torsdag den 17. januar 2013


Laudrup

Det danske foldboldikon har nu endelig fået succes som træner i den engelsk Premier League-klub Swansea, der i øjeblikket leverer store resultater, også mod storklubber. Det har virkelig aftvunget respekt, og der går rygter om, at store klubber er ude efter ham. Det sandsynlige astrologiske scenarie er, at han får succes i de næste 5 år, nok med et afbræk. Han bliver sikkert i Swansea et års tid mere, hvorefter en engelsk topklub gafler ham, og derefter går turen til Spanien, som vi tidligere han omtalt som HANS land. Vigtige astrogeografiske linjer går gennem Barcelona, hvor han vil få større succes end i Madrid.

 

H.C. Andersen

Den danske nationaldigter er på vej ind i en Plutoperiode, og så kan der ske ting og sager. Horoskoper virker også efter døden, men astrologisk set er der flere måder, Pluto i et sådant tilfælde kan ytre sig på. Nu er der fundet et nyt digt, og dem findes der helt sikkert flere af. Heraf vil dog kun 1 eller 2 blive fundet i fremtiden, måske i de næste par år, hvor der måske kunne findes ét mere med lidt held. Pluto står for psykologi og dermed fortrængninger, som kan komme frem i lyset, når Pluto aktivirer andre planeter. Det kan også være, at det fundne digt vil vise sig at være falsk eller blive ANSET for det (læs senere). Man ser også eksempler på, at der kommer artige ting for dagen. Nogle bliver gravet op igen efter flere hundredes år under jorden, f.eks. Tycho Brahe.

Nogle ”oplever”, at glemslen sænker sig over deres person eller at en skandale pludselig oprulles, Fx den engelske tv-vært Jimmy Savile, som efter sin død er blevet afsløret som pædofil i megaklassen.

Det er her, et samarbejde mellem astrologi og clairvoyance kan være givtigt. Jeg spurgte clairvoyant Kirsten Brun om hendes oplevelse af, hvad H.C. Andersens første digt angår. Hun siger, at det nyfundne digt er ægte, men skrevet et par år tidligere end hidtil antaget. Man regner med, at han har været 17-18 år gammel, da han skrev det, men Kirsten Brum siger 15-16, og at dette kan være årsagen til, at det afviger lidt fra hans andre digte. Men ægtheden er god nok.

Digtet var skrevet til en Fru Bunkeflod, som Kirsten Brun beskriver som noget af en særling, der vidste alt om alle, uden dog at være en decideret sladrekælling.

 

USA

En ting er, at Obama kommer igennem med sin våbenlov, fordi Pluto rydder op i traditionerne. Noget andet er – som vi flere gange tidligere har skrevet – landet økonomi, som også har med Pluto at gøre. Den står for gæld, skat og andres penge generelt, som statsbudgettet er, nemlig befolkningens. Vi skrev også, at det ikke var nok med forliget den 31.12.12, hvor landet ellers ville være gået i betalingsstandsning.  Det er ikke tilstrækkeligt at stramme ganske lidt på skatteskruer, så landet vil gå konkurs alligevel, hvis ikke man indgår et nyt forlig ret hurtigt. Republikanerne er så meget imod ikke alene skattestigninger, men skatter i det hele taget. Det ligger dybt i partiets sjæl. Det betyder, at de rigeste slipper meget billigt i skat, og ændres der ikke på dette princip, så går det galt. Så får soldaterne ikke deres løn, i hvert fald ikke til tiden. Og det samme for andre grupper inden for staten. Det er en tikkende bombe, og Republikanerne vil sikkert ikke være med til at dreje på skatteskruen igen, så hellere gå fallit – sådan tænker mange af partiets folk.

Mere om sagen senere.

 

Humorafdelingen

Ufredericia

Der er gang i den i garnisonsbyen. Efter borgmesterens afgang har de ansøget staten om en Banke-pakke 1 – b l.a. til imødegåelse af de Banke-ånder, kommunen på det seneste har været hjemsøgt af.

En kongelig affære

Filmen fik ikke Golden Globe-prisen – og det kan være fordi instruktøren valgte ikke at fokusere så meget på kongens forhold til Støvlet-Katrine – det er jo sådan noget saftigt stof, folk vil have…

 

DR i krise

Nyhedsredaktør Ulrik Haagerup er forfremmet til nyhedsinstruktør efter episoden med den instruerede happening med en demonstration under retssagen mod direktøren i EBH-Bank

 

DSB

Der er gang i statsinstitutionerne i denne tid. DSB-direktør Jesper Lok(omotiv) har ansvaret for, at en journalist blev kørt ud på et ”sidespor” gennem en ny rangeringsmetode: at gøre en kritisk journalist tavs ved at stå i ”ledtog” med et kommunikationsfirma.

For fremtiden vil alle kritiske journalister blive tilbudt job i DSB-bladet ”Ud & Se”. Så kan de interviewe kendte skuespillere i stedet for at bedrive mærkelig journalistik. Det ender med, at Abild, som journalisten hedder, får stillet en firmabil til rådighed, så han ikke skal rejse med tog – så kan han jo godt få lidt for mange kritiske ideer – igen. Og det går slet ikke.

 

Matchfixing

Det er kommet frem, at matchfixing er mere udbredt end dom så i dansk foldbold. Der bliver snart fremsat et forslag i spillerforeningen om at oprette fixerum på de forskellige stadions. Det vil matche situationen og behovet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar