lørdag den 26. september 2015

Uge 40 astrologisk set, 2. del



PS. Her får du uge 40, 2. del. Måtte klare det på den måde på grund af messen i Øksne Hallen. 

Abonnenter på HOROSKOPET får 50 % rabat på messen!
Husk, at alle abonnenter på Astrologimagasinet HOROSKOPET får astrologi, clairvoyance og håndlæsning til halv pris 100 kr. på messen. Hele boghandelen og www.astroshop.dk  er med på messen i Øksnehallen, hvor man kan oprette et abonnement på HOROSKOPET og få alle fordelene. Som et EKSTRA tilbud kan man købe alle numrene for 2015 til kun 100 kr. Ønsker man kun det nyeste nummer, koster det 50 kr. med messerabat.

Inger Støjbergs annoncer udsat for store astrologiske spændinger
Inger Støjberg burde have fundet et andet tidspunkt at annoncer for at undgå at få flygtninge til Danmark. Nu må hun finde sig i, at det i bedste fald er penge ud af vinduet, og det kan endda skabe problemer for hende og dermed Danmark.
Dels er Merkur som sagt retrograd, og dels er der alle de andre spændinger, der kører i denne tid. Sådan noget øger mulighed for efterfølgende bøvl. Herunder, at der kan være faktuelle fejl i annoncen.

To EU-møder nu overstået
De to møder er tilsyneladende forløber ret godt, men vi får se, om resultatet holder i den sidste ende, hvad jeg ikke tror på grund af de mange spændinger.
Fire østeuropæiske lande blev kørt over af EU, og det bliver spændende at se, hvordan det vil udarte sig i den kommende tid. Nu står Schengen-aftalen formentlig for fald, og måske bliver den danske folkeafstemning aflyst. Jeg skrev tidligere, at de spændingsfyldte horoskoper for de to møder vil resultere i turbulens, også hvad angår EU-samarbejdet.

Topmødet fandt sted den 23. september 2015 kl. 18.00 i Bruxelles. Det er ikke så svært et horoskop som horoskopet for det første møde, som var behæftet med stor disharmoni. Der vil derfor komme nogle udløbere af flygtningesagen i den nærmeste fremtid.

I topmødehoroskopet står MC i spænding til netop den opposition mellem Jupiter og Neptun, som symboliserer hele flygtningesituationen. Læs evt. tidligere indslag. Merkur er stadig retrograd, og den har ikke helt forladt den stærke spænding, den har været i i nogen tid. Det hjælper noget, at Månen står så flot til både Solen og Saturn.
Som skrevet for nogle måneder siden vil der komme mange flere flygtninge endnu, og hvad så? Skal de så til at mødes en gang om ugen, eller en gang om måneden? astrologisk set kan det blive noget i den retning, og i hvert fald vil vedtagelserne ikke holde i mål.

Vi vil blive nødt til at indse, at vi ikke kan sætte os mellem to stole og både undlade at hjælpe tilstrækkeligt i nærområderne, og samtidig lukke grænserne, som DF foreslår. Nu skulle der så foreløbig være fundet en løsning på det, men når der komme store ekstra tilstrømninger af flygtninge, bliver det sandsynligvis en anden sag.  

Situationen perspektiveres af det, vi skrev på bloggen i de seneste dage, at vi selv har sendt ca. 300.000 migranter til Amerika, ganske vist over meget længere tid. Til gengæld har de nuværende flygtninge langt støre behov for at flygte, end danskeren dengang, da mange ikke alene flugter fra fattigdom, men også fra krig. Alligevel taler man i flere lande om at lukke grænserne. Vores hjælp til de flygtende begrænser sig hovedsageligt til at ville hjælpe dem ud af landet hurtigst muligt.

Nu ligger det så belejligt, at langt de fleste flygtninge slet ikke ønsker at blive i Danmark, men søger især til Sverige. Og de danskere, der har hjulpet flygtningene med fx at komme til Sverige er i nogle tilfælde blevet sagsøgt af politiet.  

Mine skriverier om dette emne skyldes, at jeg er sikker på, at astrologien kan yde et bidrag til at gøre verden til et bedre sted at leve, så det at flygte bliver helt afskaffet. Planeterne og universet har indflydelse på alle forhold på Jorden. Derfor er det klogt at tage universet i ed, når man agerer i livet.

Det virker forkert, hvis vi ikke hjælper mennesker i nød. Hvis alle delte denne holdning, kunne vi lige så godt pakke sammen, men det ER måske også noget i den retning, der er ved at ske, og som vi mennesker selv er skyld, bl.a. klimaforandringerne, hvor vi i det mindste er delvis ansvarlige. Lige nu opleves som om at nogle lande fx har afskaffet en planet som Neptun, som netop står for næstekærlighed.

I den kommende tid vil Schengen-samarbejdet blive sat i fokus, og det er sandsynligt, at det helt ophører. Og i så fald ændres dagsordenen for den danske folkeafstemning. Det er den umiddelbart forestående mulighed for forandringer og fortsat turbulens i det europæiske samarbejde. 
    














Ingen kommentarer:

Send en kommentar