torsdag den 14. marts 2013


Dagens syner af Kirsten Brun

 

Dagen har ro og meget stor kærlighedsenergi på det kollektive plan, og det er sammenhold og fællesskab. Der kommer nye indslag om, hvordan sammenholdet kan styrkes. Det er også en dag for det nære og kærlighed. Det betyder, at mad-, børne-  og boligemner er I højsædet. Det er jo fantastisk, da Michelin- stjerner uddeles i dag. Der er ikke den store forskel for de danske restauranter, men det ser ud, som om vi går en ned i det samlede resultat.

 

Det er en dag med fokus på religion og trofasthed. Politisk vil det betyde nye opfordringer til at stå sammen for at redde økonomien, specielt på uddannelse- og socialområdet.

 

Paven bliver spændende. Det er en moderat og venlig mand, dog noget ældre og noget mere konservativ end først antaget, så det var en overraskelse. Men det bliver ganske anderledes end med nogen pave i nyere tid. Han kommer til at sidde ca. 10 år. Han får bugt med de værste skandaler og for i høj grad forandret den katolske kirke.

 

Men dagen skal også bruges til at samle dig om det nære og give omsorg til hinanden - og ikke tænke de store tanker. Dagens ord er nærhed.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar