Finansloven

Finansloven – grundlagt på en illusion

Den 20. november 2011 ca. kl. 16.00 kom finansloven i hus gennem et forlig mellem regeringspartierne og Enhedslisten, som således har stemt ja til finansloven for første gang. Måske er udtrykket illusion overdrevet, men der vil være elementer i den, som ikke kan holde.

Men Solen stod i spænding til Neptun, da forliget blev indgået. Det giver illusioner og uklarheder, og nu får regeringen sikker kommunerne på nakken, da disse nu står med noget af en udgiftsbombe til de mange nye pædagoglønninger og krav til klassestørrelser og minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Regeringen vil blive nødt til at tage kommunerne med på råd, men det vil nok ikke gøre den store forskel i det store og hele, da de nu er bundet af forliget. Dele af forliget kan derfor ventes genforhandlet, når virkningerne begynder af vise sig. Eller der må findes andre penge til at dække udgifterne ind med – for med det horoskop er den ikke holdbar i alle bestanddele. Det vil også vise sig, at de 1500 pædagoger slet ikke er nok til at rette op på tidligere tiders sparerunder.

Der kan være flyttet så megen fokus fra andre områder, at der er undladelsessynderne, der kommer til at spille en stor rolle. Væksten har man mere eller mindre droppet, og arbejdsløsheden er glemt, lige med undtagelse af pædagogerne. Der kommer sikkert senere fokus på disse områder. Dog er der meget rigtigt i de indførte minimumskrav fra EL, som bl.a. vil afskaffe fattigdommen. Og der bliver vækst for børnefamilier i form af fjernelse af loftet på børnechecken, fjernelse af brugerbetaling på fertilitetsbehandlinger, og besparelser på bl.a. teatre og universiteter er aflyst. Der er rullet en del ting tilbage, og der er ikke mange visioner i at gøre dette og undlade at være fremadrettet og visionær. Her er et enkelt punkt dog værd at hæfte sig ved, nemlig fremrykningen af investeringer i det offentlige, forskning og grønne initiativer, som på sigt kan skabe arbejdspladser. Men kontanthjælpsmodtagerne fik ret til ferie i stedet for ret til job.

Men det nye flertal har vist, at man kan flikke et forlig sammen på venstrefløjen, og det er godt i sig selv. Men der mangler klart at vise en retning ud af krisen, men nu er man i gang.

Endelig er der den mulighed, og det er sikkert den vigtigste, at forliget er en del af processen, som skal føre os hen til de helt store forandringer. Men nu blev der flyttet lidt rundt på posterne, selv om det slet ikke er nok til at få has på krisen, hvad der som skrevet flere gange også er god ræson i. Der VIL være gordiske knuder på vejen, når vi er på vej mod Oplysningens Tidsalder, vor den materielle verden kommer mere og mere væk fra fokus.