Gang i debatten, som nu er slut

Først lige en vigtig rettelse: Jeg kom til at skrive uge 16 på ugebrevet i går. Det skal naturligvis være uge 15, beklager dybt.

På Facebook skriver Karsten Aaen, at der er informationer, jeg ikke har, og det vil jeg bestemt ikke nægte. Det er ikke min ærinde at gå længere ind i debatten – kun at gøre opmærksom på de konsekvenser, der kan være i at fortsætte selvbetalingen, som er min eget udtryk for, at vi selv skal betale mere og mere, og at den deciderede brugerbetaling også øges. Der er den helt rigtige vej at gå. Det er blot tempoet og konsekvenserne, jeg forsøger at påpege. Jeg gør mit bedste for at tolke universet og planeterne ind i analyser, som altså udelukkende er et forsøg på at uddrage den lære, som naturen, universet og dermed planeterne vil lære os. Jeg går ind for, at alt skal være i naturlig, det vil sige bæredygtig, balance. Og det kan man bestemt ikke sige, at vores økonomiske system er. Men politik vil jeg slet ikke kalde det, og slet ikke partipolitik. Det vil jeg lade politikerne om, men håbe, at de vil lytte bare lidt til en lægmand en gang imellem.

Karsten har helt ret i, at mange på det private arbejdsmarked indbetaler til pensionsordninger, og at en del af de offentligt ansattes pensionsindbetalinger kan regnes for egenbetaling. Men det er de svageste, jeg taler om, og de har ikke nogen ordninger. Ok, så kan man sige, at det ikke er så mange, men jeg vil tro, at antallet vil være stigende i de kommende år, fordi pengene bevæger sig derhen, hvor der er mange af dem i forvejen, sådan er systemet simpelthen opbygget. Og det vil jeg anse for at være helt ude af trit med naturens måde at fungere på. Derfor oplever vi kriser og bobler, og det vil ske i stigende omfang, hvis man bliver ved med at satse på den unaturlige vækst på det materielle plan. Den ægte vækst ligger på det ikke-materielle plan, det åndelige, og den er ubegrænset. Det er den materielle vækst ikke, og det får boblerne til at briste, hvorpå man indfører nye løsningsmodeller, som heller ikke er naturlige. På den måde gør man ondt værre, selv om det er det modsatte, der er tilsigtet. Derfor må det kollektive bevidsthedsniveau hæves, så vi får det unaturlige elimineret. Men det står alt sammen i Tænketanken Mikro. Lad mig slutte med at sige, at fx 50.000 ”fattige” vil være det tal, vi ser om få år, så vil dette efter min vurdering være tilstrækkeligt til et sammenbrud af dimensioner. Og det kan vel at mærke ikke løses ved at skabe mere materiel vækst gennem forbrug. Det kan højst se ud, som om det hjælper. Det gør det på en måde i nogen tid, men da den fysiske verden har sine grænser, så vil den tid indtræffe, hvor naturens kræfter sætter ind, om vi vil det eller ej. Alle disharmonier vil efterhånden blive ryddet af vejen og erstattes med bæredygtig harmoni. Og denne fremkommer ikke af temporære lappeløsninger, som vi ser i massevis i disse tider. Alle lande forsøger at løse udfordringerne på næsten samme måde, og de trækker befolkningen med som velvillige gidsler. Dette sidste var sagt provokerende, for vi har jo de politikere, vi fortjener / selv vælger. Men det er til gengæld den sidste provokation herfra. For fremtiden kommer de direkte fra universet, og i den forbindelse holder jeg et skarpt øje med oprydderplaneten Pluto. Så forestil jer gerne, at jeg i fremtiden skriver under pseudonymet Pluto.    

Tak for kommentaren til Michael BP, som har sendt mig en artikel af Søren Ekelund om Eksport-Opkøb-UBI-modellen, svar nederst:

Eksport-Opkøb-UBI-modellen

·         | Udskriv |

·         Email

Af Søren Ekelund

Antagelser - Eksport-Opkøb-UBI-modellen - Finansiering af Ubetinget Basisindkomst (UBI) på omkring 20.000 kr./måned, med afledte effekter - 150218-1SOE (soe@01ai.dk / +45 20730028)

Modellen som regneark - downloades her

Bemærk at dette stadig er en hastigt udført og overslagsmæssig, men dog nøje overvejet, skitseberegning af UBI - fejl og mangler er dermed absolut mulige, og kritik modtages gerne til soe@01ai.dk                                              
Behovet for UBI er, ud over den umiddelbart gavnlige samfundsmæssige effekt vist i over 60 års videnskabelige undersøgelser af UBI, også baseret på den teknologiske arbejdsløshed der indenfor få årtier vil kunne gøre det meste af menneskeheden arbejdsløs - og det bør ses som et fremskridt, ikke et problem, at alle kan forsøges uden nødvendigvis at skulle arbejde hårdt for det.                                                       
Kilde:     http://ing.dk/artikel/730000-job-overtages-af-robotter-172125                           

(Med min insiderviden fra automatiseringsindustrien er mit bud nærmere 1,5 mio. jobs tabt indenfor 15 år...)                     
Den højest mulige finansierbare UBI til flest mulige er at foretrække - den giver størst fleksibilitet og råderum til borgerne, samt mindst ulighed og diskussion om fordeling.                                                       

En høj UBI (>15000 DKK/måned) kan lade sig gøre i Danmark grundet den enorme velfærdsstat, samt at over 60% af borgerne allerede er lønnet af staten med relativt høje lønninger.                                                        
Dette er nær unikt for Danmark (Schweitz er over, mens Norge, Holland og Canada er tæt på).                                            

En høj UBI kan tildeles i Danmark, uden at belastes uforholdsmæssigt meget af EU-borgere ved brug af reglerne for brøkpension.                                                       
Brøkpension er her godt forklaret af ældresagen:                     http://www.aeldresagen.dk/faa-raad-og-stoette/vaerdatvide/social_pension/faelles_bestemmelser_for_social_pension/broekpension/broekpension/sider/default.aspx                                   
                                                       
Selv i et meget ekstremt eksempel hvor f.eks. 1 mio. EU borgere tager til Danmark for at få del i UBI på 20000 kr/måned, vil de i det første år intet få (og have ekstremt svært ved at finde job i konkurrence med UBI-understøttede), og selv hvis alle er blevet vil de på andet år kun få 1/40*20000 = 500 kr/måned. Der går således 20 år med ekstremt lav indkomst (<10k -="" 15.000="" 25.000="" 5000="" af="" alle="" andel="" at="" attraktivt="" bare="" ben="" blev="" borgeren="" br="" da="" danmark="" del="" den="" der="" deres="" det="" ekstremt="" en="" end="" er="" et="" eu-borger="" eu-borgere="" eu-hjemlandene="" eu-indvandring="" f="" for="" forhold="" g="" giver="" grund="" har="" hjemlandet="" hjemme="" hvor="" hvormed="" i="" ikke="" ingen="" job="" k-ubien="" kan="" konkurrence="" konkurrencedygtigt="" kontanthj="" kr.="" kun="" kunne="" l="" lp="" m="" med="" migrere="" mindre="" nbsp="" ned="" nge="" niveau="" nok="" nu="" nuv="" og="" ogs="" op="" opn="" r="" re="" rende="" s.="" s="" siden="" sin="" skat="" som="" stedet.="" tendensen="" tidl.="" til="" tjenes="" ttede="" ubi-underst="" ubi="" underbudt="" v="" ved="" vil="" yder="">
Der er her for overblikkets og politikkens skyld brugt den simplest mulige model; alle alderstrin og grupper får det samme - dette er ikke nødvendigvis den optimale fordeling.                                                       

Der tages for nemheds skyld udgangspunkt i det eksisterende skattesystem - dette er ikke nødvendigvis meningsfuldt i et system med høj UBI og kan på mange måder kaldes fejlimplementeret allerede i dag. Men det er nu engang det udgangspunkt de fleste kan forholde sig til, og derfor brugt her for at vise at det ikke nødvendigvis har sammenhæng med UBI'en.                                                       
                                                       
En primær finansieringsfaktor er den forventede vækst i eksporten som følge af sænkede lønninger grundet UBI, som set for Tyskland da denne mindskede lønningerne voldsomt efter krisen i 2010 - dette har i Tyskland skabt et stort ulighedsproblem og en stor gruppe af mennesker der må arbejde meget hårdt for meget få penge. I Danmark med UBI undgås dette, samtidig med at eksportvæksten kan benyttes til finansiering af selvsamme UBI.                                                        
Ved sænkningen af lønningerne i det private erhvervsliv forsvinder store dele af lønbesparelsen muligvis til virksomhedsejerne, i stedet for at give yderligere lønninger til øget eksport, og selv når skatten af dette medregnes bliver der tale om en relativt lille tilbagebetaling til staten. For at modgå dette kan staten med fordel (for en del på forhånd) købe sig ejerandele op mod 50% i de virksomheder der kan se frem til store overskud som følge af indførselen af UBI. En del af disse virksomheder kan også være udenlandske virksomheder med mange danske medarbejdere hvormed skatteprovenuet måske helt ville være udeblevet, og ved at købe sig ind i disse med en ejerandel får både halvdelen af UBI-betalingen retur samt en andel i fremtidigt overskud. Desuden vil opkøb af udenlandske virksomheder give et modspil til den værditilvækst kronen ellers vil få ved den øgede eksport, således at balancepunktet for eksporten vs. valutakursen kommer senere end det ellers ville være tilfældet. (Der kan i disse opkøb også være en del besparelser at hente for staten, i de tilfælde hvor de opkøbte virksomheder også leverer direkte til staten, men dette er ikke medtaget her).                                                       
BEMÆRK: Den eneste udokumenterede antagelse er formodning om en fordobling af det frivillige arbejde, baseret på nedgangen i betalt arbejde (udgør ca. samme antal timer / % ændring, men kun ca. 1/4 af værdien). Der ses afhængigt af undersøgelserne og UBI formen en stor tilgang i frivilligt arbejde, men hvor stor afhænger meget af UBIens sammensætning - en meget høj UBI som her vil give stort tidsmæssigt og økonomisk overskud til frivilligt arbejde, som derfor også kan antages at øges voldsomt. DETTE ER DOG IKKE NØDVENDIGT FOR FINANSIERING.                                                       

Der er i ovenstående ikke medregnet alle afledte effekter, men de har stort set enhver forskning i UBI vist sig samlet set at være positive. Der kan således også her forventes yderligere besparelser på bl.a. sundheds-, uddannelses- og kriminalitetsområdet.                                                       
                                                       
Her er to gode overordnede gennemgange af forskningen bag UBI og de dynamiske effekter deraf:                                                        
https://decorrespondent.nl/541/why-we-should-give-free-money-to-everyone/5002791464-b5586356                                                       
http://www.economonitor.com/dolanecon/2014/08/25/a-universal-basic-income-and-work-incentives-part-2-evidence/                                                       

En fantastisk film om emnet:

https://dotsub.com/view/26520150-1acc-4fd0-9acd-169d95c9abe1?utm_source=player&utm_medium=embed

mvh Michael

Hej Michael

Ekelunds artikel er spændende, men jeg er ikke på nogen måde ekspert, bare en tænksom lægmand, der vil mennesket det godt. Tænketanken Mikro er sat i verden i et forsøg på at bidrage til at gøre verden til et bedre sted at være. Nu bevæger jeg mig alligevel ud i at svare med konkrete tal, men det skal man ikke vente i fremtiden – det er slet ikke mit ærinde, så den del må andre tage sig af.

Det, jeg skriver, tager udgangspunkt i den tendens, der er i Danmark med at fastfryse de offentlige ydelser til de svage generelt. Uanset om begrundelsen er, at der er tale om asylansøgere, arbejdsløse, folkepensionister eller andre ydelser samt det man nu taler om, at indføre brugerbetaling til fx de forskellige services inden for sundhedssektoren. Dette skal sammenholdes med, at andre offentlige ydelser som for eksempel den offentlige transport stiger med omkring 7 % om året. Husleje stiger også hele tiden, selv i almene boliger. Har du kun din folkepension, er du udsat for, at de ting, du er nødt til at betale for, så som husleje og transport, stiger mens din indtægt ikke stiger. Samtidig stiger de almindelige fødevarer også – jeg tænker her på brød og smør, vand og elektricitet uanset om der laves beregninger af prisindex, der kan vise, at priserne ikke stiger. Det hjælper jo ikke dem, der har lave indkomster, at biler, computere, mobiltelefoner etc. bliver billigere, da de ting jeg nævner er en meget stor andel af det, de har råd til at betale for. Folkepension 2015 for en enlig er ca. 145.000 om året før skat og der kan opnås en ældrecheck for de svageste på ca. 16.000 om året - altså i alt 160.000 om året. Der er ikke meget tilbage efter skat og faste omkostninger herunder beløb til tøj og mad. Det kan godt være, at disse beløb reguleres med 0et meget lavt beløb, men det er faktisk lig nul. Alle de basaleudgifter stiger mere fx husleje, offentlig transport, el, mad / fødevarer og tøj. Stigningerne her er større end reguleringen i givet fald. Indføres der så sænkninger af tilskud som boligsikring eller brugerbetaling hos læge og på hospitaler er de svageste fx mennesker der er / bliver gamle og / eller har kroniske alvorlige sygdomme vanskeligere stillet år for år. Og det rammer også dem der mirakuløst har et godt helbred op i årene. Det er muligt at forbruger prisindekset viser at priserne står stille, så det ikke er et problem. Det forudsætter at man bruger hele paletten af de varer og tjenesteydelser, der er med i indekset. De svageste har som nævnt ikke meget glæde af, at mobiltelefoner og al elektronik ikke stiger, at flybilletter bliver billigere eller biler for den sags skyld, de har kun råd til de helt basale ting, og de stiger. Frugt og grønt, mælk og brød og offentlig transport, for blot at nævne nogle ting. Jeg er ikke politiker eller ekspert, tværtimod, og det jeg har skrevet, er ikke ment som en løsning. Det er ment som en problemstilling, man må have for øje i omlægningen af samfundet, som vi kender det i dag. En omlægning, som allerede er i gang – hvor vi vil gå fra en samfundsmodel, der understøtter de svage - baseret på, at ikke alle er selvforsørgende, til et samfund, der baserer sig på, at langt de fleste om ikke alle skal være selvforsørgende hele livet. Herunder gælder også, en model, hvor staten kan finde en model, hvor omsorgen for de svage helt kommer ud af samfundets hænder, så det fremover er overladt til velgørende institutioner, hvor dem, der hjælpes, ikke selv har betalt helt eller delvis for hjælpen. Pengene kommer altså andre steder fra, undtagen når det gælder staten. Det er sådan, som det for eksempel var for mange år siden, hvor det var kirker etc., der hjalp mindrebemidlede og syge.

 Mit indlæg kan på ingen måde gå ind i de meget indviklede beregninger af alle økonomiske sammenhænge. Mit sigte er at hejse flaget for en problemstilling, som politikerne der beslutter, omlægninger af samfundet må have for øje. Jeg kan ikke selv gå ind i alle disse økonomiske modeller. Derfor har jeg også henvist til en bogen af Joseph Stiglitz.