mandag den 3. februar 2014

Tre nye ministernavne

Manu Sareen

Vi har tidligere skrevet om hans meget tre spændinger i disse tider: Uranus og Pluto har gennem de seneste 2-3 år taget fat i hans Venus/Saturn-spænding, hvor man kan indkassere en del kritik og hvor den kan være gal i kærlighedslivet. Han er vist også blevet skilt sidste år, hvis det passer, hvad tabloidpressen har skrevet.
Nu tager Pluto og Uranus også fat i Mars, og så er den ekstra gal på jobbet. Han kan komme til at stå til en fyring på grund af interne eller eksterne forhold, og han kan i hvert fald lave rav i den i forhold til oppositionen. Lige nu står Saturn på Neptun, så han ryger meget hurtigt ud i hundeslagsmål af værste skuffe, sandsynligvis i forhold til et af ministerierne, nemlig integrationsministeriet. Den kan gå galt allerede i hans første uge som minister i det ministerium.

Det er en helt anden stilling end før, hvor han var minister for nordiske anliggender og kirkeminister – man kunne kald det for minister for nordiske guder.

Kirsten Bråsbøl

Hun har ikke rigtig nogen spændinger i horoskopet og får besøg af flere harmonier i årets løb, så hun vil sandsynligvis ikke løbe ind i andre problemer end dem, den samlede regering løber ind i med det barske starthoroskop, hvor det kan blive hårdt for mange ministre.

Heunicke


Han har gang i at få sin Saturn (mangler begrænsninger, krise) angrebet, så det ser hårdt ud for ham. Vi kender ikke fødselstiden, men det kan godt være, at han får brug for ekstra støtter fra sit familiemæssige bagland, fordi det nye job er mere belastende end det gamle som politisk ordfører, hvor han kunne bruge sin fantastiske retorik, hvor han ofte intet sagde. Nu vil han blive hængt på alt, han siger – eller rettere mere skarpt. Simpelthen på grund af horoskopet. Med andre ord vil han komme mere i defensiven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar