mandag den 8. april 2013


Lærerkonflikten og fodbold

Vi er nu nået til den uge, hvor der gribes ind. Men måske bliver det først fredag. Onsdag vil være den bedste dag astrologisk set.

 

Fodbold
Aftenkampe kl. 19.00 – også i aften.

I denne uge er de aftenkampe, der begynder omkring kl. 19.00 i hele vores tidszone - det vil sige det meste af Europa - særligt begunstiget, hvad angår udeholdene. De står markant bedre end hjemmeholdene. Kun højere rangerede, meget formstærke/skadefrie hold vil kunne vinde, og de vil ikke vinde stort. Vi så det i FCK-OB, hvor hjemmeholdet ligger suverænt nr. 1 med OB langt længere nede i tabellen. De spillede også en god kamp, især i 1. halvleg, men alligevel var det OB, der fik scoret. FCK scorede så i 2. halvleg til uafgjort.

Naturligvis vil enkelte hjemmehold vinde, men færre end gennemsnittet. Det gjaldt også delvis i sidste uge, men jeg fik ikke hold øje med det, håber nogen har gjort det. Men i denne uge vil jeg forsøge at holde øje. I aften spiller AaB mod Silkeborg, og den peger på uafgjort som i går. Her er det også to hold, hvor det ene ligger i den øverste halvdel af tabellen, og det andet i den nederste. Astrologisk set står udeholdet bedst, men man skal altid regne hjemmebanefordelen ind i det, så jeg skyder på et kryds, men garderer for udesejr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar