søndag den 4. oktober 2015

DK MOD PORTUGAL

Det danske fodboldlandshold står med ryggen mod muren i deres bestræbelser på at kvalificere sig til EM i fodbold næste år, når de i deres sidste kvalifikationskamp på torsdag den 8. oktober skal have point på udebane mod Portugal og samtidig er afhængige af at deres nærmeste konkurrenter til andenpladsen, (som giver direkte adgang til EM) Albanien og Armenien mister point i deres sidste to kvalifikationskampe.

Kampen der starter kl. 20.45 dansk tid viser at Danmark kommer med et lidt nyt og omorganiseret hold i forhold til de foregående landskampe, da Dsc.-herskeren Venus netop er trådt ind i Jomfruens tegn. Samtidig er Venus i spænding til 11. hus-herskeren (holdsport) som endnu engang er Saturn, og derfor kan vi ikke forvente, at dette ikke særligt sammenspillede hold kan udvise de automatismer, som Morten Olsen har talt om i al den tid han har været landstræner og fungere lige så godt som et hold som modstanderen Portugal, da hjemmebaneholdet Portugal har et harmonisk aspekt til Saturn. Et gæt vil være, at en af de nye spillere i startopstillingen (i forhold til de tidligere 2 kvalifikationskampe, hvor Danmark som bekendt kun fik uafgjort) vil være Jannik Vestergaard, som blev udnævnt til en af de bedste spillere ved dette års U21-EM i sommer (hvor Danmark nåede til semifinalen), men som af uvisse grunde blev vraget af Morten Olsen til de seneste to kampe mod Albanien og Armenien og dermed fremstod Morten Olsen som den måske eneste fodboldsagkyndige i Danmark, der mente at Jannik Vestergaard ikke var god nok til landsholdet. Vores lidt fornyede og omorganiserede hold vil dog vise langt mere kampvilje og vitalitet end de gjorde i de foregående to kampe, da Solen (vitalitet) står i syvende hus, men i spænding til både Pluto og Uranus. Derfor vil Danmark generelt vise et hektisk og nervøst spil i hele kampen. Dette aspekt vil blive udløst af først Descendanten allerede ca. 10 minutter inde i kampen (kl. ca. 20.55), hvor Danmark vil forsøge at satse "hele butikken" for at score. Et par minutter senere vil det være Portugal, der vil gå til modangreb og de vil med opfindsomt og kreativt spil vise, at de også har intentioner om at vinde kampen med verdens bedste og mest kreative spiller på holdet - Christiano Ronaldo.
Kampen vil dog nå et højdepunkt af intensitet ca. 32 minutter inde i første halvleg (kl. ca. 21.17), når MC går i spænding til Pluto og kampen kan her blive afgjort. Danmarks chance for at vinde kampen er afhængig af, om de kan bevare roen, tålmodigheden og disciplinen under hele kampen. Kan de ikke det, vil de tabe kampen, da Portugal (med Uranus i første hus) har et bedre sammenspillet hold (Uranus) med et højere kreativt potentiale (Uranus). Så da fodbold er en kreativ holdsport vil Portugal nok vinde en ellers jævnbyrdig og hårdt spillet kamp.
Jannik Vestergaard har et fint horoskop nu, men sidst på måneden vil det blive endnu bedre, da Jupiter på oven på sig selv, som den gør for alle på et tidspunkt i 23-24 års-alderen. Havde kampen bare været lidt senere på måneden, vil han have kunnet afgøre kampen for DK. Men så er der jo lige trænerens horoskop, som vi har skrevet en del om. Han har besøg af spændinger fra alle de yderste planeter, og det er en alvorlig sag for både Olsen og holdet. Vi skal være heldige, hvis vi når slutrunden med et sådant horoskop. Men vi håber, at vi lige akkurat når det med det yderste af neglespidserne. Vi må sende god karma til holdet og håbe det bedste.

Morten Bruun  

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar