tirsdag den 9. april 2013


Fodbold

Kampen i går blev vundet af AaB med 1-0, altså en smal sejr, hvad der under alle omstændigheder er godt gået af et lavt rangerende hold. Og et system kan ikke holde hver eneste gang, men bare vi kan nå op på 80% vil det blive sjovt. Det skal lige tilføjes, at AaB score op et tidspunkt, hvor DC tog fat i klumpen af de 4 planeter i Vædderen, hvor de 3 nu har skilt sig ud fra Uranus.

I aften skal SønderjyskE møde Esbjerg hjemme kl. 18.30, som også hører med i de i går nævnte kampe, der starter omkring kl. 19.00. Her må vi vente en udesejr, da endnu en planet blander sig med de 4 vædderplaneter, nemlig Månen.
Nu er der hele 5 planeter i Vædderen i  7. hus, og det giver meget store muligheder for en udesejr. En spændende ting er der dog at holde øje med. Månen er i konjunktion med Uranus, og begge er i spænding til Pluto i 4. hus (hjemmepublikummet). De vil sikkert være på nakken af dommeren. Udeholdet kan måske også blive bortdømt en enkelt gang eller få en skade. Der må følges med, især i perioderne 18.55-19.15 og 20.05-20.30, hvor de mange planeter igen er aktiveret.

Det er en kamp, hvor der vil blive gået til stålet og kæmpet til sidste fløjt. Der KAN blive tale om en surrealistisk kamp med en stor udesejr til følge, og der vil skulle betale en pris for kampen. Pluto står på IC og hæmmer hjemmeholdet mest.

Forklaring på de mange udesejre i sidste uge
Nu fik jeg set på kampene i Superligaen i sidste uge. Det er næsten lutter udesejre, undtagen FCK-OB, hvor hjemmeholdet er langt bedre rangeret, og AaB-Silkeborg, hvor næsten det samme er tilfældet. Men der ER et fælles træk ved alle kampe i sidste uge, som giver anledning til at skrive en lidt længere artikel, som nok er færdig om nogle dage og bliver den første, der kan købes for en flad tier op http://www.astroshop.dk - det vil blive annonceret i kommentarerne på søndag.
 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar