søndag den 21. april 2013


Information og tilbud

 

Kirsten Brun døjer stadig lidt med skærmoverfølsomhed, men det går nu så meget fremad, at hun påregner at være klar til næste uges ”Dagens syner”. Det håber jeg meget.

 

Mere struktur på

Det er for længe siden besluttet, at sport ikke sendes ud til faste abonnenter på grund af de kun ganske få, der er interesseret i området. Som kompensation vil de populære vittigheder ikke blive sat direkte på bloggen, men kun udsendes.

Større artikler bringes ikke nogen af stederne, men kan i fremtiden købes som coin-offer på http://www.astroshop.dk – og der vil, hver gang en artikel er færdig, blive annonceret i ugebrevet.

De større artikler vil være bedre layoutet og være ledsaget af illustrationer, mest horoskoptegninger. Prisen er sat til 10 kr., der betales direkte på shoppen før download.

Nogle få har forsøgt at købe Pluto-artiklen om Kina, men forgæves. Det fixes forhåbentlig i næste uge af sælgeren af den kostbare webshop.

En artikel om landbrugets fremtid er på vej ind på shoppen.

 

Telefoniske konsultationer optaget på lydfil

Astrolog Karl Aage Jensen indtaler altid horoskopkonsultationer på lydfil og sender disse til klienterne til download, så spares cdrom´en. Vil man gerne have en sådan, er dette også muligt.

Bor du langt væk eller ikke er mobil, indspiller konsultationen også på lydfil og sendes senest dagen efter konsultationen.

 

Lars Muhls nye bog til tilbudspris

Bogen hedder Taxo Luma og er et fantastisk murstensvæk til en normalpris på 300,00 kr. Du får den for 199 kr., som kan indsættes (plus 35 kr. i ekspedition) på regnr. 3679, konto 1057 8590. Alle søndagstilbud skal betales ved overførsel, ikke direkte på shoppen, som altid er dyrere.

 

Lydbogen Seeren fra Andalusien på tilbud

Bogen af samme navn er gået ud af tryk, men så sælger vi et antal lydboger til kun 99 kr., indtalt af Lars Muhl selv.

 

Bog om Chiron antikvarisk

Melanie Reinhardts bog på engelsk om Chiron er virkelig god. Den sælges for kun 70 kr. plus porto.

 

Lykkelig uden grund

Marci Shimoffs fantastiske bog om lykke koster normalt 299 kr. Du får den for 199 kr. plus porto.

 

At dø for at leve

Denne bog er helt unik og handler om døden og en helt bestemt ud-af-kroppen-oplevelse, som flere jeg kender aldrig har læst om magen til. Forfatteren boede i Hong Kong og blev syg af kræft, men oplevelsen gjorde hende rask på stedet, selv om hun var så syg efter operationen, at lægerne vurderede, at hun ikke ville overleve. 

Denne bog kan købes direkte på shoppe og er ikke på tilbud. Se også anmeldelsen på shoppen. 

 

Efterlysning i forbindelse med McLaine-film

Jeg lovede for nogen tid siden at finde min video med Shirley McLaine-filmen på dybt vand frem. Det fik jeg først gjort for ganske nylig. Og nu har jeg glemt, hvem det var – kan blot huske, at det var en abonnent på ugekommentarerne. Så hvis du læser dette, du rette vedkommende, så send lige en mail til mig.

 

Ny bog af Derek Seagrief

Seagriefs nye bog er det rene guf, og det monumentale værk vil ifølge anmeldelser få betydning for fremtidens astrologer. Den kan købes på http://www.astroshop.dk

Bogen er skrevet på svensk.

 
 Dagens spørgsmål til AstrologiHuset

Jeg vidste ikke, at der skulle komme meteorregn i aftes, men det har åbenbart stået i aviserne eller på nettet. I hvert fald lå dette spørgsmål på telefonsvareren i morges – indtalt i går aftes, og udtalt på klingende bornholmsk. Men det er åbenbart ikke alt, man kan se fra så afsidesliggende steder…

 

-          Meteorregnen i aften, er den aflyst? Den sku´ komme i nordøst, det har stået i pressen - men man ser jo ikke noget…
 
 
Humorafdelingen
 
Hvis du vil se resten af Humorafdelingen i denne uge, så læs under "Mere struktur på" øverst. Humor sendes kun ud til abonnenterne. Tilmeld dog på astrologi@astrologihuset.dk
 
 

Ugen, der kommer 17

Denne uges temaer er hurtigt overset. Venus er i spænding til Saturn i ugens begyndelse, og Solen og Mars er i harmoni med Neptun, så der er gang i både virkelighedens og drømmenes verden. Merkur står flot til Jupiter onsdag, og da Månen står i Vægten er forhandling i konflikten absolut til stede her. Det kan også være et velkomment indgreb. Læs om lærerkonflikten, der er mest under mandag.

 

MANDAG

Lidt før middag er Venus i eksakt opposition til Saturn. Den har været tiltagende i løbet af weekenden og har bevirket, at mange nu er så trætte af lærerkonflikten, at man nærmest vil gå i strejke for at få den afsluttet!

Og med Solen og Mars godt inde i Tyrens tegn er det astrologisk set på tide, selv om Tyren godt kan trække tingene i langdrag, og det er, hvad der er sket, og det vil ikke alene få konsekvenser for børnene og deres forældre, men også for regeringens fremtid. Hvis den havde en lille mulighed for at blive genvalgt ved næste valg, så er det helt slut nu, hvor ministrene blot vil klamre sig til taburetterne længst muligt. De ved nu, at de vil tabe, og så er det faktisk lettere at have is i maven, lukke øjnene og så bare tromle derudad og håbe på et solidt mirakel – et lucky punch.

En noget træg dag med udfordringer på penge- og kærlighedsområdet. Det er ikke i dag, man skal sende en ansøgning af sted eller fri til sin elskede - eller foretage større køb eller investeringer.

Månen er i Jomfruen med sans for detaljer, dog ikke først på dagen, hvor den er i spænding til Jupiter og har den modsatte effekt. Altså en blandet dag med både håb og fortvivlelse – alt efter det individuelle horoskop.

 

TIRSDAG

Månen går ind i Vægten ca. kl. 9.00, så nu kommer et par dage med fokus på relationer og andre mennesker i det hele taget, samt samarbejde. Det kan være her, de stridende parter går til forhandlingsbordet igen- eller at det bliver besluttet at forhandle. Månen er i Vægten i ca. to et halvt døgn, og den lægger ud med at være uaspekteret. Først natten til onsdag går den i spænding til Pluto. I dag nærmer Merkur sig harmonien til Jupiter (optimisme, retfærdighed), så nu lægges der op til forhandling. Læs under onsdag.

 

ONSDAG

Om natten og om morgenen er Månen i spænding til Uranus og Pluto, og det kan give en del uro frem til midt på dagen. Heldigvis er Merkur i harmoni med Jupiter – også fra først på dagen, og det hjælper på tingene. Det kan betyde mægling eller forhandling, men helst ikke lige fra morgenstunden, så kan der godt være lagt i kakkelovnen. Månen aspekterer både Jupiter og Merkur midt på dagen. Omkring midnat natten til torsdag står Solen i harmoni med Neptun, så harmonien stiger støt, som dagen og aftenen skrider frem.  Timen fra 11-12 - især 11.30-12.00 - kan godt være udfordrende for en del mennesker.

 

TORSDAG

Først på dagen står menuen på samarbejde, men lidt over middag går Månen ind i Skorpionen, som står for konsekvens og konfrontation, så nu er der et par dage med enten/eller-energi, hvor der kan gribes ind i konflikten, hvis der ikke er sket noget forinden. Der kan forhandles eller besluttes først på ugen og gríbes ind sidst på ugen. Månen går om aftenen i spænding til Solen og Mars, hvilket kan give stridigheder. Godt, at den samtidig er i harmoni med den fredelige Neptun.

 

FREDAG

Ca. kl. 5.00 står Månen på Saturn, så i dag kan være sandhedens time og tingene måles ud og gøres op. Det er mest tidligt om morgenen og om formiddagen, denne energi mærkes. Sidt på dagen står Mars flot til Neptun og giver nok lidt fredeligere tilstande. Alt i alt en alvorlig dag, hvor der grubles en del over tingene. Gerne i enrum.

 

LØRDAG

Kl. ca. 14.00 går Månen ind i Skytten og giver mere glæde og optimisme. Læs dog også under i morgen, da de to dage hænger sammen. Ved midnat står Månen i spænding til drømmenes planet, Neptun og øger mængden af drømme. På grund af spændingen er det dog langt fra sikkert, at man kan huske dem. Timerne omkring midnat er risikable og driver mange ud i fuldskab og uro – især naturligvis i nattelivet. Det kan føles særlig stærkt, hvis man er født i begyndelse af de fire bevægelige tegn: Fisk, Tvilling, Jomfru eller Skytte. Generelt en dag, hvor folk er venlige og hjælpsomme.

 

SØNDAG

En blandet dag, hvor Månen tidligt om morgenen står harmonisk til Uranus, hvilket medfører et ønske om at stå tidligt op. Men dels er det søndag, og dels er det en dag med forsinkelser og forhindringer. Ca. kl.18.00 er Skytte-Månen i spænding til Jupiter, og det kan give utålmodighed, overdrivelse eller direkte flyvskhed. Man vil gerne være glad og optimistisk, men bremses af hverdagen og virkeligheden. Tag det roligt, så skal du nok komme igennem den træge og indadvendte dag. Både Solen og Mars er i spænding til Saturn. Virkeligheden og ansvaret kalder, og det vil føles lidt kedeligt for mange, måske mest dem, der er født 4-9 dage inde i de faste tegn. Jeg vil snarest lave en artikel om disse opdelinger og sætte dem på webshoppen.

 

UGEHOROSKOP uge 17 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop på www.kvindetid.dk


 

VÆDDER
Ind i mellem kan du tvivle på, om de beslutninger du tager, er de rigtige for dig. Du har ingen grund til at tvivle, men det er svært at lade være. Hvis du kan, så hold møder, så du kan udveksle ideer med andre. Du vil føle dig inspireret og få nye ideer.
PS: Kommunikation er din store styrke.
TYR
Ikke alt vil være lige let i denne uge. Problemer kan let opstå, især i familien. Det vil virkelig bekymre dig, men du kan godt tage det roligt, alt vil nemlig løse sig. Der vil opstå nye muligheder, men det kan være meget svært for dig at vænne dig til nye ting.
PS: Se mulighederne i tingene.
TVILLING
Du er god til at give en hjælpende hånd, når det behøves. Du ved instinktivt, når andre har brug for hjælp. Selvom du ikke regner med at få noget retur, vil du dog blive såret, da du ikke engang får et tak. Det skyldes, at andre kan være jaloux og misundelige.
PS: Hæng dig ikke i, hvad andre siger.
KREBS
Det bliver ikke let for dig at navigere uden om de besværligheder, der dukker op. Du må være kreativ og tænke anderledes, ellers kommer du ikke videre. I denne uge bør du faktisk slappe af, så kan du tage fat, hvor det behøves på et senere tidspunkt.
PS: Alt tager tid.
LØVE
Du vil føle dig splittet mellem dit arbejde, og de aftaler du har med familien. Du kan ikke være to steder på en gang, og du får travlt. Du må finde ud af, hvad der er vigtigst for dig, og så må du prøve at skære noget af alt det andet væk. Der skal også være tid til at slappe af.
PS: Tingene løser sig.
JOMFRU
Du må regne med, at du vil støde på forsinkelser i løbet af ugen. Derfor er det en god ide, at du afsætter ekstra tid, når du planlægger. Få andre til at hjælpe til, det er ikke nødvendigvis dig, der skal stå for det hele. Det bliver også meget sjovere, når du har selskab.
PS: sig din mening.
VÆGT
Det bliver nødvendigt, at du tager et kig på dine finanser. En uventet regning kan dukke op. Måske finder du lidt ekstra penge, så du kan forkæle dig selv lidt. Du arbejder hårdt og seriøst, og det bliver bemærket af andre. Det du yder bliver påskønnet.
PS: Tag fat, hvor og når det behøves.
SKORPION
Ugen bliver fuld af muligheder for fremgang. Der er ingen grund til at tvivle på dig selv, kast dig ud i tingene, så skal du nok få succes. Hvis du ikke føler, at du har noget godt at sige, så er det faktisk bedre ikke at sige noget overhovedet. Sådan undgår du skænderier.
PS: Forfølg dine mål.
SKYTTE
Du vil få opgaver, som ikke rigtig inspirerer dig. Bed andre om hjælp, eller i det mindste selskab, så går det hele meget lettere. Du kan lave fejl, men det kan du forhindre, hvis du bruger din intuition og dit glimrende overblik. Find på noget, du synes er spændende ind i mellem.
PS: Forvent ikke for meget af dig selv.
STENBUK
Hvorfor vente på andre, når du kan det hele selv. Når du tager en beslutning, så kan du også gennemføre den. Det er dog en god ide, at få andre med på dine ideer, for du kan få nogle gode input, som du kan bruge i denne forbindelse. Brug dine kreative evner.
PS: Læg nogle nye mål.
I
VANDBÆRER
Du må være ekstra opmærksom i denne uge, der sker nemlig en masse omkring dig. Hvis du ikke sørger for at være på forkant med tingene, så kan du få problemer senere. Få andre til at lytte til dine synspunkter, så vil de forstå og give dig ret.
PS: Tal med din partner.
FISK
Tag ikke tingene så tungt, du vil møde komplikationer, men det er kun midlertidigt. Det er en god ide, at du ikke fylder din kalender for meget op. Der skal være tid til at slappe af og til, at du kan være lidt impulsiv, når der dukker noget interessant op.
PS: Husk familien.

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar