffords – USA´s populæreste politiker lige nu
- Tillykke til Obama
- Ny udgave af ”Hvad i himlens navn er meningen?”
HUSK, AT SOMMERUDSALGET MED CA. 300 TILBUD KØRER OGSÅ I AUGUST!!!
Følgende varer er nedsat til rene indkøbspriser:
- Japansk røgelse
- Royal Copenhagen meget smukke stjernetegnsfigurer
- Stjernetegnsnøgleringe
- Stjernetegnspriser med diodesokkel med lys i 5 farver
- Stjernetegnsparaplyer
- Stjernetegns T-shirts (sælges UNDER indkøbspris)
- Smukke kinesiske lykkearmbånd, pakket med god energi (også under købspris)
- Spirituelle cd, hele TRONs program
- Stjernetegnskuglepenne
- Stjernetegnsvin i designflasker
- Ugehoroskoper for alle tegn, husk at se den separate udgave med de smukke illustrationer.
Ugen, der kommer - lumpenhed
Mandag: OK dag, heldigt for de danske aktier
Tirsdag: Også nogen optimisme, da Månen står i Skytten fin aspekteret
Onsdag: En af de hårde dage, især hvis man født i slutningen af månederne marts, juni, september og december. Ikke anbefalelsesværdigt at starte større projekter op.
Torsdag: T-kvadratet, som er der hele ugen, er stadig meget aktivt, så det er en lumpen uge, især onddag.
Fredag: Ok dag
Lørdag: Fuldmånen er eksakt ca. kl. 20, så kan sindene godt komme i kog
Søndag: En hård dag, godt det er weekend, så slap af mest muligt - mediter og bed. Ophold i naturen eller biografen.
Historisk aktienedtur
Som vi har forudsagt er krisen nu over os, og vi vurderer, at den har bidt sig fast. Et opgør omkring vores finansielle økonomi er nu så fremskredet, at en konfrontation synes uundgåelig.
Den historiske aktienedtur finder sted lige nu flere steder i verden, I Danmark har der været fald i 10 dage. Ikke siden 1992 har man set noget lignende. Det er alt sammen i takt med astrologien, som vi har beskrevet flere gange i den senere tid. Det er en virkelig seriøs krise, vi er inde i, og den varer et årti mere. Den finansielle verden er på vej ud i en krise så stor, at der kun er en langsigtet måde at bearbejde den på, nemlig en hestekur, hvor der sættes tæring efter næring i et omfang, vi skal flere årtier tilbage for at finde magen til.
Mars står i denne uge og den næste i spænding til Uranus og Pluto og danner samlet set en virkelig stærk spænding, så man kan vente at faldet fortsætter i næste uge, inden det begynder at aftage igen. Vi skal dog nok have Mars forbi spændingen til Saturn også, før det aftager afgørende. Det vil sige, at hele august er en økonomisk krisemåned ud over det sædvanlige, især starten. Kun de sidste par dage i måneden er fine, men det falder også på en weekend.
I næste uge er det mest fredag, der ser nogenlunde ud, og til dels mandag. Men da vi er inde i en nedtur, bliver det sikkert ikke til at mærke.
I Danmarkshoroskopet er Pluto i spænding til Saturn, så vi vil virkelig blive ramt af krisen. Ikke alene vil aktiekurserne falde og nok aldrig nå op på niveau igen. Og hvis du kommer det, er det kun for en stund.
Men vi skal regne med, at den aktuelle nedtur varer næste uge med, og til dels næste måned. Derefter blæser lidt mildere vinde. Men jeg vil vurdere, at vi denne gang står over for en mere alvorlig krise end tidligere, fordi en strukturel omlægning af vores økonomiske system er påkrævet. Denne faktor regner ingen i den finansielle sektor med, ligesom de ikke så krisen komme i 2008. Derfor bliver det nu ekstra vigtigt for fritidsspekulanter at overveje, om de vil agere på børserne. Det bliver meget mere risikabelt, så lad de professionelle om at tage chancerne.
Massakren i Norge – horoskopet viser forløbet
Jo mere jeg ser på horoskopet for indledningen af Breiviks terrorhandlinger, jo mere forundres jeg over, hvordan begivenheden/begivenhederne afspejles i horoskopet. Især den i Oslo, som indledte hans "riddertogt", som han endda gerne havde set omfatte kongeslottet også. Ikke underligt, at Jupiter står lige på en hovedakse, lige da bomben springer kl. 15.22. Jupiter overdriver altid, og det var en heldig ting, ellers kunne det nemlig være gået meget være. Hvis han havde placeret bomben et andet sted, ville den med sikkerhed have fået hele bygningen til at styret i grund, og så ville der formentlig være omkommet mange flere. Men her var der også et held. Breivik var nemlig så fast besluttet på at Utøya SKULLE være den dag, at han ikke kunne få planlægningen til at fungere ordentligt (de to beslutnings- og planlægningsplaneter Saturn og Merkur stod meget problematisk). Saturn fik kun spændinger og Merkur stod i opposition til Neptun hen over MC/IC-aksen. Det SKAL nærmest ske fejl så, og heri lå heldet i uheldet. Han måtte så også finde sig i, at der fredag eftermiddag i ferien ikke var ret mange i bygningen. Til gengæld var de så uheldigvis et andet sted, nemlig på Utøya. Neptun står for vand, og den står lige på IC (hjemmet, lokaliteten). Neptun står også for kemikalier, så hele situationen er vist næsten helt ned i detaljen. Han ville for meget og kunne derfor heldigvis ikke få timet det perfekt.
Neptun står også for løgn og kamæleonagtige handlinger – forklædning. Han forklædte sig som politimand og løj sig på den måde over på øen ved at henvise til den anden terrorhandling. Jupiter er hersker i dobbeltetegnet Skytten. Det henviser til to begiv enheder og Breiviks dobbeltspil.
Saturn er teknisk enkeltstående på jeg-siden. Den står i Vægten (relationer) i 11. hus (solidaritet, grupper). Den får et kvadrat til Pluto i Stenbukken, så begivenheden har mulighed for at banke hul i noget grundfæstet eller fastlåst – noget, Norge som nation kan bruge i nationens udviklingsproces fremover. På kort sigt er nation rystet i sin grundvold, men brugt konstruktivt kan Norge vise – og det er jeg sikker på vil ske – at vise landets døde, at de ikke har levet forgæves. Kærlighed og medfølelse bliver ikke kun vist i den aktuelle situation, men integreres i stigende grad i nationen som helhed. Stoltenberg kaldet det solidaritet i sin terminologi, men det stikker dybere end dette.'
At horoskopet viser hele forløbet skal ikke tolkes sådan, at man kan spotte sådanne begivenheder ud på forhånd ved at bruge astrologien. Det ville være både umuligt og uoverkommeligt.
Her er et citat fra Politiken 6.8.11: "Et ord som kærlighed bruger man ellers ikke i Norge". Det er måske bare en fængende overskrift, men hvis der er bare en flig af rigtighed i den, er det noget sådant, der kan ændre sig i katastrofesituationer. Neptun har med næstekærlighed at gøre, og der står både centralt i Norges horoskoper og i horoskopet for massakren.
Jupiter på DC viser, at vi har med en international begivenhed at gøre. Dels vil hændelsen ændre på noget i Norge, men det vil også påvirke internationalt, især i de skandinaviske lande. Både i Norge og i Sverige har man på den yderste, politiske højrefløj aftalt at dæmpe den skarpe retorik, hvad indvandrere angår. De vil Dansk Folkeparti dog ikke høre tale om. Dette forhold kan godt få den indflydelse herhjemme, at Løkke udskyder valget, som ellers ville være kommet i september, yderligere. Løkke finder det ikke passende at gå i valgoffensiv i en så tragisk situation. Det er sikkert også vel vidende, at der kan blive slået dybe huller i VKO-blokken, hvis DF fortsætter sin hidtidige retorik i den kommende valgkamp. Risikoen for at begå fejl er meget høj i en følelsesladet debat. Han vil undgå et begå samme fejl som Nyrup, som udskrev valg umiddelbart efter den 11. september 2001 for at profitere af begivenheden – og han tabte. Nu er der ganske vist så kort tid til valget SKAL afholdes, at det nok ikke vil få samme effekt, men her skal intet formentlig risikeres. Både indenrigspolitiske udspil og hård valgkampretorik vil blive opfattet som upassende.
Både Utøya og den aktuelle krise er med til en senerelægning af valget, som ellers astrologisk set var tænkt afholdt i september.
Vi har meget tilfælles med vort norske broderfolk. Astrologisk set er et skred i vores eget fundament også nært forstående. Det er ikke til at sige præcist, hvordan universet vil minde os om det, men det kan sagtens være en økonomisk krise udefra, der påvirker os så meget, at vi går i dørken. Men i den sidste ende kommer alting indefra.
Breivik og Trier igen
Jeg skrev i sidste uge om Breivik og er blevet kritiseret for to ting. Dels afsnittet om at tilgive selv meget onde gerninger. Men jeg mener virkelig, at det bør man alligevel gøre på et eller andet tidspunkt i fremtiden, så det er kun en fremrykning, jeg talte for. Man kan kun stoppe vold og overgreb ved at stoppe vold og overgreb. Men det er naturligvis meget forståeligt, hvis man ønsker at vente med sin tilgivelse, det står alle frit for – lige det står frit for helt at undlade tilgivelse. Det var blot en personlig holdning.
Det andet kritikpunkt gik på, at jeg var for hård ved Lars von Trier. Men nogle havde glemt, at jeg kun refererede ham selv for at have sagt, at han var bange for, at filmen Dogville havde inspireret Breivik til hans bestialske handlinger – og det fortrød han. Og Triers angst for det meste (også for priser) er velkendt.
Kan film inspirere til vold?
Diskussionen rejser noget centralt, og efter min mening kan film naturligvis inspirere til vold, nøjagtig som virkeligheden kan – men uden at have et ansvar i sig selv. Der findes en del fortilfælde, hvor gerningsmanden har hentet inspiration udefra, bl.a. Unabomberen i ISA i 90´erne. Skoleskyderier er helt sikkert inspireret af virkeligheden. Da det første fandt sted kom der i kølvandet en hel række skyderier på skoler, og siden er det ”eksporteret” fra USA til Europa. Nogle er dog også inspireret af film og kunst.
Det er næsten ligesom på tv, hvor der findes fakta og fiktion. Fiktionen er inspirationskilden, fakta er udførslen. Og igen kunne man her tænke på venstre og højre hjernehalvdel, hvor den venstre er fakta.
Lige nu leder PET efter en dansk Breivik – en copycat, som kan finde på noget af det samme. Noget, der skal tages dybt alvorligt, især med det horoskop, Danmark har i den kommende tid. Hvis det så BLIVER taget alvorligt, kan man faktisk undgå terror. Vi skal dog huske, at PET kun foretager symptombehandling, vad der bestemt også er vigtigt for at stoppe de aktuelle sager. Men for helt at stoppe vold og terror, som den bliver i fremtiden, er det nødvendigt at løse problemet på en meget dybtgående måde. Vi må sørge for, at ingen børn overlades til sig selv, som det ofte sker i dagens Danmark, hvor vi har forplantningsfrihed, som inkluderer alles ret til at få børn. Det ville heller intet betyde, hvis blot forældrene var ”uddannet” til deres roller. Tiderne er blevet så jeg-fikserede, at de voksnes ret går forud for børnenes, selv om lovtekster formulerer det på anden vis. Nu har de seneste sager dog nok fået mange kommuner til at føre skærpet tilsyn, men man kan ikke forlange at det offentlige skal have et øje på hver finger og overvåge borgerne på bedste Big Brother-facon. Vi må selv tage ansvar. Der er ikke andet at gøre, end at begynde med os selv. Her har vi en chance for at forbedre, og man forbedrer kun sin omverden ved at forbedre sig selv. Alene det at sættet en sådan udvikling i gane, vil uundgåeligt have en gunstig effekt på omverdenen. Det kan måske føles, som om vi har lang vej igen, men sådan behøver det ikke at være. Når den gode energi har nået et vist punkt, kommer der noget selvforstærkende ud af det. Det vil gå meget stærkt, når det så at sige går mode i det. Fremtiden er at bruge begge hjernehalvdele, så vi ikke selv kan være polariserede. Og det vil blive umuligt for næste generation at blive det. For overgreb er jo en protest, og hvad nu, hvis der ikke er noget – eller kun småting – at protestere imod? Jeg håber virkelig, der går mode i at skabe god karma. Man kan kun ændre positivt på fortiden på en måde, nemlig ved at gøre noget ved nutiden – og dermed fremtiden. For naturligvis er der noget, men kan gøre ved de dårlige handlinger, vi alle har gjort gennem inkarnationerne. Ved at skænke kommende generationer en god barndom, forbedres vores egen barndom!
Det at se action- og voldsfilm påvirker os negativt. Når så mange alligevel gerne vil se den slags, så er det, fordi de har affinitet (tiltrækning) til det - enten karmisk eller et behov for spænding i det nuværende liv. Selv afskyr jeg den slags film og har aldrig set blot en enkelt til ende – zapper hurtigst muligt væk. Eneste undtagelse var ”A Clockwork Orange” i 1971 – nøjagtigt 40 år siden. Engang i fremtiden er der naturligvis ikke nogen, der vil spilde tid på noget sådant, dertil vil livet være alt for spændende.
Læs evt. den nye udgave af den mere dybdeborende artikel: ”Hvad i himlens navn er meningen?” nederst i ugekommentarerne.
Tivoli – tillykke med de 168 år: To Uranusrunder!
I denne sommer fylder Tivoli 2 Uranus-år. Da omløbstiden er 84 år giver det 168 år, som svarer til to runder. Uranus står for både fornyelse og teknologi. Desværre har teknikken været lidt for fremtrædende i de senere år, vor det kan opleves som om, Tivoli har lukket sig sammen om sig selv og alligel gerne vil være med på noderne. Men det er ikke så godt, når den gamle have går hen og mister sin uskyld. Den er ved at blive så opdateret, at det gør ondt. Man satser enøjet på turister og glemmer det gamle kundeunderlag, familierne og abonninerne. Sidstnævnte har nyligt mistet Promenadeorkestret, så Harlekin og Colombine danser nu til cd! Dette vil afgjort få antallet af abonniner til at gå ned. Ikke mindst, fordi charmen og roen er også på vej ud af haven. Bigbandet har også fået begrænset sin spilletid, og så skulle Nimb lade livet til fordel for gourmetrestaurant, mejeri og bageri, hvor mejeriet allerede har måttet lade livet. Og så er der jo hele tiden ønsker om at rive ned omkring haven. Det hele ender måske med, at selv Tivoligarden nedlægges.
Heldigvis fik man ikke lov til at bygge et hotel-højhus på H.C. Andersen-husets grund (den bygning skulle så have været revet ned, og det påtænkte hotel skulle være højere end selve Rådhustårnet). Industriens Hus lige ved Tivoli får i øjeblikket bygger til både til siden og opefter. Og for at det hele ikke skal være endnu mere løgn, så påtænker man nu at bygge et kontorhøjhus og rive Scala-bygningen ned! Jo, man har taget de helt store visioner i brug, må man sige. Som hovedet på sømmet kan nævnes, at det splinternye Tivoli-hotel tæt på Tivoli, men nede ved havnen, er så grim en kasse, at vi skal være glade for, at H.C. Andersen slottet ikke blev revet ned. Det må og skal forbydes at bygge højhuset både inden for og lige uden for de gamle volde, ellers bliver det hele København, der mister sin charme og uskyld. Og det vil blive til stor frustration for kommende generationer. I fremtiden vil der opstå et folkekrav og en trend, der hører gamle dage til: Småt er smukt. Det vil især komme, når Pluto går ind i Fiskenes tegn om ca. 30 år. Til den tid vil der også komme til at komme en veritabel folkevandring væk fra de store byer. Så vi skal virkelig passe på størrelsen af befolkningstilvæksten.
Nå, men debatten om Tivoli er altså reduceret til at handle om højhuse i kassevis, luksusrestauranter i Michelin-klassen og turister. Man glemmer helt og aldeles udgangspunktet, og det er som bekendte en meget farlig ting. Vi har lige set, hvordan det gik, da Pandora gik væk fra sit udgangspunkt med middelklassen som målgruppe for sin smykkeproduktion. For ikke så længe siden gik de på børsen og boomede overraskende meget. Men det varede ikke længe, for de skulle spille endnu mere med musklerne og sælge luksussmykker til overklassen og wannabees. Og så kom nedturen prompte og kan beskrives med et rigtig tivoliudtryk: en rutschetur.
I stedet for at værne om atmosfæren i den hyggelige have, som på en måde viser sindbilledet af Danmark: Hygge og ro. Men stille og roligt trækkes atmosfæren ud af den lille have. Og der begås det ene overgreb efter det anden i udviklingens navn. Hvorfor skal alt partout udvikle sig. Hvorfor ikke lade en sådan perle som Tivoli hvile på sit gamle fundament, det vil virkelig tiltrække turister i fremtiden. Lige nu er russerne den mest voksende turist-andel i Danmark. Dette har naturligvis med den stærke økonomi at gøre, men de vælger også at tage til Danmark på grund af en oplevelse af, at her er det eksotisk! Her bliver samfundskritikere ikke skudt ned på åben gade eller statsministeren fotograferet i bar overkrop. Og så drikker vi gammel dansk og snaps i stedet for vodka. Det er virkelig eksotisk. Og så fører vi endda også krig, selv om vi er så lille en nation og så lille et land. Det har de i flere år ikke gjort DEROVRE!
Men det er naturligvis den enestående atmosfære, vi trods alt har her, selv om der også her bliver begået mange overgreb på naturen og alle de væsner, der befinder sig i den, og som man ikke kan se med det blotte øje. Det er faktisk dem, der giver energien og atmosfæren, de elsker uberørt natur. Også vores lidenhed er bemærkelsesværdig for især udefra kommende. Lidenheden kombineret med en vis nænsomhed i de overgreb, der bliver begået, giver en atmosfære og energi, man kan MÆRKE.
Det vil i øvrigt også gå galt med for megen nytænkning, når Uranus stort set er uaspekteret i horoskopet. Og i øjeblikket er transit Neptun i opposition til Merkur, så alle nye beslutninger i perioden 2010-2012 er illusoriske og holder ikke i virkelighedens verden. Ikke alt for længe i hvert fald – eller ikke alt for godt. Højhushotellet på Rådhuspladsen blev da heller ikke til noget. Men desværre skal vi nok vente, at nedlæggelsen af Underholdningsorkestret er definitiv, idet sådan aspekter står for uigenkaldelig opløsning.
Fremtiden
Tivoli blev grundlagt den 15. august 1843 kl. 16.08, hvor stifter Georg Carstensen personligt stod ved indgangen til sit nye” Københavns Sommertivoli” og trykkede alle ca. 2.000 premieregæster i hånden. De var inviteret til kl. 16.00, men når man korrigerer tidspunktet kan man se, at det ikke er lykkedes at åbne til tiden. Der er dog også en anden mulighed, nemlig at han er begyndt at lukke folk ind en del før kl. 16.00, så forlystelser har kunnet sættes i gang til det annoncerede tidspunkt, men det melder de gamle annaler intet om.
Vi har flere gange taget Tivolis horoskop under behandling og sagt, at haven er inde i en turbulent tid, vad der også er tydeligt i virkelighedens verden. Denne sæson havde et meget turbulent åbningshoroskop, hvor vi skrev, at enten var vejret ikke venligt stemt, eller der ville blive taget nogle Det er ulvetider, som – hvis de får lov til at fortsætte, vil nå et klimaks i perioden 2016-19, hvor havens eksistens kan stå på spil, for Pluto udløser en meget stærk spænding i havens horoskop. Nemlig den mellem Månen, Pluto og Saturn. Nu er det jo en gammel institution, så den nedlægger ikke sådan bare, men den undergår en transformationsproces af dimensioner til den tid, som ikke tåler sammenligning med det, der sker nu. Det er langt mere omfattende. Nogle vil gå konkurs på en sådan kombination, andre vil dreje nøglen om af andre årsager. Men igen skal vi huske, at vi har med en gammel institution at gøre, så det kan være svigtende indtægter på grund af ekstreme vejrforhold, der gør, at man måske vil overveje at overdække en del af haven. En anden mulighed er, art der til den tid er sket så mange forandringer i eller omkring Tivoli, der gør, at den er forandret for altid og har mistet energien og derfor også en del af sin tiltrækningskraft. Hvis det IKKE skal blive sådan, må de store forandringer bringes til standsning omgående. Og det værste vil være at haven efterhånden omgives af kasser, der tager både lys og atmosfære.
USA – dollargrinet er stivnet
Astrologisk set var det ventet, at der kom en aftale den 2. august – vel at mærke en af den slags, der er meget problematiske, da det ikke hjælper på andet end lige akkurat at få klaret situationen lige nu. Fremtiden ser alt andet end lys ud. Det eneste, der hjælper, at Obama er ved at slippe fri af Plutos klør. Til gengæld er dette ikke tilfældet med hans land, som domineres af den ultrakonservative Tea Party bevægelser, der rumsterer alt for kraftigt med deres destruktive meninger og skingre debat. Det tjener ikke noget land, at man bare maser på af stemmemæssige årsager – valget er ikke så lagt ude i fremtiden. De kræver skattelettelser for de rigeste, som i stedet burde bidrage på ansvarlig vis til økonomien i det dybt forgældede land. Det er en surrealistisk situation, der ikke kan undgå at bringe Obama i konstante vanskeligheder. Men lige nu kan han være taknemmelig over, at der overhovedet kom en form for aftale-. Han kan takke sin gud og skaber – selv om han nok slet ikke har overblik over, hvor mange han også står i gæld til…
Det er slet ikke sikkert, at USA efter dette utilstrækkelige forlig kan undgå en konkurs. Og de vil fortsat i lang tid fremover være i Kinas vold.
Moden
Moden er, ligesom alle lignende områder, i krise for tiden. Måske mener Pluto ikke den behøver at have sin gang på Jorden i samme form som hidtil. Og at den delvis kan undværes i krisetider. I hvert fald har flere store modehuse mod sædvane meldt afbud til modeugen i København i denne uge. På den måde bliver det en minimeret messe, hvad der passer fint overens med, at vinderen af ungdomskonkurrencen på årets messe er skandinavisk minimalisme – en klassisk skandinavisk kollektion. Vi har tidligere skrevet, at moden ville blive klassisk i mørke og afdæmpede farver. Sort ville være fremtrædende. Jeg aner ikke, om sort var i fokus i år, men Pluto gik ind i Stenbukken i 2008, og sådan var det i hvert fald i begyndelsen. Efterhånden kan spændvidden kan sagtens blive større. Stenbukken står netop for det minimalistiske, som vandt ungdomskonkurrencen. De to næste pladser bar præg af enkelhed – også i skønneste samdrægtighed med den astrologiske konstellation. Andenpladsen var sorte og hvide tekstiler, og Pluto står for kontraster.
Altsammen et billede på Plutos position nu. Men vi skal huske, at kriser får opfindsomheden til at blomstre, og det overraskende – og dermed belivende – kan finde i det små, i detaljerne.
Ifølge ATS vil man dog måske slet ikke komme til at mærke fraværet af de store modehuse, idet Erling Grathland fra Engelsk Herremagasin i Farsø vil vise sin nye og spændende fortolkning af den klassiske scooterstøvle. Ydermere vil et bornholmsk modehus vise en dristig version af Nexø-habitten med ekstra stor sidelomme, der skulle kunne rumme en hel torsk, og med baglommer, der hver især har plads til et par fladfisk.
Haralds tandproblemer
Det er nu ikke problemer med tænderne, der er det værste for vor gamle konge. Arkæologiske fund i Ribe fastslår nu, at kristendommen kom til Danmark, før Blåtand blev født, så det slet ikke var ham, der gjorde danskerne kristne, som skrevet står – mejslet ind i stenene. Nu mener en toneangivende historiker, at Jellingstenene er propaganda. Det er i bedste tråd med Plutos position, hvor man også tager et opgør med nationalikonerne og fortiden i det hele taget. Men jeg vil dog tillade mig at sætte spørgsmål ved, om et enkelt fund i Ribe er SÅ meget i strid med, at Blåtand måske ”bare” var den konge, under hvem det helt store skred mod kristendommen skete. Men vi må se, om der dukker flere fund op. Eller om en enkelt arkæolog bare har givet den en tand for meget.
Men hvem ved? Måske ER Jellingstenenes tekster blevet helt misforstået. Måske er det fortidens grafitti, der træder frem. Betydningen kunne være en besked til hans mor: ”Jeg kommer senere hjem i dag, da jeg er hos tandlægen”. Se, DET ville være en arkæologisk knyopdagelse.
Gabrielle Giffords – USA´s mest populære politiker nu
Hun er gift med en astronaut og medlem af Repræsentanternes Hus. I går den 2. august, hvor forliget i USA kom i hus, viste hun sig for første gang siden mordforsøget på sin gamle arbejdsplads. Giffords er født den 8. juni 1970 i Tucson, Arizona. Tiden er ukendt, men kun kunne sagtens have AC i Jomfruen med sit klassiske udseende. Så ville Mars også blive hersker over 8. hus (død, transformation). Mordforsøget mod hende fandt sted for flere måneder siden, og det er et mirakel, at hun overlevede at få en kugle gennem sin hjerne.
Barack Obama
Den 4. august 2011 kunne den amerikanske præsident fejre sin 50-års fødselsdag. Han er født kl. 19.32 i Honolulu, Hawaii – helt på trods af, at Donald Trup af valgtaktiske årsager forsøgte at så tvivl om Obama overhovedet var født i USA. Det måtte nu være tilbagevist efter, at Obama måtte frem med en lopi af sin dåbsattest – måske var der endda taler om originalen!
Fra 1985 var han involveret i socialt og politisk arbejde i Chicago. Han tog juridisk embedseksamen i 1991. I 1996 blev han valgt ind i Illinois` loggivende forsamling og i 2004 blev han valgt ind i Senatet. I november 2008 blev han valgt som præsident, og i 2009 fik han højst overraskende Nobels Fredspris. Hans nation var i krig, også på daværende tidspunkt. Selvbiografier ”Dreams of my Father” udkom i 1995. ”Mod til at håbe” udkom i 2006.
Som skrevet tidligere her havde han i de første to år af sin præsidentperiode Pluto i spænding til Venus, og den varslet altid ændringer i ægteskabet (Venus står for kærlighed). Det skulle dog vise sig, at det var de ændringer, der opstod på grund af valget som præsident. Familien måtte rykke teltpælene op og flytte ind i Det Hvide Hus – en kæmpe omvæltning. Han er nu fri af Pluto, og det vil betyde, at han ”kun” står med de udfordringer, der er skabt i fortiden, der kommer ikke nye temaer frem og skaber problemer. Men de gamle udfordringer er også tilstrækkeligt til også fortsat at kaste skygger over han præsidentperiode. Venus er værdier, og hans land må i sandhed siges at være inde i en værdi og økonomikrise af dimensioner. Men det er landet, der har de største udfordringer astrologiske set. Gennem flere år har Pluto hærget og gør det stadig. Pluto symboliserer farven sort, og landet fik sin første sorte præsident, men Pluto var på sit højeste. Obama blev derfor udfordret kraftigt, da han ville indføre nye værdier og forandringer (også Pluto).
Obama er gennemført sympatisk og særdeles velegnet til at lede sit land, men han får kraftig modstand af oppositionen, især op til næste valg, som han dog står til at vinde. Det vil gå op selv for republikanerne, at de rigeste i USA er nødt til at betale mere i skat (igen Pluto). Lige nu får de kæmperabatter på skatten, og mange betaler slet ingenting. Derudover er gælden vokset astronomisk, ikke mindst på grund af den dyre krigsførelse, som Kina i realiteten har finansieret. Godt, at Obama er fit til at klare det sammen med universets love, som USA har set stort på gennem tiden. De har forsøgt at ”malke” universet, og det bliver man ikke ved med at slippe godt af med. Obama er den bedste, men rigtig hårdt, det bliver det.
I dagens storpolitik er det ikke nok at folk kan lide én, men bliver desværre nødt til at være kynisk indimellem. Og svaghed en er farlig ting, især i USA, hvor man elsker vindere og foragter tabere. Uskadeliggørelsen af Osama bin Laden kom derfor på det helt rigtige tidspunkt for den trængte præsident. Han skal derfor nok vinde valget – også på grund af horoskopet.
Skal man sige noget negativt om Obama, bliver det noget positivt: Han mangler politisk kynisme. Det giver ganske vist store problemer nu, men på sigt er det det eneste rigtige. Så hold fast i Barakken, Obama!
TILLYKKE.
Hvad i himlens navn er meningen?
Der er i denne tid gang i så mange begivenheder på Jorden, at det både kan forekomme uvirkeligt og uoverskueligt. Vi oplever terror, sultkatastrofer, økonomisk krise og naturkatastrofer. Jeg vil her forsøge at gøre rede for nogle vigtige universelle sammenhænge, sådan som jeg ser dem, og beskrive, at livet er langt mere enkelt, end man umiddelbart skulle tro. Vi bombarderes konstant med nye informationer, der gør det mere kompliceret, end det egentlig er. Ikke mindst, fordi en meget stor del af os ikke anerkender de universelle love. Mange KÆMPER endda imod en anerkendelse, sikkert ofte af økonomiske årsager.
Af Karl Aage Jensen
Kriser er en forudsætning for udvikling, sådan er det heldigvis, og det skal nok gå alt sammen, især hvis vi tager tyren ved hornene og samarbejder med universet. Det er ikke nok i længden kun at samarbejde med nærmiljøet, men det er en afgørende begyndelse. På længere sigt er det også fjernmiljøet – ja, hele universet, der skal inddrages. Vi må i inkarnationsforløbet lære, at alle vore handlinger i yderste konsekvens har en indvirkning på hele kosmos. Delen er med andre ord lig med helheden. Man kan eksempelvis se et atom som et helt solsystem med en kerne og derom kredsende elektroner (planeter). Og vores klode er et levende væsen, hvor regnskovene udgør klodens lunger, og vi mennesker udgør klodens hjerneceller, selv om man ikke altid skulle tro det…
Hjernehalvdele eller hemisfærer
Hjernen består af to hemisfærer. Den venstre ser enkelthederne og står for den konkrete, analytiske tænkning, logik og systematik. Den højre ser helheder og står for intuition og kreativitet.
Når vi nu er udstyret med to hjernehalvdele, er det ikke nok at bruge den ene! Hver hjernehalvdel udgør en yderpol af helheden, og to halvdele er altid meget forskellige. Man kalder det for polarisering, når der er ubalance. Og jo flere mennesker, der har ubalance hjernehalvdelene imellem, jo mere slår polariseringen igennem på globalt plan. Man kan kalde fænomenet for globaliseret ubalance. Det giver sig udslag i mange former for kollektiv ubalance, der finder sted på stort set alle vigtige livsområder, herunder økonomi.
Når polarisering i stigende omfang ses i samfundet, er det noget af en glidebane, som nødvendigvis vil føre os ud i én af de indbyggede systemkriser. Derfor vil det nødvendigvis også afspejle sig politisk, hvor man næsten udelukkende anvender den venstre hjernehalvdel i beslutningsprocessen. I valgkampe er det noget ganske andet, så kommer den højre halvdel meget mere i fokus, for det gælder jo stemmer. Polarisering af hjernen eller jordkloden er principielt det samme som at være højre-eller venstreorienteret.
Bruger vi hovedsagelig kun den venstre som f.eks. i videnskaben, kompliceres området og bliver fragmentarisk. Man ser enkeltdelene, men mangler det store overblik. Mængden af data er ganske uoverskuelig. Dette er en af årsagerne til, at store videnskabelige opdagelser sker ved tilfældigheder under søgning efter noget helt andet. Videnskabsmænd og alle andre vil over tid udvikle sig på en måde, så begge hjernehalvdele bruges i lige høj grad. Selv om vi satser så enøjet på den ene hjernehalvdel, kan vi ikke engang udnytte denne fuldt, og man regner med, at vi kun bruger ca. 10 % af vores totale hjernekapacitet. Det siger sig selv, at det langt fra er optimalt, og at det derfor vil give mange fejldispositioner. Fejldispositioner vil blive færre eller slet ikke forekomme ved fuld brug af begge hjernehalvdele. Noget, vi alle vil komme til at kunne engang i fremtiden.
Hjertets tidsalder
Vi skal nogle mellemstadier igennem, før vi kommer frem til de afgørende forhold for menneskeheden, nemlig brug af hjertet frem for hjernen. Men sejlene er sat, og vi ER på vej mod hjertets tidsalder, og vi oplever en turbulens så stor som nogensinde. Der forgår et opgør med gamle tænkemåder, og så er der naturligvis turbulens, mens dette vigtige overgangsstadium gennemleves.
Faktisk er brug af begge halvdele en forudsætning for, at vi kan bruge vort fulde hjertepotentiale. Omvendt kan man sige, at ved at bruge mere hjerteenergi, vil vi automatisk aktivere den højre hjernehalvdel mere.
Nør Pluto om ca. 30 år går ind i Fiskene, kan vi virkelig begynde at se afgørende ændringer i vores adfærd. En adfærd, der går mod mere menneskelighed og næstekærlighed, og som nedprioriterer den materielle verden.
Større ansvarlighed
Det nytter ikke at skyde på politikere, som vi selv har valgt. De er blot et uskyldigt spejl på den kollektive bevidsthed. Hvis vi giver politikerne eneansvaret, bliver det en sovepude, som på den ene side fritager den enkelte for selv at handle, og på den anden side får mennesker til at føle sig magtesløse.
Et billede på større ansvarlighed ser vi i dagens virkelighed, hvor kommuner i stigende grad gør brug af frivillig arbejdskraft for at få budgetterne til at hænge lidt bedre sammen. Mange frivillige mener, at det er dejligt, hvis man kan være med til at tage et ansvar for at få samfundets hjul til at dreje bedre rundt. Nogle har dog også et lidt mere jeg-orienteret argument, nemlig at kommunen undgår at sende skattestigninger ud til borgerne, men overordnet set har de fat i det rigtige. En anden gruppe kunne ikke drømme om at lave frivilligt arbejde ud fra argumenterne om, at de betaler skat nok i forvejen (på en måde samme argument som den anden gruppe, men noget mere egoistisk) eller at de har nok at se til, og det kan man jo heller ikke fortænke dem i. Bundlinjen er altså, at dem, der har personlige overskudsressourcer, de hjælper til, og det er en meget fin begyndelse.
(Far)velfærd – den nuværende krise
Mange private har været gennem gældsfælden, og den rammer nu hele lande. Senest har vi set Grækenland bevæge sig mod afgrunden, og både Portugal og Irland bevæger sig i samme retning, og der vil komme flere lande til, medmindre der sættes ind med en hestekur, som givetvis vil være upopulær, sådan som sådanne kure har det for vane at være. Men verden vil senere opdage, at det ikke var så værst endda – snarere tværtimod – når man ser det i globalt regi.
Det er virkelig økonomiske og værdimæssige ulvetider nu, og det kræver en jætteindsats fra verdens ledere at få skuden på ret køl igen. Men de tøver, og det er ikke smukt at se på. Vi har lige set et ”græsk eksempel” på denne tøven, der med al ønskelig tydelighed viser, at politikere vanen tro tænker i stemmer!
I Grækenland blev der først blev handlet, da situationen var så alvorlig, at et kollaps var nært forestående. Lederne er handlingslammede, og det giver afsmitning hele vejen ned gennem det politiske system. Nu har Grækenland fået bevilget 800 milliarder kroner som resultat af det ”bedst mulige” politiske resultat. Varen blev leveret kort før ”lukketid” i Grækenland.
Dette eksempel gælder EU, men det samme er i realiteten gældende i USA, og flere eksempler vil komme til med de lappeløsninger, der diskes op med. I USA er det meget kritisabelt, at Republikanerne lader valgtaktik være i fokus på trods af den meget alvorlige gældskrise, landet befinder sig i.
Det hele afspejles i Plutos gang gennem Stenbukken, som også viser den verdensomspændende krise, der egentlig er en nødvendig værdikrise. Krisen skal få os til at gøre op med og indse, om det liv, vi hver i sær har, er tilfredsstillende. Læs det senere afsnit om Pluto.
Krisen er så dybtgående, at den ikke kan spares væk gennem borgernes sparsommelighed. Ved borgernes sparsommelighed kommer forretningerne til at gå dårligt, og dermed kommer der mindre ind i skat osv. – altså en negativ spiral, som ikke giver vækst, men recession. Alligevel SKAL der spares, fordi Pluto bevæger sig gennem Stenbukkens tegn, der står for nøjsomhed og ansvarlighed.
Der er altså selvmodsigende forhold, der gør sig gældende i den nuværende krise. Det er heller ikke en holdbar løsning bare at skrue op for forbruget, som både højre- og venstrepolitikere i realiteten mener. Vi styrer derfor direkte mod en nødvendig kollaps, så vi kan få et nyt værdifundament. I overgangsperioden vil der blive brug for netop Stenbukkens egenskaber, for den kan leve på en sten. Det vil dog medføre en del abstinenser, for vi generelt er blevet så forkælede, at vi tager materiel velstand for givet. Den går heldigvis ikke længere, naturen er ved at nå et bristepunkt. Det kan vi se af de mere og mere voldsomme naturkatastrofer, der finder sted flere steder i verden. VIL vi ikke spare, vil vi blive NØDT til at gøre det. Vi har indtil videre kun set toppen af isbjerget. Og selv om vi måske godt kunne slippe af sted med et par lappeløsninger mere, så vil det blot være skønne, spildte kræfter.
Man nægter at se i øjnene, at der er strukturelle fejl i det økonomiske system. Hvis man ikke ændrer disse fejl, vil det blive ved med at give kriser. Fejlene, der er indbygget i systemet, er ikke rigtige fejl, for de er et produkt af den til enhver tid eksisterende kollektive bevidsthed. Men vores samfundssystem er, set med universets briller, ikke optimalt endnu. Og sætter man sig op mod universet, får man nok at se til.
Det er intet mindre end en mega sprængfarlig situation – det er ganske utroligt, at ingen tager dette alvorligt. Man kan kun konkludere, at der er grunde til, at ingen VIL gøre noget ved det, før faren er overhængende – og så er det måske for sent. Det er i dette perspektiv, man bør se de aktuelle udfordringer. Mangel på realitetssans er en af de ting, universet vil vide at ”straffe”, og det kan ske f.eks. gennem naturkatastrofer og kriser. Én af de universelle loves grundsætninger er, at lige tiltrækker lige. Den har videnskaben tilsyneladende heller ikke har opdaget. Og mange overser totalt disse væsentlige love; derfor bliver hele systemet efterhånden sovset ind i bl.a. kompromiser og ”fodnotepolitik” – og mangel på vilje til at ændre på den praksis. På kort sigt er det naturligvis også det letteste at lade stå til og håbe, at markedskræfterne vil klare paragrafferne for os. Men sådan er det ikke, og undladelsessynder straffes hårdt af planeten Pluto.
Hvad kan vi stille op?
Med Pluto gennem Stenbukkens tegn er der ikke andet at gøre end at sige farvel til den måde, vi har indrettet os på indtil nu og sige goddag til en ny verdensorden. Vi står derfor forhåbentlig over for et paradigmeskifte af dimensioner. Der skal gøres noget fundamentalt ved problemerne, og det kan kun gå for langsomt, hvis vi altså vil undgå de helt store katastrofer, for vi har indtil videre kun set begyndelsen. Eksempelvis klimaændringerne og det stigende antal naturkatastrofer. Imens kan man endda opleve, at vi fortsætter regnskovenes fældning og mange andre brud på naturens lovmæssigheder. Der er ganske vist behjertede sjæle, der kæmper en indædt kamp for at redde stumperne, og tak for det, for man viser her, at der skal gøres noget og foregår med et godt eksempel. Men man må desværre sige, at udfordringerne er blevet så store, at det ikke batter nok, når modstanderen er grådigheden selv. Dette er prisen for en liberalistisk udvikling, som har vist sig bliver udnyttet på det groveste. Og som vores system kun har skuldertræk tilovers for. Der er alt for lidt pondus i kampen for, at vi kan komme til at leve i harmoni med naturens love. Et stigende antal mennesker ser det nærmest som en demokratisk ret at bo i en storby, som notorisk forurener voldsomt – igen et udslag af overbefolkningens svøbe – eller befolkningsfordelingens svøbe i det mindste, for der er jo lige præcis det antal mennesker, der til enhver tid SKAL være. Men jeg vil godt med sikker skrift forudsige, at der inden længe (de næste 100 år maksimalt) vil komme en strøm, der går den anden vej, fordi det både bliver umoderne eller for tætpakket at leve i en storby, som er meget sårbar overfor eksempelvis naturkatastrofer. Et stigende antal mennesker vil også efterhånden blive fristet til at leve i pagt med naturen, og hvad vil politikerne til den tid SÅ stille op? Det er ret let at forudsige, at der ikke sker noget effektivt, før katastrofen er overhængende. Her skal man huske på, at det er katastrofalt med vores mangel på indsigt i naturens lovmæssigheder. Denne mangel bevirker, at vi konstant kommer til at sætte os op imod den måde, de universelle kræfter nu engang fungerer på. Vi vil med andre ord blive nødt til at bevæge os fra uvidenhedens tidsalder ind i indsigtens tidsalder. Og kun indsigt kan give den rigtige udsigt. Hvis ikke vi indser dette, vil Jordens (og de møjsommeligt opbyggede demokratier på kloden) sårbarhed komme til at virke som en boomerang af dimensioner. Vi sidder på en tikkende bombe, hvor ingen kender tidspunkter for detonationen.
Ægte udsigt må nødvendigvis være baseret på åndelig indsigt. Når denne er tilvejebragt, så vil udviklingen ændre sig automatisk og tilsyneladende helt af sig selv. Blot er der intet, der sker af sig selv – alt har en årsags- og virkningssammenhæng, den såkaldte kausalitet, som hænger uløseligt sammen med karma-filosofien, som er en anden af de universelle love, vi ikke kan komme uden om. Vi må i stedet samarbejde med den. Her kan vi bruge et billede fra den astrologiske verden, hvor vi ser, at planeterne ikke er til for at genere os, men at de gør os opmærksom på det, der skal ændres, hvis vi vil leve på betingelserne af de lovmæssigheder, vores verden hviler på. Pluto gør f.eks. opmærksom på, hvad der er rigtigt og forkert, og ved at lære at tolke de signaler rigtigt, opstår et meget givtigt samarbejde med planeten. Så er der ravage i ens liv, er det klogt først at tolke, hvad vi kan lære af den situation, vi står i, og som oftest kan se ud til at være skabt af udefra kommende forhold. Men dette er aldrig den fulde sandhed, og der ligger signaler til os i alle de omstændigheder, vi støder på i livet, både positive og negative. Det handler næsten altid om, at vi skal ændre på et eller andet livsområde.
Pluto og forandringer – transformation
Planeten Pluto står for transformation eller forvandling. Den er særdeles mærkbar i sin virkning, både når den rammer ind i ens eget horoskop og i et lands horoskop. Den ramte for eksempel ind i Sovjets horoskop i 1989-91, hvor nogle astrologer havde set det på forhånd og vurderede, at Berlinmuren og jerntæppet ville falde i slutningen af 1980´erne, hvad der præcist kom til at ske.
Plutos tegnposition afspejler sig i verdenssituationen. Hver gang den skifter tegn, bliver dette tegn karakteristika udfordret og kommer i fokus på verdensplan. Den var da også på banen i 1929, hvor det store krak skete på børsen i New York. Virkningen ses også ved udbrud af store krige. I nyere tid gik Pluto igennem Skorpionens tegn i 1983-1995. Det er dens eget tegn, og her fandt et andet børskrak sted, nemlig i 1987 i USA, hvor det dog viste sig at være computerne, der var ”løbet løbsk”, så det var mere et teknisk problem, som dog viste svagheder i systemet. Disse KUNNE have betydet et ”teknisk knock out” og have haft betydning i virkelighedens verden. Det kunne dog rettes op ved at rette ind på computerne, men det viste en stor sårbarhed, som man ikke havde forudset.
Det er ikke uden grund, at vi kalder årtiet for fattigfirserne, som fortsatte lidt ind i 90`erne. Fra 1995-2008 gik Pluto gennem Skyttens tegn, og dette tegn forstørrer alting og vil skabe vækst, no matter what. Det var i den periode, hvor det hele bare kørte derudad – tilsyneladende strygende. Boligpriserne steg vildt, indtil de kollapsede med et brag i 2008, hvor Pluto gik ind i Stenbukkens tegn. Dette var forudsagt af astrologer allerede i 1995, hvor Pluto skiftede tegn og gik ind i Skytten. Ingen andre prognosemagere havde forudset krisen, som dog ikke var svær at spå om på grund af Plutos transformerende energi og Stenbukkens tendens til kriser. Pluto fordrer ægthed, og den bliver ved med at gøre os opmærksom på, at noget skal ændres. Og den helmer ikke, før vi makker ret og samarbejder med den - transformationens planet.
Lene Espersen er et godt eksempel på en enkeltperson, der lige er sluppet ud af Plutos klør efter ca. to års hærgen. Alle, der er født den 26. september som hun, har i 2009-2011 haft besøg af Pluto. For øjeblikket er det dem, der er født i de sidste dage af september og den 1. oktober, der står med udfordringerne. Her kan nævnes Italiens Berlusconi, som nu er nået til et politisk endemål. Hans udskejelser er bragt til standsning, i hvert fald i politisk henseende.
Alt, hvad der har et forløb i tid og rum, har et horoskop. Det gælder også lande. Folkerepublikken Kina er grundlagt den 1. oktober og har Pluto inde i billedet i 2011-13. Vi kan derfor vente, at styret vil stramme grebet om befolkningen i endnu højere grad, men at dét vil blive mødt med protester. Også økonomien (Pluto står for storkapitalen og store pengesummer generelt) kan der blive problemer med. USA har Pluto inde i landets horoskop i disse år, så både Kina og USA er i økonomisk krise. Dog på hver sin måde, da den kinesiske krise mere går i inflatorisk retning. Dette eksempel er blot for at vise, at kriser kan ses i horoskoper, og det er altid godt at vide, hvornår problemerne kan dukke op, så man bedre kan imødegå dem – præcis ligesom en vejrudsigt. Både i Islands, Portugals, Spaniens og Italiens horoskoper ser vi Plutos indflydelse i disse år.
Selvindsigt
Det gælder om at få indsigt i os selv, og gør vi det på den rigtige måde og følger universets principper, vil det hele komme til at gå mest muligt smertefrit. Vi må som beboere på denne klode tage et medansvar og gøre det mest effektive her og nu. Og svært er det ikke, det kræver blot vilje og åbenhed til at konfrontere os selv med konsekvensen af den enorme række af ”fejl”, vi kollektivt set har begået indtil nu. Summen af disse fejl sidder vi nu og skal betale prisen for i den kommende tid.
Nuvel, jeg skrev ”fejl”, og det er naturligvis ikke fejl, for når vi ER uvidende – eller rettere uoplyste – så bliver vi nødt til at lære det på den hårde måde. Sådan vil det ikke blive i fremtiden – udviklingen går heldigvis i den helt rigtige retning, selv om det ikke altid ser sådan ud. Det er efter min bedste overbevisning meningen med det hele, at alle skal blive lykkelige til slut – som jo ikke er slut alligevel, men begyndelsen på en ny cyklus. Udviklingen er evig og de universelle love og mekanismer er meget, meget enkle, men det er afgørende, at vi som tidligere nævnt lærer at bruge begge hjernehalvdele. Dette kan være noget af en udfordring, fordi vores vestlige uddannelsessystem hovedsagelig er baseret på brug af den venstre hjernehalvdel (hemisfære). Både hjernens og jordklodens halvdele kaldes hemisfærer, som betyder halvdele af en kugle/klode/cirkel. Ligesom der er stor forskel på de to hjernehalvdeles måde at tænke på, er der globalt set også stor forskel på både østlig/vestlig og nordlig/sydlig handle- og tænkemåde. Dette er igen et eksempel på, at delen er lig med helheden.
Fra ydre til indre overbevisning
En afgørende universel lov hedder ”Loven om affinitet” eller lige tiltrækker lige. Man tiltrækker altid det, man indeholder. Derfor siger man f.eks.: ”Fortæl mig hvem du omgås, og jeg skal fortælle dig hvem du er”. Vil man lave om på sit liv er det således meget lettere – eller mindre svært – at lave om på sig selv først, for så tiltrækker man automatisk det, man ønsker at tiltrække. Man starter altså indefra og arbejder udefter. I vore dage er der en tendens til at gøre det modsatte, hvad der tilsyneladende også er det letteste – men altså ikke det rigtigste og mest holdbare.
Når vi følger vores indre overbevisning og handler i overensstemmelse med denne, så kan der ikke ske fejl – højst tilsyneladende fejl. Men manglen består i, at vi generelt har fulgt vores ydre overbevisning og handler efter forholdene i den fysisk/materielle verden. Det er her, der skal sættes ind. Det kan sandsynligvis komme til at gå ud over vores høje levestandard, men det er et lille problem i forhold til den katastrofe, vi ellers er på vej mod. Vælger vi at få erfaring gennem katastrofer, så er det sådan, det er – det er bare ikke nødvendigt, at det absolut skal være sådan. Det er blot et logisk resultat, hvis man udelukkende bevæger sig på de ydre planer – i uvidenhedens tidsalder. Vi må bevæge os mod oplysningens tidsalder, vel at mærke den indre oplysning, og ikke det, vi oplevede under det, man kaldte for oplysningstiden, og som kun handler om ydre, intellektuel oplysning.
I øvrigt, hvad skal vi med velfærd, når det mest er på det materielle plan? Jo, den højere mening er helt sikkert, at ydre velfærd skal give os overskud til at bevæge os mod den indre velfærd, som er i overensstemmelse med universets love og som derfor hverken forårsager forurening eller har andre negative bivirkninger. Så man kan faktisk sagtens sige, at alt er såre godt. Men sådan vil det ikke blive ved med at være, hvis vi stædigt holder fast i, at vi vil have materiel vækst.
Vi har i bedste ”Catch-22 stil” malet os selv op i et hjørne, hvor vi er handlingslammede. Der står vi så og ”venter på Godot”. Ingen politikere har visionære løsninger, og så er der ikke andet at gøre end at vente på det logiske og nødvendige sammenbrud. SÅ kan vi i bedste Pluto-stil begynde at bygge noget nyt op af asken lige som Fugl Fønix.
Regulering
Verden er i stigende grad af lave, derfor er reguleringer et must i en overgangsperiode, mens vi får orden på tingene. Når vi har gået et stykke af vejen kommer der en fase, hvor vi kan bruge udtrykket om at lade falde, hvad ikke selv kan stå – præcis, som det sker i naturens verden. Vi må efterligne naturen for at få styr på vores verden. På den måde fremelsker vi stærke individer og minimerer derved negative tilstand som f.eks. sygdomme. Disse opstår i særlig grad, når vi kommer for langt væk fra os selv. I naturen opstår sygdomme faktisk som et led i at skabe mere styrke og sundhed på længere sigt – man får så at sige en sundere bestand. Derfor er det en fejl, hvis vi bruger medicin i for stor udstrækning, for så giver det en svagere bestand – eller en ikke så sund bestand, som SÅ skal medicineres, og så er man inde i en negativ spiral. Sygdom i naturen opstår altså ud fra en nødvendighed og følger naturens love.
Vi har gjort os til herrer over naturen i en grad, som VIL give vanvittige udslag på mange livsområder. Det naturlige flow ser udefra hårdt ud: Den stærkeste overlever osv. Men det gør, at tingene kan flyde af sig selv.
Når vi har øvet så voldsom en indflydelse på naturen, som tilfældet er, så vil det være af afgørende betydning at regulere mange mekanismer. Nemlig alle de steder, hvor vi har forbrudt os mod de universelle love. Og så der, hvor der er opstået nærmest surrealistiske forhold på grund af vores adfærd. Jeg har lige nævnt økonomien, men det gælder stort set alle væsentlige forhold på nationalt plan, f.eks. uddannelse og beskæftigelse.
Selv om det mest effektive i vores krise ville være en ”kold tyrker”, hvor vi fra den ene dag til den anden ændrer fundamentalt på situationen, er dette ikke realistisk i virkeligheden. Og universets love vil også sørge for, at det, der skal ske, det også KOMMER til at ske hen ad vejen. En kold tyrker ville nok også være for meget af det gode og give os for store abstinenser, når vi har bragt os så lang væk fra os selv, som tilfældet er. Abstinenserne vil blive så store, at de vil udgøre en sygdom i sig selv. Men en gradvis ændring bliver ganske enkelt helt nødvendig, og jo før vi begynder på den proces, jo bedre. Kun ved at søge tilbage til os selv, pagten med naturen og moder jord, kan vi give slip på f.eks. græsrodsbevægelser som Greenpeace og WWF, hvis fornemste formål må være at gøre sig selv overflødige. Demonstrationer vil så også blive unødvendige, for hvad skulle man dog demonstrere imod. Det er den verden, vi er på vej hen imod, selv om det unægteligt kan være svært at få øje på, da det lige nu ser meget anderledes ud – ganske surrealistisk. De fleste lader stå til og trækker på skulderen med bemærkning om, at man jo som enkeltindivid hverken kan gøre fra eller til. Men jo, det kan vi i høj grad. Hvis hver enkelt af os besluttede at foregå med et godt eksempel, ville udviklingen hurtigt begynde at gå den rigtige vej, endda helt af sig selv. Vi ville ikke få mere stress og ikke jage efter en masse status. Beretningen om de mexicanske fiskere vil ikke slippe mig, og selv om jeg har skrevet om den før, kan jeg umuligt forbigå muligheden for en gentagelse her, selv om det naturligvis aldrig vil blive på helt samme måde. Historien hører ”gamle dage” til, men noget af den samme ånd vil komme til at præge fremtiden.
En turist roste de lokale fiskere for kvaliteten af deres fisk og spurgte dem, hvor lang tid det havde taget at fange dem.
- Ikke ret længe, svarede de i kor
- Hvorfor holder I ikke ud lidt længere og fanger mere, spurgte turisten
- Fangsterne er tilstrækkeligt til at dække vore familiers behov
- Hvad gør I resten af tiden, spurgte turisten
- Vi sover længe, fisker lidt, leger med vores børn og holder siesta med vores koner. Om aftenen besøger vi vore venner i landsbyen, får et par drinks og spiller guitar. Vi har et skønt liv.
- Jeg har en MBA fra Harvard, og jeg kan hjælpe jer, siger turisten. I skulle begynde at fiske længere hver dag. Så kan I sælge de ekstra fisk, I fanger. Med de ekstra indtægter kan I købe en større båd.
- Og derefter? spørger fiskerne
- Med de ekstra penge fra den større båd kan I købe en anden og en tredje båd, indtil I har en hel flåde af trawlere! I stedet for at sælge fisk til en mellemmand, kan I åbne jeres egen fiskefabrik. Derefter kan i forlade den lille landsby og flytte til Mexico City eller Los Angeles og drive virksomhed derfra
- Hvor lang tid vil det tage?
- 20, måske 25 år, svarede turisten
- Og derefter? spørger fiskerne
- Bagefter? Okay først da bliver det rigtig interessant, svarede turisten leende. Når virksomheden bliver rigtig stor, kan I sælge aktier og tjene millioner
- Millioner, virkelig? spørger fiskerne. Og efter det?
- Efter det vil I kunne gå på pension, bo i en lille hyggelig landsby ved kysten, sove længe, lege med jeres børn, fange lidt fisk, holde siesta med konerne og tilbringe aftnerne med at drikke og nyde tiden sammen med vennerne
- Så hvad skulle pointen være med at spilde 25 år? spørger fiskerne.
De mange liv
Mange tror ikke på, at vi lever flere gange. Men man kan jo spørge, hvilket større mirakel er det at blive født flere gange, i forhold til at blive født én gang. Faktisk vil det ikke være et større mirakel, når vi tænker på, at det at blive født én gang i forvejen er et så kæmpestort mirakel, at den samlede naturvidenskab aldrig har været så meget som i nærheden af at løse livets gåde. Bevares, man har haft nogle fine teorier i tidens løb, og den nu om dage fremherskende tanke er, at livet er opstået i forbindelse med ”The Big Bang”. Spørgsmålet er bare, hvor denne enorme eksplosion kom fra, når de samme videnskabsmænd mener, at der før eksplosionen intet var! Noget af en teori, må man sige. Der er virkelig plads til forbedring – hvad der også kommer en dag. I den åndelige verden er man ikke i tvivl om, at der står en intelligens bag det store skaberværk. Det er den intelligens, man normalt kalder Gud, og som måske også kunne kaldes for summen af de samlede naturkræfter – og det skal man jo kalde et eller andet, og det blev til Gud. Her må man ikke glemme, at Gud er en levende organisme ligesom mennesker og jordkloden. Det er på en måde den proces, vi alle skal igennem i løbet af de mange liv: Individuel bevidsthed, klodebevidst og gudsbevidsthed, som også kan kaldes universel bevidsthed. Og så er vi ovre i det religiøse univers, hvad der også er grundlaget for at kunne forstå livet, og for at vi kan udvikle os til de uendelige højder. Faktisk kan denne proces sammenlignes med den materielle, tekniske udvikling. Tænk blot på, hvor meget og hvor hurtigt, computeren er blevet udviklet på så kort tid. Dette er universets måde at gøre OS opmærksomme på, at vi kan udvikle os personligt efter samme skabelon, som er uendelig. Udviklingen vil altså først stoppe på det fysiske plan, når en computer kan alt, og her mener jeg virkelig alt - men ganske vist på det fysiske plan. Når dette plan er fuldbyrdet, går udviklingen over på det åndelige plan, hvor den fortsætter i det uendelige, indtil vi er fuldkomne som mennesker eller åndelige væsener. Forstår og accepterer man denne tankegang og lever efter den, bliver livet lettere og enklere og derfor meget mere overskueligt, og det er noget, vi mangler i vor tid. Det vil give SÅ meget mening at leve, at vi bliver nødt til at gøre os stor umage i forhold til os selv og andre. Og så er vi på rette vej. Alene det at føle os på rette vej, er meget meningsfuldt, for det giver os mål og retning i livet.
Tror man ikke på reinkarnation – og det står alle frit for – så bliver det straks mere kompliceret, for så er det meste baseret på tilfældigheder. Det er f.eks. også tilfældigt, at gener kan mutere og fremavle helt nye dyrearter/variationer. Det burde ikke kunne finde sted, men det sker bare. Her ser det noget anderledes ud fra det åndelige plan, for her anses alt for at ske i pagt med naturens lovmæssigheder. I stedet for at se en mutation som en tilfældighed – eller bare noget, der sker, for det kan man jo se, at det gør – så ser man det åndeligt som Guds eller universets skaberkraft. På samme måde kan mennesket mutere, og det er noget sådant, der foregår lige nu i den teknologiske tidsalder (vi tager i udviklingsprocessen nogle af de samme kvantespring, som når vi oplever livets overgange, f.eks. fra barn til voksen eller fra voksen til gammel). I disse overgange kan man opleve livet som kaos, men det er blot overgange til en ny, nødvendigt realitet. Det føles kompliceret, fordi vi ikke forstår hele årsags- og virkningssammenhængen. Men vi kan regne med, at på sigt vil det hele ende lykkeligt og rigtigt – derfor ender det med den ægte lykke, og ikke en lykkeerstatning – et såkaldt surrogat – som vi ellers oplever i stigende grad, efterhånden som den materielle udvikling skrider frem. Jo mere materiel overflod – jo mere lykke. Tror vi. Se slutningen af artiklen.
For at gøre tanken om den manglende tro på reinkarnation færdig, så har jeg hørt flere argumentere med især den teori, at vi naturligvis kun lever en gang, for alle kan jo se, at når man dør, er alt liv forsvundet. Men her glemmer man den væsentlige faktor, at mennesker ikke kun er den fysiske krop. Vi består også af ånd, og den ånd har forskere faktisk kunnet veje til ca. 200 gram, hvilket er den vægt, vi taber os lige omkring dødsøjeblikket. Og hvad er det, der forsvinder? Det er sjælen, som dermed bliver væsentligere end den fysiske krop, fordi den overlever denne. Det er faktisk mere rigtigt at sige, at det er sjælen, der har en krop, og ikke kroppen, der har en sjæl. Men sammen bliver det naturligvis til en helhed.
Flere mener også i fuldt alvor, at reinkarnation er en både vanvittig og forfærdelig tanke, for så skal man alle genvordighederne igennem igen. Dette er også forkert, for man kommer til at opleve udfordringer på et højere og højere plan, efterhånden som man lever gennem inkarnationerne, hvilket igen er et nødvendigt element i udviklingen. Men nogle mener altså, at når ét liv kan indeholde så meget lidelse med sygdom og død, så betakker de sig for at leve flere gange og glemmer at se det som en positiv udviklingsproces, hvor vi gradvist kæmper os ud af alle udfordringerne.
Hvor ender vi?
Det nuværende bureaukratiske skindemokrati med alle dets mangler vil blive en saga blot. Ikke mere papirarbejde, administration - og så mange love og paragraffer, at det halve kunne være nok. Det hele stemmer dog til enhver tid præcis overens med den kollektive bevidsthed. Vi er f.eks. nødt til at oprette en masse råd og nævn på grund af den komplicerede lovgivning, som endda ændres i rivende hast, så man f.eks. i skolerne ikke kan følge med i tempoet med alle de nye love, der sprøjter ud fra ministeriet. En lov når ofte slet ikke at blive ordentligt indarbejdet, før der vedtages en ny, og det hæmmer kontinuiteten ganske unødvendigt.
Problemer kan kun løses effektivt og vedvarende ved at bevæge sig ned på et plan, der ligger dybere end selve problemet. Egentlig burde det udtrykkes på en anden måde, nemlig ved at ”bevæge sig OP på et plan, der ligger højere end selve problemet”. Og problemer og store udfordringer kan nu ikke længere løses ved hjælp af den gamle medicin. Der skal nye dråber på flasken, og løsningen kan kun findes i os selv og vore handlinger. Under alle omstændigheder vil det ende godt, ganske ligesom de fleste film. Vi må gøre et kvantespring og bevæge os mod en højere bevidsthedstilstand.
Vi vil eksempelvis også komme til at bestemme så meget over vore egne liv, at vi vil få lov til at dø, når vi ønsker det, hvad der næsten altid vil falde sammen med den universelle udløbsdato. Den kan vi mærke indeni. Som det er nu, bestemmer vi ikke engang, om vi vil have slukket for respiratoren. Vi er med andre ord på vej mod fuldt demokrati – en gennemgribende forandring af vores samfund i retning mod et liv baseret på naturens lovmæssigheder. Kun på den måde kan vi opnå ægte lykke – og lykke er blevet skabt for at blive opnået. Der er ganske god mening i det hele. Alt andet ville også være helt uforståeligt – så mange anstrengelser, og til ingen verdens nytte…
Verdens børser vil blive nedlagt eller få nye funktioner. Børsmæglere vil ikke få de kronede dage, de ellers har haft i en årrække. I det hele taget vil der ikke kunne spekuleres i markederne som i dag, hvor selv fødevarer er blevet et spekulationsobjekt. Markedskræfterne vil blive fuldstændig omlagt, så de tjener det enkelte menneske og dermed helheden. Spekulation er ikke kendt i den åndelige verden. Denne status deler den med en masse andre emner, som også vil gå en hård fremtid i møde. Politik vil gå samme vej og blive afløst af åndelig ledelse. Først falder blokpolitikken, dernæst partipolitikken og til slut resten. Mennesket bliver selv politikeren i sit eget liv. Der vil dog gå flere hundrede år, før vi er nået så langt, for det sker først, når det kollektive bevidsthedsniveau er afgørende ændret.
Der er allerede nu sat initiativer i gang på det økonomiske plan. Disse kan være med til at løse den globale krise, så det ikke kun er almindelige mennesker, der skal skrue ned for blusset. Herhjemme er det hovedsagelig JAK-banken, der står for nytænkningen.
Livet er ufattelig enkelt
Udvikling er - ligesom universet – uendelig. Uendelighed er næsten ufattelig, men kun indtil vi bruger hele hjernen og dermed alle vore muligheder. Når vi ifølge teorien om reinkarnation har gennemlevet det antal liv, der skal til for at komme gennem hele registeret i vores udvikling, får vi et virkeligt demokrati. Og det vil blive så naturligt, at ingen vil tænke over det. Det er jo også blot et naturligt resultat af den kollektive udvikling gennem generationer og inkarnationer. Alle kommer vi hele møllen igennem - fra den primitive begyndelse til det endegyldige paradis.
Livet er ekstremt enkelt, så hvis man vil have mest muligt ud af livet, handler det om at leve så enkelt som muligt – at gå fra enkeltheder til enkelhed og helhed. Man kan udtrykke det sådan:
Alt er såre enkelt – faktisk så enkelt, at vi ikke begriber det med vore indviklede hjerner i vore mere og mere komplicerede liv.
- Der er en mening med alt!
- Det vil jeg sørme også håbe – for ellers ville det bare være for meget…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar