fredag den 19. juli 2013

Flere navneforslag til Fuglsang

Bjarne Riis blev kaldt Ørnen fra Herning, og en særlig skihopper blev også kaldt for Ernie the Eagle på grund af sin ikke alt for kønne stil. Naturligvis ganske ironisk ment. Jeg har for en uges tid siden lagt forslag på til de daværende 12 første i den samlede stilling, men måske skulle Fuglsang have et nyt forslag, nemlig Fuglen fra Silkeborg, selv om han godt nok er født i Schweiz. Han er dog noget af en silkehale, som han kører der i sin smukke, majestætiske stil. Han kunne også kaldes for Mester Jakob eller The Smiling Killer, som langsomt, men sikkert æder sig ind på de forankørende og avancerer i klassementet. Eller måske The Charming killer, fordi han smiler sødt til kameraerne, mens han analyserer den netop overståede etape. Da han er den eneste, der stort set er tilbage på sit hold, er det også nærliggende af kalde ham for The Lonely Rider. Han kæmper hårdt som sidste skanse - som en anden styrmand Karlsen på det synkende skib, Flying Enterprise, som også kunne være et forslag til den flyvende Fugl fra det midtjyske søhøjland.
Kært barn har mange navne...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar