onsdag den 14. marts 2012

DONG, Eldrup og Manu Sareen samt busulykken

Manu Sareen

Sareen er født den 16. maj 1967 i Punjab i Indien.

Vi skrev allerede ved regeringsdannelsen sidste år, at Manu Sareen var en af de ministre, der ville komme mest i vælten astrologisk set. Indtil nu har han klaret det fint, men flere spændinger tager nu alvorligt fat i den sympatiske minister. Han bliver forhåbentlig ved med at være sympatisk, men det vil snart komme til at kræve en del mere af ham at være det. En overgang kan han måske nok blive ved med at SE UD, som om han er sympatisk, men smilet kan godt komme til at stivne nogle gange i resten af dette år. Interessant nok er det seksualitetens planet, Pluto, der er en af bødlerne, idet den står i spænding til kriseplaneten Saturn og i mange øjne får Sareen selv til at virke som en bøddel over for de præster, der ikke vil vie homoseksuelle. Men det har han fikst fritaget dem for. Det friholder ham bare ikke for at få en slags fatwa imod sig fra modstandernes side. I hvert fald får han ”kærligheden at føle”, idet Pluto også er i spænding til Venus, og så er det jo nærmere mangel på kærlighed, der er inde i billedet.
Uranus udløser resten af året det samme aspekt som Pluto, og ydermere er Neptun i spænding til Merkur. Unægteligt noget af en omgang, som kan vise sig at udmunde i, at Sareen sidder på et yderligt mandat og i bedste fald kan regne med en anden ministerpost ved regeringsrokaden senere på året.


Forfærdelig busulykke i Schweiz

22 børn menes dræbt med belgiske børn på vej på skiferie. Redningsfolk er rædselsslagne over synet. Astrologisk set er en rejse eller ferie påbegyndt, når man låser sig ud af sin lejlighed og sætter sig ud i bilen eller tager bussen eller en taxa. Men også bussens afgangstid er vigtig. Bussen kørte fra Bruxelles kl. 10.00 den 13. marts 2012, og det er astrologiske set en noget giftig cocktail, når der er spændinger til begge hovedakser og hersker over 3. hus (trafik) står i spænding til hospitalsplaneten Neptun. Da ulykken sker, står MC i spænding til skæbneplaneten Saturn, som er medhersker over 3. hus (trafik). Desuden står dødsplaneten Pluto i e. hus i spænding til både Uranus og den retrograde Merkur, som også står for trafik. Men hovedsagelig skyldes ulykken det fatale afrejsetidspunkt. Hvis man skal rejse på sådanne tidspunkter, så vil det være godt at få udpeget de tidsrum, hvor der skal udviser ekstra agtpågivenhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar