søndag den 9. februar 2014

Ugen astrologisk set

Ugen astrologisk set

Information og tilbud
Rettelse af udtalelser om bøger
Vi  har oplyst , at to vigtige bøger er udsolgt fra forlaget. Det viser sig heldigvis at være en and.
Både Louise Hays ”Helbred dit liv” og ikke mindst Ann Bjerres ”Vandringer” kan fås, og vi har fyldt lageret op efter vores almindelige standarder. Som en plaster på såret sælger vi bogen Helbred dit liv med 20% rabat, så den kommer ned på  135 kr. Den tilsvarende dvd kommer ned på 199 kr. (hele 4 timers varighed). Og Ann Bjerres Vandringen om Caminoen sælges også med 20% rabat. Reserver bøgerne eller dvd´en på astrologi@astrologihuset.dk – så modtager du betalingsinformation.

Nyheder i antikvariatet i udvalg
Nan Salermo og Rosamond Vanderburg: Shamanens datter 80 kr.
Lisbeth Hultmann: Stemmens kraft 150 kr.
Chopra: Troldmandens lære 70 kr.
Vicky Wall: Aura Soma 99 kr.
Ken Follett: Jordens søjler (indbundet mursten): 150 kr.
Alfred Lehmann: Overtro & trolddom (indbundet mursten): 130 kr.

Ugens syner af Kirsten Brun
Ugen har igen to modsatrettede energier. Den ene energi handler om vores måde at kommunikere på. Det er en meget svingende og ukontrolleret kommunikation for tiden. Mennesker, der mener, de har ret og er påståelige, og som ofte føler sig forbigået eller overhørt, vil skabe megen konflikt for tiden. Det betyder, at mange uenigheder vil komme til udtryk, især i den officielle verden, hvor der er overtal af mennesker, som synes, de har ret. Der er også knas i kommunikationen mellem kønnene og generationerne. Så lyt en ekstra gang til hinanden og lad være  med at konkludere noget for hurtigt.

Der er igen uro på det politiske plan. Men der kommer udtalelser denne uge, som selv den mest inkarnerede politiker ikke vil kunne forsvare. Det er en uge, hvor vi bliver lovet meget, men ikke meget er troværdigt.
Vinter-OL er interessant, ikke kun fordi de manglede en ring på tv fra åbningsceremonien, eller at Rusland ikke kan acceptere homoseksuelle men  gør alt for at vise det ikke er sådan. Men mest af alt, fordi det ved disse olympiske lege for alvor vil vise sig, at magten, medierne og folket/deltagerne er på hver sit spor og har hvert sit mål. Der vil være to lege denne gang. Det er der altid, men denne gang er det tydeligt. Det er også overraskelsernes OL, mange nye ansigter på medaljelisten.
Den anden energi der ligger denne uge, er en indre energi, som handler om at tage livet, som det er, og prøve at vende blikket indad og finde ud af, hvad der er vigtigt i livet. Den har været under opsejling længe, men træder endnu mere frem nu. Det betyder, at vi er stået af over for den ydre verden, så som politik, kriser og andet. Vi vender os indad og finder vores indre værdier frem.
Der er dog denne uge en tendens til, at de to energier mødes, både den ydre og den indre, og det giver en mulighed for at se tingene tydeligere.
Det er en uge, hvor man skal tage det sagte ord med et endnu større gran salt end normalt og læne sig lidt tilbage og se på verden med et afslappet blik - og lade det meste passere.
KB



Ugen astrologisk set
Merkur går stadig baglæns, så vi kan forvente flere kommunikationsvanskeligheder i stil med Ole Sohns ukontrollerede udfald om skattestop (Pluto) i sit nye parti. Fyringer eller partiskifte er også på dagsordenen. Det er en uge, hvor man skal passe på, hvad man siger og gør, hvis man gerne vil beholde sit job eller sin partner. Solen er også i spænding til Saturn, især i ugens begyndelse. Det er skæbnens planet, så det er tunge sager, der kan bliver realiteter i denne uge. Der kan blive taget hurtige konsekvenser af ens handlinger. Nogle gange også FOR hurtige.”Take your time” er et godt råd nu. Eller:  Don´t worry, be happy”. Det vil sige, så godt man nu kan slippe af sted med det. Husk også at have tid til jer selv i ferien – og ikke kun mandag og søndag, som er ugens højdespringere, hvad harmoni angår.
Jeg vil forsøge at give karakterer på disse områder. Husk at tirsdagen er den mest uharmoniske dag i ugen, og at dem, der er født i begyndelsen af disse måneder, generelt er mest svingende: Januar, april, juli og oktober.:
Kærlighed: Stærk, men uharmonisk og svingende
Penge: Det samme
Kommunikation: Mange misforståelser og brudte aftaler
Familie/hjem/følelser: Svingende
Børn: krævende, så tag dig god tid til de små
Arbejde: Godt mange er på ferie
Rejser: Ikke det allerbedste, så pas på jer
Indre liv: Topkarakter

MANDAG
Kl. 7.33 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med nærhed og følsomhed, hvor familielivet skal prioriteres. Kl. 11.59 står Månen i eksakt harmoni med kommunikationsplaneten Merkur. Så der er  tale om følelser, og  jo dybere af slagsen, jo bedre. Kl. 16.45 står Månen godt til Neptun, så nu er det drømmene, fantasien og intuitionen, der er i højsædet eftermiddag og aften. En god start på ugen, må man sige – på trods af  generelt mange og stærke spændinger. De blødes i dag op af Månen. Det er noget helt andet i morgen.

TIRSDAG
Ud på natten tager Månen fat i flere planeter, og så går det slag i slag til langt ud på eftermiddagen. Mange vågner sikkert meget tidligt i dag, hvor man skal være ekstra forsigtig med alt, man foretager sig. Det stærkeste aspekt er til Pluto kl. 9.05, og så tager den Venus kl. 15.20, men som sagt er hele dagen ret lumpen og svingende. Kl. 20.57 står Solen i eksakt spænding til Saturn, så det er ugens mest uharmoniske dag.

ONSDAG
Kl. 6.09 står Månen godt til Saturn, og det giver en stabil og rolig start på dagen. Men man skal ikke glæde sig alt for tidligt, for Månen skal også lige fordi en bister Mars – eksakt kl. 11.51. Det giver et heftigt temperament. Kl. 20.15 går Månen ind i Løven og skænker os et par dage med format og overskud.

TORSDAG
Dette er ugens mest specielle dag, især på tanke- og ideplanet. Merkur (originalitet) går ind i opfindelsernes tegn, Vandbæreren kl. 4.30 og er der i en lille måneds tid. Og Månen står kl. 16.19 meget gunstigt til Vandbærerens planet, Uranus. En opfindsom og nytænkende dag med mange hurtige indfald.

FREDAG
Kl. 18.41 står Månen i spænding til Saturn. Sidst på eftermiddagen og det meste af aftenen vil derfor være præget af træghed, så mange vil ikke flytte sig – de vil have det, som de altid har haft det. Uanset, hvordan de ellers har haft det…
LØRDAG
Kl. 00.52 er fuldmånen eksakt og kan give en urolig nat, så gå tidligt i seng og huks at trække gardinerne godt for, så melatoninproduktionen ikke forstyrres for meget. Kl. 3.05 står Solen i harmoni med Mars, og det giver harmonisk energi, hvad der måske ikke er lige godt, når det er om natten, medmindre man har nattevagt. Kl. 8.25 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med akkuratesse og perfektionisme – fokus på de små ting i livet. Dog ikke så meget omkring kl. 17.50, hvor Månen er i spænding til Neptun, som bestemt ikke er meget for nuancer og detaljer, medmindre det er på det mere spirituelle plan.
Kl. 21.22 står Solen og Merkur i eksakt konjunktion, og det giver et meget stor tale- og kommunikationsbehov. En lærerig lørdag, hvor mange vil være ret nysgerrige og videbegærlige.

SØNDAG
Det bliver en af de optimistiske søndag, lige fra morgenstunden. Kl. 6.11 går Månen i harmoni med Jupiter, så mange vil nærmest flyve ud af sengen og være meget aktive lige fra den årle morgenstund. Det gælder også længere op ad dagen , for kl. 9.19 står Merkur i harmoni med Mars, hvilket styrker tale og kommunikation samt indlæring. Følelserne står også rigtig fint, så ugen sluttet optimalt, og det er lige før, at søndag slår  mandag, hvad harmoni angår. I hvert fald er denne uges første og sidste dage de allermest harmoniske.

PET (at kæle) med lidt humor
Jeg har fået flere reaktioner på PET´s grundlæggelsesdag, tak for det!
Organisationen blev implementeret som en selvstændig enhed den 1. januar 1951. Juridisk er det gældende fra kl. 00.00. Jeg tænkte nok, at det var sket den 1. januar et eller andet år, måske i 1939, hvor PET kom til verden som en afdeling af Rigspolitiet. Alle, der er født, og alt, der er stiftet på årets første dag, har besøg af Pluto og Uranus i denne tid, så det passer utrolig godt med, hvad der sker. Pluto laver også omorganisering og renser ud – og de to chefer er gået på grund af den rapport, det er kommet som følge af balladen sidste år.
Pluto-balladen i PET er begyndt så småt i 2009, hvor Pluto var i spænding til Saturn. Her vil jeg bestemt mene, at de senere ledelsesproblemer er startet. Her skulle man gerne have begyndt at omorganisere og rydde op, men det er ikke sket i tilstrækkeligt omfang. Man fik dog en ny chef den 1. maj 2007, og nogen fornyelse blev det til. En i hvert fald udadtil mere åben stil med Jakob Scharf i spidsen. Men det har ”korrumperet” ret hurtigt, og derfor endte det, som det endte. I stedet for at skære ind til benet blev det til dyre middage m.v. Det er ikke Plutos kop te, og slet ikke Saturns. De skulle have fået lagt deres horoskop dengang, så havde det været en helt anden snak – hvis de eller havde (af)lyttet…
Nu skal de to planetariske uromagere – vi kunne passende kalde dem for Uropatruljen, og på grund af Scharfs påståede udskejelser ved diverse julefrokoster kunne tanken måske endda ledes hen på Sædelighedspolitiet – lige forbi Solen. Det betyder, at fra 2015 er stort set alt ”clearet” astrologisk set, og forhåbentlig også i virkeligheden. 2015 er derfor et overgangsår fra noget gammelt til noget nyt, hvor eventuel efter-oprydning kan finde sted. Eneste spænding er Saturn til Jupiter, og det skal de nok klare, de ellers så brave folk i PET. Her begynder de fine aspekter at træde i karakter efter en hård periode fra 2009-14.
Man vil helt sikkert kunne finde tilsvarende aspekter i de to chefers horoskoper, men fødselsdata er meget passende helt hemmelige, går jeg ud fra. Og hemmelighedernes planet Neptun står da også særdeles centralt i PETs horoskop, nemlig i 1. hus med aspekter til hele 5 planeter: Pluto (agentvirksomed, spionage), Venus (værdier, penge) og Mars (arbejde, energi). I realiteten står Neptun også i spænding til Sol/Merkur-konjunktionen, selv om den langt fra er eksakt. Men når der er tale om to planeter, der står sammen (konjunktion), så sættes der ekstra blus på effekten, så de to aspekter regnes med, dog i lidt mindre grad. Neptun hersker over 6. hus (arbejde), så virkeligheden passer fantastisk med PET´s horoskop. Dog burde organisationen gå forrest med innovation, da Uranus står lige på MC, og det kunne meget passende ske nu, hvor Uranus igen er på visit i deres horoskop. Når det ikke er sket tidligere, skal det ses i sammenhæng med de mange spændinger, Uranus får, og det giver meget uro – i første omgang internt. De får under alle omstændigheder brug for opfindsomheden nu, hvor Pluto (bevillinger, skattekroner, andres penge) også er i spænding. Der skal derfor spares, og politikerne vil sikkert stramme bevillingerne yderligere.
Det har været vildt spændende at se et sådant horoskop, og der kunne skrives meget mere. Men et sidste råd vil være at lave noget, der i et privat firma ville hedde en turnaround, hvor man så at sige vender skuden og begynder på en frisk – så frisk, som det overhovedet KAN lade sig gøre i en organisation, som per definition SKAL fungere i det skjulte. Men der skal falde et fælles håndslag på, at alt det organisatoriske skal frem i lyset i fremtiden, og det med det samme, man bliver opmærksom derpå. Og så bør man jo bare sørge for, at der ikke bliver noget at informere om, gerne efter devisen: Intet nyt er godt nyt. Man skal kort sagt hurtigt i gang med at styrke troværdigheden til topniveau. Organisationen skal toptrimmes – og måske skulle man tænke på at omdøbe PET og på den måde bidrage til at de lever op til navnets betydning på engelsk – at kæle for firma og folk, både danskerne og de ansatte – og måske endda de indsatte…
Tyren skal kort sagt tages ved hornene – eller rettere Stenbukken, som er organisationens tegn. Det er det tegn, der mindst af alle ønsker at lave om på tingene, men nu er både Uranus og Pluto gået til angreb, og det er ikke for tøsedrenge, når det sker. Det værste man kan gøre, er at stikke hovedet i busken og håbe på, at det hele nok skal gå. Prøver man på dette, vil de to ballademagere vide at give dem andet at tænke på. Der er blæst til planetarisk rockerkrig i et års tid.
Måske skulle vi i samme åndedrag give Uranus og Pluto nye navne: Uro-nus og Pl-uro.
Vi ønsker PET god kælelyst  – denne gang på det organisatoriske og ledelsesmæssige plan – og så lige det planetariske. Det går ikke mere, at PET nærmest befinder sig på en anden p(lan)et…

Woody Allen – gjorde han det?
Woody Allen er blevet beskyldt for incest mod sin steddatter tilbage i 90´erne. Og naturligvis har han i den grad rygternes planet Neptun i voldsomme spændinger nu, hvor rygtet kommer frem. Der er bare det ved det, at Neptun står for både rygter og deres afsløring/fremkomst. Derfor er det meget vanskeligt at fastslå astrologisk, om rygterne taler sandt. Men fremkomsten af rygterne kan være meget skadelig i sig selv, så det må stå hen i det uvisse, om der er noget om snakken.
At det vil skade ham er imidlertid sikkert og vist med de vildt mange spændinger. Neptun står på hans Saturn (skæbne) og DC (omverdenen, publikum), og den udløser dermed deres spændinger til Merkur (pressen, kommunikation), Jupiter (overdrivelser) og til dels Solen (ham selv).
Neptun står også for sygdom, som han må tage sig i agt for, kan blive resultatet, både hvis rygterne er sande og falske. Det behøver dog ikke være værre, end at et besøg hos terapeut og naturlæge vil kunne hjælpe godt på det. Det er et af de råd, en astrolog næsten altid vil give ved spændinger til eller fra Neptun. Faktisk råder jeg altid folk til at blive undersøgt FØR spændingerne er eksakte, så er der meget mere hjælp at hente. 
Woody Allen må næsten slå OL-rekorden i antal Neptun-spændinger.  I hvert fald kommer han på podiet med hele 5 spændinger.  Allen er født den 1. december 1935 i New York.

Den nye regering
Var det kl. 10.00, at den nye regering var hos dronningen? Håber nogen ved det.
Hvis det viser sig korrekt, hvad jeg tror, så er det et ekstra spændingsbetonet horoskop, fordi hovedakserne udløser den meget stærke spænding og gør den endnu stærkere. Derfor er der nok ikke ret langt til den næste rokade/ store udfordring. Det bliver ikke nemt at få opinionstallene til at gå i den rigtige retning med et sådant horoskop. Dette horoskop viser igen, at regeringen vil tabe næste valg.
Månen er på vej op i spændingen og vil udløse hele spændingskomplekset om 6-10 måneder. I den periode vil der virkelig være rav i den internt i regeringen, og det vil påvirke eksternt også. Det er lige der, der er finanslovforhandlinger, og det bliver en virkelig hård omgang. Enten kommer der i den periode en rokade mere, eller også udskrives der valg – som egentlig lå til først at blive udskrevet næste forår. Det ligner mest en regeringskrise, og i en sådan udskriver man normalt ikke valg, medmindre man er tvunget til det, for så er man sikker på at tabe. Men regeringen kan blive tvunget til det.
Desuden er Solen uaspekteret, og det giver mangel på gennemslagskraft. Det ligner en mere eller mindre permanet krise frem til næste valg, og med mindst én rokade mere.

Manu Sareen
Vi har tidligere skrevet om hans tre spændinger i disse tider: Uranus og Pluto har gennem de seneste 2-3 år taget fat i hans Venus/Saturn-spænding, hvor man kan indkassere en del kritik og hvor den kan være gal i kærlighedslivet. Han er vist også blevet skilt sidste år, hvis det passer, hvad tabloidpressen har skrevet.
Nu tager Pluto og Uranus også fat i Mars, og så er den ekstra gal på jobbet. Han kan komme til at stå til en fyring på grund af interne eller eksterne forhold, og han kan i hvert fald lave rav i den i forhold til oppositionen. Lige nu står Saturn på Neptun, så han ryger meget hurtigt ud i hundeslagsmål af værste skuffe, sandsynligvis i forhold til et af ministerierne, nemlig integrationsministeriet. Den kan gå galt allerede i hans første uge som minister i det ministerium.
Det er en helt anden stilling end før, hvor han var minister for nordiske anliggender og kirkeminister – man kunne kalde det for minister for nordiske guder.

Kirsten Bråsbøl
Hun har ikke rigtig nogen spændinger i horoskopet og får besøg af flere harmonier i årets løb, så hun vil sandsynligvis ikke løbe ind i andre problemer end dem, den samlede regering løber ind i med det barske starthoroskop, hvor det kan blive hårdt for mange ministre.

Heunicke
Han har gang i at få sin Saturn (mangler, begrænsninger, krise) angrebet, så det ser hårdt ud for ham. Vi kender ikke fødselstiden, men det kan godt være, at han får brug for ekstra støtter fra sit familiemæssige bagland, fordi det nye job er mere belastende end det gamle som politisk ordfører, hvor han kunne bruge sin fantastiske retorik, hvor han ofte intet sagde. Nu vil han blive hængt på alt, han siger – eller rettere mere skarpt. Simpelthen på grund af horoskopet. Med andre ord vil han komme mere i defensiven.

Regeringens information får kritik
Kommunikationsplaneten Merkur kører baglæns i øjeblikket, og det er aldrig godt for kommunikationen. Især ikke, når der er så mange andre stærke spændinger på himlen, herunder Pluto, der bl.a. står for blokeringer og skat. Regeringen er nu blevet beskyldt for at have tilbageholdt oplysninger om, at det statsejede oprydningsselskab Finansiel Stabilitet har solgt danske bankkunders lån ud af landet via et skattely. Den oplysning havde oppositionen altså ikke forud for samrådet med Henrik Sass Larsen, og det raser de med rette over. I sidste ende er det ingen andre end Deutsche Bank, der ejer det firma, der har købt lånene. Alt sammen på grund af, at økonomiplaneterne Venus og Pluto kører i ”samråd” med stærke spændinger – præcis som i den politiske verden. Nogle danske bankkunders økonomi er nu i lommen på skuffeselskaber.

SF igen
Vi skrev for nogle dage siden, at Pia Olsen Dyhr ville blive formand for det sønderlemmede parti, og det tror jeg stadig. Men det kræver et opgør om partilinjen, ellers kommer der et opgør om denne meget hurtigt, og så vil det blive enten et nyt farvel til en ny formand eller også til partiet som sådan.
Olsen Dyhr får som alle andre, der er født den 30. november, besøg af Neptun fra foråret, og dens indflydelse vil allerede nu kunne mærkes lidt. Neptun står i spænding til hendes Sol, og er der en planet, der kan skabe kaos, er det den. Derfor er mit råd til den dygtige Dyhr at tage et opgør om partilinjen, og så gå til valg på det. Det er den ægte og varige varedeklaration. Ingen lappeløsninger eller lokumsaftaler nu. Så er der en chance for Die Führerin.
Ingen billige løsninger, men en Dyhr…

SF´s nye formand
Der er kun to muligheder for ny formand i SF, nemlig Pia Olsen Dyhr og Jonas Dahl, og her kan der ikke være tale om andre end Dyhr, som dog har nogle spændinger. Men det passer jo fint til jobbet, hvor der bliver noget at se til. Det kommer til at tage længere tid at få rettet op på det sønderskudte parti, som gennem længere tid har haft meget stærke spændinger i partihoroskopet fra 1959. Det har vi skrevet meget om, ligesom vi forudsagde at de ville gå ud af regeringen. Dyhr vil få styr på tingene, men partier vil i lang tid ligger er sted lidt over spærregrænsen, og aldrig nå op på fortidens storhed. De lå til over 20% i meningsmålingerne på et tidspunkt, så vidt jeg husker. Var meget tæt på S i størrelse.
Nu skal der ro i partiet, det er det vigtigste. Og det kan være svært nok med alle de spændinger, der er i partihoroskopet fra 15. februar 1959.

Og så er der lige…
Astrid Krag, som ikke ville være med i balladen i SF og gik til S. Hun hader strid og ballade, deraf hendes navn, der betyder det modsat af strid, nemlig a-strid.

Zoo-direktør truet på livet
Giraffen Marius måtte i dag lade livet i Københavns Zoo. Den bliver nu kastet for de sultne løver i Zoo.  Det har ført til demonstrationer og en dødstrussel. Astrologisk set er det ikke underligt, at der kan blive opstand over noget så naturligt som et dødsfald, som også ville være sket i naturen for en ”udstødt” giraf, der ikke er brug for, og som ikke kunne afsættes til andre zoologiske haver.
Ståhejen er ikke underligt ses med astrologiske briller med de spændinger, der er på himlen i denne tid. Men flere burde sætte sig ind i, hvordan naturen fungerer. Jeg er klar over, at zoologiske haver ikke er naturen, og at der gøres meget for truede dyrearter, men man burde måske tænke over at afskaffe de mange haver, der fungerer som turistattraktioner. Det er mere menneskenes behov end dyrenes at tage ophold i en zoo. For dyrene er det et tvungent ophold, så livet burde måske tages af nogle af de mange zoologiske haver i stedet for – og så lave plads i naturen til dyrene. Nå nej, den plads har mennesket taget fra dem i overbefolkningens navn. Jeg tror nok, at dyrene ville demonstrere kraftigt, hvis det blev tilladt dem. De er jo blevet frataget deres naturlige livsbetingelser, og DET er et meget stort problem, også for mennesker. Det sidste ord er ikke sagt i den sag.

UGEHOROSKOP uge 7 - 2014 af astrolog Lykke Larsen, læs dit dagshoroskop og ugehoroskop på www.kvindetid.dk


VÆDDER
Da du ikke er i stand til at tænke helt klart lige nu, bør du udskyde beslutninger, der har stor konsekvens for dig. Det gælder både i dit parforhold og med hensyn til bolig og karriere. Læn dig tilbage og hold lidt ferie, hvis du har mulighed for det. Du nyder at være sammen med andre, og det må gerne være dem, der viser vejen og finder på.
PS: Det skal ikke være så alvorligt det hele.
TYR
Planlægning er nødvendig. Jo bedre du forbereder dig, jo lettere bliver tingene. Du må regne med forsinkelser og aflysninger, og her er det vigtigt, at du holder hovedet koldt og ikke hænger dig i ting, du ikke kan gøre noget ved. Pas lidt på med, hvad du siger til andre.
PS: Undgå skænderier med familien.
TVILLING
Brug noget tid for dig selv til at gøre en lille status. Det forhindrer dig i at begå fejl eller at bevæge dig i en uhensigtsmæssig retning. Du kan løse de udfordringer, der kommer på din vej, hvis du trækker på din mere kreative side. I øjeblikket vil du være i stand til at se meget klart.   
PS: Intet er umuligt, det tager bare lidt tid.

KREBS
Du vil opleve, at tingene går fremad nu. Måske ikke så hurtigt, som du kunne ønske dig, men fokuserer du på det positive, så er det ikke så ringe endda. Du kommer ud og bliver synlig blandt andre. Det  er ikke en tid, hvor du skal gemme dig. Når du brænder for noget, så sker der en masse.
PS: Sæt tempoet lidt ned.
LØVE
Spørgsmålet er, hvordan du gør arbejdet og de daglige opgaver til en leg. Det skal helst være lidt sjovt, og det bliver det, hvis du samarbejder med andre. At være i selskab med andre vil gøre en stor forskel. Du kan til tider føle, at andre udnytter dig lidt, men det er dig selv, der skal sige fra.
PS: Gør noget andet end det, du plejer.
JOMFRU
Du kan få dine penge til at række langt. Derfor kan du også med held kaste dig over projekter i hjemmet. Du er dog noget kritisk, så der skal ikke så meget til, før du kasserer dine ideer. Du nyder at få noget fra hånden, men samtidig skal der være tid til noget, du finder sjovt.                                                                                                                                             
PS: Lyt til, hvad andre har af gode ideer.
VÆGT
Der kan desværre let opstå uenighed imellem dig og din partner, når I skal lægge planer eller prøve at blive enige om tingene. Et rask skænderi kan rense luften, hvis I sørger for ikke at gå og bære nag bagefter. Der er mange ting, du gerne vil, men ikke alle projekter er lige gode.
PS: Vær klar i din kommunikation.
SKORPION
En fjer kan let gå hen og blive til 7 høns, hvis du ikke sørger for at opklare misforståelser med det samme. Det gælder både imellem dig og din partner, men også imellem andre mennesker du omgiver dig med. Hvis det er muligt, så kom lidt væk fra dine vante rammer, det giver dig energi.
PS: Gør ikke udfordringerne større, end de er.
SKYTTE
Du er god til at tage over fra andre, men det skal du passe på med. Du kan nemlig let komme til at stå med en masse opgaver og projekter, som du ikke har lyst til. Det er heller ikke dig, der skal arrangere alt, du vil nemlig selv nyde at blive overrasket og opleve noget overraskende.
PS: Pas lidt på pengene.
STENBUK
Mulighederne er mange, men du vil have en underliggende følelse af nervøs stress. Det er især familiemæssige bekymringer, der kan slå dig ud af kurs. Sørg for at få slappet af, forkæl dig selv og familien, mediter eventuelt, så du får mere ro.
PS: Stol på din dømmekraft og tag ikke problemerne på forskud.
I
VANDBÆRER
Når du mister fodfæstet, så vil din partner være der for dig. Det kræver blot, at du ser denne som en samspiller og ikke modspiller. Du kan også trække på gode venner. Projekter, opgaver og planer, som du står for, kan give dig nogle udfordringer, og du bliver ikke altid behandlet fair.
PS: Det er ikke alt, du kan ændre på.
FISK
Find på noget som du finder spændende og inspirerende. Det må meget gerne være noget kulturelt, som du kan foretage dig sammen med andre. Du kan støde på modstand, men i stedet for at kæmpe dig igennem så afvent lidt - tingene vil have det med at løse sig helt af sig selv.
PS: Det er ikke alt, der er helt, som det ser ud til.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar