søndag den 17. februar 2013


Kommentarer 8
 
Information og tilbud

Kæmpesucces med Louise Hay dvd på tilbud -

Yderligere rabat til abonnenter på Astrologimagasinet HOROSKOPET

Dvd´en ”You can heal Your Life” varer 4 timer og den er sat ned fra 250 kr. til 99 kr.

Er du abonnent på HOROSKOPET får du yderligere 20% rabat på stort set alle varer og ydelser i AstrologiHuset, OGSÅ DE I FORVEJEN NEDSATTE VARER!

Du skal blot sende dit abonnementsnummer, så får du din personlige rabatkode, der giver dig 20% på stort set alle varer i www.astroshop.dk og i vores boghandel på Østerbro.

 

The cure is…

Nu kommer Bruce Lipton snart til Danmark (19. marts), og hans seneste dvd er ”The cure is…”

Dvd´en har han lavet sammen med andre, meget spændende personligheder, fx Marianne Williamson og Gregg Braden. Normalprisen er 299 kr., den er nu nedsat til 199 kr., og også den for abonnenter på HOROSKOPET yderligere 20% rabat på.

 

Lars Muhl: Gral

Gralstrilogien af Lars Muhl (bog) er udsolgt fra forlaget, men vi har nogle stykker i Astrologisk Antikvariat til 200 kr. stk. Bestilles på www.astroshop.dk – igen får abonnenterne på HOROSKOPET 20%. Bogen består af tre enkeltbøger: Maria Magdalene, Gral og Seeren fra Andalusien.

 

Ugens – og årets - syner af Kirsten Brun

 Denne uge er præget af en stærk genopbygningsenergi. Det vil bevirke, at der kommer mange nye initiativer og nye idéer til. Det betyder også, at Jorden selv vil starte en genopbygningsfase, hvor der kommer mere liv og mere ro. Dette er altid tilfældet, når jorden er blevet rystet, som den er blevet i de sidste dage. Det er en fase, der langsomt genererer større stabilitet og balance. Det er samtidig starten på en lang periode med transformation. Det har vi ikke haft på samme måde siden 1967. Så det bliver spændene.

Ugen indeholder også en meget stærk nærhedsenergi. Det betyder, at familie og nære relationer vil være i fokus. Ikke altid på den kærlige måde, men på den konstruktive måde, hvor tingene vil få luft og blive renset. Det vil også kunne ses i nyhederne i form af mange familierelaterede nyheder og politiske beslutninger. Så det er familiepolitik og socialpolitik, der dominerer billedet.

Sidst på ugen er det kommunikation på det store fællesskabsplan, der kommer i højsædet. Der kommer igen fokus på fred, og på, hvordan vi kan skabe fred i verdens brændpunkter. Det er også her, vi for alvor ser hvad der er i ærmet hos verdens ledere i forhold til at løse konflikterne.

Der ligger også i genopbygningens energi, at økologiske og miljømæssige spørgsmål kommer på banen. Det kommer dog ikke kun til at præge denne uge, men de næste mange uger.

Det er også en uge, hvor der er en vis form for sensitivitet, især midt på ugen, hvor vi må gå på listefødder over for hinanden. Det præger mere det nære end i større målestok. Ugen er præget af genopbygning i forhold, livet og miljøet. En uge til at sætte fokus på det nære i familien. Og føle efter, hvordan det egentlig føles inderst inde.

 

Året 2013 af Kirsten Brun, del 1

Året bliver et noget anderledes. Ikke i mange år har der været en så stor samlet energi af transformation. Og vel og mærke transformation til en lettere og mere genopbyggende energi. Det betyder at vi, er på vej til at samle energierne igen efter i 100 år at have spredt dem. Det går langsom, men det er som om, at den næste uge bliver en slags startskud for denne energi.  

Det betyder, at det langt hen af vejen bliver et lettere år end de seneste år. Der kommer fremgang og vækst på det indre plan. Den store vækst kommer først i 2015 og frem. Men der er vækst i det små frem til da. Det betyder også, at vi kommer til at opleve mere fred og længere perioder, hvor der er ro. Dog er det ikke i år, der kommer fred i Mellemøsten, men det kommer han ad vejen.  

Verden får så at sige tid til at trække vejret. Det er en god tid, vi går i møde. En tid, hvor samling og fordybelse vender tilbage, og hvor vi kommer til at se indad, og ikke udad konstant.

Dette betyder ikke, at alting falder på plads på en studs. Men der vil være en god grobund for, at økonomien langsomt vender, og der bliver flere jobs. Det betyder dog også, at vi må indse, at verden, som den har set ud de sidste mange årtier, er ved at komme til en ende, og at vi kommer til at se på tingende med nye øjne. Det er tid for selvransagelse, individuelt og kollektivt.

En ting, der kommer til at præge alt i de næste mange år, er fællesskabet. Når energierne begynder at samle sig, kommer fællesskabet altid ind. Det kommer ind i alle menneskelige områder. Det er det, der kommer til at skabe vækst, fred, muligheder, forståelse og sammenhold. Alt peger i fællesskabets retning.

I år vil vi sætte fokus på mange gamle vaner. Der vil langsomt blive skabt nye og moralske og sociale kodex´er.  

Det er et år med meget kærlighedsenergier – det højeste niveau siden 1967. Vi vil komme til at føle mere for hinanden, både i det nære og kollektivt. Der er også nogle rigtig gode romantiske perioder, især i midten af april, hele juni og juli, og igen fra midten af august til september. Her er alle muligheder for at finde den eneste ene. Det er seks år siden, der har været så gode muligheder for dette.

Et andet stort spørgsmål er kærligheden til vores klode. Der kommer meget stor fokus på miljø, økologi og fødevarer hele året. Mere end på energiområdet. Dette er typisk for en tid, hvor fællesskabet er i fokus. Det nære bliver vigtigere end det globale. Dette vil især komme udtryk i slutningen af året.

Det bliver også et år men forandring af en tid med krig og vold, der vil bevæge sig i retning af kommunikation og samarbejde. Vi har allerede set, at flere ledere går af selv. Det er i sig selv et tegn på fornyelse og forandring.

På det kulturelle område kommer de næste mange år til at handle om at vende tilbage til skønheden og dannelsen -væk fra det provokerende og det selviscenesættende.

Det betyder, at der vil blive en drejning mod filosofien og tanker om menneskets åndelige og følelsesmæssige fællesskab, frem for individets.

Alt i alt bliver 2013 et år, der kommer til at vende til de lettere energier. Og fællesskab og samarbejde kommer til at præge året. Men også et år med kærlighed og en tid til at vende tilbage til at se "glasset halvt fyldt " i stedt for "halvt tomt”. To centrale begreber vil være fællesskab og lethed.

Der kommer mere om året i næste uge.

Ugen, der kommer 8

Midt på ugen står Solen på Neptun og styrker intuitionen og drømmene, ikke mindst fordi konjunktionen sker i Fiskenes tegn. Sidst på ugen er Solen i spænding til Jupiter og trækker Neptun med ind i denne spænding. Dette kan give illusioner og bedrag, så man skal ikke tro på alt, man hører. Spændingen rammer især dem, der er født i den første uge i de bevægelige tegn: Fiskene, Tvillingerne, Jomfruen og Skytten.

Jupiter kører stadig sin smukke harmoni med Uranus, og det medfører vækst og opfindsomhed. Især for dem, der er født en uge inde i de maskuline tegn Vædder, Tvilling, Løve, Vægt, Skytte og Vandbærer.

Den 23. februar kl. 11.04 går Merkur retrograd, og så skal man være lidt forsigtig med aftaler og kontrakter, som bør tjekkes en ekstra gang inden indgåelse og underskrift.

Mandag lidt over 12.00 går Solen ind i det følsomme Fiskenes tegn og møder som sagt straks Fiskenes planet, Neptun. Saturn går retrograd mandag.


