onsdag den 1. maj 2013


William Kvist, Stuttgart

Kvist en blot en ud af en lang række af spillere, som vi tidligere har skrevet om her, og som er født i begyndelsen af Fiskenes tegn, hvor Neptun står i 2011-14. Derfor har de alle Neptun stående oven på deres Sol og Neptun står for den ikke fysiske verden, som kræver sin del af opmærksomheden. Dette er ikke den letteste sag i verden for professionelle sportsfolk, og kombinationen resulterer ofte i et salg, som det skete med Dame n`Doye fra FCK, som også begyndte at spille dårligere og ikke scorede så mange mål, da han fik aspektet. Kvist har så et ekstra aspekt, der kører til og med juli 2013, nemlig Saturns konjunktion med Pluto, som igen udløser en spænding til Jupiter, så jeg tror, Kvist bliver solgt til sommer. Ellers vil han stadig være bænket eller få en skade. Neptun er skadernes planet, og fysikken er under pres, når Neptun huserer i et horoskop. Kvist er født den 24. februar 1985 i Rønde, tid ukendt. Neptun er aktiv et års tid mere, så udfordringen vil dukke op i perioder længe endnu. Mest i dette forår og næste forår, så jeg vil anbefale ham at gå til en alternativ behandler. Nogle gange er det blot en essentielt stof, vitamin, minerak, sporstof, der mangler – blot for at nævne nogle eksempler. Man skal også passe på væskebalancen i en sådan periode. Neptun symboliserer også lymfesystemet. Ovenstående gælder også, hvis man har andre planeter end Solen stående i begyndelsen af Fiskene, Tvillingerne, Jomfruen eller Skytten.

Det gælder også andre end sportsfolk, alle vil kunne mærke indflydelsen fra Neptun. Politikeren Pia Kjærsgaard er også født i begyndelsen af Fiskene, og hun blev opereret for nogen tid siden og har stadig smerter efter operationen. Det bliver spændende at se, hvordan Bjarne Corydon klarer den, når den kommer til ham. Han er dog først født den 1. marts, så der går et par år eller tre, før han får den, så han ryger ud ved næste valg. Neptun og Pluto er de værste planeter at have spændinger fra.

Mig selv

Jeg har selv Pluto inde i denne tid, og så er man presset i bund, også økonomisk. Derfor går der nogen tid, før jeg genoptager den faste fodboldtipning – eller rettere: forsøget med samme, for et sådant er det jo. Jeg kan ikke engang nå at tage ved lære af fejlene og få mit system rettet til, og så kan det gå helt galt. Nu vil jeg i nogen tid holde øje med specielt de overraskende resultater og så senere inddrage erfaringerne, når der forhåbentlig bliver tale om fast tipning hver uge, også i internationale kampe. Pluto kræver, at der tages konsekvenser.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar