tirsdag den 13. oktober 2015

Danmark ud i play off-kampe


Danmark fik som frygtet og forudsagt ikke den hjælpende hånd af Armenien, som vi håbede bare kunne have fået uafgjort hjemmebane mod Albanien i går, hvilket ville have bragt Danmark direkte til EM næste år.

Til gengæld fik Albanien mange hjælpende fødder af Armenien til at vinde kampen, da en Armensk spiller hjalp Albanien i gang med et selvmål i det 8-9 minut i første halvleg (kl. 18.09). Fra dette tidspunkt fortsatte resten af kampen fuldstændig på Albaniens præmisser. 

Så vores forudsigelse i sidste uge holdt nogenlunde stik, da vi skrev at kampen ville skifte karakter ca. kl. 18.12 (i det 12. minut af første halvleg), når Ascendanten skiftede tegn og kom ind i Tvillingen og at Albanien havde mulighed for at få et mål omkring kl. 18.16 (i det 16. minut af første halvleg), når Ascendanten udløste spændingen fra Saturn i 7. hus (udeholdet Albanien) til Venus, som var Ascendant-hersker for hjemmeholdet Armenien. 

Med Saturn i 7. hus viste Albanien også, at det var det eneste hold som tog kampen alvorligt (Saturn) og havde noget at spille for, da de med en sejr kunne kvalificere til EM næste år, hvorimod Armenien ikke havde "andet" end æren at spille for, da de ikke kunne nå at kvalificere sig til EM.
Bortset fra de første 8 minutter af første halvleg, som var meget lige, spillede Armenien langt under vanlig standard og viste ingen vilje til at de ville vinde kampen. Tværtimod så deres manglende tacklinger og mange fejlafleveringer ud til at de nærmest ville hjælpe Albanien til at score endnu flere mål end det første selvmål, som de gav til Albanien. Det bedste og mest groteske eksempel på dette var, da en Armensk spiller i det 20 minut af første halvleg løb med bolden ned langs sidelinjen mod sin egen banehalvdel og pludselig slog ud til siden (løb væk fra bolden) og gav plads til at en albansk spiller bag ham kunne overtage bolden og fortsætte med et angreb mod det Armenske mål. 
Dette var så dårligt fodboldskuespil fra den Armenske spillers side, at han ikke kan forvente at blive nomineret til en Oscar ved næste uddeling. Udover dette eksempel var der 40 til 50 andre episoder i kampen, hvor de Armenske spillere enten løb væk fra bolden, løb i vejen for hinanden og lavede så mange fejlafleveringer, at de ikke kom i nærheden af en målchance, bortset fra de første 8 minutter af første halvleg. At der kan være tale om snyd og hemmelige aftaler (Neptun) mellem de to lande ses af den aktuelle spænding mellem Neptun og Jupiter/Mars, hvilket er omtalt i denne uges Søndagsbrev. 

Morten Bruun

PS. Se evt. også Karl Aage Jensens forudsigelser om landsholdet og Morten Olsen på Youtube og Facebook.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar