søndag den 30. december 2012


Kommentarer 1

Information

Man må i sandhed sige, at det blev en hård afslutning på året, både privat og professionelt. Min mor blev alvorligt syg i oktober, døde i november og blev begravet i december. Og nu sidder jeg med forberedelse til at komme på TV2s ”Go Morgen Danmark” den 2. januar kl. ca. 7.45 og i DR Radio Klassisk den 3.1. kl. ca. 8.00. Denne travlhed medfører en begrænsning af det stof, der udsendes denne søndag – på trods af meget store mængder af muligt stof. Herunder tænketanken, aktuelt stof, en del humor med definitiv afslutning af Søvndal-føljetonen med et festfyrværkeri. En del af det kommer desværre til at vente til næste gang.

Husk, at både uge 1 og 2 er med i samme to-ugers horoskop.

 Links

Hvis du vil se, hvad Ekstra Bladet og Budstikken Fredericia skrev om forudsigelsen om korruption i kommunen med borgmesterens sygeorlov, så er det lagt som et banner med link på forsiden af www.astrologihuset.dk

Bruce Lipton (forfatter til ”Intelligente celler” og flere dvd´er, som fås i AstrologiHuset) besøger Danmark den 19. marts! Læs nærmere på www.alun.dk

Udsalg

Vi holder januar-udsalg fra uge  2, tilbuddene udsendes også om en uge.


Ugen, der kommer 1

I denne uge står logikkens planet, Merkur, flot til intuitionens planet, Neptun, og det øger dømmekraften dramatisk. Solen står på Pluto og giver stærk viljekraft, specielt i ugens første dage. Dog er aspektet nu i aftagende og er borte i ugens slutning. Saturn står flot til både Solen og Pluto, og det giver stabilitet. Den seneste uges spænding til Uranus er næsten væk nu. Mars får to meget flotte harmonier til hhv. Uranus og Jupiter, men den får også en stærk spænding til Saturn, mest i slutningen af ugen, og det hæmmer energien en del. Dog ikke i ugens begyndelse, hvor Mars får de nævnte fantastiske aspekter, især i ugens begyndelse.

Alt i alt en god start på året, hvor nogle dog har opbrugt en god del af deres energi, specielt for dem, der er født ca. 10 dage inde i hvert af de faste tegn: Skorpionen, Vandbæreren, Tyren og Løven.

I slutningen af ugen skal også nævnes, at Merkur står på Pluto, som igen står flot til Saturn og kan give lange, dybe diskussioner om eksistentielle emner. At løse konflikter gennem forhandling er i fokus.

 

MANDAG: Nytårsaftensdag er som skabt til både at tage beslutninger og føre dem ud i livet. Merkur går lidt over middag ind det ambitiøse og langsigtede Stenbukkens tegn, så nytårsforsætter har bedre kår end sædvanligt. De vil have større chance for at blive gennemført, så tøv ikke med at fremsætte et par væsentlige af slagsen. Det ser ud til at blive en mindre urolig aften end vanligt. Sidst på dagen står Månen og Venus meget hyggeligt til hinanden. Omkring midnat går Månen ind det det festlige Løvens tegn, så det skal nok blive rigtig godt.

TIRSDAG: Også en relativt rolig dag, hvor mange dog vil få en del kreative eller opfindsomme, spontane indfald på grund af den fine Uranus. Dog er energien for de flestes vedkommende ude om aftenen og sidst på eftermiddagen, hvor Månen nærmer sig en spænding til Neptun, så gå tidligt i seng.

ONSDAG: Månen er nu inde i Jomfruens rolige energi, men får en enkelt spænding til Jupiter, der giver den lidt gas på den mere festlige, men også lidt overdrivende front. Ellers står Månen fantastisk til den stabiliserende Saturn, til kommunikationsplaneten Merkur, til den dybe, lidenskabelig Pluto og ikke mindst til Solen, der gør dagen ekstra harmonisk og helhedsbetonet. Derfor kan dagens eneste større spænding, Merkur til Uranus, ikke komme til at dominere billedet, selv om aspektet kan give nogle vilde udmeldinger. Disse vil derfor ikke få specielt negativ karakter.

TORSDAG er Månen i spænding til den behagesyge Venus, og det vil sikkert få en del til at dovne den lidt. Men nu er Merkurs spænding til Uranus eksakt, og så er der gang i den, selv om det kommer lidt på tværs for nogle. Perioden ca. kl. 11.30-12.00 kan være den mest urolige. Også perioden mellem 8 og 9 er lidt stresset. En noget urolig dag, hvor man helst ikke skal lade sig provokere.

FREDAG er der virkelig fart over feltet, da Månen står i lufttegnet Vægten og får hele fem aspekter. Den danner en superharmoni sammen med Jupiter (vækst, glæde) og Mars (energi). Men så danner den også et t-kvadrat med Uranus (stress, uro, oprør, impulsivitet), Merkur (kommunikation), Pluto (konfrontation) og sidste på dagen og aften også til Solen. Her kan der også være mest uroligt midt på dagen. Men der er entusiasme til stede, og modet og energien er også fin, så det kan blive en særdeles spændende dag, hvis man blot udviser nogen forsigtighed.

LØRDAG laver Månen ikke noget særligt, og så falder der mere ro over tingene, og følelserne er mere stabile. Dagen er til behageligt samvær.

SØNDAG hører også til de mere stille, og om morgenen er der mange, som har stærke drømme og er meget intuitive. Dybe samtaler bør høre til dagens orden.

PS. De næste to punkter er ændret i indlægget lagt på 1.1.13. kl. 13.13!!!!! En nærmere granskning gav et andet resultat
Desuden er der tilføjet Barfoed, Thorning og VM håndbold

Året i kongehuset

Der ligger sandsynligvis en graviditet hen over (for)sommeren, som vil blive annonceret i september med fødsel et par måneder inde i 2014. Det er prinsesse Marie, der har mulighed for at få sit tredje barn, som sandsynligvis bliver en dreng.

Dronningen vil sandsynligvis trække sig fra mange pligter hen over sommeren og overgive dem til Frederik og Mary. Det ligner en decideret abdikation, men kan godt være en de facto abdikation, hvor Frederik i realiteten får overdraget opgaverne, men at dronningen bliver siddende af navn. Der kan være tale om helbredsproblemer, hvor hofterne er inde i billedet og generer.

Det engelske kongehus

Vi har ikke Kates fødselstid, så det bliver lidt usikkert her. Men det ser ud til, at hun føder en pige den 21. maj 2013. Det bliver en hård graviditet det meste af tiden og kan blive en for tidlig fødsel ved kejsersnit. Barnet vil være livsdueligt, men svagt. Sikkert på grund af moderens ikke helt optimale fødeduelighed. I den henseende er hendes krop lidt svag. Og det bliver ikke bedre af, at Pluto er aktiv med spændinger i hendes horoskop. Dette giver normalt en stærk abortdisposition, men jeg vil tro, at hun klarer den. Men hun skal være forsigtig med sine bevægelser og livsførelse i det hele taget.

 

UGEHOROSKOP uge 1 og 2 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Du kommer nærmest løbende ind i det nye år, og det bliver bestemt ikke kedeligt. Det er en god ide, hvis du dyrker noget motion, ellers kan du føle dig fuld af nervøs energi. Dine ideer er geniale, og du vil have mulighed for at starte på spændende nye opgaver og projekter. Er der mennesker, og relationer der ikke længere gavner dig, så afslut dem. 
PS: Brug dine ressourcer og tænk langsigtet.
TYR
Tag en timeout brug noget tid alene til at lægge planer for det nye år. Hvis du følger din mavefornemmelse, så vil du finde den rette vej. Selv de mest komplicerede problemer og udfordringer kan vendes til din fordel, og heldet vil være på din side. Det er ikke nu, du skal slappe af, for hvad du sår nu, vil du være i stand til at høste frugterne af senere.
PS: Dine ideer er tæt på at være geniale.
TVILLING
De næste to uger handler om andre mennesker, mere end de handler om dig og dine behov. Hvis du sørger for at samarbejde med andre og lytte til, hvad de har at sige, så vil I sammen komme langt. Ikke alt er, som du ønsker det, men lover du ikke mere, end du kan holde, og tager du din del af opgaverne, bliver der også mulighed for spænding og sjov.
PS: Brug din optimistiske tankegang.
KREBS
Der vil opstå problemstillinger, som du må tage dig af i forbindelse med mennesker, du omgiver dig med eller møder. Det er en god ide, hvis du tager lidt mere let på tingene, for egentlig har det ikke direkte noget med dig at gøre. Du vil føle dig presset, og derfor kan du komme til at sige noget, du senere fortryder. Sørg for at få ladet op og slappe af.   
PS: Undlad diskussioner med andre.
LØVE
Du kommer længst med en fleksibel attitude til tingene. Du vil nemlig komme ud for, at aftaler og dagligdags ting har det med at ændre sig i sidste øjeblik. Du er god til at rationalisere, og skære overflødige rutineopgaver væk. Du kan også med held få ryddet lidt op. Du arbejder bedst, når der er orden omkring dig, det skærper overblikket.
PS: Du er god til at finde fejl og mangler.
JOMFRU
Din kreative side blomstre, og du kan få nogle geniale ideer. Dette gør dog, at du kan finde på at skrotte projekter og planer, som du ellers har arbejdet på i lang tid, for de nye er mere spændende. Du tager ikke let på tingene, og det kan få dig lidt ned, humørmæssigt. Du vil nyde at bruge tid sammen med din partner, og I kan få nogle sjove stunder.
PS: Døm ikke dig selv så hårdt.
VÆGT
Det er familien og din bolig, der kræver det meste af din tid og fokus. Uenighed og skænderier kan opstå, og der er dig, der står og skal mægle. Heldigvis er du god til at se, hvad de bagvedliggende problemer er, så du kan medvirke til at få dem løst. Kommunikation er vigtig, så få sat ord på. Andre mennesker kan stresse dig, så sørg for, du også slapper af.
PS: Glem ikke dine egne behov.
SKORPION
Der er ingen tvivl om, at du nok skal få fortalt din holdning og mening til dem, du omgiver dig med. Du kan senere komme til at fortryde, men det er svært for dig, at få sagt. Du er til gengæld god til at få tingene til at ske, og der vil ikke være meget, du ikke kan, hvis du først beslutter dig for det. Du kan være heldig i pengesager i denne tid.
PS: Hold hovedet koldt og tæl til ti.
SKYTTE
Hvis du ikke har orden i din økonomi, så kommer regningen nu. Det samme gælder, hvis du har været for ødsel. Sørg for at få styr på budgettet, her i starten af året. Du nyder at være aktiv og bruge tid sammen med familie og venner. De ting du skal have fra hånden, går også meget hurtigere, hvis du har en at snakke med imens. Samarbejde er sagen.
PS: Bevar overblikket.
STENBUK
Det kan blive svært for dig at kontrollere dit temperament. Dette skyldes, at du lettere end ellers vil føle dig såret over noget, andre mennesker gør eller siger til dig. Ikke alt bliver, som du har planlagt, og det kan også stresse dig noget. Se på de langsigtede mål, det er her, du kommer til at få succes og det, du er i nu, det er ”bare” midlertidigt.
PS: Pas på dig selv, mentalt.
I
VANDBÆRER
Der er ikke meget, du ikke kan nå eller ikke kan gøre. Husk dog lige på, at ikke alle er som dig eller har den energi, du har i denne tid, og læg derfor kun planer, hvor andre er involveret, hvis de er med til det. Ikke alt behøver at være hårdt arbejde, bruger du din mere kreative side, så kan du nå meget mere, og på en meget lettere måde.
PS: Det er vigtigt med tid til at tænke og planlægge.
FISK
Til tider kan alt synes noget kaotisk. Venner vil komme til dig, hvis de har problemer, og de har høje forventninger til, at du kan hjælpe. Samarbejde kan opløses på grund af uenighed, og du kan vælge at ændre på nogle af dine mål. Brug tid til at tænke dig om, inden du træffer vigtige beslutninger eller gør noget, der har vidtrækkende konsekvenser.
PS: Ikke alle er til at stole på, vær tro mod dig selv.

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar