mandag den 4. april 2011

Kommentarer med horoskoper uge 14

Hej

HOROSKOPET til halv pris og få gratis årshoroskop
TJEN PÅ AT ABONNERE!
Som abonnent på vore ugekommentarer vil vi tilbyde sig Astrologimagasinet HOROSKOPET årgang 2011 til halv pris. Da et årshoroskop koster 200 kr., tjener du faktisk på at abonnere. Det nyeste nummers tema er lykke og mirakler, og bladet er spækket med spændende artikler om bl.a. den stille healer, Braco og kinesiske årshoroskoper.

Der er to abonnementsformer:
Postsendt abonnement 260 kr.: Din pris kun 130 kr.
Sendt som pdf-fil: 220 kr.: Din pris kun 110 kr.
Beløbet kan indsættes på netbank, regnr. 3679, konto 1057 8590



Eksempler på Venus-spændinger
Det vrimler i denne tid med eksempler på Venus-spændinger, som vi ofte har henvist til i nyhedsbrevet.
Danmarkshoroskopets spændinger fra den progressive Venus til Uranus/Pluto-konjunktionen, der falder hen over 9. husspids (udland, vækst, uddannelse) giver sig udslag på mange måder. Ud over 9. hus bliver 3. hus (kommuniaktion, trafik, presse) inddraget, da Venus befinder sig her. I sig selv står Venus for penge og værdier generelt (det man ejer, egne penge). Bare for at nævne nogle få af de involverede områder.

Finanskrisen
Venus-spændingerne i Danmarkshoroskopet skal ses i sammenhæng med Plutos spænding til Saturn. Og hvis vi vender blikket mod det globale perspektiv, så skal vi bemærke at Pluto er på vej gennem Stenbukken, uanset, hvilket land, det handler om. Dette giver et helhedsbillede, men der er naturligvis mest de lande, hvis horoskoper er belastet af Pluto-spændinger, der er mest i krise. Hvis ikke Danmark havde haft Pluto i spænding til Saturn i 2011-12, var vi næsten gået fri af finanskrisen, og Thor Pedersen udtalelser om, at vi ”kunne købe hele verden” ville ikke have lydt lige så hult, som det kom til – blot for at tage et eksempel.
Da Pluto gik gennem Skytten 1995-2008 var løseordet vækst. Det var så accepteret, at det blev til vækst for væksten skyld. Og så naturligvis også for, at vi generelt ikke VIL gå ned i levestandard, selv om vi er nået så højt op, i hvert fald på det fysiske plan, at det VIL give ubalance. De store kapitalfonde er sikkert kommet til i den periode – eller de er blevet meget mere fremherskende. Det giver uansvarlighed, og når Pluto så bevæger sig ind i Stenbukken, som netop står for ansvarlighed, så vil alle disse kalamiteter fra Skytteperioden få konsekvenser. Kapitalfondene er i mellemtiden blevet udvidet til såkaldte hegdefonde, som ganske skrupelløst spekulerer i at suge al kapital ud af de virksomheder, de investerer i, for derefter at sælge dem. Det er det, vi i øjeblikket oplever med den australske hedgefond, som ejer aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne. De sender deres aktieudbytte i skattely på Bermuda, hvad der i sig selv er ulovligt. Derfor bruger de en mellemstation i EU, nemlig Luxembourg, og så håber de at lykkes med deres udåd. Sådan noget vil liberale regeringer have en noget større tendens til at se igennem fingre med end røde regeringer. Er der noget, der kan provokere folk, der betaler en høj skat, er det naturligvis foretagender, der forsøger at undgå at betale skat. Mange af de store, internationale virksomheder, der opererer i Danmark, betaler næsten heller ikke noget i skat, og det er sådanne forhold, Pluto gennem Stenbukken ikke accepterer. Så vi kan roligt regne med, at der snart bliver gjort noget ved det, også selv om vi bl.a. herhjemme er bange for, at de store foretagender så vil flytte ud af landet, hvilket vil skabe arbejdsløshed og dermed endnu dårligere økonomi. Nogle må gå forrest i kampen mod grådighed.  Ellers vil hele det økonomiske system bryde sammen, hvad der sikkert også er det hurtigste og mest effektive, når vi næsten alle er præget af vanetænkning (Stenbukken). Gør vi ikke selv noget, vil universet ordne det for os, sikkert lige inden det går helt galt.

Filmen om finanskrisen
I dag den 31. marts har ”Inside Job” premiere i København, og når den handler om finanskrisen, er det naturligt, at den fik premiere på en spænding mellem Solen og Pluto (storfinanser, kæmpekriser). Saturn (krise) er også med i den spænding, hvad der til dels også gælder Jupiter (det globale). Et premieretidspunkt, der nærmest skal give visse dårlige anmeldelser, selv om emnet er vildt relevant.
Jeg kunne ikke drømme om at se filmen, selv om den tilhører min filmiske yndlingsgenre, dokumentarfilmen. Heller ikke, selv om den helt sikker har en god forklaring på forløbet af finanskrisen. Af forhåndsomtalen fremgik det nemlig, at filmen er vinklet som en forudsigelig finanskrise. Det skulle nok have været den i bakspejlet forudsigelige krise. Mig bekendt var det nemlig kun astrologerne, der havde forudsagt krisen, endda helt tilbage i 90´erne. Og vi satte endda årstal på, nemlig 2008, hvor Pluto gik ind i krisetegnet Stenbukken. Hvis det var blevet forudsagt af andre ædruelige prognosemagere, var der sandsynligvis nogle, der havde lyttet og dermed reddet skindet – men det skete ikke. Bl.a. derfor fik krisen så stort et omfang. Både politikere, bankdirektioner, økonomer og advokater hoppede på den og tabte for nogles vedkommende mange penge på det. Undtagen lige visse bankdirektører, der fik, og stadig får, store aftrædelsesgodtgørelser (såkaldt gyldne håndtryk) for deres store og flotte indsats for bankerne! Beløbenes størrelse lader ane, at de nærmest må være blevet anset for at have gjort en både hæderkronet og heroisk indsat for deres elskede banker. Men i virkeligheden er det næsten altid aftalt på forhånd, at sådan skal det være, det er en del af ansættelsesbetingelserne. Man siger, at man ellers ikke kan få stillinger besat med de dygtige folk! En lignende sag kører stadig i retten, hvor Huggenberger har anlagt sag, fordi hendes arbjedsgiver LO løb fra en aftale om en pensionsordning til en værdi af 6 millioner kr. Noget, der rokker ved befolkningens retfærdighedsopfattelse, men en aftale er naturligvis en aftale, og andre har fået det før Huggenberger. Her får vi nu hjælp af Pluto, som i fineste stil vil vide at rydde op i alt det, der ikke er ultimativt ægte, ærligt og retfærdigt. Måske skal vi i den anledning tænke over at få indlemmet nye sange i vores sangskat, f.eks. til erstatning for denne:

I Danmark er jeg født
Der har jeg hjemme
Der har jeg rod…
Derfra min verden går

Alt dette rod bliver der nu ryddet op i, og det er godt, selv om det bliver hårdt, mens det står på. Det kommer til at give en del abstinenser, for nu havde vi jo lige vænnet os til, at vækst er en naturlov, også på det fysiske plan. På det åndelige plan er det sådan, og det er her, vi har roden til fejlopfattelsen. Vi er på vej mod en meget mere åndeligt præget verden, og det SKAL bare give store dønninger, især hvis vi ikke vil samarbejde med Pluto i stedet for at modarbejde den.
Ser vi det i stedet som en del af den karma, som naturnødvendigt MÅ afvikles, fordi vi har begået fejl og været ansvarsforflygtigende overfor vores fælles klode, så bliver det pludseligt rigtigt og konstruktivt.


Pressen
Det er kommet frem at danske medier er alt for dårligt klædt på til f.eks. atom- og naturkatastrofer samt krige. De udsendte journalister fungere blot som mikrofonholdere, og der er aldeles uforskyldt, for det er redaktionerne, der ikke aner, hvordan den kage skal skæres. Det medfører, at den udsendte medarebejder kommer i denne situation: Her står jeg så, bag ved mig sker der et eller andet, men jeg ved ikke, hvad det er. Det er ganske naturligt, at der er en del, man lige nu ikke ved, hvad er, men det bliver utroligt dårligt formidlet til modtagerne, f.eks. tv-seerne. De tænker sit, når sådanne situationer har indfundet sig et antal gange, hvor der er sket - på det seneste fra Japan og Libyen. Det må redaktionerne i gang med at udbedre, men astrologisk set er det ikke underligt, at der er udfordringer for pressen i denne tid.

