- Reform og valg
- Udvidet kæmpeudslag i Astrologisk Boghandel (nu med mange cd´er)
- Arrangementer
- Nyt ugebrev udsendes mandag MED ugehoroskoper: Bloggen virker igen fra mandag
Udvidet udsalg
Astrologisk Boghandel har nu udvidet det i forvejen store udslagskatalog med ca. 50 cd´er, der sælges med stor rabat (enhedspris 99 kr. stk.). Det er hovedsagelig alle TRON-titlerne (et musikforlag i stil med Fønix-musik), og der er mange gode cd´er til billige priser. Ring 36 45 05 45 eller endnu bedre: Kom og besøg os. Om en uge vil alle udsalgstitlerne være klar til udsalgskataloget. Skriv til os, hvis du vil have tillægget tilsendt.
Arrangementer i AstrologiHuset
Tirsdag den 10. maj kl. 19.00
Benja Frederiksen: Menneskets selvudviklingsprocesser – Kabbalah, astrologi, tarotkort og alkymi gennemgås her. Se mere under www.astrologihuset.dk og klik på museet.
Onsdag den 11. maj
Jørgen Nonnegaard: Fordøjelsen og mave-tarmsystemet. Behandling via akupunktur og naturmedicin.
20.5.-22.5.
Weekendkursus: Ida Oxholm starter uddannelse som slanketerapeut. Se www.slank-indefra.dk
24.maj kl. 19.00
Robby Curdorf: Hvorfor har du planlagt dit liv, som du har? Med fokus på karma og reinkarnation.
2020-”reformen” og valget
Jeg har sat reform i citationsform, da blikket allermest er rettet mod det kommende valg. Det er derfor klart, at forliget ikke vil holde på sigt. Margrethe Vestager bliver også efter valget et vigtigt omdrejningspunkt i dansk politik. Og dette, hvad enten hun kommer med i en regering eller ej. Også Kristian Thulesen Dahl kan ventes at komme mere i fokus - ikke mindst, hvis Pia Kjærsgaard smider nogle af tøjlerne i partiet. Hvis reformen kommer i hus i næste uge, er mulighederne dog forbedret, da der er ret fine aspekter her. Men det er forfejlet, når man forudsætter vækst som en uundgåelig del af udviklingen på det økonomiske område, så er det dømt til at gå galt inden længe. Jeg vil glæde mig til at se det parti, der går ind for vækst på det indre område på bekostning af det ydre. Det vil være langsigtet og bæredygtigt, og mange vil sætte deres kryds ved et sådant parti. Vi skal dog ikke vente noget sådant fra de nuværende partier i Folketinget, så vi må nok sætte liden til Visionspartiet og det nye, kosmiske parti. Det er herfra, nytænkningen skal komme. Men skulle et af de gamle partier begynde at ændre fokus, så vil der hurtigt komme en jordskredsagtig udvikling. Folk vil fra nu af i stigende grad blive trætte af de mange indbyggede kriser, man skal igennem på det økonomiske område, og som ikke vil kunne løses på anden vis end ved at ændre på os selv indeni. Når en sådan tendens begynder at bide sig fast, vil det snart gå hastigt hen imod en meget mere lykkelig verden med meget mindre stress og jag og meget mere tid til hinanden. Noget, der er ret umuligt, når så mange har fokus fast rettet mod at forsøger at blive lykkelige på det materielle plan. Det kan maksimalt gøre os delvist lykkelige, da det kun er en mindre del af lovmæssigheder i kosmos. Når vi gør det SÅ vigtigt, som vi generelt gør, vil det naturnødvendigt føre os ud i – ret beset - unødvendige kriser. Men de er selvfølgelig nødvendige ud fra de faktuelle omstændigheder.
Hvad angår valget er det absolut rykket nærmere et sommervalg. Turbulenser omkring reformforhandlingerne vil give Løkke mod på et valg inden ferien, og sejrsmuligheder vil hele tiden øges i opinionstallene. Vi må se, om det rækker for ham, men det tror jeg. Hans horoskop er nu næsten spændingsfrit, i modsætning til Villy Søvndals og Helle Thorning-Schmidts.
Dette fortæller ikke umiddelbart, at Løkke så også vil sejre, men det er sandsynligt. Den anden mulighed er, at oppositionen vinder, men at det så hurtigt vil vise sig at give store problemer, ikke mindst samarbejdsmæsssigt. Det er unægtelig meget nemme at være i opposition, når man har spændinger i sit horoskop. Sådan var det dog ikke for Løkke, da han havde alle sine dårlige sager, men det måtte han så også betale for gennem en markant nedgang i meningsmålingerne. Nu er det en anden sag med hans opdaterede horoskop, og så forbedres hans muligheder for et genvalg betydeligt.
I Danmarkshoroskopet er Pluto i spænding til både Saturn og Merkur i 2011-12. Derefter følger et kvadrat fra Pluto til Mars, så de næste mange år vil ”bristede forudsætninger” sikkert blive et kodeord. Og krisen vil ikke kun afblæses foreløbig – i så fald vil det da være af midlertidig karakter. Og når Pluto er inde i billedet til hele tre planeter, viser det også et forstærket trusselsbillede mod landet, forårsaget af vores krigsførelse og nogle Muhammed-tegninger. Men det skrev vi rigeligt om for ca. fem år siden.
Allerede i denne sommer vil det sikkert blive nødvendigt med skærpet agtpågivenhed i forhold til terrortrusler – dog ikke i større omfang i første omgang. Men heldigvis behøver en tobenet bombemand ikke at være dobbelt så farlig som en etbenet…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar