fredag den 10. august 2012


Spillerunde 32

OB-FCM 10.8. kl. 18.30

Her er FCM n en af de store astrologiske favoritter. Det skal så holdes op mod en hjemmebane i Odense. Det kræver dog, at kampen maksimalt må blive 2 minutter forsinket, da Ascendanten skifter tegn kl. 18.33, hvilket vil have betydning for horoskopet for kampen.

OB skal forbedre sit spil betydeligt, hvis de skal vinde denne kamp, selv om FCM har været svingende – dog vandt OB i Silkeborg i sidste weekend, men det ser ud som om heller ikke at være nok til mere end uafgjort. FCM vil ride videre på sin bølge med gevinst i weekenden mod Randers. Satser på et sikkert 2-tal.



FCN-Silkeborg 11.8. kl. 17.00

Hjemmeholdet har noget at revanchere, og det kan de gøre her. Astrologisk ligner det et kryds, men så tæller hjemmebanen, og derfor satser jeg på 1.



Horsens-AaB 12.8. kl. 15.00

Astrologisk set en meget lige kamp, men igen er hjemmebanen afgørende, så vi tager et 1-tal her og håber, at Horsens har nået at hvile ud efter sejren over svenske Elfsborg.



Brøndby-SønderjyskE 12.8. kl. 17.00

Astrologisk set en udesejr, men hjemmebanen bør tælle med, selv om den vist ikke har betydet meget for Brøndby gennem nogen tid. Så jeg satser på et 2-tal, selv om Sønderjyderne lige har tabt deres seneste hjemmekamp. De vil gerne revanchere nu. Men som tidligere skrevet nærmer vi os nu den skæbnesvangre september måned for klubben, hvor rigtig mange spillere har spændinger, sikkert på grund af et par spillere, der bliver solgt, og som er vanskelige at erstatte. Skader kan også komme ind i billedet, men de kan nok nå at vinde en kamp eller to mere før september - dog forudsat, at Antipas bliver sin skade kvit, han er meget svært at undvære for sønderjyderne. Måske er det ham, der ryger ud af transfervinduet. Det er lige før, de må give ham rejseforbud ved at udstede et anti-pas… halvgarding X2



FCK-AGF 12.8. kl. 19.00

Her kan det godt blive lidt af et brag: The Rumble in the Park. Dog ikke i samme grad som mandagskampen. Udeholdet vil gøre god modstand, men jeg satser på en smal hjemmesejr: 1. Lidt af en satsning måske, fordi københavnerne lige har været i Belgien og vundet over Brügge i CL-kvalifikationen. Lidt møre vil de nok være oven på strabadserne. 1-tal.



Randers- Esbjerg 13.8. kl. 19.00

Her kan det blive et rigtigt brag – The Rumble by the River eller måske by the Fjord. Eller The Rumble in the Rainforest – eller in the Jungle. Vi må håbe, det bringer Randers i Graceland. Så skal de omdøbe navnet til Randers Rangers – eller Randers Rainers, eller blive søsterklub med Nottingham Forest.

De to oprykkere vil kæmpe til sidste bloddråbe og aflægge hver deres musketer-ed: Én for alle, og alle for én. Der er drama lige fra start, og det holdet i 20 minutter, hvor der næsten ikke kan undgå at falde et mål. Nok til hjemmeholdet, hvis de lytter godt til dette råd: Aftal tidspunktet kl. 19.10 og los en kick-and rush-bold langt op ad banen, hvor der satses på at sende en stormtrop af sted lige inden, som på overraskende vis kan tilkæmpe sig et mål, måske efter en dødboldsituation. Once in a match time. Det kan dog være risikabelt, så det må blive en halvkontrolleret offensiv, hvor der satses indstuderet på overraskelsesmomentet.

Udeholdet vil få ære af kampen, men jeg tipper 1.



The Rumbles

Ovenstående har givet anledning til disse betegnelser:

København: The Rumble in the Park

Ålborg: The Rumble by the Fjord

Randers: The Rumble by the River

Herning: The Rumble at the Moor

Haderslev: The Rumble in the South

Odense: The Rumble in the Middle

Farum: The Rumble in the North

Esbjerg: The Rumble by the Sea

Brøndby: The Rumble in the Westside

Århus: The Rumble with the Smile






Ingen kommentarer:

Send en kommentar