Finansiel (u)stabilitet
Først gik en stribe banker fallit, og som vi tidligere har skrevet er det sidste ord ikke sagt i den sag, flere banker vil følge efter. Nu er der interessant nok sket det, at Finansiel Stabilitet, som er statens skatteyderbetalte garant for bankerne, gået ”konkurs”. De 25 milliarder, der var afsat til formålet, er brugt, så nu skal der afsættes en ny sum, som naturligvis også skal betales af skatteyderne.

Uddannelse
Københavns Universitet og dets rektor har virkelig været i vælten på det seneste på grund af Penkowa-sagen. Nu vil universitetet gerne have, at Penkowa bliver frataget sin EliteForsk-pris. Men også rektor ved Copenhagen Business School (CBS) er blevet fyret. Undervisningsministeriet har fået ny minister, som er gået i gang med en makeover af folkeskolen. Det viser sig bl.a., at hver tredje tosprogede elev taler for dårligt dansk til at kunne klare en uddannelse senere.

Trafik
DSB har været plaget af forsinkelser i længere tid. Vinteren kommer bag på dem hvert år. Selv stod jeg op næsten helt til Fredericia (halvdelen af vejen) på grund af mangel på togvogne. Hjemad stod jeg kun op til Randers, det var store sager. Og godt man har en toptunet selskabsblære, for der var ingen toiletvogn med. Tænk blot på juletrafikken og pendlerne på Kystbanen. Samarbejdspartneren DSB FIRST er ned at gå konkurs og har taget navneforandring til DSB LAST (1. april-spøg), og DSB´s direktør Søren Eriksen blev fyret den 17. marts. Han har de seneste to år haft besøg af både Neptun og Pluto, så astrologisk set var det ikke nogen overraskelse med fyringen. Han har ansvaret for, at der er fiflet med skatteydernes penge i DSB´s togdrift i Sverige. Både trafik og udlandet er inde i billedet på skønneste, astrologiske vis. Eriksen er født dem 28. febnruar 1969, tiden og stedet ukendt.
På grund af det generelle horoskop for landet skal vi dog ikke vente, at alle DSB´s genvordigheder bliver løst lige med det samme.

Døden i børnehaven
Aldrig så snart, man på lykkeligste vis havde fundet Holger i Tranum Klitplantage ved Jammerbugten, skete en katastrofe i en børnehave i Vemmelev ved Slagelse. En dreng blev kvalt under leg den 29. marts kl. 14 ifølge pressen. Astrologisk set ser horoskopet 15-20 minutter tidligere meget spændingsbetonet ud. Her udløser MC/IC-aksen nemlig den eksakte opposition mellen Jupiter og Saturn. Det er sikker her, drengen er gået ind i det pågældende udendørs legehus.
Døden ses i 8. hus, og det står i Vandbæreren (andres børn og børnehaver). Det er i det hele taget et dårligt tidspunkt på dagen, men det er naturligvis helt umuligt at foridsige, HVILKEN børnehave, der har den højeste risiko.

Ugehoroskop uge 13 af astrolog Lykke Larsen http://www.astroblog.dk/
VÆDDER
Du er mest til hurtige beslutninger, som dog ikke altid er en fordel for dig. Når tingene går så stærkt, som de gør i denne tid, kan du nemlig let komme til at overse vigtige detaljer. Når det er sagt, har du alle kort på hånden til at tage et stort skridt fremad i den retning, du ønsker. Sidst på ugen vil det blive svært for dig at sidde stille, da du nærmest bobler over af energi. Det vil hjælpe dig, at dyrke noget motion.
Ugens råd: Sæt fokus på personlig udvikling.   

TYR
Brug noget tid på at lægge strategi og planlægge dine fremtidige mål. Gør du et godt forarbejde, er du i den grad tættere på både mål og succes. Du kan forvente en både social og aktiv uge, hvor du vil have trang til at handle. Følg meget gerne din intuition, hvis du er i tvivl om, hvilke planer, du skal søsætte. Du kan også med held tale med en af dine gode venner, som du stoler på, for at få nogle gode råd.
Ugens råd: Sæt grænser.

TVILLING
Uenighed kan opstå imellem dig og nogle af dine ellers gode venner. Du kan blive meget overrasket over, hvordan tingene pludselig kan blive sat på spidsen. Du kommer til at sige fra, men samtidig er det faktisk bedst, hvis du kan være diplomatisk og glide udenom. Spørgsmål omkring penge kan skabe lidt problemer i dit parforhold. I er nemlig ikke helt enige i, hvad der er vigtigt.
Ugens råd: Vær forberedt på overraskelser.

KREBS
Tag dig tid til at gøre en lille status. Træd et skridt tilbage og se på, om du er på rette vej, eller du skal foretage en justering. Det gælder både personligt og på dit arbejde. Se også på, om der ikke er et par projekter, du kan afslutte, så der bliver plads til noget nyt og spændende. Du kan nemlig få så travlt senere, at du vil være glad for, at du trods alt har fået noget fra hånden.
Ugens råd: Er du glemsom eller stresset, så lav huskelister.

LØVE
Det kan til tider knibe med humøret, hvilket for en stor dels vedkommende skyldes, at du bruger din tid forkert. Er der overvægt af ting, der bare skal overstås i stedet for ting, som du reelt holder af at foretage dig, vil det nemlig tynge dig. I stedet for at blive frustreret og finde dig i det, så sig fra og bed familie og kollegaer om at tage deres del af slæbet. Igennem ugen kan du opleve forsinkelser og aflysninger.
Ugens råd: Gør noget godt for dig selv.


JOMFRU
Prøv at sætte tempoet lidt ned i denne uge. Det kan være svært, men tingene blive ikke bedre af, at du presser dem igennem – tværtimod. Du komme længst ved at være tålmodig, selvom det kan falde dig lidt svært. Du skal være opmærksom på, at du ikke laver fejl. Det vil du nemlig slå dig selv i hovedet for, bagefter. Romantiske muligheder kan dukke op. Du kan møde en, du føler dig tiltrukket af.
Ugens råd: Flirt lidt, det vil gøre dig i godt humør.

VÆGT
Hvis tingene føles tunge i denne tid, så er det være fordi, du påtager dig alt for meget ansvar. Du har nemlig tendens til at påtage dig ansvar for alle andre også. Det er langt fra sikkert, at du får tak, så tænk over, om du ikke skulle give lidt slip. Hvis dem du omgiver dig med tager dig for givet, så er der virkelig også på tide, at du får sat nogle grænser.
Ugens råd: Lad ikke andre invadere dit hjem, hvis ud ikke har inviteret dem.

SKORPION
Der er så mange praktiske gøremål, både på dit daglige arbejde og i din bolig, at du kan få svært ved at nå det hele, til trods for, at du har en virkelig god energi. Får du for eksempel nogle gode ideer, så er det helt sikkert også dig selv, der skal ”løbe dem i gang”. Vær forsigtig med, hvad du spiser og med, at du ser dig for, du kan nemlig være uheldig og små ulykker kan ske.
Ugens råd: Lav ikke røre i vandet på jobbet.

SKYTTE
Du kan i løbet af ugen være lidt negativ, hvilket bestemt ikke ligner dig. Små forhindringer, der normalt ikke vil slå dig ud af kurs, kan derfor nærmest se uoverskuelige ud. Du kommer til at vende tingene til det positive igen! Vær ikke heller ikke bange for at bede andre om hjælp, du har sikkert mere end en tjeneste til gode. Brug din kreative tankegang til at løse problemerne med.
Ugens råd: Dyrk noget mere motion.

STENBUK
Det bliver en ikke særlig let balancegang at få dit arbejde, familien og andre projekter, du har startet, til at gå op i en højere enhed. Nå det kommer til stykket, er der kun så mange timer i døgnet, og der er mange ting, der kræver din opmærksomhed. Du bryder dig ikke om, at være så ophængt, men der er ikke meget, du kan gøre andet end at arbejde, og lade være med at lave for mange nye aftaler.
Ugens råd: Bliv stædigt ved.

VANDBÆRER
Det er ikke altid, du får tænkt dig om, inden du handler i denne uge. For det meste går det dog heldigvis godt, men du kan også opleve, at du må arbejde for at lave tingene om igen. Det ene leder dog til det andet, og gode, spændende muligheder vil vise sig. Du skal derfor ikke være bange for at springe ud i noget nyt. Du er hurtig til at tilegne dig ny viden, så det bør du bestemt udnytte.
Ugens råd: Hold dig fra skænderier med familie og især søskende.

FISK
Du har en dejlig, positiv udstråling, og du kan virke meget mystisk og tiltrækkende på andre. Der er ingen tvivl om, at andre tiltrækkes af dig, og føler sig godt tilpas i dit selskab. Nye muligheder kan vise sig på jobbet, eller du kan blive tilbudt et nyt job, som kan give dig mere i løn. Tænk dig godt om, måske kan du få en endnu bedre aftale. Når det kommer til din økonomi, så er forsigtighed stadig påkrævet.
Ugens råd: Vær fleksibel, intet er kun sort eller hvidt. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar