Brøndby-Horsens i Superligaen – det 41. minut
En kamp med overraskelser, skrev vi i søndags. Se tidligere indlæg her på bloggen. Et meget specielt horoskop, hvad kampen også skulle vise sig at blive, endda på det mest specielle tidspunkt i forløbet astrologisk set – det 41. minut.
Kampen blev spillet mandag aften kl. 19.00 på Brøndby Stadion. Men kl. 19.41 skiftede begge akser tegn inden for ca. et halvt minut! AC gik ind i Løven og danne 4 planetaspekter. MC gik ind i Vædderen og stod lige på overraskelsernes planet Uranus. Der kom derved til, at danne hele 4 aspekter HVER!
Faktisk har det vist sig at være langt lettere at forudsige de perioder i kampene, hvor der virkelig sker noget, end det er at have med de specifikke resultater at gøre – ikke mindst for vi mangler data på klubber, trænere og spillere, og det er faktisk mange ting at mangle. Derfor er det dømt til at gå galt nogle gange, selv om det ikke gør det så ofte, som man skulle forvente på grund af, at vi trods alt altid har planetstillingerne på en given dag. De flytter sig ikke nævneværdigt, men det gør akserne, og det giver lidt slinger i valsen.
Tilbage til kl. 19.41: AC og MC skiftede tegn her, og de nye herskere er Solen og Uranus, som er i harmonisk aspekt til hinanden, og både MC og Uranus er i trigon til Solen, som igen står i trigon til AC, selv om der er stor orbis. Til gengæld er det et tiltagende aspekt, og det fremmer virkningen.
Mange ting er i spil i dette horoskop, og det var der sandelig også på banen, for udeholdet scorede sejrsmålet her på en dommerfejl. Der var også meget PÅ spil for begge klubber. Brøndby havde mulighed for at lægge luft til nedrykningspladserne, og Horsens kunne indkassere flere millioner kroner, for pladsen mellem de 5 bedste klubber inden vinterpausen. Klubberne tildeles penge af DBU efter deres placeringer i toppen, så Horsens fik et par millioner ekstra i klubkassen gennem sejren, så der stod ekstra meget på spil i kampen.
Så tak for den store erfaring, som kampen gav astrologisk set. Nu ved vi bl.a. også, hvilke kampe, der har størst chance for at medføre afgørende dommerfejl. Horsens burde have vundet med flere mål, men de var ikke skarpe nok, hvilket også ses i spændingerne til Saturn, som står for både begrænsningerne og dommere! Derfor måtte det blive en smal sejr, det er læren fra kampen.
Hjemmeholdets tilskuere, som der altid er flest af på en hjemmebane, er på en måde også symboliseret gennem 7. hus, men sandsynligvis også gennem 4. hus (hjemmebanen) og Månen. Månen står på 7. husspids, så følelserne er kommet i kog hos tilskuerne, som er blevet meget skuffede, fordi Månen stod i spænding til Saturn, som igen stod i spænding til AC. Mange har helt sikkert forladt banen i nedtrykt sindsstemning – eller skal vi sige nedstemt opstand…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar