lørdag den 10. oktober 2015

Armenien - Albanien

Da Danmarks mulighed for at kvalificere sig direkte til EM i Frankrig næste år uden at skulle ud i yderligere to playoff-kampe, som nævnt er betinget af, at Albanien ikke vinder i morgen over Armenien, vil vi lige kaste et blik på kamphoroskopet for denne kamp for at se hvilket resultat vi kan forvente.
Set i lyset af disse dages aktuelle planetspændinger mellem Uranus-Solen, Neptun-Venus-Mars-Jupiter, og Saturn-Venus vil kampen blive spillet i en anspændt, forvirrende og rodet atmosfære, hvor begge hold vil være meget bange og nervøse for at blotte sig i forsvaret for ikke at komme bagud.
Da Saturn er på udeholdet Albaniens side i 7. hus har Albanien dog den største chance for at vinde kampen, hvis de vel og mærke kan udvise den nødvendige tålmodighed, disciplin og slå til, når chancen endelig byder sig. Især fordi Saturn samtidig er i spænding Ascendantherskeren Venus (hjemmeholdet Armenien). Denne spænding vil blive udløst når Ascendanten efter at være kommet ind i Tvillingen kl. ca. 18.12 (kampen ændrer karakter) og kl. ca. 18.16 udløser den eksakte spænding mellem Venus og Saturn. På dette tidspunkt har Albanien muligheden for med kontraspil at score et mål og vinde kampen. Uanset om Albanien scorer på dette tidspunkt vil de resten af første halvleg være i vildrede med, hvordan de skal gribe kampen an og misforståelser med fejlafleveringer til følge og skader kan opstå midt i første halvleg pga. overdrevent brutalt spil fra Albaniens side, fordi de for enhver pris skyld vil vinde denne kamp og for første gang kvalificere sig til en slutrunde, når Ascendanten udløser spændingerne mellem Descendant-herskeren Mars (udeholdet Albanien) til Jupiter og Neptun.
Vi håber til trods for de astrologisk lidt svære astrologiske odds, at Armenien kan redde mindst et uafgjort resultat hjem mod Albanien, så vi kan følge Danmarks kampe ved næste års EM i Frankrig.    

Morten Bruun
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar