Den 27. februar 2013 – dagen for at springe ud

Foråret (the spring) lurer lige om hjørnet. Ganske vist springer bøgen ikke ud endnu, men det besluttede jeg mig til kl. 3.30 i morges. Først sprang jeg ud af sengen, så tog jeg en masse noter, og så sprang jeg ud i bilen og kørte på job for at skrive dette, som jeg fandt nødvendigt, da jeg formoder, at mine epistler måske kan forekomme negative, hvad der naturligvis ikke er tilfældet, tværtimod. De skal blot forstås på rette vis. Jeg erklærer herned på bedste Bond-agtige vis: Jeg er positiv – langtidspositiv. Så sprang jeg dermed også ud af skabet og er ikke længere kun skabspositiv. Om ikke på fuldtid, det er nærmest umuligt – men nu er jeg begyndt på deltid. Således nyudsprunget har jeg indset, at langsigtet positivitet i større doser kan virke negativt, hvilket har været ganske utilsigtet. Skriver jeg i fremtiden negativt eller kritisk, er formålet at eliminere det kortsigtede. Selv min astrologiske forskning i trafikulykker med dødelig udgang har til formål at reducere antallet af ulykker, som gerne må afskaffes helt, selv om det er urealistisk, når faktum er, at der er biler på vejene.

 Jeg ønsker som mange andre i bund og grund ægte og bæredygtig glæde og velfærd. Det skaber den ægte følelse af lykke og mening med livet. Og alle de artikler og indslag, jeg har skrevet om begrebet lykke på bloggen og i Astrologimagasinet HOROSKOPET har udelukkende haft til formål at fremme den langsigtede lykke.

Den 27. februar er ikke nogen tilfældig dag. I de seneste to dage har regeringen fremlagt et forslag til kontanthjælpsreform og en vækstpakke, og begge dele er kortsigtet positive. De er derimod ikke langsigtet positive, og det er her, der findes en meget væsentlig forskel. Det er klart, at kritik af de nuværende forhold kan lyde negativt i længden, men det er de ikke, når man stiller alternativer op til erstatning for det gamle og udtjente system, som udelukkende fokuserer på økonomi – altså velstand, ikke velfærd. Jeg ser udelukkende på velfærden som endestation, mens samtlige partiet i Folketingen, herunder Enhedslisten, kun fokuserer på velstand. Og dette gøres kun gennem etablering af arbejdspladser, mener man. Det vil naturligvis også skabe mere velstand, men velstand har mange negative bivirkninger, som jeg har beskrevet indgående ved tidligere lejligheder. Eksempelvis vil både forurening og CO2-udslip stige som følge af en stigning i velstanden, som er sigtet med vækstpakken.

Kortsigtet og langsigtet positivitet

Når der tænkes langsigtet kan det ikke undgås, at der kommer kritik af alt, hvad der kun hjælper på kort sigt. Vækstpakken er positiv i sig selv, men kun kortsigtet, og dermed ikke langtidsholdbar. Her må vi tage den langsigtede positivitet i anvendelse og tænke helt nyt. Her kan jeg nævne Tænketanken Mikros forslag til ny boligpolitik, som det har været helt umuligt at trænge igennem med hos politikere mv. Hvis den overhovdet kommenteres, er det meget kort: ”Det ser da spændende ud, men…”. Nogle mener det er socialistisk og har så ellers ikke flere kommentarer. Men jeg vil kalde forslaget universelt, da det gavner helheden, og dermed den enkelte på en bæredygtig og langsigtet måde. Bygningerne er energirigtige og bygget af organiske materialer, og fællesskabet er selvforsynende i videst mulige omfang. Når der med tiden er etableret tilstrækkeligt mange bebyggelser, går man sammen og opkøber landbrugsjord, som naturligvis dyrkes økologisk. Gennem boligpolitikken kan man løse virkelig mange af de moderne udfordringer, såsom kriminalitet og visse psykiske lidelser. Alle i fællesskabet får en funktion sammen med sin PR-bolig – privilegie- og ressourcebolig. Læs forslaget, som udsendes på søndag til alle abonnenter på ugekommentarerne.

Kortsigtethed virker ikke på andet end det fysiske, økonomiske plan og kan dermed betegnes som symptombehandling.

Når blot vi hele tiden sørger for at øge velfærden, vil man ikke savne en øgning af velstanden et sekund. Og det er nemmere, end vi forestiller os. Blot viljen sættes ind hos den enkelte og fra politisk hold. Den nuværende krise er en kærkommen lejlighed til at gøre noget fundamentalt ved vore luksusproblemer. For sådanne er det, når stort set alle er sikret mad i munden og tag over hovedet. Hvis vi vågner op nu og handler, så vil resultaterne ikke udeblive. Vel at mærke de positive.

Vi må gøre os klart, hvor vi vil hen, og hvad vi vil med vore liv – og så ellers betragte ”krisen” som en mulighed for udvikling. Vi må tage en beslutning om at VILLE velfærden, og så gå i gang med at gennemføre projektet.