mandag den 11. marts 2013


Dagens syner af Kirsten Brun

 

En ualmindelig rolig og optimistisk dag. Der er i det hele taget optimisme i denne tid, men i dag er det meget stærkt. Det gode humør vil præge dagen. Der er mest af alt ro, indsigt og lethed.

 

Der er fokus på viden og uddannelse, og det ser ud som om hele skole- og SU-problematikken går ind i sidste fase af forhandlingerne i dag – og at det ser ud til at lykkes.

 

Optimisme medfører healing, så tingene samler sig og giver ro på alle fronter. Healing af den enkelte, så vintervirusserne er på vej ud af systemet. Men også healing af fællesskaber. Det er en god dag for samarbejdsaftaler og lignende. Det er også en god dag til at møde nye mennesker og skabe nye kontakter.

 

Der vil skabes nye forbindelser, også politisk. Det er med til at styrke de nye initiativer, der er på vej fra oppositionen. Det bliver en spændende uge på det område. Der kommer utrolig mange udtalelser fra mange sider, og man kan begynde at mærke forandringer i det små, som tyder på, at regeringen får det rigtigt svært i det næste lange stykke tid.

 

Optimisme betyder også, at alt går lettere. Så det er en dag for smil og lethed. Og møde verden på en ny måde.

 

(Godt man har fødselsdag i dag, red.)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar