søndag den 12. juli 2015

Eksakte tiden for holdenes start i dag i Vannes

Touren - hjælp!

Jeg mangler en person, som vil tage notater om eksakte tidspunkter på Touren i dag. Specielt holdtidskørsel og enkeltstarter kan man lære noget af astrologisk set. 

Derfor vil det glæde mig, hvis en eller to vil hjælpe med at notere de nøjagtige starttider for de enkelte hold samt hvornår der sker bemærkelsesværdige ting i løbet, fx styrt (hvor og hvornår – vi skal også bruge koordinaterne for at kunne opstille nøjagtige horoskoper). Jeg har den klare hypotese, at vi så kan finde frem til de starttider, der er problematiske - og det modsatte. På forhånd ser det ud, som om der kan komme et par artige overraskelser på grund af den eksakte spænding mellem Månen og Neptun. Der vil være et par hold, der overrasker negativt eller går helt ned, og doping kan være på dagsordenen (Neptun).

Forudsigelse
Umiddelbart er kl. 16.15 det bedste tidspunkt at starte på, evt. også kl. 16.00. Her er det dog ikke de bedste hold, der startet, og det er vigtigt at tage hensyn til. Men de to hold der starter her, vil have potentiale til at lave en god præstation. Kl. 16.45 er det mest spændende tidspunkt astrologisk set, da der både er spændinger og helt fantastiske muligheder/harmonier.

Hvis der er et hold, der starter lige omkring kl. 17.30, er det ret problematisk, da MC/IC-aksen så står i spænding til både Månen og Neptun, hvis man ellers starter præcist. Kl 18.00 står AC tæt på Saturn, og så skal der en uhyre disciplineret indsats til for at vinde.

Det var lige en hurtig forhåndsvurdering. Jeg glæder mig til at lære mere på dette punkt. På forhånd tak for hjælpen.  


lørdag den 11. juli 2015

Kinas krise


Så kom den økonomiske krise i Kina, som vi skrev om for længe siden, og som jeg havde troet vil indfinde sig tidligere, fordi Pluto i 2011-13 var i spænding til Solen. O.k., her var det negativ vækst i landet, og det er astrologisk set i den periode, den nuværende aktiekrise (hvor børsen er lukket), er grundlagt.

Nu står Pluto i spænding til Merkur/Neptun-konjunktionen, og så kommer følgerne af tidligere tiders synder. Dette har med ført til panik på børsen og et forbud mod at sælge aktier. Aktierne er nu begyndt at stige, men frygten for landets økonomi lurer i baggrunden. Og det er set med astrologiske briller med god grund, når Pluto raserer. De skal dog nok få ”styr” på det i første omgang, da konjunktionen står harmonisk, men der rokkes ved koncepterne lige nu, og det giver usikkerhed.

Folkets tillid til regeringen er faldet, og det er sket på et tidspunkt, hvor regeringen står over for at iværksætte et omfattende privatiseringsprogram. Nu er der lagt en kraftig dæmper på interessen. Folk vil holde på pengene i usikre tider. Man forventer fx en halvering af bilsalget i 2015, hvor man havde ventet en stigning på 7%.  

Den nævnte Pluto-spænding slutter ved årsskiftet, og så vil problemerne stoppe. Måske med lidt efterdønninger i nogle få måneder. Men tilbage står Kina buldren derudad uden tilstrækkelig hensyntagen til natur og miljø. Det vil på et tidspunkt give et kollaps i økonomien, det vil universet sørge for, og det vil ske senest omkring 2030, hvor Pluto tager fat i spændingen til både Venus, Mars og Pluto. 

Her vil konsekvenserne af den totale ansvarsløshed over for miljøet senest vise sig fra sin værste – eller bedste – side. Det vil sige om kun halvandet årti. Sker der ikke en kursændring meget hurtigt, vil skaderne vise sig at være uafvendelige. Det er slet ikke nok, det der sker nu. Og privatiseringer gør altid forholdene endnu værre for naturen, det ligger i grådighedens DNA. Læs meget mere derom under Tænketanken Mikro på www.astrologihuset.dk


Astrologiske råd til Merkel om Grækenland

Grækenland – astrologiske råd til EU

Nu er klokken ved at falde i slag for de gale grækere, som har spenderet alt for mange penge og derfor nu er havnet i en truende kollaps. Faktisk er de allerede konkurs, men de lever i håbet om støtte fra EU. De har nu – på trods af det forudsagte nej ved folkeafstemningen – afleveret en rapport, som er i delvis modstrid med folkeafstemningsresultatet, og som derfor også er bluff-agtigt, men hvad siger horoskoperne?

Vi har tidligere skrevet om Grækenland flere gange, men det var ud fra horoskopet fra 1821. Faktisk står det hele også tydeligt skrevet i det moderne Grækenlands horoskop fra den 24. juli 1974 kl. 4.00, hvor man sagde farvel til diktaturet.

I 2008 gik Pluto ind i Stenbukkens tegn, og her begyndte den hurtigt at spænde Venus (egne penge) op. Kort efter gik den i gang med Pluto (andres penge, skat, pensioner), som står sammen med Månen (fædrelandet), så her eskalerer alle de tidligere fadæser vildt. I 2011-13 spænder den både Merkur (logik, tænkning, kommunikation) og Saturn (karma, skæbne) op. Og nu står den så på DC og øver enorm indflydelse på Grækenlands forhold til omverdenen. Det vil sige, at både hjemlandet og udlandet er i voldsomme spændinger så store, at der reelt ikke er nogen vej ud af moradset – og dog.

Derfor er de også – realistisk set – på vej ud af Euroen, men som vi skrev tidligere, er der en enkelt mulig løsning, nemlig Angela Merkels Tyskland. Man må jo give grækerne ret i, at tyskerne løb fra enorme erstatningsbeløb under krigen. Ikke alene til grækerne, men til alle de besatte lande. Det kan godt være, at tyskerne er dækket ind rent juridisk; det er de sikkert, men det er de naturligvis ikke karmisk set, og heri ligger grækernes mulighed. Merkel er dog i en kattepine, for selv om hun sikkert gerne ville gå videre med flere penge, så kan det blive en glidebane.

Hvad bør Merkel gøre?
Merkel må derfor finde ud af at sætte proppen i ved at fortælle omverdenen, at det er sidste gang, noget sådant vil ske. På den måde får hun lettet lidt mere på Tysklands karmiske byrde. Måske har universet allerede tilgivet dem, det er svært at vide; men det ville klæde tyskerne at gribe fat i læderet og derved få sig nogle gode venner i stedet for at risikere splittelse af markant omfang. Tyskerne kunne gøre det ved så at sige at kautionere for den enorme gæld, og måske få EU til at tage en del af ansvaret også. En kombination af kaution og eftergivelse er den bedste løsning på sigt – set gennem en astrologs menigmandsbriller, som dog måske trænger lidt til at blive pudset, kan jeg ”se”.

EU´s horoskop
Man må ikke glemme, at EU også har været i alvorlige problemer astrologisk set, det har jeg skrevet om mange gange tidligere. Dem progressive DC står på Månen (EU-familien) i Tyren (værdier) i 8. hus (andres penge). Månen er medhersker over 10. hus (mål). DC udløser Månens spænding til Uranus (frihed, oprør). Derfor risikere man en alvorlig splittelse af EU, og DET kan blive endnu dyrere end løsning af den græske gældskrise.

Dertil kommer de tidligere spændinger, herunder Plutos spænding til Solen for et par år siden, hvor der var krise i flere middelhavslande. Dette har stilole og roligt udviklet sig til noget, der kan medføre en familiekrise i EU, og den vil blive forværret, hvis der ikke finde en god løsning på situationen i det hellenske rige.  


Jupiter (storhed, rundhåndethed) danner nogle fantastiske aspekter i Merkels horoskop i denne måned, så kære Angela Merkel: Bolden er hos dig, og den ligger lige til højrebenet!

Touren

TFlere udgåede ryttere - lige efter den astrologiske kogebog

Først blev Cancellara cancelleret, og så kom Tony Martin til. Han udgik efter et styrt, mens han bar den gule førertrøje. Han har en meget stærkt spænding i sit aktuelle horoskop, og det er et såkaldt repititionsaspekt, der altid er særdeles virksomt. Han er den lykkelige ejer af en spænding mellem Mars og Saturn i fødselshoroskopet, og minsandten om ikke transit (den aktuelle) Saturn spænder dette aspekt op. Og sørme om ikke også transit Jupiter spænder samme aspekt op! Det er også meget sandsynligt, at transit Neptun lige nu er i spænding til Månen - og så står der skader på programmet. Ydermere er den progressive Mars (fart, voldsomme hændelser) Er i spænding til Uranus (pludselige hændelser). Alt i alt en grum cocktail.

Martin har været præget af disse spændinger fra starten i løbet, hvor han ikke slog til i hans speciale, enkeltstarten. Også de følgende par etaper var frustrerende for ham, men så kom han lykkeligvis i den gule trøje, hvorefter han styrterede efter et par etaper. Saturn blokerer, forsinker og påpeger eventuelle svagheder, og når den også står for (cykel)bremser, så er det klart, at han ikke kunne beholde den gule trøje ret længe. Han skulle også have brugt bremsen – og ikke kun ”speederen”, som Saturn hader. Og da Mars symboliserer speederen, så det er ekstra udfordrende for ham. Havde han vidt dette på forhånd, kunne han have undgået at styrte, men til gengæld havde han så nok også undgået at komme i trøjen, hvad han jo nok ikke ville have undværet. Knubsene skal derfor ses som en investering, når man er med i verdens hårdeste løb.

Katusha-rytteren Paolini er nu smidt ud af løbet for at have indtage kokain, der ikke er forbudt i sig selv, men man må bare ikke have det i blodet, selv om man kan have indtage det længe inden. Han blev fældet af en prøve den 7. juli, og som vi tidligere skrev, kunne stoffer/doping ikke helt undgås i dette års Tour.


Paolini har transit Pluto, der udløser hans Mars/Pluto-spænding – altså igen et repititionsaspekt! Desuden er den progressive Merkur i spænding til Jupiter, og progressive Mars er i spænding til Uranus. Og så er det, at man skal være meget påpasselig. Han har dog ikke Neptun-spændinger, men Kokarin er heller ikke doping i den forstand, men er dig forbudt at have i blodet, som jeg har forstået det som lægmand. 

tirsdag den 7. juli 2015

Dramaet fortsætter i Touren

Cancellara cancelleret!

Vi skrev i lørdags om det dramatiske Tour-horoskop, som bestemt kunne være bedre udvalgt astrologisk set. Men man må sige, at tilskuere og tv-seere får smæk for skillingen. Først sendte Astana en dopingmistænkt rytter af sted, så vandt en upåagtet rytter første etape, og så var der massestyrt og andet drama med bl.a. to neutraliseringer på 3. etape. blot for at nævne nogle af de mest spektakulære indslag.

Det var noget af en omvæltning for den schweiziske toprytter. I forgårs kørte han sig i gult, og i går udgik han efter et voldsomt styrt, hvor han brækkede to ryghvirvler. Han er dog gjort af så godt et stof, at han også gennemførte løbets 50 sidste kilometer efter styrtet!

Men hvad skyldes styrtet astrologisk set. Jo, den er ganske klar. Han er født med et såkaldt T-kvadrat mellem Merkur, Månen og Uranus, der alle står i begyndelsen af de bevægelige tegn: Fiskene, 

Skytten og Jomfruen. Og Saturn bevæger sig i området omkring 0 grader i skytten og danne derved udløser hele T-kvadratet, og det er stærke sager. Det er en af de stærkeste spændinger, man kan have i et horoskop. Stor var derfor også min overraskelse over, at han kom i gult. Men han ER jo en temporytter, så hvis det SKAL være, så skal det være i begyndelse af løbet, hvad det også blev, men altså kun ganske kort. Og den gule trøje kan tilskrives, at Jupiter tilsmilede ham med harmonier til Pluto og Neptun, og Saturn står godt til hans Sol. Denne omstændighed gør, at han kommer sig igen, hvad der ikke havde været sikkert, hvis der udelukkende havde været tale om spændinger.

Saturn står for knoglebygningen, og så skal man ved spændinger passe ekstra meget på ikke at styrte – og for den sags skyld også at overanstrenge sig, hvad der jo ikke er så smart i et løb som Touren.


Lidt (galgen)humor skal der også være plads til nu, hvor Solen bevæger sig væk fra spændingen til Pluto. Månen hersker i Krebsen, som hedder Cancer på latin – så måske skulle han efter dette skifte navn til Cancerlara?

søndag den 5. juli 2015

Uge 28 astrologisk set

Uge 28 astrologisk set

Information til abonnenter på Astrologimagasinet HOROSKOPET
Ekstra gave til dig, der abonnerer!
Da bladet er forsinket og tidligst kommer ud nu på lørdag – dog senest mandag - har vi en god kompensation til dig. Hvis du mailer dit abonnementsnummer eller din postadresse, sender vi dig GRATIS det seneste nummer som e-magasin på en pdf-fil (husk at godkende os, så du kan modtage filen, den skal helst ikke ryge i spamfilteret).
VIGTIGT! Bladet har 6 ekstra sider på i forhold til originalen – også en kompensation, ikke mindst for den fejl, der sker i de sidste hektiske minutter af bladproduktionen. Aase Kærgaards artikel om den astrologiske udkigspost kom ikke med, og den ER med i den nye udgave sammen med den fulde udgave af Rigets tilstand.

Tv-udsendelse søger tidstvilling
Vi laver et program om astrologi for DR2, der skal optages i efteråret 2015. I den forbindelse søger vi en medvirkende, som er født samme dag som vært Michael Jeppesen:
Født den 6. oktober 1975 kl. 11.40 i Viborg.
Hvis du er født samme dag, eller kender nogen som er, er du meget velkommen til at kontakte os via e-mail: kresten64@gmail.com

HOROSKOPET ude
Nu er HOROSKOPET sendt ud, og det skal være alle i hænde senest mandag. Der var så meget stof til dette nummer, at noget måtte udelades. Det gælder især ”Astrologisk Udkigspost” af Aase Kærgaard, som nu er blevet inkluderet i e-magasinet. Derfor er dette nu på 70 sider mod normalt 64. Det er udsendt i den udvidede udgave til alle abonnenter på e-magasinet, og vi tilbyder det gratis til alle abonnenter på e-magasinet. Blot send din maildresse til astrologi@astrologihuset.dk – så kommer det fluks, kvit og frit. Husk, at du lige nu kan tegne abonnement på årgang 2015 til halv pris – læs herunder.  

HOROSKOPET til halv pris
Vi har hævet abonnementspriser på HOROSKOPET, men som ny abonnent får du hele 2015 for halv pris: 149,00 kr. Du får altså de to første numre gratis. Beløbet kan overføres til regnr. 3679, konto 1057 8590.

Sommerkursus i AstrologiHuset
Sidste sommer oplevede vi en succes i AstrologiHuset i form af en workshop i Transformational Breath. Underviserne var Helle Thomson og Line Bork. De kommer lykkeligvis igen den 27. juli kl. 17.00-20.00.
Du vil lære, hvordan dit åndedrætsmønster fortæller din historie, og du vil blive støttet blidt gennem en dyb og forvandlende åndedrætssession. De arbejder med kroppens cellehukommelse, og dermed er healingen permanent. Alle er velkomne, der kræves ingen forudsætninger.
Tilmelding og information: Line Bork tlf. 60611002, eller line_bork@hotmail.com

Ugen, der kommer
Ugen begynder med en eksakt spænding mellem Solen og Pluto, og det kan give konfrontationer og nogle negative følelser som modvilje og jalousi. Sidst på ugen er det Solen, der spænder Uranus op, så det er noget urolige energier, der er i denne uge. Mange vil gøre oprør og have deres frihed, og mange vil også føle sig magtesløse. Det kan blive i denne uge, at grækerne er i oprør på grund af et nej til EU. Ja- og nejsiden står ganske vist næsten lige, men jeg vil tro, at det ender med et nej, og at Grækenland forlader Euroen. Der kan dog komme et sidste løsningsforslag fra Merkel & Co., men det ligner mere og mere et regulært brud, som vi også har skrevet om tidligere i forbindelse med Grækenlands horoskop.

MANDAG
Ugen begynder med god og direkte energi, for Månen står godt til energiplaneten Mars fra tidligt om morgenen. At der så også er tale om indre energi, skal tilskrives Månens konjunktion med Neptun, som er eksakt kl. 8.30. Derfor er der en del, der gerne vil sove ekstra længe denne mandag. Neptun er drømmenes og intuitionens planet, så disse kvaliteter og i fokus, og det kan give sig udtryk i kunstnerisk kreativitet. Sidst på eftermiddagen står Månen godt til Solen og Pluto, og det kan give spændende og passionerede oplevelser. Mange har en stærk vilje sidst på dagen. Nogle kan komme til at bruge den forkert og fx handle magtbetonet med negative følelser. Det er nemlig i dag, at Solen er i eksakt spænding til Pluto. Pas på tyranner!

TIRSDAG
Der er dårlig kommunikation og mangel på gensidig forståelse om eftermiddagen, men det retter sig op, jo længere vi kommer ud på eftermiddagen, hvor Månen stabiliserer sig på grund af harmonien med Saturn. Kl. 18.37 går Månen ind i Vædderen og giver et par dage med energi og temperament.

ONSDAG
Her har vi ugens ”lavdespringer” energimæssigt. Om formiddagen er Månen i spænding til Mars, og det kan få temperamenterne til at gå i udbrud. Sidst på eftermiddagen og om aftenen er Månen i spænding til Pluto, og så kan jalousi og modvilje præge det følelsesmæssige landskab. Det fortsætter langt ud på aftenen hvor Månen spænder Solen op, og hele dagen er der store følelsesmæssige udsving, som vil påvirke mange. Kl. 20.52 går Merkur ind i det fredelige tegn, Krebsen, hvor den er i nogle få uger og sørger for god, indfølende kommunikation.

TORSDAG
Mars er i dag i eksakt harmoni med Neptun, så mange bruger en del energi på indre aktivitet, kreativitet og afslapning. Dog kan de sene nattetimer og morgenstunden være atypisk. Der kan nemlig være tale om stress og anden uro, som pludselig kan opstå ud af næsten ingenting, pga. Månens spænding til Uranus.  Formiddagen er dog præget af harmoni med Månens harmoni med Jupiter, som spreder glæde og godt humør. Eftermiddagen står i kvalitetens og hyggens tegn, da Venus bestråles meget positivt af Månen. Dette bliver ikke mindre af, at Månen går ind i Tyrens tegn kl. 21.49 og bliver der i et par dage.

FREDAG
En meget harmonisk dag, Hvor Månen om eftermiddagen står formidabelt til Mars og giver stor følelsesmæssig åbenhed og til Neptun, som fremmer drømmene og intuitionen.  Om aftenen står Månen godt til Pluto, og så er det tid til passion!

LØRDAG
Det starter flot med Månens harmoni med Solen. Eftermiddagen er meget mere flyvsk på grund af en Jupiter-spænding. Det samme gør sig gældende om aftenen, hvor Månen spænder Venus op og kan give lidt mindre hygge, end man havde håbet på.

SØNDAG
Kl. 2.16 går Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med livlig kommunikation og stor nysgerrighed. Aftenen kan dog blive lidt sej at komme igennem, da Månen er i spænding til Neptun - så regn ikke med noget her, du kan nok alligevel ikke have kontrol over ret meget. En lidt kaotisk aften, hvor mange er meget trætte. Det er tid til at læse en god bog eller se en god film, som bevæger.

Gang i politikken - redigeret
Søndag den 28. juni skete der to vigtige begivenheder i dansk politik. Løkkes mindretalsregering blev præsenteret lidt efter kl. 10.00 for dronningen. En læser skriver, at Løkke kørte ind på slottet kl. 10.03, så det har været lidt forsinket, og starten har sikkert været kl. 10.05. Ministrene skal skrive under på, at de gerne vil være ministre, og den del har kørt fra ca. 10.10-10.20. Den officielle præsentation for pressen skete kl. 10.31. Dog var ministerlisten lækket til pressen omkring kl. 8.00. BT kunne således offentliggøre listen kl. 8.05. Der er ikke mange spændinger her i slutningen af juni, men det lykkedes alligevel Løkke at ramme et af dem med Månen i spænding til Venus/Jupiter-konjunktionen i 12. hus og Månen meget tæt på IC. Faktisk er kl. 10.00 et af de dårligste tidspunkter på hele døgnet at begynde noget nyt på. Derfor går det sikkert som spået: At regeringen må kaste håndklædet i ringen efter max 1,5-2 år. Men som tidligere skrevet er Løkke ret meget i defensiven i slutningen af 2015 og begyndelsen af 2016, så der bliver der udfordringer.
Nu skal man huske, at Løkke har en utrolig evne til at manøvrere i oprørte vande, og det vil naturligvis komme ham til gode nu i denne mindretalsregering, som ikke er tynget af løfter, men skal manøvrere fra sag til sag med skiftende flertal. Det skal han nok klare, selv om det blive udfordrende – men altså ikke tiden ud. Der vil komme en stor metaltræthed, som begynder at vise sig allerede i slutningen af året. Han skal nok få ting at se til, bl.a. af en Mette Frederiksen i kampform.
Statsministeriet blev overdraget til Lars Løkke ved et arrangement, der begyndte kl. 13.00 samme dag. Her står Solen i konjunktion med Mars på MC, og begge er i spænding til AC. Det siger noget om den kampparathed, Løkke må lægge for dagen i jobbet som statsminister i en mindretalsregering, men han skal nok lægge scenevant fra kaj på sin nye regeringssejlads.
Udenrigsministeriet overtog Kristian Jensen på et møde, der begyndte kl. 14.00, og Søren Pind overtog Justitsministeriet kl. 14.30. Alle tiderne kan ses på: www.dr.dk/service/privatlivspolitik/
Apropos Mette Frederiksen blev hun kåret som ny S-formand på et møde i Falkonercentret, som begyndte kl. 14.00 samme dag. Her står Pluto tæt på IC og er i spænding til AC. MC er desuden i spænding til Uranus, så her har vi et andet tidspunkt, som bestemt ikke er optimalt. Men godt for Frederiksen, at hun personligt har et fint horoskop i denne tid.
Nu er det i hvert fald slået fast, at ingen af de to partier bruger astrologi på nogen måde. Her skal det siges, at det absolut er lettere at være i opposition end i regering. Eller skulle man nærmere sige: Mindre svært.
Det skal tilføjes, at selve kåringen ikke er sket kl. 14.00, men noget senere. Mette Frederiksen gik på talerstolen kl. 15.05. Det vil sige, at kåringen er sket ca. kl. 15.00.

Valget i Grækenland
Den græske situation har udviklet sig til en tragikomisk farce, hvor der nu er valg i gang, og hvor landets leder anbefaler et nej. I pressen kan man læse, at ingen ved, hvad der kommer til at ske i Grækenland. Men det er jo notorisk forkert. Der er altid én, der ved sådanne ting, nemlig Gud – og så må man jo se, om man kan kigge ham lidt i kortene via horoskopet.
Valget startede søndag kl. 7.00 lokal tid med en MC i spænding til Mars i 12. hus, og så går tingene i hvert fald ikke stille af. Især ikke, når Mars hersker over MC og står i kaoshuset (12. hus). Den står sammen med Solen, og de er begge i spænding til Pluto (andres penge og konkurser). Derfor vil det sandsynligvis ende med et nej, men selv et ja kan vise sig at medføre et nej. Så kaotisk ser tingene ud astrologisk – og dermed også i virkeligheden. Solen hersker over 2. hus (egne penge), og den er i spænding til konkursplaneten Pluto og står i 12. hus. Herskeren over 8. hus (andres penge) er Uranus, og den står i 10. hus ved valgets begyndelse – og med undtagelse af spændingen til Pluto må man sige, at den står ret fint. Det er derfor ikke nytænkning, der astrologisk set mangler. Uranus hersker i det faste tegn Vandbæreren, og jeg vil mene, at regeringen på forhånd har låst sig fast på et synspunkt, som derefter ikke bliver fraveget. Bliver det mod forventning et ja, vil regeringen gå af, eller i hvert fald true med det til en begyndelse for at se, hvordan der reageres.
Både Venus og Jupiter i 2. hus er i spænding til Månen i 8. hus og Saturn i 5. hus, og hvor Saturn hersker over 7. hus. Derfor kan den aktuelle situation ikke undgå at få store konsekvenser for forholdet til EU. Jeg vil konkludere, at de må forlade Euroen, i det mindste for en tid.
I løbet af valgdagen passerer Månen en spænding til Saturn. Dette sammen med fine aspekter til hovedakserne, når valget slutter om aftenen, kan godt få resultatet til at tippe til slut, så det alligevel ender med et ja, men jeg tror mest på et nej. Det bliver dog meget lige, da der er lige mange planeter i jeg- og du-siden. Tre af planeterne i jeg-siden er dog retrograde og tæller derfor ikke fuldt. Derfor ser det skidt ud for det gamle Hellas, uanset valgresultatet.
Tsipras er landets leder, født den 28. juli 1974, samme år som demokratiet indførtes i Grækenland. Han har en spænding mellem Månen og Mars, og Saturn er i gang med at udløse denne. Derfor står han ved en korsvej, hvor han må vælge, og det har han altså på forhånd gjort så eftertrykkeligt, at han har malet sig selv op i et hjørne, hvor der kun er én mulighed, nemlig at forlade euroen og tage konkursen. Dermed bliver det op til Merkel at se, om hun vil finde et nyt kompromis, hvad hun nok ikke vil, selv om hun fristes af det på grund af alternativet for grækerne, nemlig at vende ansigtet mod Putin og Rusland, og måske også mod Kina. Det vil ingen lande i EU være glade for, og det kan bringe et nyt kompromis ind i billedet. Men tilbage står fastlåsheden. Tsipras har også transit Pluto i spænding til Merkur, og så viger man ikke en tomme, medmindre man direkte tvinges til det.
Det er dog ikke helt ligegyldigt, om der stemmes ja eller nej. Et nej vil være et endegyldigt farvel til Euroen, mens et ja vil åbne en mulighed for en ny løsning.
Vi venter spændt på Hellas!

Den internationale terrordag
Den 26. juni var der terroraktioner i både Frankrig, Tunesien og Kuwait samt i Kobane og i Somalia, men de to sidstnævnte har jeg ikke kunnet finde tidspunkterne på. Astrologisk set er det overraskende, at der lå en så omfattende terror, især fordi det ligger så sent på måneden. Havde det været en måneds tid tidligere (eller for den sags skyld i den sidste halvdel af juli), havde det ikke været så overraskende. Denne mulighed skrev vi om for et par måneder siden, hvor vi samtidig  skrev, at det nok ikke ville blive til noget, fordi det blev forpurret på forhånd.  
Faktisk tror jeg, at der kan have været noget planlagt i maj, men det er så af en eller anden grund ikke kunne gennemføres, hvorfor det har ventet til juni, hvor der ganske vist er både en Sol/Mars-konjunktion og en Merkur/Neptun-spænding. Det er dog normalt ikke nok til at bevirke terror, især ikke af den meget markante slags.
Nu var ingen af de tre angreb i sværvægtsklassen, selv om de hver for sig var alvorlige. Den franske aktion var tilsyneladende sat i scene for at provokere til angreb. Det fandt sted ved Lyon kl. 9.28-9.36, hvor AC passerer Venus. Her kom kun et menneske af dage, derfor kan man vist heller ikke kalde det for terror.
Det var meget værre i Sousse i Tunesien, men her stod MC også på Sol/Mars-konjunktionen – og AC var i spænding til samme konjunktion.
Angrebet i Kuwait skete også midt på dagen, men det var måske dansk tid. Har du det nøjagtige tidspunkt, hører jeg gerne derom.

Døden i Roskilde
For 15 år siden døde 9 mennesker foran scenen under en koncert med Pearl Jam på Roskilde Festival. Den 30. juni 2000 kl. 22.34 gik gruppen gik på scenen, og kl. 23.05 gik det galt. Da stod MC på konjunktionen mellem dødsplaneten Pluto og healingplaneten Chiron. Begge var de i kvinkuns-aspekt til konjunktionen mellem Solen og Mars. Samtidig med, at MC står på Pluto, stod AC på Neptun (kunst). Horoskopherskeren er Uranus, og er i fokus i 1. hus. Den står i spænding til skæbneplaneten Saturn, som hersker over 12. hus. Noget er altså kommet ud af kontrol, og det fik store konsekvenser og er blevet en central del af festivalens historie.

Skyderi i Charleston
Jeg beklager, det er ikke fordi jeg har valgt at skrive så meget om døden, men sådan faldt det bare denne gang. Astrologisk set er det ikke underligt, når Solen er næsten i eksakt spænding til Pluto. Samtidig er Venus/Jupiter-konjunktionen i spænding til både Månen og Saturn – så der er alvorlige sager, det handler om. Læs evt. også på bloggen om sporten, specielt dette års Tour de France, som er startet noget uroligt med dopingmistanke.
Dem 17. juni kl. 21.05 blev mange dræbt under et skyderi i Charlestin, South Carolina. Pluto (død) står i 1. hus i spænding til Månen og Uranus (pludselige begivenheder).  Dette er den vigtigste spænding, men Merkur er også i spænding til Neptun (kaos).
Byen Charleston blev grundlagt den 19. april 1670 kl. 12.19. Neptun har bevæget sig hen til konjunktionen mellem Uranus og Chiron i 8. hus. Her kommer Saturn lige på 8. husspids ind i billedet også, da den er i konjunktion med de to andre. Også her er døden altså i fokus astrologisk set.

UGEHOROSKOP uge 28 - 2015 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
PS: Det skal være sjovt og spændende.
TYR
PS: Glem ikke familien.
TVILLING
PS: Tænk dig godt om.
KREBS
PS: En Romantisk udflugt er lige sagen.
LØVE
PS: Er du single, så flirt endelig løs.
JOMFRU
PS: Det umulige kan gøres muligt.
VÆGT
PS: Små ting gør en stor forskel.
SKORPION
PS: Sæt selv din dagsorden.
SKYTTE
PS: Alt løser sig.
STENBUK
PS: Din partner er en god støtte.
I
VANDBÆRER
PS: Du har en rigtig god intuition lige nu.
FISK
PS: Påtag dig ikke for meget.








Touren igen


Dramaet kører fra dag ét. Astana sendte ganske kontroversielt den dopingmistænkte rytter Lars Boom af sted i stedet for at pille ham ud af løbet, som man retteligen skal. Noget af en sensation, må man sige, men hvad siger horoskoperne?

Boom har nogle helt fantastiske transitter og mener ret sikkert, at han klarer frisag – han har ikke gjort noget forkert. Det, der er problemet, er hans progressioner, hvor Solen er i gang med at udløse spændingen til Mars/Pluto-konjunktion. Astrologisk set kunne det sagtens forholde sig sådan, at han er uskyldig, men at han bliver så meget påvirket af virak, at han ikke kan lave så god en præstation som han ellers ville kunne. Eller at han i det mindste ikke er klar over, at han har lavet noget skidt. Sidstnævnte er dog ikke et gangbart argument i den sidste ende. Det bliver godt nok spændende at se, hvad der sker med ham. Lægger man både hans, Fuglsangs, Nibalis og faktisk også Vinokourovs horoskoper sammen, tyder det på, at han er uskyldig, og at de har en god sag, men jeg mangler selve holdets horoskop. Kender nogen til dagen og året for stiftelsen, hører jeg meget gerne.  

Noget andet er, at løbets starttid i hvert fald ikke er udvalgt astrologisk – medmindre man ligefrem ØNSKER drama og skandaler. Løbet startede kl. 14.00 den 4. juli 2015 i Utrecht. Her stod Pluto på IC og i spænding til AC. Dermed kommer Uranus, som er i spænding til Pluto, også ind i billedet, og AC er ydermere i spænding til Solen, så løbet kan komme til at lide under en sag, som godt kan være en anden end Booms. Der er et enkelt aspekt, der kan tyde på doping eller anden form for snyd eller løgn, nemlig Mars, der er i spænding til Måneknudeaksen, der går fra 6. til 12. hus (skjulte forhold, stimulanser). Neptun står også for doping, men den modtager ingen spændinger. Men 12. hus og Pluto er inde i billedet, og det kan give ravage, så det batter. Faktisk kan selve mistanken til Boom komme til at udgøre en udfordring i sig selv.

Man må sige, at der er drama på fra dag ét. Man må bare for cykelsportens skyld håbe, at der ikke er udbredt doping i løbet, og det tror jeg heller ikke, men en enkeltsag kan sagtens trække store overskrifter og derved få konsekvenser. Ledelse af Touren har i hvert fald ikke bidraget til at gøre dramaet mindre gennem deres valg af starttidspunkt, hvor blot en time kunne have gydet lidt olie på vandene. Der skulle dog en helt anden startdag til, hvis man skulle undgå den meget udfordrende spænding mellem Sol/Mars-konjunktionen og Pluto, hvor AC/DC-aksen blander sig, og det gør bestemt ikke sagen bedre.

Løbet – og dermed cykelverdenen - vil blive konfronteret med fortiden.

PS. Etapevinderen Rohan Dennis fra Australien er født den 28. maj 1990 og har derfor Neptun i spænding til Solen som alle, der er født den 28. maj, uanset årstal. a Neptun er dopingplaneten over dem alle, kan det ikke udelukkes, at han har stimuleret sig på en eller anden måde, måske en helt ny og nærmest ukendt måde, der er svær at afsløre. Pluto står også på Neptun og udløser en spænding til Jupiter, hvilket også tyder på noget lusk. Han satte samtidig verdensrekord for enkeltstarter med en gennemsnitshastighed på over 55 km/t. Han kan nu bryste sig af både en etapesejr, den gule trøje og en verdensrekord, og jeg håber ikke, at han er røget på dopingvognen. 

lørdag den 4. juli 2015

Touren


Jeg har tidligere lagt Nibali, Contador, Froome og Quintana på bloggen og Facebook. Her har Nibali det bedte horoskop, men har lige mistet en af sine hjælperyttere, har jeg set. Det gør det ikke nemmere, men jeg tror stadig på ham som vinder, og Quintana skal passe på ikke at udgå eller havne et godt stykke nede i feltet. Han skal være glad, hvis han ender i top-10. De tre førstnævnte må være dem, der skal slås om podiepladserne, selv om der er et par stykker med kun få eller ingen spændinger, som kunne være outsidere. Svagheden er her, at vi ikke har fødselstidspunkterne på nogle af rytterne.

Af de andre ryttere, der kan have interesse, er:
Valverde har Saturn i spænding til Mars og Jupiter, så han holder ikke hele vejen hjem – til en podieplads, forstås, men han kan godt komme tæt på, da Uranus står på Merkur og udløser et såkaldt mystikerrektangel, ret positivt! Men han skal køre med fornuft, kløgt og være lidt defensiv, ellers bliver det svært for ham til sidst.
Van Garderen har også Saturn i spænding, dog mest i begyndelsen af løbet, hvor han skal være tålmodig og ikke køre et vildt ridt derudad. Slutresultatet kan godt blive blandt top 5.
Thibaut har Neptun i spænding til Solen som alle, der er født den 29.5. – læs tidligere indslag med fx Henrik Sass Larsen, der tog sig en ordentlig blæser for åben skærm på valgnatten. Aspektet er dog ikke eksakt, så han kommer sikkert blandt top-10 – i den sidste halvdel.
Rodriques har Neptun i spænding til Saturn, men det er ikke helt eksakt. Da Jupiter står rigtig godt, kan han måske komme blandt top-10 også, men han skal disponere sit løb perfekt så, og det er ikke altid det letteste med Neptun-spænding. Man kan mangle dømmekraft.
Bardet har Uranus i spænding til Saturn, og dermed er Pluto også inden i billedet, så han skal være lidt heldig for at slutte i top-10. Man da Saturn i sig selv står fint, kan det ikke helt udelukkes.
Martin har Pluto i spænding til Venus, som tager til hen mod slutningen af løbet. Her står Jupiter til gengæld på Solen, og DET er ikke dårligt, hvis man ellers når så langt, og det vil jeg alligevel tro, at han gør trods Pluto-spændingen.
Kelderman har flotte Jupiter-aspekter, så han bør ende i top-10.
Mollema har ingen spændinger, kun harmonier og bør ende i top-10.
Så er der danskerne, og her bør Fuglsang kunde ende i top-10 med sit meget spændende horoskop, hvor Uranus står på både Merkur og Venus.
Michael Vahlgren har stort set ingen aspekter, så han skal bare passe sit arbejde som hjælperytter, men når man ikke har aspekter, kan det være lidt svært at lave det helt store. Men på den anden side er der heller ikke spændinger, så han skal så at sige bare cykle derudad.
Peter Sagan har heller ikke så meget at stå imod med, men han skal nok tager et par etaper og nå et hæderligt resultat, men så heller ikke mere.
Majka har heller ikke meget at stå imod med, næsten ingen væsentlige aspekter, men jeg vil tro at han når top-10.
Kreutziger har Neptun i spænding til Saturn, og det er ikke så godt, selv om aspektet godt nok ikke er helt eksakt. Han skal være glad for en top10-placering.
Uran er ved at være færdig med en Pluto-spænding til Mars, så jeg vil tro, at han begynder at røre mere på sig nu og kan havne i top-10.

Porte har ingen aspekter i juli, så han vil nok bare klare sig godt som hjælperytter for Froome.

torsdag den 2. juli 2015

Tidstvilling søges til tv-udsendelse

TV-UDSENDELSE SØGER TIDSTVILLING TIL MICHAEL JEPPESEN

Vi laver et program om astrologi for DR2, der skal optages i efteråret 2015. I den forbindelse søger vi en medvirkende, som er født samme dag som vært Michael Jeppesen:

Født den 6. oktober 1975 i Viborg.

Hvis du er født samme dag, eller kender nogen som er, er du meget velkomne til at kontakte os via e-mail: kresten64@gmail.com



Abonnenter på Astrologimagasinet HOROSKOPET i papirudgaven

Information til abonnenter på Astrologimagasinet HOROSKOPET
- Ekstra gave til DIG!

Da bladet er forsinket og tidligst kommer ud nu på lørdag – dog senest mandag - har vi en god kompensation til dig. Hvis du mailer dit abonnementsnummer eller din postadresse, sender vi dig GRATIS det seneste nummer som e-magasin på en pdf-fil (husk at godkende os, så du kan modtage filen, den skal helst ikke ryge i spamfilteret).

VIGTIGT! Bladet har 6 ekstra sider på i forhold til originalen – også en kompensation, ikke mindst for den fejl, der sker i de sidste hektiske minutter af blad produktionen. Aase Kærgaards artikel om den astrologiske udkigspost kom ikke med, og den ER med i den nye udgave sammen med den fulde udgave af Rigets tilstand.

PS. Vi omdeler – for at spare porto - selv bladet i det meste af Storkøbenhavn, og vi er 5 mand på opgaven. Har du lyst til at tage et distrikt, må du gerne sige til hurtigt på astrologi@astrologihuset.dk eller tlf.36450545.

Sommerhilsner
Karl Aage Jensen