MANDAG

Solen går i dag ind i Fiskenes tegn lidt over middag. Det sker næsten samtidig med, at Månen står eksakt på Jupiter, som igen står i spænding til både Solen og Neptun. Dette giver en ”blå mandag”, hvor mange er trætte efter ferien. Mange kan derfor være lidt letsindige eller tankeløse, og andre kan omgås uforsigtigt med sandheden. En noget lumpen dag, hvor en del faktisk også er glade og optimistiske grundet Månens konjunktion med Jupiter. Men pas mest på letsindighed og lemfældighed. Saturn giver dog stabilitet, så det kan blot blive et nærved-og-næsten. Man blev reddet af gongongen. Stilfærdighed og eftertænksomhed er vigtigt indimellem på denne noget trætte og uoplagte dag. Ikke mindst fordi Saturn begynder nogle måneders baglæns bevægelse.


TIRSDAG

Månen er i spænding til både Mars og Merkur. Det giver lidt negativ fokus på følelser og kommunikation. Temperamenterne kan køre op og følelserne komme i kog over ingenting. Hukommelsen kan svigte i dag, og der kan opstå misforståelser. Vær opmærksom på, hvordan du udtrykker dig – det skal være præcist og klart. Mange er utålmodige og irritable. Man diskuterer og skændes bravt. Om aftenen står Månen godt til Venus, og så bliver det hele harmonisk igen.

 ONSDAG

Månen går ind i Krebsen lige før middag, og så står den flot til Solen og Neptun hele eftermiddagen. Det støtter fantasi og drømme – ikke mindst fordi hele 4 planeter samtidig står i Fiskenes tegn. Neptun står for stimulanser og lignende, så dopingspøgelset kommer sikkert i fokus igen sammen med hospitaler og influenzaepidemien. Følelserne kommer til at sidde uden på (cykel)trøjen for mange i de næste par dage især. Men hele ugen er med i det grundet Fiskenes massive indflydelse. Men en god familiedag med masser af nærhed hjemme i hulen. Husk at meditere, det giver klarhed i tanker og følelser
 

TORSDAG

Sidst på dagen står Månen flot til Mars og giver åbne, direkte følelser. Og før dette (midt på dagen) er der en meget stabiliserende indflydelse gennem Månens harmoni med Saturn. Lige før middag står Solen eksakt på Neptun. Sørg for, at du ved, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion – virkelighed og fantasi. Det kan snyde, men igen redder gongongen mange på grund af Månens flotte aspekter. Det sociale er i fokus, og der er megen hjælpsomhed at spore.

Først på dagen står Månen dog i spænding til Pluto og kan give følelsesmæssige konfrontationer, så start dagen langsomt og selvransagende.

FREDAG

Månen går ind i Løven omkring midnat (ca. 23.55), så når man vågner i morgen tidlig er det til større armbevægelser og højt til loftet. En nogenlunde stille dag for langt de fleste. En god dag at snakke følelser og nærhed.

 LØRDAG

Midt på dagen står Månen eksakt til harmonien mellem Jupiter og Uranus, så vækst og fornyelse hører til dagens orden. Det tyder på en særdeles spændende dag, hvor alt kan ske. Fantasien kender ingen grænser. En lykkelig dag. Merkur går baglæns i ca. tre uger, og den sættes i bakgear af det guddommelige univers kl. 11.04. Det kan give noget kludder i kommunikationen i de kommende uger, og dopingdebatten kører i højeste (cykel)gear. Forhandlinger og debatter kan gå i stå og kan have godt af et lille pitstop.

Lørdag aften går Månen i spænding til Saturn, så nu er det ”hverdag” igen – også selv om det er weekend. Man må se realiteterne i øjnene, nu er festen forbi. Vær forsigtig i trafikken lørdag aften og nat.


SØNDAG

Månen kører nu i tomgang, og det giver stille energier denne dag, hvor der ikke sker det helt store.

Da Merkur står stationær og der er mange planeter i Fiskene, så burde det blive en af de mest stille søndage, man overhovedet kan forestille sig.  Der er dømt hule. Gå evt. en lang tur og se en god film, når du kommer hjem.

 

Lykke

Tænketanken Mikro har tidligere slået til lyd for at definere lykke på en ny og mere livsbekræftende måde, end vi ”normalt” gør i den vestlige verden. Vi skal til at forstå lykke som en indre, varig tilstand. Og ikke kun den materielle lykke og velstand, som vi tror kan aflæses i landenes bruttonationalprodukter (BNP). BNP falder i flere lande i EU, bl.a. Tyskland og Frankrig, som begge faldt med 0,6% i de nyeste tal. Det er et tegn på, at krisen har bidt sig fast, uanset de mange tiltag, der gøres for at få vendt ”udviklingen”. Alle ønsker vækst, men det er tydeligt, at fantasien kun rækker til en forestilling om materiel vækst. Der skal fokuseres langt mere på den immaterielle vækst. Derfor har vi også tidligere foreslået at indføre BNL – den bruttonationale lykke.

Nu tyder meget på, at denne tråd tages op af indflydelsesrige kredse. Statsledere over hele verden er i stærkt stigende grad interesseret i lykke. Der bliver forsket i lykke som aldrig før, så det er virkelig en god udvikling. Det er i øvrigt også udgangspunktet i Mikros forslag til ny boligpolitik.

David Cameron og Nicolas Sarkozy Sidstnævnte er jo ikke mere statsleder anses for at være de politiske ”first movers” på lykkefronten i Europa. I England er netop udkommet en kæmpe rapport om, hvad der gør englænderne lykkelige. BNP måler kun den materielle side af livet, de kolde kontanter, men fokuserer slet ikke på det, der gør livet VÆRD at leve. Det har du sagt ovenfor

Debatten herhjemme vil også komme meget snart, men indtil videre har der kun været sporadiske indlæg om, hvad der gør os lykkelige. Underligt, at det forholder sig sådan, når vi gang på gang bliver kåret som verdens lykkeligste nation. Måske tager vi bare efterhånden lykke og velstand for givne tilstande.

Vi burde arbejde bevidst for at styrke positionen som verdens lykkeligste nation, for der er virkelig plads til forbedring, al den stund, at lykken hovedsageligt er defineret som materiel lykke. Vi bør vende blikket mod os selv og tage et nødvendigt nationalt opgør om, hvad der skaber den varige lykke. Det ville være rigtig godt, hvis vi kunne blive lige så lykkelige som de mexikanske fiskere – en af mine yndlingshistorier. Læs den til slut.

Det er faktisk meget nemt at blive lykkelig, det handler blot om at skabe det nødvendige grundlag herfor, og det beskriver vi på Mikro ved at stille skarpt på boligpolitikken gennem et forslag om et forsøg med et bæredygtigt selvforsyningssamfund i miniformat. Lykkelige mennesker er et tegn på livskvalitet, og de lykkelige levet et længere og bedre liv. Dette er selvsagt både i den enkeltes og i samfundets interesse. Derfor bør boligforsøget højprioriteres og sættes i gang af staten, men med helhjertede personer til at udføre forsøget, som vil afsløre, at der er meget mere velvilje og engagement hertil i befolkningen end måske hidtil antaget.

Det er bedre at høre til blandt verdens lykkeligste end blandt verdens rigeste. Den udvikling er så småt i gang, men den vil accelerere i de kommende årtier.
 

De mexikanske fiskere

En turist roste de lokale fiskere for kvaliteten af deres fisk og spurgte dem, hvor lang tid det havde taget at fange dem.

- Ikke ret længe, svarede de i kor

- Hvorfor holder I ikke ud lidt længere og fanger mere, spurgte turisten

- Fangsterne er tilstrækkeligt til at dække vore familiers behov

- Hvad gør I resten af tiden, spurgte turisten

- Vi sover længe, fisker lidt, leger med vores børn og holder siesta sammen med vores koner. Om aftenen besøger vi vore venner i landsbyen, får et par drinks og spiller guitar. Vi har et skønt liv.

- Jeg har en MBA fra Harvard, og jeg kan hjælpe Jer, siger turisten. I skulle begynde at fiske længere hver dag. Så kan I sælge de ekstra fisk, I fanger. Og med de ekstra indtægter kan I købe en større båd.

- Og derefter? spørger fiskerne

- Med de ekstra penge fra den større båd kan I købe en anden og en tredje båd, indtil I har en hel flåde af trawlere! I stedet for at sælge fisk til en mellemmand, kan I åbne jeres egen fiskefabrik. Derefter kan i forlade den lille landsby og flytte til Mexico City eller Los Angeles og drive virksomhed derfra

- Hvor lang tid vil det tage?

- 20, måske 25 år, svarede turisten

- Og derefter? spørger fiskerne

- Okay, først da bliver det rigtig interessant, svarede turisten leende. Når virksomheden bliver rigtig stor, kan I sælge aktier og tjene millioner

- Millioner, virkelig? spørger fiskerne. Og efter det?

- Efter det vil I kunne gå på pension, bo i en lille hyggelig landsby ved kysten, sove længe, lege med jeres børn, fange lidt fisk, holde siesta med konerne og tilbringe aftnerne med at drikke og nyde tiden sammen med vennerne

- Så hvad skulle pointen være med at spilde 25 år? spørger fiskerne.

Efterskrift
Hvorfor hele tiden stræbe efter mere end nok og derved sætte omverdenen under pres for egen vinding? Der er faktisk mange gode tegn på, at de gode kræfter alligevel vil sejre til sidst. Hvad vi kan være sikre på, at de vil. Med eller uden menneskets hjælp.

 
Meteorregn over Rusland - to minutter fra at ramme København

Det er et vaskeægte mirakel: Mange tusinde bygninger blev beskadiget, og ingen omkom! Næsten 1.000 mennesker kom til gengæld til skade af trykbølgerne fra de store og hurtige meteorer, der lyste himlen op.  Den mest berørte by er Chelyabinsk i Ural-regionen, og her står MC på Pluto kl. 9.02, så det er et afgørende tidspunkt i forløbet.

Og så var meteorregnen tæt på at ramme København: To minutter – men mange kilometer - fra.

 

Her er links til begivenheden:


 


 


 


 

Blade runner

Et ikon har myrdet sin fotomodel-kone, kunne man læse på alverdens internetsider. Handicapidrættens store kanon, Oscar Pistorius (ikke Pistolius, læs senere) er født den 22. november 1986 i Sydafrika. Han var ejer af en omfattende våbensamling, og man har hørt højlydte skænderier i parrets hus. Det endte dybt tragisk for nogle dage siden. Ganske vist viser horoskopet et våbenglad konkurrencemenneske (Solen i spænding til Mars), men der er ikke umiddelbart aspekter lige nu i hans horoskop, der skulle betinge at han er morder. Det vil sige, det er han så alligevel, men måske er hun ikke myrdet med pistol, men med et bat. Det siger et vidne i dag i pressen. Vi har ikke fødselstiden, så Pluto kan sagtens være i spænding til en hovedakse i denne tid.

I hvert fald fik ikonet da det forkerte ben ud af sengen.
 

Paven abdiceret

 Den store overraskelse i mandags var pavens abdikation, der blev offentliggjort kl. 12.03.44 i Vatikanets radio. Kommunikationstegnet Tvillingerne er på Ascendanten her. Horoskopherskeren er derfor Merkur, der står helt centralt i horoskopet for offentliggørelsen. Den står sammen med Månen og Mars i Fiskene i trigon til Saturn, så der er tale om moden overvejelse. Overraskelsen ligger astrologisk set i de tre planeters spænding til Jupiter (kirken) i 12. hus (det, man ikke har kontrol over). 12. hus har også med sygdom og svaghed at gøre, så det er én forklaring, men 12. hus antyder, at der også er en anden forklaring. Denne kan godt have med politik at gøre, for pavens rolle er langt mere politisk, end man tror. Og det er ikke Benediks stærke side. Han er teologen. 

Astrologisk set skal vi tilbage til 2006-09 for at finde forklaringen. Her udløser Pluto den stærkeste spænding i pavens horoskop, kvadratet mellem Merkur, Uranus og Mars. Mars og Pluto har med drifterne og seksualiteten at gøre. Ikke nødvendigvis pavens egen, men ”omgivelsernes”. Her kører diverse sager om medarbejderes pædofili. Pluto er også mafiaen og magt. Der kom også sager frem om Vatikanets forbindelse til Cosa Nostra. Den periode kan være fundamentet for den nuværende beslutning.  

Joseph Ratzinger, pavens fødenavn, blev født i Marktl i Tyskland den 16. april 1927 kl. 4.15. Hvis vi korrigerer dette til kl. 4.05, står AC lige på Pluto nu og udløser dennes spænding til Månen (folket) i Vægtens tegn. På den måde er det ikke astrologisk set en overraskelse, men man kan bare ikke se, om det er sex, død eller (af)magt, der udløser beslutningen. Pavens sidste arbejdsdag er den 28. februar, og så skal der vælges en ny pave, og det vender vi tilbage til.

 

Billed Bladet 75 år - tillykke

Billed Bladet udkom i denne uge med et tillæg, nemlig det allerførste blad fra den 5. april 1938. Pris: 25 øre. Forsiden er prydet af kronprinsesse Ingrid, som tre år tidligere var blevet gift med den kommende kong Frederik IX.

Billed Bladet kalder sig Danmarks royale ugeblad. HOROSKOPET skriver også meget om de kongelige og har derfor efterabet Billed Bladet en smule og kaldt os for Danmarks royale magasin. Det første eksemplar kan astrologisk set være blevet solgt kl. 6.30, hvor Ascendanten står lige midt i Tyren, som er et bevarende tegn, og hvad Billed Bladet også må siges at være. Hele tre planeter finder vi også i tegnet: Mars, Uranus og Merkur. Og så er Venus så tæt på, at den også tæller lidt med. Den mangler under en halv grad for at kunne betegnes som en Tyre-planet. MC og Neptun er også i jordtegn.

Vi har altså at gøre med et stabilt produkt, som dog fra efteråret 2013 bliver udsat fore en Plutonisk ”meteorangreb”. Og så kan det blive svært at bevare konservatismen. Pluto kræver reformer og transformation. Pluto kommer til at stå på MC i spænding til Solen og Månen (kvinkuns). Man er altså på vej ind i en periode med kraftig reformpres, og det kan godt give en mærkbar krise, især hvis man ikke respekterer dette pres og laver visse ændring, måske også på det organisatoriske plan, selv om man har sin faste plads i Allerkoncernen.

Tillykke til Billed Bladet – og på med vanten. Pluto står klar i kulissen og forventer et godt samarbejde!

 

Hvad er det modsatte af at være royal?

Det må naturligvis være: Ilroyal!

 

Ulvetider 

Et tegn på, at vi er på vej mod mere oprindelighed, er, at vi skønner mere på vores fauna – dyreverden. Vi er ved at vende lidt tilbage til den oprindelige bestand med oddere, bævere og ulve. I går blev en af sidstnævnte slags set i Midtjylland, ved Bryrup. Ikke overraskende, da det er her, de midtjyske ulve kommer fra – i fodboldsprog, vel at mærke. I december blev et ulvelignende dyr set af flere i Hanstholm Reservatet i Thy. Vi vil komme til at se flere ulve i den kommende tid – det er godt med disse ulvetider, bare det ikke er ulveTIMER.

 
Verdens største festival

Khumb Mela hedder den, og den har millioner af besøgende. I år ca. 30 millioner. I går blev mindst 36 dræbt, da der udbrød kaos på en togstation. Mange pilgrimme var på vej hjem fra den hellige flod Ganges i byen Allahabad. Masseulykker er ikke sjældne ved denne hellige periode, der begyndte den 14. januar i år, nøje astrologisk udregnet ud fra planeterne Jupiter, Solen og Månen.

Fejringen sker forskellige steder i Indien. Står Solen og Jupiter fx i Løven, afholdes festivalen i Trimbakeswar. Når Jupiter står i Tyren og Solen i Stenbukken er det i Prayag, det foregår. Fejringen skifter mellem fire steder, hvor der ifølge den religiøse overlevering dryppede med nektar fra guderne.

 Verdens største forsamling af mennesker var i går samlet til Maha Kumbh Mela. Maha betyder stor, og det er den vigtigste af dagene, og dermed også den potentielt mest livsfarlige. Antallet af frivillige hjælpere er 30.000 og der er 7.000 politibetjente på vagt. I 2003 mistede 45 mennesker livet, men rekorden er fra 2008, hvor 220 omkom. 

Der er da også stærke spændinger i horoskopet for den 14. januar. Mars er i spænding til Saturn, Jupiter til Neptun og Venus til både Pluto og Uranus. 

Med til historien hører dog, at perioden festivalen afholdes i er specielt lykkebringende hvert 12. år, altså i år. Vi må kende vores besøgstid, for der går 144 år til næste festival af samme slags.

 

Lance Armstrong og borgmesteren i Vallensbæk

Borgmester Henrik Rasmussen er født samme dag som Lance Armstrong: Den 18. september 1971, dog i hver sin ende af verden: Glostrup og Texas. Og måske også i hver sin ende af døgnet, så de to horoskoper alligevel bliver ret forskellige, dog med nogle undtagelser. Herunder Neptuns aktuelle bevægelser og position i øjeblikket. Neptun har begge personer derfor haft besøg af i de seneste par år, og det har de stadig i nogen tid endnu. I øvrigt sammen med alle født samme dag verden over. Neptun er planeten for både doping og skjulte forhold. Spørg bare borgmesteren i Fredericia – den forrige, forstås. Han har den også, blot på en lidt anden måde. Den står i spænding til begges (Lance og Henrik) Jupiter/Neptun-konjunktion. Senere tager Saturn over og derefter en planet mere, Merkur. Det er derfor noget af en lavine, der er sat i gang for begge de to herrer, og det er noget, de vil kunne mærke i flere år frem, ca. 5 af slagsen, afhængigt af, hvor Månen står, den er nemlig også med i konspirationen.  

Armstrong har været gennem seriøse dopinganklager og er blevet frataget flere sejre i Touren, og han har opgivet at anke, hvad der også er meget klogt. Henrik Rasmussen anklages af sin kommunaldirektør for nepotisme, at forsøge at få en daginstitution placeret på en ulovlig grund, favorisere visse lokale håndværkere med forbindelse til kommunetoppen og at forsøge at få kommunen til at betale for et maleri, som konen havde lavet. Hertil kommer ulovlige afskedigelser samt skatteyderbetalte privatture. 

Borgmesteren er som Armstrong målrettet og effektiv i det daglige, men det nytter ikke meget, når man har besøg af Neptun, der forsøger at mildne energierne og gøre dem blødere, ikke det modsatte. Borgmesteren har altså modarbejdet en planet, og det slipper man næsten aldrig godt fra. Og han kan lige så godt skrive sig Neptun bag ørerne, for den virker i flere år endnu. Der vil blive holdt godt øje med ham fra solsystemets yderste afkroge. Neptun bliver ved, til man makker ret. Hvor er det godt, vi har alle de planeter, som vi blot skal lære at samarbejde med. Og dette samarbejde er af en væsentlig anden karakter end samarbejdet på rådhuset – og noget vigtigere.

 

Et godt (hænge)parti?

Det er da helt utroligt, hvad der laves gallupundersøgelser på. I sidste måned kunne man måbende læse om en undersøgelse – ja, nærmest en underlivsundersøgelse af partimedlemmers sexliv. Både ”med- og uden-lemmer” - mænd og kvinder. Man kunne læse, hvilke partier, der kan mønstre flest, der har prøvet at simulere en orgasme. Man skulle tro, at det var Præserva(s)tive. Dem med mest sexlegetøj er Enhedslisten. Det er nok klogt at tage en sådan undersøgelse med et stort gran salt. Det kunne jo være, at enhedslistefolkene bare er mere åbne om den slags. Og hvad for resten med nærhedslisten?

Måske skulle vi lave en astrologisk undersøgelse af, hvem der har flest sextiler i deres hor-oskoper – eller quinnekunser, for den sags skyld.

 

 

 UGEHOROSKOP uge 8 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk  

 

 
VÆDDER
Der bliver mere tid til dig selv, da tempoet falder lidt i løbet af ugen. Det er dog ikke sikkert, at du opdager det, for du vil have tendens til at fortsætte me dn samme iver og entusiasme som ellers. Du har det godt med at hjælpe andre, og det bliver virkelig værdsat.
PS: Andre kan ikke følge med i dit tempo.
 
TYR
Du er god til at have et øje på det store billede, og du kan se bort fra dine egne behov, når det kræves. Det giver dig til gengæld nogle virkelig gode muligheder, som vil hjælpe dig fremover. Du kan med held arrangere nogle spændende arrangementer sammen med gode venner. PS: Der bliver også tid til at nyde livet.
 
TVILLING
Mulighederne folder sig ud for dig, især når det kommer til arbejde og karriere. Hvis du ikke er tilfreds med det, du laver, eller det sted du arbejder, så er det nu, du skal gøre noget ved det. De frø du sår nu, vil du være i stand til at høste senere.  
PS: Slå dig lidt løs og tag nogle chancer.
 
KREBS
Du holder virkelig af at lære noget nyt, så se om der ikke er mulighed for at komme på et kursus, eller for at få nogle nye opgaver. Du har en livlig fantasi, og det kan til tider gøre, at du desværre ikke er helt realistiske omkring, hvad der kan lade sig gøre.   
PS: Du kan næsten, hvad du vil.
 
LØVE
Det vigtigste for dig i denne uge er, at din familie trives og er glade. Du er villig til at gøre en ekstra indsats for, at det lykkes. Dit parforhold er harmonisk og stabilt. Brug ekstra tid sammen med din partner, I vil begge nyde det. Dit overblik er godt, så du når det hele.  
PS: Det betaler sig at være praktisk.
 
JOMFRU
Andre vil sætte dagsordenen og bestemme tempoet i denne uge, og det er ikke altid, at det behager dig. Du kommer også til at vente på andre, og det er noget nær det værste, du ved. Du må finde dig i det, og vente til det bliver bedre, for det vil det. 
PS: Det er svært at ændre på andre.
 
VÆGT
Gå ikke i panik, hvis du møder modstand, tingene vil løse sig i løbet af ugen. Hæng dig ikke i detaljer, der er alt for mange vigtige ting at tage sig til. Både på jobbet og hjemme er der masser af ting, du må tage dig af, det er derfor en god ide, hvis du ikke tager for meget nyt på dig. 
PS: Det er vigtigt, at du kan overskue tingene.
 
SKORPION
Du er meget iderig, og du holder af, når der sker noget omkring dig. Hvis tingene bliver for kedelige, så skal du nok selv finde på noget. Familien sætter pris på de ting, du finder på, og der bliver mulighed for nogle spændende og sjove udflugter, hvis du vil.
PS: Søg inspiration.
 
SKYTTE
Det kan ikke undgås, at der forekommer et par misforståelser i løbet af ugen, især på hjemmefronten, men det løser sig let. Hvis det har din interesse, så gør noget ved din bolig, det vil du hygge dig med. Der er meget aktivitet omkring dig, men du nyder det.  
PS: Du får brug for tid til at tænke, alene.
 
STENBUK
I første halvdel af ugen får du virkelig travlt, tempoet er højt, og du vil ikke nå det, du har sat dig for. I det hele taget må du regne med forsinkelser og uforudsete begivenheder. Derfor bør du ikke fylde din kalender, så der ikke er tid til noget uforudset.  
PS: Tænk over, hvordan du kommunikerer.
I
 
VANDBÆRER
Tænk over, hvad der er vigtigt for dig, og prioriter så derefter. Bruger du din tid og energi i overensstemmelse med det, der betyder noget for dig? Der kan komme uforudsete udgifter, så det er en god ide, hvis du lige ser på budgettet.
PS: Fokuser på det positive.
 
FISK
Selvforkælelse i form af noget nyt til gaderoben eller en tur til frisøren vil give dig ekstra selvtillid. Når du planlægger, så pas på med ikke at bestemme over andres tid, det vil du ikke komme godt fra. Lav klare aftaler og tag intet for givet, så vil det ikke gå galt.
PS: Der bliver mulighed for at flirte.

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar